Atuagagdliutit - 25.11.1958, Blaðsíða 26

r
bilitenardlune tårtukftsagaluaråine susangmat?
Kuianåråssusia aputip inua infivdluarKugå!
— Det er ingen sag, at gå gennem et mørkt hul, når man
har en billet I
— Han var forresten en sjov fyr, han sagde, hils sneman-
den.
— avKiitigssaerutmaKaugumc. månik-kågiu-
tiligdle onarpoK avKutigigtuåinangajagthssoK I
— takuvatdle avKutdliorKingnialeKaugut.
— Ja, så holdt vejen altså op, nå, men ham
med æggekagen sagde jo, at vejen var god næ-
sten hele tiden l
— Så er vi nok begyndt på næsten nu!
— ila, sunauvfauna ajornångitsoK. takuvat
åmukardluåssusikasia, Kanordle-una ilivdlune
taimåitorujunguakasik majuarsimava?
— Tænk, at det kan lade sig gøre, — Ja,
nedad klarer han sig fint, men hvordan kom-
mer han op med sådan en tingest?
— cyklika sajugpilugtorssungikaluarpata a- — ila, cykilitit kussanangåtersseramik. åmukautipalångi- — ingerdlarKingniarniåsaunga, suiime uvdlut
tivnitut samane ilisarisinåusagaluarpåka. na- kaluarput, Khmukautigiuminarnerputdle? arfinigdlit ingerdlassugssauvunga. inhvdluarise,
lunaenutaralo pissorpalugtorssungikaluarpat —ila, ilarpat! indvdluarise, aputip inua inhvdluarKutikisiuk!
oKausilunit påsisinåusagaluarpåka. årit-åsit, sunauna aputip inua pissarå?
— Hvis cyklen ikke rystede så rædsomt,
kunne jeg se, hvem der står dernede. Og hvis
klokken ike larmede så meget, kunne jeg må-
ske også høre, hvad de siger!
— Goddag, og ih, sikken en pragtfuld cykel du har. Det
er vældig godt nedad, men er den ikke vanskelig at komme
op med?
— Vanskelig, — næh, det er for mildt et udtryk!
— Nå, men jeg må videre. Jeg kører nemlig
seksdagesløb, farvel, og hils snemanden!
— Der var den igen, hvad er det mon for en
snemand?
— kisitsivdlunga 1 taeriaruvko Skæg pigsigkile,
2-migdlo oiiariaruma Klumpe, OKautsikale nåtina-
git pigsigtåsause!
— Pelle, sorme 3-mik oKåsångilatit?
— pivfigssaitånginama, Pingo. kisiåne pithtaKa- „Mary" Kanigkaluaruvtigo amårutå atorsinåusa-
ravit ånilångåsångilatit! galuarparput; a, sauniluarnap-åslt Kumukautipat-
dlatdlaruinårpåtit!
— Når jeg siger een, springer Skæg, når jeg — Hvorfor sagde du ikke tre, Pelle? — Havde vi været i nærheden af „Mary", kunne
siger to, springer Klump. Hør, I springer jo fø- — Jeg fik ikke tid, Pingo, men du er jo i snor, vi havde brugt hejseværket, men Pildskadden skal
rend jeg har talt ud! så der sker ikke noget! nok få dig op i en fart!
Jisusip assersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
peKumik issertugkamik, sapångarigsumik nagssutinigdlo (Matthæus ivangle. kap. 13 vers. 44—49).
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Om skatten, perlen og voddet (Matthæus evang. kap. i3 vers 44—49).
taimåitumigtaoK Kilangmiup nålagauvfia åssersuncKartarpoK
niuvertåssumut akisfimik sapångarigsorsiortumut. sujumui-
gdngamilo pigissane tamaisa akigissaraigdK tåuna pisiariu-
mavdlugo.
Derfor kan Himmeriget også sammenlignes med en køb-
mand, der søgte efter kostbare perler. Da han havde fundet
en af virkelig værdi, solgte han alt andet for at kobe den.
JtsusivtaoK Kilangmiup nålagauvfia Kagssutinut åssersfitaru-
jå, imame nivingarsimassunut tamatårpagssuarnik aulisagar-
tartunut, ajiingitsunik sugssåungitsunigdlo.
Jesus sammenlignede også Himmeriget med el fiskevod, der
blev kastet i havet, og der kom alle slags fisk deri, gode som
ubrugelige, og de blev alle trukket op med voddet.
aulisartut pissatik ingmikdriitertarpait, atortugssåungitsut
erKarneKartarput. taimåtaordK silap naggatigssåne ikumårpoK.
ingilingdK autdlartitaujumårput afortut ajungitsutdlo avigsår-
tisavdlugit.
Så gav fiskerne sig til at sortere deres fangst, og alle de dår-
lige fisk kastedes bort. Således skal det også være ved verdens
ende. Da skal englene gå ud og skille de onde fra det retfær-
dige.
27