Atuagagdliutit - 18.06.1960, Síða 7

En tilføjelse til
målsætningsdebatten
Under målsætningsdebatten blev
der bl. a. af en repræsentant for den
grønlandske arbejderbevægelse frem-
sat det forslag, at Grønland, hvis der
ikke kunne fås kapital nok fra Dan-
mark til investeringen og opbygningen,
kunne ansøge om økonomisk støtte fra
andre lande på samme måde, som an-
dre underudviklede områder i disse år
får økonomisk hjælp både fra de vest-
lige og østlige lande og fra FN. For-
slaget kan måske lyde meget fristende
— og de tal, der nævnes om hjælpen
til de nye lande, kan også lyde impone-
rende. Men i en oversigt, som lige er
fremkommet over denne økonomiske
hjælp i 1959, er tallene lagt sammen og
sat i forhold til befolkningstallet i dis-
se lande — og så får man unægtelig et
andet billede.
For det første er indtægterne og le-
vefoden i alle disse lande i dag langt
lavere end i Grønland — og det vil jo
sige langt den største del af jordens
befolkning. Man regner med en gen-
nemsnitsindtægt på 0. 500 kr. årligt
pr. indbygger i Afrika, Indien, Øst-
asien samt store dele af Mellem- og
Sydamerika. Den tilsvarende indtægt
på Grønland tælles jo i dag i tusinder,
så de andre lande har altså et mere
akut behov pnd Grønland, da der jo er
tale om sult simpelthen.
Den hjælp der ydes — sammenlagt
fra USA, Europa, Rusland og FN til
disse områder tilsammen om året lø-
ber op i 15—20 milliarder kroner — og
det lyder af fantastisk meget, men
hvis vi dividerer med indbyggerantal-
let, bliver det ikke mere end 10—12
kroner pr. indbygger om året. Til sam-
menligning kan nævnes, at Grønlands
30.000 indbyggere i øjeblikket modta-
ger en hjælp udefra, dvs. fra Danmark,
på omkring 60 millioner kr. årligt eller
ca. 2.000 kr. pr. indbygger årligt — el-
ler næsten 200 gange så meget pr. ind-
bygger som de andre områder i gen-
nemsnit. Så man må nok på forhånd
betragte det som tvivlsomt, om de folk,
som deler pengene ud til de underud-
viklede lande, vil føle sig overbeviste
om Grønlands voldsomme behov, hvis
de begynder at stille disse tal op mod
hinanden. Mads Lidegaard,
Godthåb
anguniagaussunik oKat-
dlinermut ilangussaK
anguniagaussunik oKatdlinerme
Kalåtdlit-nunåne sulissartut peKati-
gigfisa sujulerssuissuisa ilånit suju-
nersutigineKarpoK Kalåtdlit-nunåne
piorsainermut atugagssanik nåmagtu-
nik Danmark aningaussagssaKångig-
pat Kalåtdlit-nunåt nunanit avdlanit
nunat kinguarsimanerussut måna pi-
ssameråtut iliordlune aningaussanik
nålagauvfingnit kitdlernit, kangig-
dlemit FN-imitdlo ikiorserKUsinau-
ssok. sujunersut tusåinardlugo ilaler-
narsinaugaluarpoK, kisitsisitdlo nåla-
gauvfingordlånut ikiorsiutaussartut
amerdlasorssuartut issigineKarsinauv-
dlutik. 1959-fme aningaussat ikiorsi-
ssutit KanoK amerdlatiginerinik na-
lunaerut sarKumerKåmemikuvoK, tå-
ssanilo kisitsisit atautsimut katitersi-
mavdlutik nunat ikiorsemeKarsima-
ssut inuisa amerdlåssusé najorKuta-
ralugit inungmut atautsimut, avgua-
Katigigsitsinerme, ikiorsiutaussut ta-
kuneKarsinåuput. tauvalo avdlauv-
dluinartumik takussaKartariaKarpoK.
sujugdlermik nunane tåukunane ta-
mane akigssarsiat atugarigsåmerdlo
Kalåtdlit-nunåningamit inoriameru-
jugssuput, tåssa silarssuarmiut araer-
dlanerpåt kalåtdlinit atugardliomeru-
put. Afrikame, Indiame, Asiap ka-
ngiane Amerikavdlo Kiterdliup ku-
jatdliuvdlo ilarujugssuine inuit ukiu-
mut akigssarsiait avguaKatigigsikåine
atauseK 500 kr. migssiliordlugit akig-
ssarsissarpoK. kalåtdlit avguaKatigig-
dlutik ukiune måkunane ukiumut a-
kigssarsiåt ardlalingnik tusinteKarput.
taimaingmat nunat avdlat månåkor-
piaK Kalåtdlit-nunanmgamit ikiorta-
riaKarneruput nunane avdlamiut kåg-
tutut OKautigissariaKarmata.
