Atuagagdliutit - 25.11.1958, Blaðsíða 4

r
RADIOEN og LYTTERNE
radio nålaortutdlo
*
L.
GÆSTEANMELDEREN:
3.—15. NOVEMBER
En lidt farligere radio
almindeligt lytterønske
Gæsteanmeldelser! Fortæller de no-
get nyt om Grønlands radio, eller si-
ger de blot noget om den nyankomne?
Er det de nyankomne, det gælder, da
var den nysgerrige mikrofon langt at
foretrække, da man derved føjede et
nyt led ind i udsendelserne i form af
frimodige udtalelser om grønlandske
forhold — herunder også radioen, og
mon ikke de så meget efterlyste „vre-
de unge stemmer" da ville lyde. Hvor
ville ikke alle disse snublende med
fortalelser fremsatte meninger virke
befriende i en landsdel som Grønland,
Af ELLEN INGEMANN NIELSEN
der er så hemmet af fortænkte be-
tænkninger.
En lidt farligere radio i det hele ta-
get er sikkert et almindeligt lytter-
ønske.
Mange lødige udsendelser
Indtil et sådant ønske engang måtte
blive opfyldt, glæder vi os over de
mange lødige udsendelser, der allere-
de forekommer — lige fra den smuk-
ke mindeudsendelse om Hans Egede,
(hvor man dog yderst sparsomt min-
dedes hans personlige indsats) til de
godt tilrettelagte jazz-udsendelser,
der friskt og ligetil udtrykker det,
som det drejer sig om, og er velgø-
rende frie for det sædvanlige savlen-
de vedhæng om stjernernes savn og
kamp i deres privatliv.
Teknik og kultur
Foredragsrækken om Grønlands
historie var interessant og værdifuld;
sin allerstørste værdi ville den måske
først få, når den blev udsendt på
grønlandsk og hørt over det ganske
Grønland, så den jævne grønlænder
sapåtip akunerane tåssane autdla-
kåtitaussut angnertumik taissariaKar-
toKångitdlat, tåssa soKutiginartoru-
j ugssuarmik tusarnågagssaKångilagut
imalunit issornartorsiortariaKavigsu-
mik nåme. aulajangersumik autdlakå-
titagkane uparuarusugpara silamik
nalunaerutaussartut nugtigåinarpasig-
patdlåKingmata. sordlo tamdké ator-
neKarpatdlåKaoK (KavdlunåtoK tamå-
kimik nugtertagåt NO). Nup ericåta
Manitsuvdlo ericåta tamåkive åss'igl-
ngitdlat, amalime Tunume tamåkimik
taineKartartumik anoreKångisåinar-
toK ilanériardlutik tamåkigssamårte-
riånguararåt. Nuvdlunit anoraisa ka-
låtdlisut taissamere amerdlanerpag-
ssuartigut erccungipatdlåicaut nung-
miuvingnik aperitsiartardluse iluarsi-
lårniarsigik pitsaunerungåsaoK.
Igalikumit tusagagssian pitsak
Igalikumit tusagagssiaK kingugdleK
derved fik mulighed for at forstå be-
tydningen af tidligere kultures bryd-
somme liv og derved måske komme
til at se mere fortrøstningsfuldt på
fremtiden og forstå, at der trods alle
tekniske goder altid er et slid at gøre
— også når den kulturelle udvikling
skal fortsættes.
Og foredragsrækken har selvfølge-
lig allerede fået en og anden dansker
til at forstå, at teknik absolut ikke er
ensbetydende med kultur.
Musik om eftermiddagen
ønskelig
Af småtterier i det daglige må må-
ske nævnes, at der savnes musik om
eftermiddagen og dette ønske forstær-
kes hver eneste gang, man lytter til de
På Det grønlandske Forlag er ud-
kommet en lille bog med titlen „Vej-
ledning for radiolyttere".
Bogen er udgivet af radiostyrelsen,
men man har ikke fundet anledning
til at vejlede om hvem dette råd be-
står af.
I det indledende kapitel af Frederik
Nielsen, kan jeg faktisk kun finde et
ajungeKaoK. Hans Hansen aperssui-
ssarnermine pitsångoriartulinguatsia-
rame KujanaKaoK. sujuline aperssui-
nerne tusartagkavtine aperssuissausia
tamatikarpalugpatdlålårtarame, tåssa-
me aperssorneKartoK soxutiginavigsu-
mik agpilinguatsiarniartoK avdlar-
dluinarmik aperissortaramiuk nuå-
nernerunigssaralua asiutitortaramiuk.
„nutarsiagssamerngit" sivisune-
russumik
„nutårsiagssamerngit" tusarnår-
dluarneKartånguatsiaKaoK. nalunae-
Kutavdlunit akunera nåssaleraluarune
nipilerssorussårnermit iluaKutaune-
rugame soKutåungilaK. pissartume
amerdlaKaut naitsungugaluamik soku-
tiginiardlunilo iliniarfiusinaussumik
OKautigineKarsinaussut.
Jens Kreutzmann.
allerede eksisterende og fint tilrette-
lagte musikprogrammer.
Man kan af og til blive ked af, at
det grønlandske sprog er et lukket
land for en, da der ofte er en udsen-
delse,man gerne ville have hørt, f.
eks. minder fra Angmagssalik.
For at få lidt kendskab til sproget
følger man så mandagens sprogunder-
visning i grønlandsk. Til denne udsen-
delse vil jeg gerne fremsende et lille
ønske: Kunne man ikke få tid til en
lille pause efter lærerens fremsigelse
af de svære ord, således at den lyt-
tende elev kunne få lejlighed til at
gentage dem, inden radioens elev gør
det?
