Atuagagdliutit - 25.11.1958, Blaðsíða 7

Der kan fiskes mange
torsk ved Østkysten
Og de vil kunne fiskes uden for sælfangsfperioden. Hvad er formålet med fiskeriundersøgelser*
I tiden 9. august til 24. september
1957 foretog m/k „Adolf Jensen" et re-
kognosceringstogt til Angmagssalik di-
strikt. Undersøgelsesarbejdet foretoges
hovedsagelig i områderne ved Skjold-
ungen, Umivik og Angmagssalik.
Temperaturobservationer viste på
flere lokaliteter et tykt lag polarvand
med negative temperaturer i dybde-
området mellem 30 og 150 m. Men i
Angmagssalikfjorden og udfor selve
Angmagssalik by var temperaturfor-
holdene betydelig bedre. Her fandtes
ingen vandlag med negative tempera-
turer.
Det var også de steder, hvor tempe-
raturforholdene var gunstigst, at de
store torskeforekomster fandtes. Ved
Angmagssalik fandtes særdeles mange
Af dr. phil. ERIK SMIDT
torsk på jagt efter 1- og 2-årige ang-
magssat, og ved Kungmiut inde i Ang-
magssalikf jorden var der også gode
forekomster. — Lige udenfor Angmag-
ssalik fiskedes d. 16. september med
„More-sneller“ på kun 7 timer ca. 1000
torsk. De var gennemgående ret små,
men af god kvalitet og velegnede til
tørfiskfremstilling. Inde ved Kung-
miut var torskene noget større.
Der blev ialt mærket 567 torsk, og
der blev foretaget aldersbestemmel-
ser på øresten af 681 stk. Blandt de
yngre årgange viste årgang 1950 sig
som den talrigste, og blandt de ældre
årgange var 1947, 1945 og 1942 de mest
fremtrædende. Det er m. a. o. de sam-
me årgange, som også på vestkysten er
af betydning. Endelig fandtes enkelte
repræsetnanter for de to gamle år-
gange 1936 og 1934, som før i tiden var
så talrige ved Vestgrønland.
Fiskerimetoderne
På langline fiskedes af værdifulde
fisk foruden torsk en del rødfisk, hel-
lefisk, helleflynder, brosme og plettet
havkat. Af værdiløse fisk bør nævnes
den blå havkat, der var meget talrig
og til stor gene for fiskeriet, idet der
mistedes en krog næsten hver gang, én
bed på. — På grundlag af de ret få
linesætninger kan der imidlertid ikke
siges noget om praktiske fiskerimulig-
heder med dette redskab.
Forsøg med hajliner i områderne
ved IsortoK og Umivik viste ret gode
forekomster af havkal. 33 eksemplarer
blev mærket med ebonitmærker i ryg-
eller halefinnen.
Der synes ikke at være store mulig-
heder for trawlfiskeri, da bundforhol-
dene næsten overalt er meget ujævne.
Kun i Angmagssalikf jorden og i Ser-
miligaK fandtes områder med jævn
bund, hvor trawling forsøgtes. Men
der må dog have været en del klippe-
blokke på bunden, idet trawlene blev
stærkt beskadigede og kun gav ube-
tydelige fangster.
Men hvad kan der nu siges om mu-
lighederne for praktisk fiskerier-
hverv? — Dr. Paul Hansens vurde-
ring af dises er følgende: Der synes —
i hvert fald i disse år — at være gode
muligheder for torskefiskeri, særlig
med henblik på tørfiskfremstilling. —
Fiskeriet kan drives i august og sep-
tember, og muligvis kan det tillige fo-
regå noget før og efter disse to måne-
der. Denne fiskeriperiode falder på en
tid, da sælfangsten — befolkningens
hovederhverv — er af ringe betyd-
ning. Hvis det lykkes at få gjort ang-
magssalikerne interesserede i torske-
fiskeri, skullé fangsten således ikke
lige skade derved. —Havkatfiskeriet
vil antagelig kunne drives mere end
tidligere, da der nu ved depotstederne
opføres salthuse, hvor haj leveren kan
saltes i tønder. — Muligvis vil der og-
så i enkelte fjorde — særlig om vin-
teren — kunne drives mere fiskeri på
hellefisk. Den hellefisk, der fangedes
ved forsøgene, var af fin, fed kvalitet.
Fiskeriundersøgelsernes
formål og muligheder
Idet foregående har jeg prøvet at
meddele resultaterne af det forløbne
års fiskeribiologiske undersøgelser, i
hvert fald de af dem, der kan have
offentlighedens og især fiskernes in-
teresse. Forhåbentlig fremgår det her-
af, at disse undersøgelser har betyd-
ning ved bedømmelsen af fiskeriets
chancer både for tiden og i den nær-
mere følgende tid.
Det som fiskeribiologien skal under-
søge, er de naturlige ressourcer for fi-
skerierhvervet. Man skal dels under-
søge de fiskeforekomster, som der kan
fiskes på, men tillige de forhold i van-
det, som fiskeforekomsterne er af-
hængige af. Man kan kort sige, at det
er fiskerierhvervets naturgrundlag,
som skal studeres.
