Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 6

SÆLFANGSTEN
OG DENS REGULERING
Af Ph. Rosendahl
Grønlandssælen, der kommer til Grønlands vestkyst, kommer fra sit yngle-
felt ved New Foundland.
Det vil derfor være af almindelig interesse at se på, hvorledes fangsten i
New Foundlandfeltet har udviklet sig gennem tiderne og op til vore dage.
Omkring 1763 drev newfoundlæn-
derne hvalrosfangst med småf artøj er
og fangst af sæl med garn eller skud-
fangst med riffel. Udbyttet var dog
kun ca. 5000 dyr om året. Men fra 1800
dreves fangsten i isen med store sejl-
skibe og blev da en indtægtskilde af
betydning — næsten så stor som ind-
tægten ved torskefiskeriet. Den største
fangst fandt sted i 1831 med 700.000
dyr. I 1857 var flåden oppe på 400
skibe på 80-200 tons med gennemsnit-
lig 35 mand på hver, ialt 13.000 mand,
og der fangedes ca. 500.000 dyr, men
senere dalede udbyttet. I 1888 begynd-
te skotske sælfangere fangst i New
Foundlandfeltet. Dette felt var rigere
end Vesterisens felt, men fangsten tog
yderligere en del af i de følgende 50 år.
Til salg
26 fod træredningsbåd
med Penta-benzinmotor,
10 hk, i god stand, sæl-
ges.
Frit leveret Grønlands
vestkyst i større havn.
Bedste tilbud akcepte-
res. Tilbud bedes sna-
rest telegraferet til
OLAVLINE
COPENHAGEN
med opgivelse af pris,
navn og havn.
Ståldampere
I 1913 gik man delvis over til store
ståldampere på 200 til 2000 tons, hver
med en besætinng på 100-200 mand.
Disse skibe brugtes som fragtskibe,
når fangstsæsonen ophørte. Et enkelt
af dem benyttes om sommeren af den
canadiske regering til at besejle The
Royal Mounted Police’s stationer og
gæstede på turen dertil ofte Godhavn
og Godthåb. Typen er derfor set af
mange grønlændere.
Fra 1938 har Norge sendt sine kraf-
tigste sælfangstskibe til New Found-
landfeltet. Oversejlingen dertil over
Atlanten i februar-marts er dog meget
hård med fare for overisning. Norge
regner nu dette felt for det vigtigste
fangstfelt.
Fangsten har i lang tid været regu-
leret ved lovbestemmelser. Fangsten
må nu først begynde den 10. marts ud
for New Foundland og Labrador og
den 5. marts i St. Lawrencebugten, me-
dens fangst om vinteren ikke er til-
ladt.
To ture —
Skibene går ofte 2 ture, nemlig først
en tur efter unger i første halvdel af
marts til ynglefelterne, den tager 3-4
uger. Så går de atter på tur efter at
have losset fangsten. På denne fanges
sæler af alle aldersklasser sammen
med de nu svømmedygtige unger. Sel-
ve fangsten foregår omtrent som fang-
sten i Vesterisen — bortset fra, at ski-
bene er langt sværere og har langt
større mandskab. Når så stort mand-
skab kan bruges, skyldes det, at isfor-
holdene er langt bedre, og sælen ligger
meget mere samlet end i Vesterisen
og derfor er lettere at bjerge. Disse
skibe hjembringer årligt ofte hver ca.
30.000 dyr. De medfører ikke både, da
fangst fra båd ikke kan betale sig for
så kostbare skibe.
Garlsberg
ernumitsuli
ornerdlo
erKumitsuliat katerssugautit silarssuarme kussanarnerpåt ilait KøbenhavnimTput, tåssa Ny
Carlsberg Glyptotekime igdloKarfiup KerKanTtume Danmarkimutdlo pigåine plngitsorane
takuniartariaKartume. Carlsbergip imiorfigssuinik pilersitsissup åipåta, fmiortup Carl Ja-
cobsenip nålagauvfingmut tunfssutigå, Ny Carlsbergfondip aningaussautai atordlugit napa-
titauvoK. Carlsbergip imiorfigssuisa iluanårutai erKumitsuliornermut ilisimatnssutsimutdlo
pigititauput KaKugumutdlo taimåituåsav-
dlutik,iluanårutittamåkivigdlutiktåukuniinga
atortitåuput.
xmsbctf
Fly-fotografering af bestanden!
Klapmydsen kaster som regel sine
unger på noget større is længere til
havs end grønlandssælen, men klap-
mydsen er ikke nær så talrig som den-
ne. Somme tider bliver derfor klap-
mydsens felter slet ikke fundet. Nu
har man fly i brug, dels for at finde
ynglepladserne for grønlandssæl og
klapmyds, og dels for at man ved fo-
tografering fra maskinen kan foretage
tælling af bestanden til bedømmelse
af, om den kan tåle den store fangst.
Medens klapmydsen som nævnt går
fra New Foundlandfeltet til Dan-
marksstrædet i hårfældningstiden, er
det New Foundlands grønlandssæler,
der går til Grønlands vestkyst efter
yngletiden og efter endt hårfældning.
Udvidelse af fangsten!
Fra norsk side menes, at sælfangst'
muligvis kan udvides ved, at den op-
tages også i indløbet til Hudson Bay.
