Atuagagdliutit - 18.06.1960, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusacagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsr&dsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. NarssaK: Ka-
teket John Petrussen. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkatekeit Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. UmanaK: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKameK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarncrane: 60 øre
Nfcngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
—_____________________________________________________________________i
autdlakåtitsissume
serKulungninguardliuna
ukiune — Kåumatinilume — kingug-
dlerne Kalåtdlit-nunåta — radioanut
telegrammit imaiginavigtarput, imalo
imaKarajugtarput: radiokut autdlakå-
titat tusarneKarsméungitdlat. Kangå-
nitdle Kalåtdlit-nunåne upernariartu-
lersitdlugo — tassa sila Kåumartålerå-
ngat — telegrammit taimatut imagdlit
radiomut nagsiuneicartuartarput, tå-
ssame silap Kaumanerujartornera iluti-
galugo radio ungasingnerussunit tuså-
niarnarsiartuinartarpoK naggatågutdlo
ardlalingnit tusåneKarsinaujungnaer-
tardlune. telegrammit radiop tusåniar-
narsineranik imaKartut Angmagssa-
lingmit, Thulemit, K’aKortumit igdlo-
Karfingnitdlo ardlalingnit tikiutarput.
tåssa imåipoK: uvdlut Kåumartålerå-
ngata Kalåtdlit-nunåta inuisa sisamå-
ngordlugit avgornerata atautsip Kalåt-
dlit-nunåta-radioa tusåsinaujungnaer-
tarpåt.
ukiut mardluk matuma sujornagut
Kalåtdlit-nunåta radioa Nungme ator-
KårtineKarpoK. igdlorssuarujugssuvoK
kussanartOK, Danmarkimilo radiohus-
imut åssingunera pivdlugo ardlalingnit
taineKartarpoK Den lille Rosenørn. Ra-
diohusip igdlorssuartå atortulersorne-
ralo tamarme katitdlune akeKarpoK 6
millioner kr. ingerdlatinerane ukiumut
aningaussaujautaussartut 1 million kr.
migssiliorpait. Kalåtdlit-nunåta-radio-
ane sulivfeKartut uvdlut tamardluinai-
sa nalinginaussumik sulivfigssaK siv-
neKalugo sulissarput nålaortitik tusa-
gagssanik pitsaunerpånik tusagagssa-
Kartikumavdlugit. ilumume radiofoni-
me sutdlinerssuaKartarpoK Kalåtdlit-
nunåta radioa sapingisamik pitsauner-
påmik ingerdlatiniardlugo; taimåitu-
mik radiome sulissuvdlune ajoralua-
KårnarunångitsuséngilaK (ajussåjat-
dlangnångitsuséngilaK) tusartardlugo
aussautitdlugo autdlakåtitagkatik tu-
sarnårtartut ilåinåinit tusåneKarsinau-
ssarnerat. sulile tusarnårtartunut puv-
fangnarnerusaoK unuit tugdleriårdlu-
git nutårsiagssanik påsissutigssanigdlo
radiokut tusarnårniaraluartitdlune
sereulugpalunguaK kisiat tusartardlu-
go. tusarnårtartut radioicarnermingnut
ingmikut akiliuteKartångikaluarpume,
téssame måne Kalåtdlit-nunåne radio-
kut autdlakåtitanut tusarnårtarnermut
akiliuteKartarneK (radiolicent) atorne-
KångilaK ukiamutdle taimåitoKalisav-
dlune. radiokut tusarnårtarnermut a-
kiliuteKartarneK Kalåtdlit-nunåne a-
tulersiniarneKarpoK, tamånalume aju-
nglnåsaoK radiokut autdlakåtitaussar-
tut nuname tamarme tusårneicarsmau-
lernigssåt anguniåsagavtigo.
