Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 24

sulissugssaileKinerssuaK nutart...
(nup. 14-me nangitaK).
ssumik sivnisiaKartalisavdlune imalu-
nit tamatuma tungåtigut nunane av-
dlane pissarnermut nalericutikånersu-
mik?
isumaKarpunga måne landsrådime
Kalåtdlit-nunanilo silatusårnerusassoK
tamatumunåkut Kulartumik pissuse-
Kåsavdlune, téssalo KularKérsimavat-
dlåsångikigput inernigssaviata imaili-
sinaunigsså måne inutigssarsiorneK
Kagdlikut pissutsinik ajornartunik
akiugagssaKartoK KaKUgo s. i. Dan-
markime inutigssarsiornertut napatit-
dluartigisinaulerdlune.
takusinaussariaKarparput ajungeKU-
tigssat Kalåtdlit-nunåne siuarsarKU-
neKartut tamarmik nunap pissusia
sumlssusialo pissutigalugit pilersinia-
savdlugit ajornarnerujumårtut åririg-
ssuniåsavdlugitdlo akisunerusavdlutik
Danmarkime pisinauneKarneråningar-
nit. tamåna erKortuvoK kalåtdline ta-
mane angnerussumik tamatigut påsi-
niarneKarpiartarunéngitsoK.
aperissoKarsinaugaluarporme — er-
ninavigdle akineKarnigssamik neriu-
tigssaKångitsumik — ima: „KanoK
angussaKartigismauvugut, Kanordlo
agtigissumik suliaKåsaugut siunertat
nåmagserKussavut anguniardlugit? “
aperKutit taimåitut ajornartut nuå-
ningitsutdlo pingitsorsinåungilavut,
pingårtumik måne landsrådime. pi-
ssutsitdlo piviussut uvavtinut sarKU-
mersugssat kingunere tigussariaKarpa-
vut.
asimioKarfit
sordlo — uvdluvdle sujugdliup ki-
ngornagut — måne landsrådime ajor-
naKuterpagssuit nunap inuisa nuna-
Karférarpagssuamut siåmarsimanerå-
nik pissuteKartut encartortarpavut.
nalungilarput ajomakusortussoK aki-
soKalunilo, ajornavigsordlunime, nu-
nanarférKat inue nunaKarfingne ang-
nerussunisut pitsautigissukånermig-
dlunit angussaKartiniåsavdlugit Kåu-
marsagaunerup, pentingnigssap, kul-
tureKamerup — avdlarpagssuitdlume
åma — timgaisigut.
landsrådip inungnik nugtertitsiner-
mut kommissioniata erssenrigdluinar-
tumik oKautigå sinerissap kujasingne-
russortaine inutigssarsiornerup puissi-
niamermik napåssuteKarfigivatdlå-
ngisaine igdloKarfingnik agdlisaissa-
riaKartOK. tamatumunåkut sulivfigssuit
nalerxutdluartut aningaussarsiorfit-
dlo umiarssualivit, atuartitsinerme su-
livfit, perKingnigssamik sulivfit il. il.
kisimik pilersineKåinamatik kisiéne
ama anguneKåsaoK igdlonarfit tamå-
kua „inungnik migdluaissutut" suniu-
teKarsinaunerat taimailivdlutik nuna-
Karféncat inue piumåssuseKalersisav-
dlugit iluaKutigssamingnigdlo taku-
ssaKarsinaulersitdlugit tamåkununga
nugternermikut. isumaK tamånarpiaK
ilåtigut sulivfigssualersomigssamik
pilerssårutit måna pilersiniameKartut
tunuanipoK, sujunertaralugulo nuna-
Karfit angnerussut, tåukunånga ilåti-
gut mardluk, agdlisaivfigineKamig-
ssåt matuma kingorna inigssaKaler-
sitsisinauvdlutigdlo pitsaussunik pi-
ssuseKalersitsisinaussugssat nunaKar-
fit tamåkua inugtuvatdlårutigissåinut
pinamatik kisiåne åma inungnut ta-
måkua avatanit pissunut.
ilumorpoK nunaKarférxat inuisa ni-
orKUtigssaKartinerat akisunerussoK
tamåkunånga tunissat sulivfingnut
angnerussunut ingerdlaterKingneKar-
tarmata.
