Atuagagdliutit - 07.04.1960, Síða 27

Kalåtdlit-nunåt atausiardlune
(Kup. 11-mit nangitaii)
ssuitdlo nunalerartut avalarartutdlo
angumerisimavdlugit. takusimavara
amerdlanerssaisa suliartik ajungitsu-
mik akissugssåussuseKartumigdlo i-
ngerdlåkåt — amerdlanerpåtdlo tai-
mailiortut kalåtdlit sulissutdlugit.
KavdlunåKativta tåukutaoK akornåne
ajungitsunik ikingutigssarsivugut, ta-
månalo pivdlugo Kutsavigåvut.
Danmarkimut angerdlalerpugut i-
sumavtigut åncisimårdluta — nuånår-
pugut isumaicaravta Kalåtdlit-nunå-
ne inunerput pivdluamangårsimassoK
— avalangnigssavtinutdlo pilerivugut
neriugdlutigigavtigo Danmark'imisaoK
ukiunik ajungitsunik inuvfigssaKaru-
mårdluta.
tamanik inuvdluarKussivugut ku-
javdluta. måssalo tamaisa pigaluari-
vut taimåitOK ingmikortunigtaoK Kut-
savigissagssa»arpunga. tåssalo atuar-
fingnut tungassunik sumigdlunit su-
liaKartunik tamanik — suliaKarsima-
ssunigdlo, sordlo palasinik.
OKarpunga Kalåtdlit-nunåne ukiu-
nik sulivdluarfiussunik misigissaKar-
simavdlunga, taimåisinauneranutdlo
— pingårtumik ukiune kingugdleme
Kuline — pissunerusimavoK sinerissa-
me ajoKerpagssuit, iliniartitsissut, a-
tuarfingnik sujulerssuissussut, avdlat-
dlo uvdlut tamaisa atuarfingnut tu-
ngassumik sulivfeKartut sulivdluarsi-
mangmata, tåssauvdlutigdlo suliamik
ingerdlatitsissussut. KujanaK ingmiv-
tinut ilumorfigeKatigigdlutalo suleKa-
tigingnigssamut piumåssuseKarsima-
gavta ukiunilo ardlalingne nåmagsi-
ssaKardluarsimagavta.
tauvalo ingmikut Kutsaviginiagkåka
tåssa palasit. ukiorpagssuarne taima-
ne atuarfingnik takusaissugatdlarama
efterskolemilo sujuligtaissuvdlunga
palasit suleKatigivdluarsimavåka, 19-
åmalo OKalualåt
(Kup. 26-m.it nangitaK).
pigsikalånguarsse! autdlaisiga tikit-
dlugulo — såmivnik natseK tiguvdlu-
go — igdluanik tålutara piapatdlari-
ardlugo autdlaisiga igdluinarssusiut-
dlugo ungasipalåmago avårdlugo aut-
dlaeKåra, tåssalo issigissaerutdlunga
Kamutima tungånut autdlarpunga. i-
kivdlugulo silémut, måssa avativne
Kagssimassartorssuit — sordlo piuma-
nagit.
kingoma upemavigsOK sinåvata ti-
månut Kamutivut Kimatdlugit, ilama
Kingmika nunåkut ilagigait uvanga
avatågut Kåinamik angerdlarpugut.
tikikama aKaguane iléka Kingmitdlo
tikeKaut.
