Atuagagdliutit - 25.11.1958, Blaðsíða 12

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. år Kig 88. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-oredaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Ncltsscik: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederiksliåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K'utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Kæmnerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nhngme slnerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kalåtdlit-nunane
sakutOKarfit
danskit avisine tupåtdlangnartumik
agdlautigissaKartåinarpoK Kalåtdlit-
nunane amérikamiut såkutoKarfilior-
tarnerinik, pingårtumik sume inigssi-
neicarnerinik issornartorsiuissunik.
tamatumunga tungatitdlugo kom-
munistit avisiata „Land og Folk“ip
agdlautigissartagai er-Kåisangikåine
agdlautigissat kalåtdlit igdlersomiar-
tuåinangajagpait, agdlautigissaKartar-
tutdlo tåssaugajugdlutik ukiorpagssu-
arne kanon itukutdlunit kalåtdlinut
tungassunik suliaKarsimassut inuinut-
dlo nangmingnérdlutik ilisaringniler-
simassut. tamåna pivdlugo issornar-
torsiuissarneK ussersuatdlåinardlune
igitagssatut issigissariaKarneK ajor-
Pok, pissutaussut kussanarnerpaussar-
mata.
tamåna pivdlugo issornartorsiuissar-
tut ilumornerarajugpavut, sordlo piu-
massarigångåssuk Kalåtdlit-nunane
sakutOKarfit ima inigssitariaKångitsut
angnertumik kalåtdlit inunerånut pi-
niarnerånutdlo akornutaulersitdlugit.
påsinarsisimavordle ardlaligtigut
sanaortorfit ilait inigssineKartarsima-
ssut kalåtdlinut najugarinenartunut
Kanigpatdlårtilngordlugit. taimale sa-
naortornermut påsisimassaKardluar-
nerussut såkortumik OKautiginiartar-
påt sanavfigssatut KinerneKarsimassoK
pissariaKartussoK atortut malugssari-
ssusiat tamaisalo issigalugit atortut
avdlanut iluaKutautiniarnera pissuti-
galugo.
taimatut pissoKarångat danskit tu-
ngånit inigssatut aulajangersimassaK
akuerssissutigineKartarpoK, uvagutdlo
isumarput maligdlugo tamåna ilu-
morpoK.
taineKartutut sanaortorfigineKartut
tåssåuput ukiune kingugdlerne Kuline
nålagauvfit kitdlit igdlersorneKarnig-
ssåkut peKatigigfiata, Atlantpagtip,
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo ilau-
ssortauvfigissåta igdlersorneKamig-
ssane pivdlugo sanaortorfigissaisa ila-
gissai. ukiune kingugdlerne Danmar-
kimisaoK såkututigut igdlersornigssa-
mut tungassut sanaortorneKarsimåput
najugas.arfingnut akornutaussardlu-
tik. aulisartut inutigssarsiutait akor-
nuserneKartarsimåput, inoKardlune
Kangarssuardle ilaKutariuvdlutik nau-
ssorigsaissutut igdlumingnik nunauti-
mingnigdlo kingornutaKåtårsimassa-
mingnik KimatsissariaKalersunik så-
kutoKarfiliåusangmat radareKarfiliåu-
savdlunilunit. taima ajornartorsiorti-
tauneK akuermartariaKartarsimavoK
åmalo danskit såkututigut igdlersorne-
itarnigssånut aningaussarpagssuit a-
tomeKartut akuerssuinartariaKartar-
dlutik pissutigalugo taima akornuser-
neKarnerigaluaK sorssungnerup nutåp
ajunårtitsineranit mingneralårssung-
mat. Atlantpagtivmiuna sorssungneK
nutågssaK pingitsortiniarå. tamåna
pivdlugo såkututigut igdlersorneKar-
nigssaK milliardinik akilik ingerdlå-
neKarpoK, tamåna pivdlugo såkututi-
gut igdlersornigssamut tungassut Dan-
markime Kalåtdlit-nunånilo Atlant-
pagtimut ilaussune avdlanisutdle sa-
naortorneKarput.
imaKa sanaortorfiussune ernigsisi-
maneK akornuserneKatsiartaraluartoK.
sanaortorfitdle tåssåuput silarssu-
arme eridgsisimanerup atatineKåinar-
nigssånut ilapigtutauniåsagaluit.
tåssauna tamåna anguniardlugo Ka-
låtdlit-nunane amérikamiut, kalåtdlit
danskitdlo ukiune måkunane nåpeKa-
tigigtartut påseKatigigdlutik tamåna
pissariaKartoK pingitsorneKarsinåu-
ngitsoK.