USA-mit, Europamit, Ruslandimit
FN-imitdlo nunanut kinguarsimane-
russunut ikiutaussut ukiumut 15—20
milliarder kr. migssiliorpait. kisitsisit
tusåinardlugit amerdlasorpapiloru-
jugssuput inungnutdle ikiorserneicar-
tunut avguaruvtigik inuk atauseK u-
kiumut 10—12 kr-nik pissagssaKå-
saoK. éssersutigalugo taineKarsinau-
vok kalåtdlit 30,000-ussut ukiune må-
kunane avatånit tåssa Danmarkimit
ukiumut 60 miil. kr. migssiliordlugit
ikiorsemeKartarmata imalunit ukiu-
mut inuk atauseK 2000 kr. migssilior-
dlugit, imalunit nunane avdlane iki-
orsemeKartartunit 200-riautiga j ang-
mik — avguaKatigigsitdlugit — amer-
dlanerussunik kalåtdlit ikiorserneKar-
tardlutik. taimåitumik Kulamakulug-
poK nunanut kinguarsimanerussunut
ikiorsissartut isumaKåsassut Kalåt-
dlit-nunåt ikiorsertariaKartoK — ki-
sitsisit ikiorsiutigineKartartut ing-
mingnut åssersuneKåsagpata.
Mads Lidegaard,
Nuk.
»RECORD«
MULTIPLIKATORHJUL
aulisåumut amorutéraK
Ambassadeur 5000 og 6000
RECORD 1300
1500
1550
1600
1700A
1800A
Kvalitetsgrejer, 1900A
De kan stole på —
atortut
pitsåussusisigut
tatigisinaussatit
En gros: Simon E. Knudsen & Co. A/S, København K.
Ulrikka Mølgaard
Grønlands eneste
Her ser De Grønlands eneste, kvin-
delige udstedsbestyrer. Det er Ulrikka
Mølgaard, K’eKertaK, og hun er et
eksempel til efterfølgelse. Skønt hun
kun har gennemgået den meget man-
gelfulde undervisning i udstedets lille
skole, har hun været i stand til at ind-
føre en eksemplarisk orden ved udste-
det i de to år, hun har bestyret det,
ligesom stedet efter en nedgangsperio-
de nu er i jævn udvikling med stigen-
de indtjeningsmuligheder for befolk-
ningep. Hver morgen kl. 8 præcis stil-
ler den 25-årige Ulrikka Mølgaard med
pengekassen under armen for at åbne
den gamle, faldefærdige butik. Hun
klarer endvidere indhandling af pro-
dukter yderst tilfredsstillende, og det
bør i den forbindelse understreges, at
de sælskind, der kommer fra hendes
udsted, hører til de fineste. De opnår
følgelig også de bedste priser på auk-
tionerne. Det er en naturlig selvfølge,
skriver kolonibestyrer Hans Jacobi i
Jakobshavn, at med den orden, hun
gennemfører såvel i pakhusene, butik-
ken samt i regnskabsføringen, klarer
hun også den årlige regnskabsaflæg-
gelse med et pænt resultat. Det er i
det hele taget en udstedsbestyrer, der
står som et godt eksempel til efterføl-
gelse, og ikke mindst for K’eKertaKS
befolkning, der må føle en særlig glæ-
de over det initiativ, hun udviser til
gavn for dem alle. — For en ordens
skyld bør det måske tilføjes, at Ulrikka
Mølgaard er medlem at Blaa Kors.
Kalåtdlit-nunåne niuver-
torutsit arnartatuåt
åssilissame takusinauvarse Kalåt-
dlit-nunåne niuvertorutsit amartatu-
åt. tåssa Ulrikka Mølgård, K’eKertaK,
maligagssauvdluartoK. nauk nunaKar-
finguame atuarfia pitsåungeKissoK ki-
siat atuarfigisimagaluardlugo ukiune
mardlungne niuvertorusiunermine
maligagssaussumik ingerdlåssivdluar-
simavoK, åmalo asimioKarfik kingua-
riartuleraluarsimassoK måna tuni-
ssagssiomikut pitsångoriartuårtilersi-
mavdlugo. uvdlåt tamaisa nal. 8 er-
Kordluardlugo Ulrikkap 25-nik ukio-
Kartup aningaussivik unermigdlugo
niuvertarfik pisoKalissuvingnikoK
angmariartortarpå. åma tunissanik
pisiortomeK pitsavingmik ingerdlåpå;
tåssunga atatitdlugo taissariaKarpoK
åmit niuvertoruseKarfianingånérsut
pitsaunerpånut ilaungmata. soruname
akitsorterussinerme akisunerpånut i-
laussarsimåput. Ilulissanilo niuvertoK
Hans Jacobi, agdlagpoK, Kuerssuarme,
niuvertarfingme aningaussatdlo ag-
dlagtaivine ingerdlåssivdluamermigut
nautsorssuivfik någångat angussaKar-
dluartarpoK. taimåitumik oKautigissa-
riaKarpoK niuvertorusiussoK maligag-
ssauvdluartoK. mingnerungitsumigdlo
K’eKertap inuisa, nuånårutigigunar-
påt sulivdluåssutsimigut iluaKusersor-
matik. Smalo taisinauvarput Ulrikka
Mølgård Blå Korsinut ilaussortaung-
mat.
7