Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 13
SOL og SOMMER °g MASSER af HØ ivigarsungnialåp nalåne... SIKORSSUIT tusardlugit Kavangmut eiuminardlutig- dlo KimanartaKissut taigdliortuvta taisimavå. taima- tut savautigdlit umassutigdlildlo nunavta kujatåne ivigkat nauvdluariatdlarångata narssautitdlo anori- mit magdlersututdlusåK issikoKartineKalerångata misigissa- Kartarput. kujatåne savautigdlit amerdliartuinartut ivigkanik nauti- taKardluarumavdlutik suliniarnerat angnertusiartuinarpoK, nautitsiviussunik agdlileriniarnerme agssagssornerinaK nå- magiungnaerdlugo traktore agdlåt ikiorsiutdlugo nautitsi- vigssaK piorsarneitartalerdlune — histitdlume sule atorne- Kardluardlutik. uvdlut amerdlasorssungitsut ltångiugpata ivigkerineK autdlartisaoK; savautigdlit ukiugssamut sitdlimaniarncr- mingne ulapårfisa ilat oKitsuinarsiorfiungitsoK pilerumår- poK. silap nipaitdlerugtorfiane kivdlutinik ipigsaivdlune tagiarluerpalåK akugtusinane tutsiutalerumårpoK nunaKar- figissåinåungitsume, alisigsumile agdlåt. ivigkat nauvdluar- simavdlutik anoranguamit aulatårtineivardlutik imamut magdlersumutdlusoK erKainarsissut icorsorKigserulordlu- tik ingnerulåraKardluariardlutik sungårterulordlutik iku- massulut issikoifartut pigssarsivdluarnigssamik neriulersil- sissut sivisunerussumik issigerusungniaraluardlugit kiv- dluineK autdlartitariaKartarpoK. månalume ivigåinåungit- sut — karritdle umassutinut nerissagssiat ilångutdlugit katerssorneKartalerput ivigkat uvdlåkut siaruarterneKarångamik uvdlo’KerKane mumisiterneKartarput uvalikutdlo eKiterneicartardlutik. si- larKigsitdlugo paniårtartut silardlugtarångat panerumår- nertussardlutik, perulugsiortitsissardlutigdlo. Kanordlunitdle perulugkaluaråine ivigarsungnialåK nai- matitdlugo Kasunartut puigortariaKartartutdlusoiv; uma- ssutime ukiume katerssorneKardlutik nerisitaunere sivitsu- lerångata savat nujuartusimagaluitdlunit uterKialertarnere ericaissartitdlugit eKlmineii idmåuminerdlo pilertarput. DET er givet, at det er svært for de fleste danskere at blive fortrolige med den grønlandske natur. Nogle bliver det aldrig. Sommermænd taler regelmæssigt om „det store skønne land“ og det udtryk kan enhver skrive un- der på, men een ting er betagelse af natu- rens majestæt og storslåethed, noget ganske andet er at finde sig til rette i den, at føle sig tryg og hjemme i den. Og det opnår som sagt vel kun de færreste af dem, der er vænnet til Danmarks naturmæssige ynde. I Sydgrønland, i fåredistrikterne, kom- mer man imidlertid antagelig den danske „smag" nærmest. Her grønnes skrænterne, her dufter det af hø, af hest og ko, her øffer grisene og høns og gæs spankulerer om på det hyggeligste. Der er endog til- løb til skov. I de kommende uger kan man komme i høststemning i disse egne. Fåreholdernes små raske heste trækker læssene hjem fra markerne — de marker, der ofter ligger, hvor nordboernes marker lå engang, og fåreholdersønnerne galopperer ind imellem op og ned ad skråningerne på hesteryg. Det er arbejde og virksomhed fra morgen til aften meget afhænger som bekendt af gode forråd af vinterfoder —- og hen på aftenen kan den grønlandske bonde med glæde se ud over sin jord med høstak med ved høstak. Fager er lien 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.