Militære anlæg i Grønland
I danske blade skrives der fra tid
til anden urovækkende artikler, der
kritiserer oprettelsen og navnlig pla-
ceringen af amerikanske militæran-
læg i Grønland.
Når bortses fra de artikler, som det
kommunistiske „Land og Folk" præ-
sterer i denne forbindelse, er der næ-
sten altid bag kritikken en varm om-
sorg for den grønlandske befolkning,
og artiklernes forfattere er ofte folk,
der på den eller anden måde igennem
mange år har arbejdet med grønland-
ske problemer og har fået et person-
ligt forhold til befolkningen. Kritikken
skal derfor ikke fejes af bordet med
en flot håndbevægelse, så sandt som
dens motiver er de smukkeste.
Vi er da også tilbøjelige til at give
kritikerne ret meget langt, f. eks. når
de kræver, at militæranlæg i Grøn-
land normalt ikke bør anbringes, så
de kommer til afgørende at genere be-
folkningens liv og erhvervsudøvelse.
Det har imidlertid vist sig, at det i
nogle tilfælde ikke har været til at
undgå, at visse anlæg blev anbragt
nærmere inde på livet af grønlandske
beboede pladser, end man i og for sig
helst havde set. Eksperter på de på-
gældende felter har imidledtid med
styrke fremført, at netop den valgte
placering var nødvendig af hensyn til
anlæggenes ømfindtlighed og til sam-
ordningen med andre anlæg inden for
en større helhed.
Man har fra dansk side i sådanne
tilfælde valgt at godkende den valgte
placering og efter vor mening med re-
te.
Bygningen af anlæg som de om-
handlede foregår som led i hele den
forsvarsudbygning, der i de sidste 10
år har fundet sted inden for den vest-
lige forsvarsalliance atlantpagten,
hvoraf Danmark-Grønland er med-
lem. Også i Danmark er der i de sidste
år blevet bygget militære anlæg, som
har generet bebyggelser. Der er fiske-
re, hvis erhverv er blevet generet, der
er folk, som har måttet se deres
slægtsgårde revet ned til fordel for
kaserner og radaranlæg. Disse gener
har man taget med, ligesom man har
taget de store udgifter til dansk for-
svar med alt ud fra den betragtning,
at der trods alt er tale om mindre ge-
ner i forhold til en krigs ulykker. Og
atlanterpagten tilstræber netop at
undgå en ny krig. Derfor ofres der
milliarder på forsvarsopbygningen,
derfor bygges der forsvarsanlæg bå-
de i Danmark og Grønland som i at-
lantpagtens andre lande.
Måske forstyrres freden en kende
de steder, hvor anlæggene rejses.
Men anlæggene er led i de bestræ-
belser, der skal sikre verdensfreden.
Det er i disse bestræbelser man mø-
des fra amerikansk, grønlandsk og
dansk side i Grønland i disse år og i
forståelsen af en nødvendighed, der
ikke er til at komme uden om.
katerssortarfit
Nup katerssortarfia piviussungor-
poK. KularutigissariaKångilaK Kalåt-
dlit-nunåne taima pissoKarnera nuå-
nårutigineKartoK. Nup katerssortar-
figtårnerata nunaKarfit sule katerssor-
tarfeKångitsut peKalemigssait kingu-
neriniåsagaluarpå kisalo katerssortar-
filugpatdlåt iluarsaivigineKarnigssåt.
nunaKarfeKartoK pitsaussunik kater-
ssortarfilingnik ukiorpagssuame i-
nungmingnut nuånårutausimassunik
puigornago isumaKameK ajornaruné-.
ngilaK Nup katerssortarfia tåssaussoK
Kalåtdlit-nunåta katerssortarfingnik
atautsimitarfingnigdlo pissariaKagai-
nik pilersuinerup autdlarKautå.