sanerKuneKarsinåungilaK encortu-
sagaluartoK niornutigssat aké nuna-
KarférKane ungasigsune nunaKarfing-
ne angnerussuningarnit angnerusaga-
luarpata nunaKarférKanilo nunanar-
fingnut angnerussunut nalerniutdlugit
tunissat akikinerussariaKåsagaluar-
dlutik. tamatumunga atatitdlugo emi-
naK aulajangiutariaKarpoK nangmi-
nerssortumik inutigssarsiornerup tai-
matut akikitsigissumik niorKutigssati-
gut niuvemermik inutigssarsiutitdlo
tungaisigut tunissanik nunaKarférKa-
ne nunaKarfingne angnerussunisut i-
luanårutautigisinaussumik pisiortor-
nermik ingerdlåssaKalersinaunigssai-
nik erKarsaut aningaussarsiomikut pi-
ssutigssaKavigsumik Kularissagssåu-
ngitsumik namagsineK ajomavigsoK.
landsråde amame nunaKarfingne rå-
dit aperKutinik taimåitunik sujumu-
gagssaKartarumårput, apencut ani-
ngaussarsiomerme pissutsinik tama-
tumunåkut påsineK ajomarpatdlåma-
viångitsunik åtaveKartut avdlatigut-
dle påsisavdlugit ajomartorujugssusi-
naussunik, nåmagsinerdlunime ajor-
navigsunik.
pissutsit tamåko taigoravkit imåi-
ngilaK ingerdlauseK tårdluinartutut i-
ssigigiga. isumaKarpungame nuname
Kalåtdlit-nimåta pissusiatut inigssisi-
maneratutdlo itume KanoK angussa-
KartigisinauneK kigdligssaKartoK, tai-
måitordle pissutsit Kaumassutut issi-
gåka. tåssame ilåtigut Kularingilara
kikut tamarmik — landsrådip iluane
avatånilo — aperxutit tamåko seKu-
ngmnagit piviussumik OKaluserigssa-
mårait, ilåtigutdlo isumaKarpunga ag-
dlåt angussaKaruj ugssuarsinaussugut,
aitsåtdle taimailisinauvdluta aperKu-
tit OKimaitsut tamåko sanerKuniåinå-
ngikuvtigik akerdlianigdle erssersini-
arsimaguvtigik. taimåitariaKarpordlo
måne landsrådime issertugaKarfigi-
ssariaKångisavtine, encarsautivutdle
tamaisa nerrivingme angmatisavdlu-
git.
tamatumunåkut aitsåt KUlaringisi-
nauvarput landsrådip sulinera inuit
ugperisinaugåt, sulineK sumilunit
angnerussumik mingnerussumigdlunit
nalautsornerinåkut pissunik maling-
ningniåinångitsoK, kisiåne avKutig-
ssiuiniartoK inuit taimatutdlume Ki-
nersissut malingnainiåsavdlutik artor-
ssauteKarfigissåine åma.
suliagssauvoK angisoK, landsrådime
sulineK, rådip nutåp uvdlume iserfigi-
sså.
neriutigåra ugperalugulo isumavti-
gut éssigingissuteKartarsinéusagaluar-
dluta avdlatdle isumåinut atarKingnig-
dluta peKatigigdluta angussaKarsinåu-
sassugut nunap iluaKUtigssariumågå-
nik landsrådivdlo atancinautigssånik.
landsrådime sulinermut tikitdlua-
ritse.
Alvorlig personalemangel...
(Fortsat fra side 20).
ne lige så fordelagtig indhandling på
de små steder som på de større, uden
tvivl af praktisk økonomiske grunde
er utænkelig.
Landsrådet og iøvrigt også de lokale
råd vil blive stillet over for spørgsmål
af denne vanskelige art, spørgsmål,
der er afhængige af økonomiske for-
hold, som i dette tilfælde vel næppe
er så svære at overse, men som i an-
dre tilfælde kan være overordentlig
vanskelige at forstå, for slet ikke at
tale om at løse.
Når jeg nævner disse forhold, er det
ikke, fordi jeg ser særlig pessimistisk
på udviklingen. Jeg tror ganske vist,
at der er grænser for, hvor langt man
kan nå i et land med Grønlands natur
og dets placering; men alligevel ser
jeg lyst på forholdene. Thi dels er jeg
sikker på, at alle — både i og uden for
landsrådet — er indstillet på at tage
spørgsmålene frem til reel drøftelse og
uden blinken, dels tror jeg, at vi kan
nå endda meget langt, men netop kun,
hvis vi ikke prøver at komme uden om
de svære spørgsmål, men tværtimod
trækker dem frem. Og det bør ske her
i landsrådet, hvor vi intet bør skjule,
men åbent lægge kortene på bordet.
Kun derved kan vi være sikre på, at
befolkningen kan tro på landsrådets
virke, et virke, der ikke blot går ud
på at følge de mere eller mindre til-
fældige stemninger rundt om, men på
at vise vej frem, også hvor det er
svært for befolkningen og for så vidt
vælgerne at følge med.
Det er en stor opgave, det lands-
rådsarbejde, som et nyt råd i dag går
ind til.
