Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 27
Kalåtdlit-nunåt atausiardlune (Kup. 11-mit nangitaii) ssuitdlo nunalerartut avalarartutdlo angumerisimavdlugit. takusimavara amerdlanerssaisa suliartik ajungitsu- mik akissugssåussuseKartumigdlo i- ngerdlåkåt — amerdlanerpåtdlo tai- mailiortut kalåtdlit sulissutdlugit. KavdlunåKativta tåukutaoK akornåne ajungitsunik ikingutigssarsivugut, ta- månalo pivdlugo Kutsavigåvut. Danmarkimut angerdlalerpugut i- sumavtigut åncisimårdluta — nuånår- pugut isumaicaravta Kalåtdlit-nunå- ne inunerput pivdluamangårsimassoK — avalangnigssavtinutdlo pilerivugut neriugdlutigigavtigo Danmark'imisaoK ukiunik ajungitsunik inuvfigssaKaru- mårdluta. tamanik inuvdluarKussivugut ku- javdluta. måssalo tamaisa pigaluari- vut taimåitOK ingmikortunigtaoK Kut- savigissagssa»arpunga. tåssalo atuar- fingnut tungassunik sumigdlunit su- liaKartunik tamanik — suliaKarsima- ssunigdlo, sordlo palasinik. OKarpunga Kalåtdlit-nunåne ukiu- nik sulivdluarfiussunik misigissaKar- simavdlunga, taimåisinauneranutdlo — pingårtumik ukiune kingugdleme Kuline — pissunerusimavoK sinerissa- me ajoKerpagssuit, iliniartitsissut, a- tuarfingnik sujulerssuissussut, avdlat- dlo uvdlut tamaisa atuarfingnut tu- ngassumik sulivfeKartut sulivdluarsi- mangmata, tåssauvdlutigdlo suliamik ingerdlatitsissussut. KujanaK ingmiv- tinut ilumorfigeKatigigdlutalo suleKa- tigingnigssamut piumåssuseKarsima- gavta ukiunilo ardlalingne nåmagsi- ssaKardluarsimagavta. tauvalo ingmikut Kutsaviginiagkåka tåssa palasit. ukiorpagssuarne taima- ne atuarfingnik takusaissugatdlarama efterskolemilo sujuligtaissuvdlunga palasit suleKatigivdluarsimavåka, 19- åmalo OKalualåt (Kup. 26-m.it nangitaK). pigsikalånguarsse! autdlaisiga tikit- dlugulo — såmivnik natseK tiguvdlu- go — igdluanik tålutara piapatdlari- ardlugo autdlaisiga igdluinarssusiut- dlugo ungasipalåmago avårdlugo aut- dlaeKåra, tåssalo issigissaerutdlunga Kamutima tungånut autdlarpunga. i- kivdlugulo silémut, måssa avativne Kagssimassartorssuit — sordlo piuma- nagit. kingoma upemavigsOK sinåvata ti- månut Kamutivut Kimatdlugit, ilama Kingmika nunåkut ilagigait uvanga avatågut Kåinamik angerdlarpugut. tikikama aKaguane iléka Kingmitdlo tikeKaut. 50-ime tikitdlugo atuarfingnik suju- lerssuissungmata, tåssa atuarfiup ila- gitdlo ingmikortitaunerat tikitdlugo. taimatutdlo 1950-ip kingornagut 1959 tikivigdlugo palasit ilåinik atausiåkå- nik suleKateKarsimavunga distriktit ilåine atuarfingne sujulerssuissutitau- ssut misigssuissussutdlo. ukiune tåukunane skoledirektionip atorfiligtai avdlat Kutsavigåka sule- Katigigdluarnerput pivdlugo. atautsi- mitamivtine tamatigut suliagssat a- jornartorsiomartut sancumiuneKarå- Målsætningen går vist i retning af, at forholdene i landet normaliseres på den måde, at virksomheder, der drives af staten, Handelen og landskassen går over til private ved privat initia- tiv. Landsrådet har sikkert taget dette standpunkt, fordi rådet vel mener, at grønlænderne er modne hertil. Hvis dette er tankegangen, må baggrunden hertil være, at den grønlandske be- folkning har en så stor økonomisk kraft, at den ved privat initiativ kan anguniagaussugssat sangmiviginia- runarpåt nunavtine pissutsit pissusig- ssamisuleriartusassungoK imailivdlu- tik: nålagauvfiup, handelip landskas- sivdlo ingerdlatait inuinamit nang- minerssornikut ingerdlåneKalisavdlu- tik, imaKa taimailiornigssamut kalåt- dlit inersimalersimanermata landsrå- de taimatut isumaliulersimassoK. tai- måisagpat tungavigssarpiaussut tå- ssaussariaKarput Kalåtdlit- nunåta i- nue aningaussatigut ima nakutigiler- simåsavdlutik sulivfit nålagkersuissu- nit ingerdlåneKartut nangminerssor- nikut tigusavdlugit, kisalo mingneru- ngitsumigdlo tamanitdlo sujugdliut- dlugit suleKatigingneK, ataKatiging- neK tatigeKatigingnerdlo, pingårtumik niuverneK aningaussarsiutaussumig- dlo inutigssarsiomeK pinenåsagpata. tamatumunga tungatitdlugo nuåni- ngata nuånårdlunga taimailiorsinau- ssarpunga. sujuligtaissorput, lands- høvding Lundsteen, provstilo, ukiuni- lo kingugdleme arfinilingne provst Balle ukiune tåukunane atautsimltar- neme agsut atuarfigtigut sujumukåt- dlautaussunik suliaKarsimåput. suli- agssanilo ajornakusortune ilumordlu- tik suleKatåussusertik akissugssåu- ssutigissartik KanoK tuniuvfigivdluar- simagigtik malugititarpåt. landshøv- dingip Kalåtdlit-nunåne tamanut tu- ngassutigut sulinermine Kasusuissusia soKutigissaKarnerujugssualo nalune- KångilaK, taimatutdlo åma atuartitsi- nerup tungåtigut taimåissusia ma- lungnarsisimavoK. overtage de