Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Bancledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abclsen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarne.K uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkimc 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarneranc: 60 øre.
NCmgme sinerissap kujatdliup naaiteriviane nasitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
---------------------------------------------------------------------—
landsrade atautsimitoK
landsrådertåK tåssa atautsimilerpoK. Kåumat ulapårfiussugssaK ilungersua-
nartunigdlo suliaKarfiussugssaK tugdliusimavoK, landsrådivdlo oKauserissai
aulajangigailo, mingnerungitsumik pissortanit arajutsinavérsårneKardlutik
misigssorneKardlutigdlo maligtarineKartugssåuput.
A/G-p landsråde tikitdluarKuniarpå, pingårtumigdlo arnaK ilaussortaK
umånarmio landsrådip atautsimitarfianut tikitdluarKuniardlugo. angutit ka-
terssusimassut avångunarajugtaKissut erKåisångikaluaråinilunit — kirkemi-
nister Bodil Koch biskorpit atautsimltartut pivdlugit taimatungajak Kuiasåru-
nardlune OKarsimånguatsiarpoK — rådip atorfigssaKartipai arnap åssigingit-
sutigut ilisimassai misigissamigutdlo Kautukiartuårsimassai, Kalåtdlit-nunåni-
lume ajornartorsiuterpagssuaKarpoK, iluarsineKarnigssånut arnat ikiuvfigisi-
naussariaKagånik.
ukioK måna råde nutåmik Kinigaungmat sulinera agsut soKutigineKartug-
ssauvoK. inuit påsiniardlissutOK rådimut ilaussortat pissugssauvfigigat sut-
dlunit ilumut taimaerérsut påsivdluåsavdlugit tåukulo tungavigalugit aula-
jangissåsavdlutik. pissutsit KanoK ituvingnerat tungaviginago taimaitdlarKU-
naraluaiginarneK isumagalugo eritarsartarneK iluamérsumik nålagkersuinikut
suliniarnermut tugtineKarsinåungilaK. Kinersissutdlo erKaimaniardlissuk inuit
Kinigaisa tamanit sagdliutdlugo nangmingneK naliingeKatigingnissusertik aki-
ssugssauvfigigåt ,ei'Kortumik iliornigssaK tunutdliunavérsårdlugo, aulagsag-
sårinikut OKatdlorigsårdlunilo suniniarnikut angunesarsinaussut sungineroKi-
ssut ingalangniardlugit.
avdlanigtaordle pissuteKardlune landsrådertåK angnertumik isumavdluar-
figineKardlunilo alapernaiserneKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne påsineKariartuinarsimavoK landsrådip manåkut atulersup
sutdlivigssåta nalåne ukiut nutångorsaivfiussut atuneråne ingerdlatsinikut
avdlångoriatårfigssamik pissonarsinaussoK, ilame landsrådip katerssunerane
sujugdlerme Kåumatinilo tugdliussugssane, ingerdlatsinikut najoricutagssanik
torKåmaviussugssanigdlo nutånik aulajangiussaKartoKarsinaujumårtOK pingå-
rutexartut åssigingitsut ersserKaringnerussumik påsineKarsinaulernigssånut
autdlarKautaussugssamik.
■ atautsiminermik angmaivdlune OKalungnermine landsrådimut sujuligtaissup
taivai ajornakusorutit åssigingitsut, manåkutut pissutsit ikatdlartitdlugit påsi-
nardluartutut isumaKarfigineKarsinåungitsut. soruname sujuligtaissup aper-
KUtit tamåko akissuteKarfigingilai, ersserKigsåinardlugule tamåkuninga lands-
rådeme OKatdliseKarnigssaK nalerKutdluartoK, åmalo isumat åssigingitsut ta-
maisa sarKumiUtdlugit sutdlunit sukumissumik oicaluserineKartariaKartut.
oirauserissat tåuko OKatdligtarnigssane erKaimaneKartariaKarput, landsråd-
ivdlo ilisimassariaKarpå ajornakusorutit ingmikualugtortarpagssue pingine-
ruvdlugit aperKutit pingårnerussut torKémavigssatdlo sagdliutiniartariaKara-
migit tamåko perKigsårnerussumik akissuteKarfigisinaujumavdlugit.
savalingmiormiut måne aulisarnerånut tungassut imalunit „aulisarnikut nå-
lagauvfingme inugtaoKatigingnut tungassut" landsrådip OKaluserissugssauvai
A/G-p normorune sujugdliussune tamatumunåkut isume sarKumiusimavå ilå-
tigutdlo tikuarsimavdlugo, upernåK landsrådip ingmikut itumik atautsimine-
rane årKigssussinerup sivitsorneKarsinaunigsså kalåtdlit inutigssarsiornerånut
iluaKutaussumik kinguneKartugssaussoK, amåtaordle erssersiniarsimavdlugo
suleKatigingnerup nangineKarnigsså akueriumaneKåsångikaluarpat, sulivfig-
ssuit sananeKagssamårtut suliagssaKartineKarnigssåt åmalo 57 mili. kr.-nik pi-
lerssårutip avatåtigutaoK inutigssarsiornerup tamarme piorsaivfigineKarnig-
sså, tamatumunåkut agtorneKartugssaussoK.
