Atuagagdliutit - 07.08.1958, Page 13

SOL og
SOMMER
°g
MASSER
af HØ
ivigarsungnialåp nalåne...
SIKORSSUIT tusardlugit Kavangmut eiuminardlutig-
dlo KimanartaKissut taigdliortuvta taisimavå. taima-
tut savautigdlit umassutigdlildlo nunavta kujatåne
ivigkat nauvdluariatdlarångata narssautitdlo anori-
mit magdlersututdlusåK issikoKartineKalerångata misigissa-
Kartarput.
kujatåne savautigdlit amerdliartuinartut ivigkanik nauti-
taKardluarumavdlutik suliniarnerat angnertusiartuinarpoK,
nautitsiviussunik agdlileriniarnerme agssagssornerinaK nå-
magiungnaerdlugo traktore agdlåt ikiorsiutdlugo nautitsi-
vigssaK piorsarneitartalerdlune — histitdlume sule atorne-
Kardluardlutik.
uvdlut amerdlasorssungitsut ltångiugpata ivigkerineK
autdlartisaoK; savautigdlit ukiugssamut sitdlimaniarncr-
mingne ulapårfisa ilat oKitsuinarsiorfiungitsoK pilerumår-
poK. silap nipaitdlerugtorfiane kivdlutinik ipigsaivdlune
tagiarluerpalåK akugtusinane tutsiutalerumårpoK nunaKar-
figissåinåungitsume, alisigsumile agdlåt. ivigkat nauvdluar-
simavdlutik anoranguamit aulatårtineivardlutik imamut
magdlersumutdlusoK erKainarsissut icorsorKigserulordlu-
tik ingnerulåraKardluariardlutik sungårterulordlutik iku-
massulut issikoifartut pigssarsivdluarnigssamik neriulersil-
sissut sivisunerussumik issigerusungniaraluardlugit kiv-
dluineK autdlartitariaKartarpoK. månalume ivigåinåungit-
sut — karritdle umassutinut nerissagssiat ilångutdlugit
katerssorneKartalerput
ivigkat uvdlåkut siaruarterneKarångamik uvdlo’KerKane
mumisiterneKartarput uvalikutdlo eKiterneicartardlutik. si-
larKigsitdlugo paniårtartut silardlugtarångat panerumår-
nertussardlutik, perulugsiortitsissardlutigdlo.
Kanordlunitdle perulugkaluaråine ivigarsungnialåK nai-
matitdlugo Kasunartut puigortariaKartartutdlusoiv; uma-
ssutime ukiume katerssorneKardlutik nerisitaunere sivitsu-
lerångata savat nujuartusimagaluitdlunit uterKialertarnere
ericaissartitdlugit eKlmineii idmåuminerdlo pilertarput.
DET er givet, at det er svært for de
fleste danskere at blive fortrolige
med den grønlandske natur. Nogle
bliver det aldrig. Sommermænd
taler regelmæssigt om „det store skønne
land“ og det udtryk kan enhver skrive un-
der på, men een ting er betagelse af natu-
rens majestæt og storslåethed, noget ganske
andet er at finde sig til rette i den, at føle
sig tryg og hjemme i den. Og det opnår som
sagt vel kun de færreste af dem, der er
vænnet til Danmarks naturmæssige ynde.
I Sydgrønland, i fåredistrikterne, kom-
mer man imidlertid antagelig den danske
„smag" nærmest. Her grønnes skrænterne,
her dufter det af hø, af hest og ko, her
øffer grisene og høns og gæs spankulerer
om på det hyggeligste. Der er endog til-
løb til skov.
I de kommende uger kan man komme
i høststemning i disse egne. Fåreholdernes
små raske heste trækker læssene hjem fra
markerne — de marker, der ofter ligger,
hvor nordboernes marker lå engang, og
fåreholdersønnerne galopperer ind imellem
op og ned ad skråningerne på hesteryg. Det
er arbejde og virksomhed fra morgen til
aften meget afhænger som bekendt af
gode forråd af vinterfoder —- og hen på
aftenen kan den grønlandske bonde med
glæde se ud over sin jord med høstak med
ved høstak.
Fager er lien
13