Temperafurobservationer vigtige.
Det er allerede omtalt ovenfor, hvor
meget vandtemperaturer og strømfor-
hold betyder. Derfor gør man meget
ud af at undersøge disse ting. Men
også produktionen af fiskeføde er af
stor betydning. Den har jeg ikke væ-
ret inde på i det foregående, men den
indgår som en vigtig del af, hvad fi-
skeribiologien giver sig af med.
Det er klart, at undersøgelser af de
op og ned gående svingninger i fiske-
forekomsterne er en vigtig opgave for
biologerne. Forandringen i mængden
af fisk kan jo dels skyldes naturlige
forandringer i fiskebestandene dels
menneskenes indgriben ved et kraf-
tigt fiskeri. I tæt befiskede farvande
som de danske, er menneskenes ind-
griben af meget stor betydning, og i
mange tilfælde er der tale om over-
fiskning, d. v. s. et for kraftigt fiskeri.
Her ved Grønland er menneskenes
indgriben derimod af underordnet be-
tydning i forhold til de naturlige
svingninger i torskebestandene. Det er
derfor, biologerne lægger så stor vægt
på at holde øje med fremkomsten af
nye, gode fiskeårgange. Og da det er
vandtemperaturerne, der afgør, om
det bliver gode eller dårlige årgange,
må man til stadighed gøre så mange
temperaturobservationer som muligt.
Da de grønlandske farvande er et
yderområde for torskens og flere an-
dre havdyrs udbredelse, må vi altid
regne med, at forandringer i naturen
vil have en afgørende betydning. —
Hvad menneskets indgriben angår, sy-
nes den som sagt ikke at have nogen
afgørende betydning for torskebestan-
dene i vore farvande. Fremtiden skal
vise, om der kan blive tale om over-
fiskning i tilfælde af, at mange store
trawlere søger hertil. Hvad derimod
en fisk som helleflynderen angår, må
man i høj grad regne med faren for
overfiskning. For omkring 30 år siden
blev bestanden af helleflyndere udfor
Vestgrønland ødelagt ved rovfiskeri
af fremmede fiskefartøjer. Det er dis-
se muligheder i fremtiden, der skal
tages i betragtning, hvis det bliver ak-
tuelt at diskutere territorialgrænse
for fiskeri.
Ingen fast tilholdssted.
Der er flere gange fremsat ønske
om, at biologerne giver oplysninger
om fiskeriforekomsterne på forskellige
steder til forskellige tider af året. Man
har endog tænkt sig, at der blev ud-
arbejdet kort, som Viste, hvor fiskene
fandtes. Ønsket er forståeligt, og det
ville være dejligt, hvis det lod sig
gøre. Men det er desværre en umulig-
hed.
I visse tilfælde har det dog kunnet
lade sig gøre. Rejeforekomsterne er
et godt eksempel. Og der er måske og-
så chance for, at det i et vist omfang
kan gøres for havkattenes og helle-
fiskenes vedkommende. — Når det
har kunnet lade sig gøre at kortlægge
rejeforekomsterne, skyldes det, at
rejerne er nøje knyttede til bestemte
bundforhold og dybder, og det er jo
noget, der ligger fast. Også havkattene
og hellefiskene er stærkt knyttede til
bunden. — Men når det drejer sig om
pelagiske fisk, d. v. s. fisk, der lever
frit oppe i vandet uafhængige af bun-
den, så er sagen en ganske anden, for
vandmasserne skifter til stadighed
karakter. Strøm- og temperaturfor-
hold veksler ofte på en meget uregel-
bunden måde.
Da torsken er en pelagisk fisk, kan
man ikke fastlægge dens tilholdsste-
der ret nøje. Man kan nok sige i meget
grove træk, men der vil altid kunne
indtræffe noget uforudset. Tænk f.
eks. på den lige omtalte svigten af
torskeforekomsterne i Diskobugten —
den var der ingen, der havde kunnet
forudsige. Eller tag som et andet op-
lagt eks. de meget lunefulde forekom-
ster af torsk i Ameralikfjorden . — I
Det er ikke noget nyt, at kolonierne
Umanak og Upernavik ønskes flyttet.
Man siger, at de giver et stort under-
skud, og man ønsker, at befolkningen
kommer til mildere himmelstrøg,
skønt man ved, at det ikke alene er
de to kolonier, der giver underskud.
I forfjor hørte man, at Uvkusig-
ssat og Igdlorssuit i Umanak-distrik-
tet skulle flytte; men det blev klart, at
ikke alle beboere ønskede at forlade
deres pladser. Beboerne ved Igdlor-
ssuit anede, at man forsøgte flytning
ved tvang. Da de gjorde vrøvl, var det
forståeligt! Nu er de faldet til ro. Det
går jo ikke altid tilbage for dem. På
grund af dårligt islæg og vejr kan der
forekomme dårlig fangst i visse vin-
tre; men disse vintre må ikke anven-
des som argumenter for, at fangsten
bliver ringere eller at det stadig går
tilbage for bopladser.