amåtaordle akigssautinut atorfinigtitaussarnermutdlo tungassut OKaluseri-
neKartariaKarput, malungnaKingmåme kalåtdlit Kavdlunåtdlo månitut taména
isumangnaerneKarsimassutut issigingivigkåt sulile OKausigssaKarfigigunaKa-
lugo.
aperKutit angnertut ardlaKartut oKautigineKarsinåuput Kularnångitsumik
landsrådime OKaluserineKartugssat. tamåkule amerdlanerit isumangnaerniar-
neKarnigssånut ajornakusorutaussoK tåssa, Kalåtdlit-nunåne piorsainerme ta-
marme nålagkersuinikut pingårnerussutigut anguniagaussunik erssei-Kigsunik
sule peKångingmat. sunauna kalåtdlit Kavdlunåtdlo tungånit Kalåtdlit-nunåne
angussagssatut atautsimut kigsautigineicartoK? KanoK angnertutigissumik
angussaKarnigssaK kigsautigineKarpa? kalåtdlit nangmingneK suliniarnerati-
gut Kavdlunåtdlo tapersersuineratigut ikiuneratigutdlo KanoK angnertutigi-
ssumik angussaKarnigssamut tungavigssaKarpa?
tåssalo påsissarput, måne administrationikut inutigssarsiorneruvdlo pior-
saivfigineKarneratigut suliniarneK, nålagkersuinikut tamanut tungatitdlugo
anguniagkamik amigauteKarnermit ajornakusortorsiortineKartoK. anersa fol-
ketingip nåiagkersuissutdlo Kalåtdlit-nunåne råde inungnit KinigaussoK må-
nilo administratione tamatumunåkut ilitsersusinåungikaluarneråt, piårtumik
Kalåtdlit-nunåta sujunigsså angnertumik OKaluseralugo.
Kalåtdlit-nunånut iluaKUtausinaujungnaerpoK Københavnime Kalåtdlit nu-
nånut tungatitdlugo pissortat mingnerungitsumigdlo pissortat Nungmltut er-
sserKigsunik anguniagaKångineK pissutigalugo akingmivfigssaKartuarmata, er-
KortusorissaK tungavigalugo Kavsérpagssuartigut savtigtutut pissuseKartaria-
Kartardlutik, måssa ilisimanago taimailiornertik folketingip nålagkersuissut-
dlo akuerisinauneråt.
Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut piumassarineKalerpoK, isumat nålagkersui-
nermut tungatitdlugo kalåtdlinit sarKiimiuneKartut tusåginarneKénginigssåt
åmalo folketingip nåiagkersuissutdlo erssendgsainigssåt Kalåtdlit-nunåne pi-
orsainikut anguniagaviussunik.
ajusångikaluaKaoK piumassarissat tamåko erssendgsumik landsrådimit sar-
KumiuneKarpata neriutigalugo åipågumut kungip ministerivdlo tikerårsinau-
jumårnerat, nagsataKarsinaujumårtoK uvdlunik nutånik anguniagkat pingår-
nerussut tungaisigut månåkornit ersserKaringnerussumik påsingnivfiussunik.
Landsrådet i arbejde
Så er det nye landsråd i arbejde. En streng arbejdsmåned ligger forude. Den
grønlandske offentlighed vil med årvågenhed følge og vurdere landsrådets
beslutninger og udtalelser.
A/G vil gerne byde landsrådet velkommen og særlig hilse det kvindelige
medlem fra Umanak velkommen i landsrådssalen. Rent bortset fra at en for-
samling af mænd er noget af det tristeste, man har — kirkeminister Bodil
Koch har vist engang udtrykt sig på lignende venlig-respektløs måde om
bispekollegiet — så har rådet brug for en kvindes indsigt og indlevelse, og
Grønland har mange problemer, som en kvinde bør kunne bidrage til løs-
ningen af.
Dette at rådet i år er nyvalgt vil skabe ekstra interesse om dets arbejde.
Måtte befolkningen forstå, at rådsmedlemmernes pligt er at erkende en række
kendsgerninger og træffe beslutninger ud fra dem. Ønsketænkning kan ikke
forliges med solidt politisk arbejde. Og måtte vælgerne huske, at en folkevalgt
repræsentant først og sidst står til ansvar for sin egen samvittighed og stedse
bør afstå fra den billige agitationsgevinst vundet på saglighedens bekostning.
Men forventningerne og agtpågivenheden er stor også af andre grunde.
Der er i Grønland en voksende erkendelse af, at dette landsråds funktions-
periode kan komme til at betegne et vendepunkt i nytiden, ja at allerede den
første samling og de efterfølgende måneder kan komme til at betyde udstik-
ningen af nye linjer og optakten til større klarhed på en række væsentlige
punkter.