virksomheder, der drives af det offentlige og endelig ikke mindst og forud for alt samarbejde, sammenhold og gensidig tillid, særlig når det drejer sig om handels- og er- hvervsøkonomiske virksomheder. Det vil derfor kun være beklageligt at høre, at en lokal forening har meldt sig ud af sin sammenslutning. Men når vi ser på den grund, som Jakobs- havn Arbejderforening har påberåbt sig for sin udmeldelse, kan vi næppe undgå at godkende den demonstration, ngikaluarpoK tusåsavdlugo lokalime peKatigit ilait nalunaersimassut kå- tuvfingmingnit avigsårdlutik. kisiéne Ilulissane sulissartut peKatigit tunu- arnermingnut tungavigissåt Kiviåsa- gåine akerdliussutsimingnik erssersit- sinerat akueringitsorneK ajornarpoK, tåssame Lars Svendsenip oKauserissai aulagsagsimårutaoKissut ukiune må- kunanerpiaK Kavdlunfit kalåtdlitdlo suleKatigingnigssamut påseKatigileri- artorfigissåine suleKatigingnigssamut- dlo kajumigsårutåungingmata. lokali- ne sulissartut peKatigit tamatuminga namagigtaitdliuteKartut pissutigssa- Kavigsimassutut påsissariaKarput. tamåko erKarsautigalugit apencu- tausorissariaKalerpara landsrådip for- retningsudvalgia taunauvdlune, tåssa landsrådip suliagssautainik atautsi- mineKartinago ingerdlatsissugssauv- kisalo åma OKausimininguit atuar- fingne sulissussunut. — ukiune måna atutilersune nåmagtunguamik suliag- ssaKåsaoK. mérKanik atuartitagssanik amigalisånginguatsiarpuse! KujanaK suleKatigingnivtinut, ku- janardlo atuarfingme suliarse piv- dlugo. kisalo naggaterdlerpåvingmik ima kigsauteKarusugkaluarpunga: Kavdlunåt iliniartitsissut måne si- visunerussumik uningassalerKugalu- ardluardlugit, kalåtdlinitdlo amerdla- nerussunit atuartitsissungomigssaK KimagineKarnerulerKuvdlugo. tåuku- me tamaisa atorfigssaKarteKaugut! ☆ arbejderforeningen har lagt for dagen, fordi Lars Svendsens oprørende udta- lelser i disse år, hvor danske og grøn- lændere finder frem til forståelsen af samarbejdets betydning, netop ikke fordrer samarbejde og sammenhold. Det er forståeligt, at flere lokale ar- bejderforeninger har en reel grund til deres utilfredshed hermed. I denne forbindelse dukker dette spørgsmål op, om landsrådets forret- ningsudvalg som sådan, altså som for- retningsfører for landsrådet uden for møderne, med en statsembedsmand som formand, må gives en så omfat- tende opgave som målsætning for Grønland. Landsrådets forretningsud- valg alene kan næppe foretage noget, som politisk og økonomisk er bindende for landets befolkning. Mon det ikke er mere passende, om forretningsud- valget enten i København eller i Godt- håb i første omgang gennemgår de fremkomne spørgsmål og uddrager dem i punkter, hvorved arbejderfor- eningerne får lejlighed til indbyrdes forståelse indtil det endelig valg af medlemmer til sommer. Peter Nielsen, Godthåb dlune, nålagauvfingmilo atorfeKarti- tamik sujuligtaissoKardlune, suliag- ssamik taima angnertutigissumik, Ka- låtdlit-nunånut anguniagaussugssa- mik, suliagssineKarsinautitåusaner - sok. landsrådip forretningsudvalgia tåunåinauvdlune suliaKarsinåusagUr- nångilaK nunap inuinut nålagkersui- nikut aningaussarsiornikutdlo nålag- kiutaussugssanik. tugdluamerusångi- nerdlune forretningsudvalgip Køben- havnime imalunit Nungme apencutit sarKumerneKartut misigssuatåratdlå- sagpagit ingmikortiterdlugitdlo, tai- malo aussamut ilaussortagssanik Ki- nersineKavingnigssånut sulissartut peKatigit påseKatigingnigssamut piv- figssaKartitdlugit. Peter Nielsen, Nuk lmial&t mintitlmut Kalagtartut lgflat lvlt aernertut navgutérKat Kapflssl An;at måna ganancKartalerput MINUT-ØLLEBRØD RUGBRØD SKIBSBRØD SKIBSKIKS RUGA KNÆKBRØD Fabrikeres nu af A/s Mariendals Mølle og Eka Brødfabrik Roskildevej 37 - København Valby Johannes Goisen, Sana. Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og fortjenesten stå i rimeligt forhold til indsatsen, må motoren ikke volde van- skeligheder af nogen art. De verdenskendte Mobil Marine Oils, anvendt i overensstemmelse med in- struktionerne, beskytter alle motorens bevægelige dele med 100 pct. effektiv smøring. obil Oil suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua- nårutigssatdlo atortunit angnerusag- pata, motfire sumigdlunit akornute- KartariaKångilaK. uliat silarssuarme naliingisaussut, Mo- bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator- neKarunik, motorip angalassue tamai- sa minitaKångivigdlutik Oliatersinau- vait. c« n m a r k A/s Nogle bemærkninger i anledning af Jakobshavn Arbejderforenings udmel- delse af Gy4S forretningsudvalge kisime? 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.