GÅR DET STADIG TILBAGE?
Nu vil man også have, at beboerne
i Ikerasak og NiaKornat flytter, efter
sigende fordi det stadig går tilbage for
dem. Jeg ved ikke, om påstanden er
rigtig for Ikerasaks vedkommende. I
NiaKornaK havde kæmneren sammen
med sin medhjælper gået fra hus til
hus og udspurgt beboerne, om de ik-
ke havde lyst til at flytte. De havde et
stykke papir og blyant med og vente-
de blot, at svaret blev et ja.
Jeg ved ikke, om påstanden om Nia-
Komats stadige tilbagegang er rigtig.
Vore erfaringer her på stedet er på
mange måder rigtige og stemmer ikke
med de iagttagelser og undersøgelser,
man har ved hjælp af noget, man har
meget grov almindelighed ved man,
og det ved enhver fisker, at torsken
om vinteren søger ned i dybet til var-
mere vand, når overfladevandet afkø-
les. — Og man kan erfaringsmæssigt
nævne flere lokaliteter, hvor der i vis-
se dele af året plejer at være særdeles
gode fiskerichancer. Her er Godthåbs-
fjorden et godt eksempel. Man ved, at
fisken i januar og februar står ret
spredt i fjorden og på dybt vand, men
i april og maj samles en vældig
mængde store, gydemodne fisk i fjord-
armen ved Kapisigdlit for at yngle,
og det ved fiskerne at drage nytte
af. Der kan dog også her være lune-
fulde forskelligheder fra år til år,
hvad angår de nærmere tidspunkter
for fiskens optræden.
Samarbejde.
Kun hvis det drejer sig om hidtil
lidet kendte og uudnyttede forekom-
ster, har fiskeribiologerne mulighed
for at give direkte anvisninger, således
som man i de to sidste år har forsøgt
på Østkysten. Hvis man til stadighed
skulle yde fiskerne en service m. h. t.
at anvise gode fiskesteder, så måtte
fiskeriundersøgelserne til stadighed
have en hel flåde af fiskefartøjer for-
delt langs hele den lange kyst, og de
skulle da være bemandede ikke med
biologer men med praktiske fiskere.
Men det er selvfølgelig ikke muligt.
Tværtimod, så er biologerne meget
ofte henvist til at søge oplysning om
fiskeforekomsterne hos fiskerne, for
de ved som oftest bedst besked med
de lokale forekomster. I det stykke er
fiskerne for det meste bedre biologer
end biologerne. — Hvad fiskerne har
brug for, er gode motordrevne fartøjer
forsynede med ekkolod til opsøgning
af fiskestimer og fiskegrunde og med
radio, så de kan meddele sig til hin-
anden, og dertil naturligvis godt fi-
skegrej, som f. eks. de norske „Møre-
sneller".
Fiskeribiologer og fiskere har brug
for hinanden, og biologerne er inter-
esserede i nøje kontakt med fiskerne,
så vi kan udveksle erfaringer.
Hvis dette forsøg på at meddele de
fiskeribiologiske undersøgelsesresul-
tater møder interesse, kunne man jo
gøre det til en fast tradition med en
sådan årlig oversigt her i „Grønlands-
posten".
hørt. Vi kan ikke benægte, at der er
sket tilbagegang med hensyn til sæl-
fangsten, skønt fangsten varierer for
hvert år. Når der er godt fangstvejr
om vinteren, sker der en forøgelse af
fangsten. Hvis man blader i fangstli-
ster fra tidligere år kan man se, at fæ-
nomenet ikke gælder for NiaKornat
alene, men for mange beboede steder.
Opgørelserne for NiaKornat — fra 1922
til 1950 — da stedet var selvstændig
kommune, er ingen undtagelse. Fang-
sten i 1950 har f. eks. langt oversteget
tidligere års fangst. Siden den tid har
der ikke været nogen grund til at kri-
tisere produktionen i forhold til ind-
byggerantallet, og ved' kommunalbe-
styrelsesmødet i år har man ikke haft
noget at anke over produktionen i
1957; for vinteren og foråret 1957 gav
et godt resultat. Om sommeren og ef-
teråret var der god haj fangst, der bi-
drog til, at produktionen holdtes i
sving.
TVANG, DER IKKE KAN SKJULES
Da torsken så godt som er forsvun-
det, indhandles den ikke mere om
sommeren til saltning. Først om efter-
året bliver der solgt et mindre kvan-
tum til tørring. Der er mange havkat-
te, men da hverken kødet eller skindet
bliver indhandlet, fanger vi kun det,
vi selv og vore hunde har brug for.
Grunden til, at man ønsker at flytte
NiaKornat er, at fangsten i år har slået
fejl; men hvem siger, at fangsten vil
slå fejl hvert år? En anden grund er:
Beboerne i NiaKornat har ytret ønske
om at flytte til Kapisigdlit i Godthåb-
(Fortsættes side 21).
Det går ikke tilbage hvert år!
Man forsøger af flyffe beboerne i de nordligsfe pladser ved tvang. —
Udstedernes vareforsyning er mangelfuld
8