50-ime tikitdlugo atuarfingnik suju-
lerssuissungmata, tåssa atuarfiup ila-
gitdlo ingmikortitaunerat tikitdlugo.
taimatutdlo 1950-ip kingornagut 1959
tikivigdlugo palasit ilåinik atausiåkå-
nik suleKateKarsimavunga distriktit
ilåine atuarfingne sujulerssuissutitau-
ssut misigssuissussutdlo.
ukiune tåukunane skoledirektionip
atorfiligtai avdlat Kutsavigåka sule-
Katigigdluarnerput pivdlugo. atautsi-
mitamivtine tamatigut suliagssat a-
jornartorsiomartut sancumiuneKarå-
Målsætningen går vist i retning af,
at forholdene i landet normaliseres på
den måde, at virksomheder, der drives
af staten, Handelen og landskassen
går over til private ved privat initia-
tiv. Landsrådet har sikkert taget dette
standpunkt, fordi rådet vel mener, at
grønlænderne er modne hertil. Hvis
dette er tankegangen, må baggrunden
hertil være, at den grønlandske be-
folkning har en så stor økonomisk
kraft, at den ved privat initiativ kan
anguniagaussugssat sangmiviginia-
runarpåt nunavtine pissutsit pissusig-
ssamisuleriartusassungoK imailivdlu-
tik: nålagauvfiup, handelip landskas-
sivdlo ingerdlatait inuinamit nang-
minerssornikut ingerdlåneKalisavdlu-
tik, imaKa taimailiornigssamut kalåt-
dlit inersimalersimanermata landsrå-
de taimatut isumaliulersimassoK. tai-
måisagpat tungavigssarpiaussut tå-
ssaussariaKarput Kalåtdlit- nunåta i-
nue aningaussatigut ima nakutigiler-
simåsavdlutik sulivfit nålagkersuissu-
nit ingerdlåneKartut nangminerssor-
nikut tigusavdlugit, kisalo mingneru-
ngitsumigdlo tamanitdlo sujugdliut-
dlugit suleKatigingneK, ataKatiging-
neK tatigeKatigingnerdlo, pingårtumik
niuverneK aningaussarsiutaussumig-
dlo inutigssarsiomeK pinenåsagpata.
tamatumunga tungatitdlugo nuåni-
ngata nuånårdlunga taimailiorsinau-
ssarpunga. sujuligtaissorput, lands-
høvding Lundsteen, provstilo, ukiuni-
lo kingugdleme arfinilingne provst
Balle ukiune tåukunane atautsimltar-
neme agsut atuarfigtigut sujumukåt-
dlautaussunik suliaKarsimåput. suli-
agssanilo ajornakusortune ilumordlu-
tik suleKatåussusertik akissugssåu-
ssutigissartik KanoK tuniuvfigivdluar-
simagigtik malugititarpåt. landshøv-
dingip Kalåtdlit-nunåne tamanut tu-
ngassutigut sulinermine Kasusuissusia
soKutigissaKarnerujugssualo nalune-
KångilaK, taimatutdlo åma atuartitsi-
nerup tungåtigut taimåissusia ma-
lungnarsisimavoK.
overtage de virksomheder, der drives
af det offentlige og endelig ikke
mindst og forud for alt samarbejde,
sammenhold og gensidig tillid, særlig
når det drejer sig om handels- og er-
hvervsøkonomiske virksomheder.
Det vil derfor kun være beklageligt
at høre, at en lokal forening har meldt
sig ud af sin sammenslutning. Men
når vi ser på den grund, som Jakobs-
havn Arbejderforening har påberåbt
sig for sin udmeldelse, kan vi næppe
undgå at godkende den demonstration,
ngikaluarpoK tusåsavdlugo lokalime
peKatigit ilait nalunaersimassut kå-
tuvfingmingnit avigsårdlutik. kisiéne
Ilulissane sulissartut peKatigit tunu-
arnermingnut tungavigissåt Kiviåsa-
gåine akerdliussutsimingnik erssersit-
sinerat akueringitsorneK ajornarpoK,
tåssame Lars Svendsenip oKauserissai
aulagsagsimårutaoKissut ukiune må-
kunanerpiaK Kavdlunfit kalåtdlitdlo
suleKatigingnigssamut påseKatigileri-
artorfigissåine suleKatigingnigssamut-
dlo kajumigsårutåungingmata. lokali-
ne sulissartut peKatigit tamatuminga
namagigtaitdliuteKartut pissutigssa-
Kavigsimassutut påsissariaKarput.
