Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 24
sulissugssaileKinerssuaK nutart... (nup. 14-me nangitaK). ssumik sivnisiaKartalisavdlune imalu- nit tamatuma tungåtigut nunane av- dlane pissarnermut nalericutikånersu- mik? isumaKarpunga måne landsrådime Kalåtdlit-nunanilo silatusårnerusassoK tamatumunåkut Kulartumik pissuse- Kåsavdlune, téssalo KularKérsimavat- dlåsångikigput inernigssaviata imaili- sinaunigsså måne inutigssarsiorneK Kagdlikut pissutsinik ajornartunik akiugagssaKartoK KaKUgo s. i. Dan- markime inutigssarsiornertut napatit- dluartigisinaulerdlune. takusinaussariaKarparput ajungeKU- tigssat Kalåtdlit-nunåne siuarsarKU- neKartut tamarmik nunap pissusia sumlssusialo pissutigalugit pilersinia- savdlugit ajornarnerujumårtut åririg- ssuniåsavdlugitdlo akisunerusavdlutik Danmarkime pisinauneKarneråningar- nit. tamåna erKortuvoK kalåtdline ta- mane angnerussumik tamatigut påsi- niarneKarpiartarunéngitsoK. aperissoKarsinaugaluarporme — er- ninavigdle akineKarnigssamik neriu- tigssaKångitsumik — ima: „KanoK angussaKartigismauvugut, Kanordlo agtigissumik suliaKåsaugut siunertat nåmagserKussavut anguniardlugit? “ aperKutit taimåitut ajornartut nuå- ningitsutdlo pingitsorsinåungilavut, pingårtumik måne landsrådime. pi- ssutsitdlo piviussut uvavtinut sarKU- mersugssat kingunere tigussariaKarpa- vut. asimioKarfit sordlo — uvdluvdle sujugdliup ki- ngornagut — måne landsrådime ajor- naKuterpagssuit nunap inuisa nuna- Karférarpagssuamut siåmarsimanerå- nik pissuteKartut encartortarpavut. nalungilarput ajomakusortussoK aki- soKalunilo, ajornavigsordlunime, nu- nanarférKat inue nunaKarfingne ang- nerussunisut pitsautigissukånermig- dlunit angussaKartiniåsavdlugit Kåu- marsagaunerup, pentingnigssap, kul- tureKamerup — avdlarpagssuitdlume åma — timgaisigut. landsrådip inungnik nugtertitsiner- mut kommissioniata erssenrigdluinar- tumik oKautigå sinerissap kujasingne- russortaine inutigssarsiornerup puissi- niamermik napåssuteKarfigivatdlå- ngisaine igdloKarfingnik agdlisaissa- riaKartOK. tamatumunåkut sulivfigssuit nalerxutdluartut aningaussarsiorfit- dlo umiarssualivit, atuartitsinerme su- livfit, perKingnigssamik sulivfit il. il. kisimik pilersineKåinamatik kisiéne ama anguneKåsaoK igdlonarfit tamå- kua „inungnik migdluaissutut" suniu- teKarsinaunerat taimailivdlutik nuna- Karféncat inue piumåssuseKalersisav- dlugit iluaKutigssamingnigdlo taku- ssaKarsinaulersitdlugit tamåkununga nugternermikut. isumaK tamånarpiaK ilåtigut sulivfigssualersomigssamik pilerssårutit måna pilersiniameKartut tunuanipoK, sujunertaralugulo nuna- Karfit angnerussut, tåukunånga ilåti- gut mardluk, agdlisaivfigineKamig- ssåt matuma kingorna inigssaKaler- sitsisinauvdlutigdlo pitsaussunik pi- ssuseKalersitsisinaussugssat nunaKar- fit tamåkua inugtuvatdlårutigissåinut pinamatik kisiåne åma inungnut ta- måkua avatanit pissunut. ilumorpoK nunaKarférxat inuisa ni- orKUtigssaKartinerat akisunerussoK tamåkunånga tunissat sulivfingnut angnerussunut ingerdlaterKingneKar- tarmata. sanerKuneKarsinåungilaK encortu- sagaluartoK niornutigssat aké nuna- KarférKane ungasigsune nunaKarfing- ne angnerussuningarnit angnerusaga- luarpata nunaKarférKanilo nunanar- fingnut angnerussunut nalerniutdlugit tunissat akikinerussariaKåsagaluar- dlutik. tamatumunga atatitdlugo emi- naK aulajangiutariaKarpoK nangmi- nerssortumik inutigssarsiornerup tai- matut akikitsigissumik niorKutigssati- gut niuvemermik inutigssarsiutitdlo tungaisigut tunissanik nunaKarférKa- ne nunaKarfingne angnerussunisut i- luanårutautigisinaussumik pisiortor- nermik ingerdlåssaKalersinaunigssai- nik