Atuagagdliutit - 30.07.1959, Blaðsíða 23

r
Aberåt niinaminit ilagissanilo Kimatdlugit autdlaramc 75-
nik ukioKarpoK. autdlaramilo kimilt ingerdlavoK, K&nåvdlo
Hundnut piudlune. tåssane angalarKigdlunc nuna misigssorpå,
naj ug ug s s ilo iluartoK Sikem tikitdlugo, orpiup mangertup
atånc tuperdlune.
Abram var 75 år, da han drog bort fra sit hjemland og sin
slægt, og nu rejste han mod vest og kom til Kanaans land.
Han drog videre gennem landet og nåede til det hellige sted
Sikem, til sandsigerens hellige træ.
tåssane najugatoKariligkamine iluartume ititdlugo Gåtip
sarKumerfigå onarf igalugulo: „nuna tamåna kinguågssangnut
tuniåkumdrparal“ tauva Aberåt tunissiviliorpoK, pigdltvdlu-
nilo, tauvalo autdlai'Kigdlune.
På dette gamle helligsted åbenbarede Gud Herren sig for
ham og sagde: „Dette land vil jeg give til dine efterkom-
mere/“ Så byggede Abram et alter for Herren og ofrede derpå,
og så drog han videre igen.
nunamut KåKartumut Betelip kangianUumut pivoK, tuper-
dlunilo. tåssane Nålagkamut tunissiviliorpoK, arnanigdlo at-
serdlugo, åmalo autdlarKigdlune, nugtarluardlunilo tamanut
angalajuarpoK. ktsalo nunap kujasingnerussortånut pivoK.
Han kom derpå til bjerglandet ost for Betel, og lier slog han
lejr. Her byggede han også Herren et alter og påkaldte lians
navn, og han drog atter videre, fra plads til plads, og nåede
til sidst til landets sydligste egne.
atåtaunerpånik oKalugtuat—Patriarkernes
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Ab ram drager ud.
(1. Mosebog kap. 12 vers 1-9.)
historie
— erKigsInarniarit, Mogensinguait, nererussår-
dlutit nakussagsarniarit. érfirugkit møjsengøjsit
sfinerinik oKalugtukumårparma!
— Lad hvilen falde på dig, lille Mogens, og
styrk dig ved en god gang biks. Når du har tyg-
get af munden, må du fortælle mig, hvad en møj-
sengøjser er I
— tåssame, takuvat, una pisupalårtoK oKilaitson
Kularnångilan møjsengøjsiuvoK!
— nåmivik, ilisimatdK-å, kåmissartarissanik
KamutertoK tåssa Søren Sur, nulia atenarpoK Sofia
ineuunartoK, tamarmigdlumc S-nik autdlarKautc-
Karivdlutik I
— Jamen, hov, ham der lunter af dér er sikkert
en møj sengøj ser!
— Næh, Fessor, liam med trillebøren hedder Sø-
ren Sur, hans kone hedder Søde Sofie, det er alt-
sammen med S. I
— uvanga nerisitsilanga, ivdlit tupInaKinautit
unånguardlo ingerdlarussårtoK tåssa merssortar-
torput Madsenimik atilik, manigsåumik ldssartor-
siordlune angalavon!
— Må jeg overtage fodringen, du kløjs bare i bik-
semaden. Den lille fyr, der lister af der, er vores
skrædcr, han hedder Madsen, han er ude for at
løbe strygejernet varmt!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Aberåt autdlarpoK.
(Mårsisip agdl. suj. kap. 12 vers 1-9).
tulagtuse takoriaravse ila nuånångårama. tauva
takusiuk Dille, ikingutinguarse Skæg ila- — ikingutitoKarput, iterarérpugut, inimut aliånaer-
igavfingmut anitdlagpunga, igarssuitdlo angnerssånik galugo aggersoK. suliåsit sinigpoK, ajungilarme sårtarfingmut isenatiginiartigut t aku s av arput anå-
nerissarssarpagssuit igavdlugit. Dillekune erKigsisimaornartaKaoK! naa Krukke niutsiviutimine sftteKarncrsoK!
— Jeg blev så glad, da jeg så, I lagde til dernede.
Jeg fløj ud i køkkenet, greb den største gryde og la-
vede en mægtig portion----------
— Se, der kommer jo Dille med jeres gode — Ilej, min gamle ven, så vågner vi op. Ind i
ven, Ska'.g. Ilan sover minsandten endnu, ja, stadsstuen med dig og lad os se, hvad Mutter Kruk-
man sidder godt på fatter Dille! ke har i den store terrin i dag!
— Jamen, Klump dog. Vil du holde bordskik!
— Jeg kan ikke, Pingo, der sker livlige ting
ude i gården!
— Jeg tænkte nok, det var dig, der larmede, Fes-
sor. Hold op med at skræmme de små søde pus, og
så vil vi gerne bede om madro!
— Se, lille Mogens, alle de små på bagagebære-
ren er mine og mutters. Tror du mine børn er
møj sengøj sere, næh, de er ganske almindelige galle-
røjsere!
— Klumpiliata nerrivingme pissusigssatit er-
Kaimaniåsavatit!
— sapivigpunga, Pingo, nautsivingme nuåner-
supilorujugssuarnik takussagssaKarpon!
-
right P. I. B. Bo« 6 Copenhogen
— ilisimatåK, ivdliusoråra nivdliassoK. tåssa, mi-
kissuarnat ånilårsarungnaerniåkit, eririgsivdluta
neriniåsaugut!
— MogensinguaK, uko mikissuarKat pigissavta
agssartuissuinut ilaussut tåssa uvanga anånavdlo
Kitornavut. tåuko møjsengøjsiusoraigit, nåmivik,
KuianartuliortuarKamiKo!
23