tauva ima isumaKartoKalersinauvoK
Kalåtdlit-nunåne radiokut nålårniar-
nerup ajornartoKåssusia pivdlugo o-
KartoKåinarsinaussoK: téssame avdla-
tut ilioriarneK ajornaKaoK. någgale,
taima OKåinarnejt ajornaKaoK, iluar-
seriarfigssaKaraluarporme. Nungme
autdlakåtitsissutip kortbølgikut aut-
dlakåtitsissutaussup — Kalåtdlit-nu-
nåne tamarme tusarneitarsmaussup —
atortugssaisalo sananeKarnigssåinut i-
nigssanardlunilo pissutigssaKardluina-
raluarpoK. 10 kilowattinaugaluarune
namagpoK sananeKarnigssånutdlo a-
kigssaiautit tamavingmik 400,000 kr
sivneKartugssåusanatik. autdlakåtitsi-
ssutitagsså nangmineK 200,000 kr-ina-
KartugssauvoK antennitdlo atortug-
ssatdlo avdlat åma 200,000 kr.-Kartug-
ssåusavdlutik. ingerdlatinigssånut ani-
ngaussaiautigssat amerdlångingårmata
erKaissariaKångitdlatdlunit. månåku-
me Kalåtdlit-nunåne tusarnårtartunut
20,000-nit 30,000-nut amerdlåssuseKar-
tunut tusarnågagssiuissarneK 1. millio-
nit migssiliordlugit akeKarpoK.
sianitdliorneK tamåna — Kalåtdlit-
nunåta radioata tamåkissumik tusåne-
Karsinaussångineranik pilersitsissoK —
pivdlugo teknikerit OKaloKatigigåine
påsissariaKarpoK ilumut Kalåtdlit-nu-
nåta radioata nuname tamarme åssi-
gingmik tusårneKarsinaussånginera
naluneKångitdluaraluartoK, tamånalo
teknikerit kukussuteKarsinaussarnerå-
nit pissuteKångitsoK. Kularårputdle nå-
lagkersuissut aningaussanik akuerssi-
ssartut — tåukuningalo 6 millioner kr-
nik radiop sananeKarnigssånut atugag-
ssanik tuniussissut — ilumut påsisima-
neråt aningaussat tåuko tuniuneKarsi-
massut Kalåtdlit-nunåta inuisa 3/4-
Inåinut iluaKUtigssångorsinaungmata
inuisalo 1/4-é nipåinerssuarme sivne-
rutugssångusavdlutik. radiop iluaKU-
tigssångortineKarnerane tamåna isu-
mausimagunéngivigkaluarpoK, tåssame
taima amigartumik inerneKarsimane-
ra perKigsumik erKarsartarnermut a-
kerdliuvdluinarpoK; taimaivigporme
erKåisaguvtigo aningaussat radiofonip
sananeKarnigssånut tuniuneKarsima-
ssut 400,000 kr.-nik — 6 millionit av-
gorniminérarssuåinånik — ilaneKarsi-
magaluarpata Kalåtdlit-nunåta inuisa
tamarmik radiofonértårnerput nuånå-
rutigssarilersimåsagaluarmåssuk. na-
lautsuvigsumingme åma imåipoK: tåu-
ko Kalåtdlit-nunåta inuisa 1/4-é radio-
mik tusarneK ajulertartut tåssaungma-
ta uvaguvtinit avdlanit radiokut tusar-
nårnigssamingnik atorfigssaKartitsine-
russugaluit; inuime tåuko radiomik
tusarsinaujungnaertarnigssåt nålag-
kersuissut, grønlandsministeriap tek-
nikeritdlo anguniagarisimåsångikalu-
arpåt.
påsivdluarparput teknikerit pisinau-
ssartik tamåt iliorniarmata igdloKar-
fingnilume radiomik tusarfiusinaussu-
ne tusagagssivdluartardlutik. nalungi-
larputaoK kortbølgemik autdlakåtitsi-
ssuteKalersinaunerup aj ornartorsiutip
agfåinå nåmagsisinaungmago tåssame
kortbølgikut autdlakåtitsinerme nutår-
siagssat OKalugiautitdlo kisimik tusar-
neKarsinaussåsangmata. nipilerssutit
tusarneKarsinaussåsångitdlat, taimåi-
kaluartordle manåkut pissutsinut na-
lerKiutdlugo pitsånguatdlåsagalua-
KaoK. sujorna nøgleavisimik taineKar-
tartoK ingerdléneKarpoK imailivdlugo:
ilånériardlune nutårsiagssat eKiterdlu-
git igdlOKarfingnut radiokut tusarfiu-
sinåungitsunut telegrammikut nagsiu-
neKartardlutik. sujorna taimailiorner-
me aningaussartutit 80,000 kr.-nik a-
merdlåssuseKarput. tamatumnåkut på-
sissutigssat nåmåsagunarput aningau-
ssat 400,000 kr. atautsikut tuniuneKar-
sinaunerisa pissutigssaKarnerånut.