tamåko erKarsautigalugit apencu-
tausorissariaKalerpara landsrådip for-
retningsudvalgia taunauvdlune, tåssa
landsrådip suliagssautainik atautsi-
mineKartinago ingerdlatsissugssauv-
kisalo åma OKausimininguit atuar-
fingne sulissussunut. — ukiune måna
atutilersune nåmagtunguamik suliag-
ssaKåsaoK. mérKanik atuartitagssanik
amigalisånginguatsiarpuse!
KujanaK suleKatigingnivtinut, ku-
janardlo atuarfingme suliarse piv-
dlugo.
kisalo naggaterdlerpåvingmik ima
kigsauteKarusugkaluarpunga:
Kavdlunåt iliniartitsissut måne si-
visunerussumik uningassalerKugalu-
ardluardlugit, kalåtdlinitdlo amerdla-
nerussunit atuartitsissungomigssaK
KimagineKarnerulerKuvdlugo. tåuku-
me tamaisa atorfigssaKarteKaugut!
☆
arbejderforeningen har lagt for dagen,
fordi Lars Svendsens oprørende udta-
lelser i disse år, hvor danske og grøn-
lændere finder frem til forståelsen af
samarbejdets betydning, netop ikke
fordrer samarbejde og sammenhold.
Det er forståeligt, at flere lokale ar-
bejderforeninger har en reel grund til
deres utilfredshed hermed.
I denne forbindelse dukker dette
spørgsmål op, om landsrådets forret-
ningsudvalg som sådan, altså som for-
retningsfører for landsrådet uden for
møderne, med en statsembedsmand
som formand, må gives en så omfat-
tende opgave som målsætning for
Grønland. Landsrådets forretningsud-
valg alene kan næppe foretage noget,
som politisk og økonomisk er bindende
for landets befolkning. Mon det ikke
er mere passende, om forretningsud-
valget enten i København eller i Godt-
håb i første omgang gennemgår de
fremkomne spørgsmål og uddrager
dem i punkter, hvorved arbejderfor-
eningerne får lejlighed til indbyrdes
forståelse indtil det endelig valg af
medlemmer til sommer.
Peter Nielsen, Godthåb
dlune, nålagauvfingmilo atorfeKarti-
tamik sujuligtaissoKardlune, suliag-
ssamik taima angnertutigissumik, Ka-
låtdlit-nunånut anguniagaussugssa-
mik, suliagssineKarsinautitåusaner -
sok. landsrådip forretningsudvalgia
tåunåinauvdlune suliaKarsinåusagUr-
nångilaK nunap inuinut nålagkersui-
nikut aningaussarsiornikutdlo nålag-
kiutaussugssanik. tugdluamerusångi-
nerdlune forretningsudvalgip Køben-
havnime imalunit Nungme apencutit
sarKumerneKartut misigssuatåratdlå-
sagpagit ingmikortiterdlugitdlo, tai-
malo aussamut ilaussortagssanik Ki-
nersineKavingnigssånut sulissartut
peKatigit påseKatigingnigssamut piv-
figssaKartitdlugit.
Peter Nielsen, Nuk
lmial&t mintitlmut Kalagtartut
lgflat
lvlt aernertut
navgutérKat
Kapflssl An;at
måna ganancKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
Johannes Goisen, Sana.
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt i overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pct. effektiv
smøring.
obil Oil
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnerusag-
pata, motfire sumigdlunit akornute-
KartariaKångilaK.
uliat silarssuarme naliingisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motorip angalassue tamai-
sa minitaKångivigdlutik Oliatersinau-
vait.
c« n m a r k A/s
Nogle bemærkninger i anledning
af Jakobshavn Arbejderforenings udmel-
delse af Gy4S
forretningsudvalge kisime?
28