Ønskekoncerten om sødagen kan Vir-
ke noget trættende og ensformig, men
dette bør ikke kritiseres af en dansk,
da det må erkendes, at der ligger me-
re alvor og inderlighed bag disse hils-
ner ind i de tilsvarende, der forekom-
mer i udsendelserne hjemme. Når
man derfor tager i betragtning, at den
grønlandske radio i sine programmer
har den vanskelighed at skulle bringe
udsendelser, der er tilfredsstillende
både for den grønlandske befolkning
og de herboende danske, må man sige,
at dens bestræbelser herfor bærer i
den rigtige retning.
enkelt afsnit, der har vejledende ka-
rakter, nemlig hvor F. N. omtaler sko-
leradioen og dens mål.
Mangler
Frederik Nielsen kunne her udmær-
ket have fortalt noget om radioens or-
ganisation fra „Radiostyrelsen" til den
menige medarbejder. Om hvorledes
indsamlingen af materiale til udsen-
delserne foregår og hvorledes man
finder frem til de rette kilder med in-
teressant stof, eventuelt lidt om hvad
vordende medarbejdere særlig skal
lægge vægt på. Lidt om, hvorledes
samarbejdet med radiofonien i Dan-
mark foregår havde også været af in-
teresse.
Bedsfe afsnif
Næste afsnit af Kielmann Petersen,
om hvad der teknisk ligger bag en ra-
dioudsendelse, er bogens bedste afsnit.
Det er meget vanskeligt i almindelige
vendinger at forklare radioteknikken,
men jeg synes det er fint klaret. Kun
et enkelt udtryk kan jeg ikke dy mig
for at anholde. Hvad skal man med
tændingsnøgler i kontrolrummet. —
Det er noget der bruges på biler. En-
delig burde der måske være oplyst
noget mere om FM og AM (som slet
ikke er nævnt) eller FM helt være
udeladt.
Slutningen uforståelig
Det tredie afsnit om modtagere, an-
tenner og batterier er i det store og
hele gentagelser af, hvad der tidligere
har stået i Grønlandsposten, bortset
fra, at man har fået med, at der nu og-
så findes modtagere med transiterer.
autdlakåtitalerssårtQK:
agdl. JENS KREUTZMANN
anorit taissarnere crKii-
ngipatdlaKaut
3.— 15. november
Lytterne skal vejledes,
men det gøres skidt
Def grønlandske Forlags „Vejledning for radiolyttere" indeholder
ikke meget nyt
AF. O. WINSTEDT
--------------------—---------------J
Særlig for denne slags modtagere
burde der være gjort rede for deres
særlige batteriforsyning. Det skulle jo
være en vejledende artikel. I fjerde
stykke om FM kan man få det ind-
tryk, at man skal have FM for at lyt-
te i Godthåb. løvrigt er slutningen af
dette stykke skrevet så skruet, at det
næsten er uforståeligt.
Lidt senere omtaler artiklens forfat-
ter lettere fejlfinding. D. v. s. han for-
tæller, at hvis en radio ikke virker,
kan det være skalalampen, der er
brændt over, men ikke et ord om,
hvorledes man kan undersøge om det-
te er fejlen.
Under omtalen af den lukkede stue-
antenne fortælles, at den ikke egner
sig til kortbølgemodtagning, men lige
efter under omtalen af ferritantennen
siges intet om dette, men den er
mindst lige så dårlig til kortbølgelyt-
ning.
Til slut skal lige nævnes, at der på
næstsidste side findes en ordliste, hvor
nogle radiotekniske danske ord er
oversat til grønlandsk. Om oversæt-
telsen er teknisk korrekt, kan jeg
desværre ikke udtale mig om, men
mener der står om FM, at den
transporterer lydsvingningerne. Så-
vidt mig bekendt kan dette med lige
så stor ret siges om de andre over-
dragningssystemer AM, PM o.s.v.
Uheldige udtryk
Længere nede findes udtrykket
„skærmet i skærmekabel". Skærme-
kabel har jeg aldrig hørt om, men
hvorfor pludselig bruge tre ord, hvor
man med lige så stor ret kunne skrive
„Skærmkabel".
Endelig er der lige herunder nævnt
„Spole". Jeg kan ikke se dette ord er
brugt i de foregående artikler, så med
hvilken berettigelse er det indført og
hvorfor er så alle de øvrige radiotek-
niske udtryk ikke med?
Ingen billeder
Endelig burde der have været meget
mere billedstof i bogen, f. eks, billeder
af radiohuset udvendig og indvendig,
Kookø-stationen, flere billeder af
hvorledes antenne og særlig modvægt
kan arrangeres o.s.v.
Alt i alt kan man sige om denne bog,
at af vejledning findes der ikke meget
nyt, som vi ikke i forvejen havde læst
i Grønlandposten, men nu er det na-
turligvis samlet på et sted, og så må
man håbe, at lytterne retter sig mere
efter det end det har været tilfældet
med de tidligere artikler.
Det vides desværre ikke om bogen
skal sælges eller uddeles, men for dan-
ske lyttere i Grønland vil den ikke
være mange øre værd.
O. Winstedt.
Små ting er små ting — men tro-
fasthed i små ting er en meget stor
ting.
Hvis en kvinde vil være letsindig,
efter at hun er fyldt fyrre, må hun
have megen ynde.
Fyrre år er ungdommens alderdom
— men halvtreds er alderdommens
første ungdom.
4