erKarsaut aningaussarsiomikut pi- ssutigssaKavigsumik Kularissagssåu- ngitsumik namagsineK ajomavigsoK. landsråde amame nunaKarfingne rå- dit aperKutinik taimåitunik sujumu- gagssaKartarumårput, apencut ani- ngaussarsiomerme pissutsinik tama- tumunåkut påsineK ajomarpatdlåma- viångitsunik åtaveKartut avdlatigut- dle påsisavdlugit ajomartorujugssusi- naussunik, nåmagsinerdlunime ajor- navigsunik. pissutsit tamåko taigoravkit imåi- ngilaK ingerdlauseK tårdluinartutut i- ssigigiga. isumaKarpungame nuname Kalåtdlit-nimåta pissusiatut inigssisi- maneratutdlo itume KanoK angussa- KartigisinauneK kigdligssaKartoK, tai- måitordle pissutsit Kaumassutut issi- gåka. tåssame ilåtigut Kularingilara kikut tamarmik — landsrådip iluane avatånilo — aperxutit tamåko seKu- ngmnagit piviussumik OKaluserigssa- mårait, ilåtigutdlo isumaKarpunga ag- dlåt angussaKaruj ugssuarsinaussugut, aitsåtdle taimailisinauvdluta aperKu- tit OKimaitsut tamåko sanerKuniåinå- ngikuvtigik akerdlianigdle erssersini- arsimaguvtigik. taimåitariaKarpordlo måne landsrådime issertugaKarfigi- ssariaKångisavtine, encarsautivutdle tamaisa nerrivingme angmatisavdlu- git. tamatumunåkut aitsåt KUlaringisi- nauvarput landsrådip sulinera inuit ugperisinaugåt, sulineK sumilunit angnerussumik mingnerussumigdlunit nalautsornerinåkut pissunik maling- ningniåinångitsoK, kisiåne avKutig- ssiuiniartoK inuit taimatutdlume Ki- nersissut malingnainiåsavdlutik artor- ssauteKarfigissåine åma. suliagssauvoK angisoK, landsrådime sulineK, rådip nutåp uvdlume iserfigi- sså. neriutigåra ugperalugulo isumavti- gut éssigingissuteKartarsinéusagaluar- dluta avdlatdle isumåinut atarKingnig- dluta peKatigigdluta angussaKarsinåu- sassugut nunap iluaKUtigssariumågå- nik landsrådivdlo atancinautigssånik. landsrådime sulinermut tikitdlua- ritse. Alvorlig personalemangel... (Fortsat fra side 20). ne lige så fordelagtig indhandling på de små steder som på de større, uden tvivl af praktisk økonomiske grunde er utænkelig. Landsrådet og iøvrigt også de lokale råd vil blive stillet over for spørgsmål af denne vanskelige art, spørgsmål, der er afhængige af økonomiske for- hold, som i dette tilfælde vel næppe er så svære at overse, men som i an- dre tilfælde kan være overordentlig vanskelige at forstå, for slet ikke at tale om at løse. Når jeg nævner disse forhold, er det ikke, fordi jeg ser særlig pessimistisk på udviklingen. Jeg tror ganske vist, at der er grænser for, hvor langt man kan nå i et land med Grønlands natur og dets placering; men alligevel ser jeg lyst på forholdene. Thi dels er jeg sikker på, at alle — både i og uden for landsrådet — er indstillet på at tage spørgsmålene frem til reel drøftelse og uden blinken, dels tror jeg, at vi kan nå endda meget langt, men netop kun, hvis vi ikke prøver at komme uden om de svære spørgsmål, men tværtimod trækker dem frem. Og det bør ske her i landsrådet, hvor vi intet bør skjule, men åbent lægge kortene på bordet. Kun derved kan vi være sikre på, at befolkningen kan tro på landsrådets virke, et virke, der ikke blot går ud på at følge de mere eller mindre til- fældige stemninger rundt om, men på at vise vej frem, også hvor det er svært for befolkningen og for så vidt vælgerne at følge med. Det er en stor opgave, det lands- rådsarbejde, som et nyt råd i dag går ind til. - Jeg håber og tror på, at vi trods mulige meningsforskelligheder, men med respekt for de andres standpunk- ter, i fællesskab kan nå til resultater, der vil blive til bedste for landet og til ære for landsrådet. Velkommen til landsrådsarbejdet. tingmissartortugssat utarKissarnerssuat (Kup. 11-mit nangitaK). SAS Kalåtdlit-nunanit kisermåussiv- dlune tingmissartukut København- imut atåssuteKarfiussoK pissugssåu- ssutsiminik taima sumiginautigisi- mangmat. tupingnångilaK SAS dollars- inik iluanåruteKarnigssaminik iluatig- ssaKingmat, tupingnarpordle Kalåt- dlit-nunånérsutpitsut fériatik Kanger- dlugssuarme atulugsinartarmatigik, aningaussat angalanermingne atugag- ssatik tåssanlnermingne ikililertardlu- git sujumutdlunit aulajangersorérsi- massaraluatik utarKinermingne mau- ngåinartitardlugit. SASip puigortaria- Kångilå kisermåussivdlune ingerdlat- sinermigut tingmissartortitseKatigit avdlat, sordlo islandimiut canadamiut- dlo, Kalåtdlit-nunåne angatdlåssisi- nautingikunigit pissugssaussariaKar- dlune nangminérdlune isumagisavdlu- git akugtoKatigiåmik nunitarnigssane kisalo autdlarfiginiagkat tikivfiginiag- katdlo aulajangerérsimassut erKorti- savdlugit. OKautigineKarpoK pissutsit måna pit- saunerulersfneKåsassut. tamåna pisagpat piårpatdlårtutut OKautigissariaKångilaK. Sukkenes luftbro (Fortsat fra side 11). tøj flydende rundt om — timer, dage, uger, indtil der viste sig en maskine, der kunne tage fattige „krone-rejsen- de“ med, fordi „dollarfolk" ikke havde beslaglagt alle pladser. Utilfredsheden har været alminde- lig i mangfoldige tilfælde. Man har ikke kunnet forstå, at SAS, der synes at have monopol på flyveforbindelsen mellem Grønland og København, har taget så let på de forpligtelser, som et sådant monopol må indebære. Det er rimeligt, at SAS gerne vil tjene dol- lars, men det er Urimeligt, at fattige folk fra Grønland skal se deres ferier beskåret, deres rejsepenge smuldre, deres aftaler blive brudt, mens de ven- ter på, at SAS skal komme i hu, at et monopol ikke bare er til for at afskæ- re andre selskaber, f. eks. canadiere eller islændinge fra at betjene Grøn- land, men også betyder en pligt til selv at flyve så regelmæssigt, at pu- blikum kan regne med fartplaner, af- gangs- og ankomsttider. Det hævdes, at forholdene nu vil blive ændret til det bedre. Ændringen kan ikke komme for hurtigt. avKUsernit inuit nang- mingneK suliait... (Kup. 3-mit nangitaK). taima angnertutigissumik suligalu- artitdlune kommune amerdlanertigut sågfigineKartångilaK. inuvdlo taimatut sulisimassup kisime tamåna akissug- ssauvfigilersarpå. taimatut tikuartuiniarama entarsau- tigilersimavara, ukiune aggersune pi- leriartortut, ilåtigut, erKortusori- nångeKissut KånginarneKaleriartornig- ssait tamatigut nåpertuivdluarnikut pingitsut, erKortusorinångeidssutdlo nåmaginarnerussumik pineKartariaKa- raluartut. nålagkersuissut peKatigalu- git nåmagsineKartariaKaraluartut ajornakusoruteKartuartutdle. igdlume pigineKartut piarneKardlu- tik taorsivfigineKartåsagpata, sok av- Kusernit igdlup nålagånit suliarine- Kartut — GTO-mit aserorterneKarsi- massut — taorsivfigineKartåsångit- dlat? agdlagaK tåuna nangmineK misigi- ssat tungavigalugit encarsautauvoK. sujunigssarme encarsautigalugo, tamå- na åma nåmaginaranilo erKortutut issigissariaKångilaK. kalåliussugut tamåna pivdlugo orut- dluteKaraluartitdluta oKausigssaKar- titåusångikuvta, Kaicugume „naKisi- maneKangitsumik" pineKalernigssar- put tikisavarput? Kr. Berthelsen. SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet åmåtaoK Kalåtdlit—nunåne Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K ; GEORGBESTLEiKOBENHAVN nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK Bør serveres afkølet. BRISSON’s GARDENIA Udsøgt dansk hedvinstype med behagelig sødme. Egner sig spe- cielt til is og desserter. GOD BEDRE BESTLE

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.