Landsrådsformanden påpegede i sin åbningstale en række problemer, der
nu aftegner sig mere eller mindre klart. Formanden tog naturligvis ikke stil-
ling til de forskellige spørgsmål, men nøjedes med at understrege, at lands-
rådet var det rette forum for debat om disse spørgsmål, og at man burde tale
rent ud om tingene og lægge alle kort på bordet.
Disse ord bør huskes under de kommende debatter, og landsrådet bør vide
at befri sig for så mange detailproblemer som muligt for desto bedre og mere
grundigt at kunne drøfte og tage stilling til de store hovedspørgsmål og ret-
ningslinjer.
Landsrådet vil få færingespørgsmålet eller „fællesfiskerispørgsmålet" til
debat. A/G har i tidligere numre i år sagt sin mening om denne sag og dels
påpeget at en eventuel forlængelse for kortere eller længere tid af 1959-ord-
ningen bør sikre klare fordele for det grønlandske erhvervsliv, dels antydet
det betydelige ansvar, der vil være forbundet med en eventuel afvisning af
fortsat samarbejde, et ansvar der har relation til de projekterede nye fabrik-
kers rentabilitet og hele erhvervslivets videreudbygning ud over 57-millioner-
kroner-planens rammer.
Lønnings og ansættelsesproblem-komplekset må også komme til debat. I
Grønland har man både fra grønlandsk og dansk side en stærk fornemmelse
af, at der endnu må være en del at sige i denne sag.
Mange andre store spørgsmål kunne nævnes her og vil antagelig blive
drøftet i landsrådet. For de fleste synes det imidlertid at gælde, at deres be-
svarelse vanskeliggøres af, at blot nogenlunde klare politiske hovedmål for
hele opbygningen i Grønland ikke ses at være formuleret. Hvad er det man
fra grønlandsk og dansk side og i fællesskab ønsker at nå til i Grønland?
Hvor langt ønsker man at nå? Hvor langt er der basis for at nå i kraft af
bistand fra det danske folk og grønlandsk egenindsats?
Det er altså vort indtryk, at meget arbejde administrativt og erhvervs-
opbygningsmæssigt heroppe hæmmes af manglen på en politisk general-
målsætning. Mon ikke folketinget og regeringen snart burde gøre de folke-
valgte råd i Grønland og administrationen i Grønland den tjeneste at tage en
vejledende stordebat om Grønlands fremtid!
Grønland kan ikke længere være tjent med, at de grønlandsadministrative
organer i København og ikke mindst i Godthåb er placeret på en uriaspost
karakteriseret ved pligten til alt for ofte at skulle skønne sig frem fra sag til
sag — uden at man ved, om politisk rygdækning egentlig er til stede.
Grønland kræver i dag øget lydhørhed over for grønlandske politiske syns-
punkter og folketings- og regeringsformulering af en endelig målsætning for
opbygningen af landsdelen Grønland.
Det ville være godt, om disse krav blev fremsat klart af landsrådet, med
udsigt til, at eventuelle kongebesøg og ministerbesøg i Grønland næste år
kuhne give landsdelen en ny start på en ny epoke præget af større klarhed,
end man hidtil har haft på mange væsentlige områder.
tingmissartortugssat utarKissarnerssuat
Kalåtdlit-nunånit aussaK måna Danmarkiliartugssat ilait, Kangerdlugssuar-
me SAS-ip tingmissartuinut ilaussugssat, utandvatdlålerångamik kamagtar-
dlutigdlo sunik tamanik soKutigissaerututut ilertarsimåput. månangåK OKa-
lugtuarpagssuaKalerérpoK utarKerujugssuartarsimanernik, akunitarfiup ini-
taine akunitarfiuvdlunit silatåne angnikitsuararssuarme SAS-ip tingmissartu-
tainut ilaussunut angatdlaviusinaussutuame, imalunit barakkine sinigtarfiu-
ssune tåtOKiuterujugssuardlune utarKissarnermik — pissutigalugo danskit
aningaussainik akigssautigdlit pitsut tingmissartume inigssaralue amerika-
miut aningaussåinik aningaussagdlit tamåkersimagajungmatigik.
ardlaligpagssuit nåmagigtaitdliortarsimåput. påsineKarsinausimångilaK
(Kup. king. nanglsaoK).
Sukkenes luftbro
Stemninger svingende imellem afmægtig raseri, dump resignation og ydmyg
taknemlighed har i den forløbne del af denne sommer gjort sig gældende
blandt de rejsende fra Grønland, der i Søndre Strømfjord har afventet trans-
port med SAS-luftbroen til København. De opgivende sukke har været mest
fremherskende blandt flypassagererne. Der foreligger allerede nu mange be-
retninger om endeløse ventetider tilbragt dels i nødhotellets forhal, dels på de
tyve kvadratmeter terræn i fri luft, der står til SAS-kundernes disposition
foran hotellet, dels i indkvarteringsbarakkernes køjer med kuffertmishandlet
(Fortsættes på bagsiden).
11