Norge mener endvidere, at sælbestan-
den i New Foundlandfeltet endnu er
så stor, at fangsten kan udvides en del
uden at bestanden aftager. Canada har
dog en anden opfattelse, idet det me-
ner, at belastningen nu er så stor, at
bestanden er i tilbagegang. Canada
har derfor dels tidligere i Den nord-
vestatlantiske Fiskerikommission og i
år i Kommissionen for Retsordenen på
Havet udtalt ønsket om, at spørgsmå-
let om New Foundlandfangsten må
tages op i en kommission til oprettelse
af en overenskomst mellem de inter-
esserede lande om regulering af fang-
sten.
Alene Norges fangst under New
Foundlandfeltet androg nemlig f. eks.
i tiden 1952-1957 mellem 160.000 og
230.000 grønlandssæler og mellem
33.000 og 87.000 klapmyds årlig. Til
sammenligning kan anføres, at fang-
sten i Grønland f. eks. i 1956 kun ud-
gjorde 11.000 grønlandssæler og 900
klapmyds. Grønlands samlede fangst
af alle arter tilsammen udgjorde kun
58.000 dyr.
Konferencen om Retsordenen på
Havet har foreslået en konvention om
bevarelse af de levende rigdomskilder
i det åbne hav, og anbefaler, at kyst-
staterne opnår en særlig indflydelse,
når det gælder om at forebygge tilba-
gegang i fiske- og dyrebestanden i ha-
vet ud for et kystland.
Konventionen er ikke vedtaget end-
nu, men et nyt møde forestår. Vedta-
ges en konvention, og Canada da får
gennemført en begrænsning af fang-
sten på New Foundlandfeltet, vil dette
kunne få stor betydning for Grønland,
efterhånden som bestanden tiltager,
thi det er fra dette felt, grønlandssæ-
len som nævnt om foråret kommer til
Grønland.
Danmark må i høj grad være inter-
esseret i repræsentation under en så-
dan konference.
Thor Iversen: Drivis og Selfangst.
Fiskeridirektoratet i Bergen 1928. —
Norsk Fiskeridirektoratets Beret-
ning om Selfangsten, Håkjerringfi-
sket og overvintringsekspeditioner-
ne 1957.
Det arktiske institut
bliver stadig større —
Det strømmer ind med værdifulde gaver til Nordens største
institut i sin art
Det danske arktiske institut, der har til huse i det store Kraemers Hus i Char-
lottenlund nord for København, og som regnes for Nordens største institut af
sin art, vokser stadig. Instituttet har netop udsendt en fyldig beretning over
1958’s virke — og det fremgår heraf, at det faktisk daglig strømmer ind med
værdifulde gaver til instituttet.
Af de mange gaver er der vel sær-
lig grund til at hæfte sig ved de om
ikke just strengt faglige, så dog smuk-
keste ting — en lang række malerier
og skulpturer, der nu pryder institut-
tets lokaler. Et meget stort maleri,
hvis hovedmotiv er „Hjortetakken" i
Godthåbsfjorden, udført af A. C. Riis
Carstensen, er skænket af viceadmiral
A. H. Vedel. I samme rum hænger nu
også to historisk set meget interessan-
te og værdifulde malerier, udført i
1724 efter sigende af maleren Bern-
hard Grodtschilling og forestillende de
to grønlændere Pok og K’iperoK, som
Hans Egede sendte til Danmark i 1724.
Malerierne er en testamentarisk gave
fra afdøde professor William Thalbit-
zer. Fra professor Thalbitzers arvin-
ger har Arktisk Institut modtaget en
meget smuk buste af den unge Thal-
bitzer, udført af dennes hustru, billed-
huggerinden Ellen Locher Thalbitzer.
Samtidig har arvingerne overladt in-
stituttet den fulde kunstnerret til fru
Ellen Locher Thalbitzers arbejder.
Endnu en skulptur er skænket i 1958,
nemlig en afstøbning af billedhugger
Svend Rathsacks buste af Knud Ras-
mussen. Busten er en gave fra fru
Knud Rasmussen. Over kaminen i
konferenceværelset hænger også en
nyerhvervelse, nemlig et vellignende
portræt af kaptajn Ejnar Mikkelsen,
malet og skænket af kunstmaleren
Hans Flygenring. På kaminhylden lig-
ger to hvalrostænder, der stammer fra
Vega-ekspeditionen og er skænket af
kaptajn Ejnar Mikkelsen. Af andre
gaver, der nu pryder instituttets væg-
ge, kan nævnes et fotografi af en
bjørnemoder med to unger samt en
reproduktion af en engelsk radering,
„In the silent North", to vandrende
isbjørne. Det første er skænket af
skibsreder Knud Lauritzen, det sidste
af fru Pipaluk Freuchen.
HanseraK’s liste over Øst-
Grønlands beboere i 1884
Til sit arkiv har instituttet fra mini-
steriet for Grønland modtaget fire
bind fotostater af Hans Egedes „Rela-
tioner fra Grønland 1721-36“, og fra
Marinens Bibliotek en samling arki-
valier vedrørende Danmark Ekspedi-
tionen. Kaptajn Ejnar Mikkelsen har
skænket seks scrapbøger, atlanter-
havsflyveren John Griersons kort
over ruten fra London over Island,
Grønland og Canada til New York,
HanseraK’s liste over beboerne af
Grønlands østkyst i efteråret 1884, en
samling gamle breve fra Grønland
samt seks bind af Danmark-Ekspedi-
tionens resultater indbundet i perga-
ment. Fra dr. Lauge Koch har insti-
tuttet fået Peter Freuchens dagbog fra
1. Thule Ekspedition samt et slyng-
termometer, som dr. Koch har benyt-
tet på 2. Thule Ekspedition, Jubilæ-
umsekspeditionen og i Østgrønland.
Fortsættes side 16.
6