tamatumalo nuånårutiginerata na-
lunaerutigineKarnigsså pissutigssa-
Karsorårput. encarsautigigåine kater-
ssortarfit Danmarkime Kanos pingå-
ruteKartigisimassut taima Kalåtdlit-
nunane ineriartorlersimaneK angner-
toruj ugssuarmik tugdlusimårutigingit-
sugagssåungilaK. danskit katerssortar-
fé Kavdlunåt Kåumarsagaunikut su-
livfigineKarnerine pingåruteKartoru-
jugssusimaput. folkehøjskolet peKati-
galugit ima pingåruteKartigisimåput
uvdlumikut OKautigineK ajomarsi-
mavdlune pigisimångikaluaråine Ka-
noK iliordlune angusimassat angune-
Karsimåsagaluamersut.
KanortoK-una Kalåtdlit-nunånisaoK
taima pissoKarile.
imåinaunaviångilaK uvdlut ilane ka-
låtdlit ineriartornerat kingumut issi-
gititdlugo OKalugfit katerssortarfitdlo
sulivfit nukeKarfisut issigilersinauga-
luaråine.
F or samlingshuse
Så er Godthåbs forsamlingshus en
realitet. Der er ingen tvivl om, at man
ude omkring i Grønland vil glæde sig
over denne kendsgerning. Godthåb-
forsamlingshuset peger forhåbentlig
frem imod rejsningen af forsamlings-
huse på de steder, hvor man endnu
mangler, og vel imod forbedringer af
forsamlingshusene, de steder, hvor re-
staurering er nødvendig. Uden at
glemme, at der er steder, hvor ud-
mærkede forsamlingshuse har været
til gavn og glæde for befolkningen i
årevis, kan man formentlig derfor ha-
ve lov at mene, at Godthåbforsam-
Hvordan med radio-
aktivitet over grønlandsk
område?
(Fortsat fra forsiden).
færens radioaktivitet var 10 gange så
stor som normalt. Det blev tilføjet i
meddelelsen, at sundhedsstyrelsen
ikke havde fundet anledning til at
orientere befolkningen. Der var ingen
fare på færde, hed det.
Drikkevands-faren
Imidlertid blev der gjort opmærk-
som på, at såfremt man i Danmark
over en længere periode drak regn-
vand indeholdende en så stor radio-
aktivitet, som den, der blev målt, så
kunne det være farligt, idet kvotien-
ten var højere end den efter de inter-
nationale regler må være i drikke-
vand. Men for det første forsikrede
man, at radioaktiviteten ville være
forsvundet efter få dages forløb, og
for det andet, at der i Danmark kun
lingshuset er et slags første skride på
vejen imod Grønlands dækning med
det nødvendige antal forsamlings- og
mødehuse.
Og det mener vi altså, at der er
grund til at udtrykke glæde over.
Når man betænker, hvad forsamlings-
husene har betydet i Danmark, ser
man frem til den påbegyndte udvik-
ling i Grønland med stor forventning.
De danske forsamlingshuse har været
så vigtige byggesten i den danske fol-
keoplysning, at man i dag slet ikke kan
forestille sig, hvordan man skulle ha-
ve kunnet klare sig uden dem.
Måtte det gå på samme måde i
Grønland.
Det ville ikke være en ringe ting,
hvis man en dag kunne se tilbage på
en grønlandsk udvikling, der som
kraftcentrer havde haft kirke og for-
samlingshus.
anvendes meget lidt regnvand til
drikkevand ...
Sundhedsstyrelsen i Grønland
opmærksom
Landslægen oplyste i et interview i
„Aktuelt Kvarter", at der — ikke ham
bekendt — foretages målinger af ra-
dioaktivitet over Grønland. Landslæ-
gen kunne derimod bekræfte, at den
overvejende del af drikkevandet i
Grønland er overfladevand, d. v. s.
regnvand. Sundhedsstyrelsen ville ta-
ge sig af sagen og eventuelt under-
søge, om der i forbindelse med de
amerikanske styrkers placering i
Grønland foretages sådanne målinger,
der kan fortælle om omfanget af ra-
dioaktiviteten over landet.
aka.
13