- Jeg håber og tror på, at vi trods
mulige meningsforskelligheder, men
med respekt for de andres standpunk-
ter, i fællesskab kan nå til resultater,
der vil blive til bedste for landet og
til ære for landsrådet.
Velkommen til landsrådsarbejdet.
tingmissartortugssat
utarKissarnerssuat
(Kup. 11-mit nangitaK).
SAS Kalåtdlit-nunanit kisermåussiv-
dlune tingmissartukut København-
imut atåssuteKarfiussoK pissugssåu-
ssutsiminik taima sumiginautigisi-
mangmat. tupingnångilaK SAS dollars-
inik iluanåruteKarnigssaminik iluatig-
ssaKingmat, tupingnarpordle Kalåt-
dlit-nunånérsutpitsut fériatik Kanger-
dlugssuarme atulugsinartarmatigik,
aningaussat angalanermingne atugag-
ssatik tåssanlnermingne ikililertardlu-
git sujumutdlunit aulajangersorérsi-
massaraluatik utarKinermingne mau-
ngåinartitardlugit. SASip puigortaria-
Kångilå kisermåussivdlune ingerdlat-
sinermigut tingmissartortitseKatigit
avdlat, sordlo islandimiut canadamiut-
dlo, Kalåtdlit-nunåne angatdlåssisi-
nautingikunigit pissugssaussariaKar-
dlune nangminérdlune isumagisavdlu-
git akugtoKatigiåmik nunitarnigssane
kisalo autdlarfiginiagkat tikivfiginiag-
katdlo aulajangerérsimassut erKorti-
savdlugit.
OKautigineKarpoK pissutsit måna pit-
saunerulersfneKåsassut.
tamåna pisagpat piårpatdlårtutut
OKautigissariaKångilaK.
Sukkenes luftbro
(Fortsat fra side 11).
tøj flydende rundt om — timer, dage,
uger, indtil der viste sig en maskine,
der kunne tage fattige „krone-rejsen-
de“ med, fordi „dollarfolk" ikke havde
beslaglagt alle pladser.
Utilfredsheden har været alminde-
lig i mangfoldige tilfælde. Man har
ikke kunnet forstå, at SAS, der synes
at have monopol på flyveforbindelsen
mellem Grønland og København, har
taget så let på de forpligtelser, som et
sådant monopol må indebære. Det er
rimeligt, at SAS gerne vil tjene dol-
lars, men det er Urimeligt, at fattige
folk fra Grønland skal se deres ferier
beskåret, deres rejsepenge smuldre,
deres aftaler blive brudt, mens de ven-
ter på, at SAS skal komme i hu, at et
monopol ikke bare er til for at afskæ-
re andre selskaber, f. eks. canadiere
eller islændinge fra at betjene Grøn-
land, men også betyder en pligt til
selv at flyve så regelmæssigt, at pu-
blikum kan regne med fartplaner, af-
gangs- og ankomsttider.
Det hævdes, at forholdene nu vil
blive ændret til det bedre.
Ændringen kan ikke komme for
hurtigt.
avKUsernit inuit nang-
mingneK suliait...
(Kup. 3-mit nangitaK).
taima angnertutigissumik suligalu-
artitdlune kommune amerdlanertigut
sågfigineKartångilaK. inuvdlo taimatut
sulisimassup kisime tamåna akissug-
ssauvfigilersarpå.
taimatut tikuartuiniarama entarsau-
tigilersimavara, ukiune aggersune pi-
leriartortut, ilåtigut, erKortusori-
nångeKissut KånginarneKaleriartornig-
ssait tamatigut nåpertuivdluarnikut
pingitsut, erKortusorinångeidssutdlo
nåmaginarnerussumik pineKartariaKa-
raluartut. nålagkersuissut peKatigalu-
git nåmagsineKartariaKaraluartut
ajornakusoruteKartuartutdle.
igdlume pigineKartut piarneKardlu-
tik taorsivfigineKartåsagpata, sok av-
Kusernit igdlup nålagånit suliarine-
Kartut — GTO-mit aserorterneKarsi-
massut — taorsivfigineKartåsångit-
dlat?
agdlagaK tåuna nangmineK misigi-
ssat tungavigalugit encarsautauvoK.
sujunigssarme encarsautigalugo, tamå-
na åma nåmaginaranilo erKortutut
issigissariaKångilaK.
kalåliussugut tamåna pivdlugo orut-
dluteKaraluartitdluta oKausigssaKar-
titåusångikuvta, Kaicugume „naKisi-
maneKangitsumik" pineKalernigssar-
put tikisavarput?
Kr. Berthelsen.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit—nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
; GEORGBESTLEiKOBENHAVN
nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
GOD
BEDRE
BESTLE