tamånalo pilertortumik nåmagsini-
artariaKarpoK. Kal.-nunåne ineriaf-
torneK ima sukatigaOK sut påsissutig-
ssat åssigingitsut radiop tuniusinaussai
pingitsorneKarsinaunatik. taimaigina-
raluarpåme månékut pissutsitut ineri-
artorneK igdluinausiorneruvatdlåsa-
KaoK. aningaussanigtaoK akuerssissu-
teKarnigssaK pilertortumik nåmagsini-
artariaKarpoK ména pissutigalugo:
kortbølgikut autdlakåtitsissumik pini-
arfingmit atortugssat ukiOK atauseK
Kångiugpat aitsåt tuniuneKarsinaung-
mata. aningaussanik sananeKarnigssa-
mut atortugssanik ukiOK måna akuer-
ssissuteKartoKartariaKarpoK sujusing-
nerpåmik ukiOK atauseK Kångiugpat
Kalåtdlit-nunåne radiop tamåkissumik
nåmaginarnerussumigdlo atortulernig-
sså nåmagsineKarniåsangmat.
Kun knas i æteren
Iden senere tid er der til Grønlands
radio indløbet en række telegram-
mer, der alle går ud på, at radioens
udsendelser ikke kan høres. Det er ved
at blive en tradition med disse tele-
grammer, når den lyse tid er inde, og
aflytningsforholdene i Grønland lige-
frem proportionalt med lyset forrin-
ges. Telegrammer om dårlige aflyt-
ningsforhold er kommet fra Angmag-
ssalik, Thule, Julianehåb og en række
andre steder og byer, og sagt på en
anden måde betyder de, at en fjerdedel
af Grønlands befolkning ikke kan høre
Grønlands radio i den lyse tid.
For et par år siden indviede man
Grønlands radio i Godthåb med et stort
og nydeligt radiohus, af nogle kaldet
Den lille Rosenørn efter forbilledet
derhjemme, og alt ialt ofrede man seks
millioner kr. på hus og teknik. Det ko-
ster rundt regnet en million kr. om
året at drive den grønlandske radio-
foni, som har en udmærket stab af
medarbejdere, der hver dag arbejder
langt ud over en normal arbejdstid for
at forsyne lytterne med så gode ud-
sendelser som muligt. Der gøres i ra-
diofonien virkelig et stort arbejde for
at gøre Grønlands radio så god som
mulig, og så kan det jo nok ærgre ra-
diofolkene at erfare, at deres arbejde
i sommertiden kun kommer en del af
lytterne til gode, men langt mere irri-
terende må det være for de lyttere,
der aften efter aften, under forsøg på
dog at høre lidt nyt eller oplysende i
radioen, kun modtager knas. Ganske
vist betaler de ikke noget for knaset,
for der er ikke indført radiolicens i
Grønland, men det kommer til efter-
året. Man vil indføre en licensordning
for Grønland, hvilket vel også kun er
rimeligt, forudsat at alle kan høre ra-
dioens udsendelser.
Nu ville det jo være nemt, hvis man
om radioforholdene i Grønland blot
kunne sige; det er der desværre ikke
noget at gøre ved.
Men sådan forholder det sig ikke.
Man har i Godthåb plads og tekniske
forudsætninger for at kunne lave en
kortbølgesender, der kan høres over
hele Grønland. Den behøver kun at
være på 10 kilowatt, og alt ialt vil op-
førelsen af den kun koste ca. 400.000
kr. Selve senderen koster ca. 200.000
og antenner og tekniske installationer
andre 200.000. Driftsudgifter bliver der
ikke tale om. Det koster omkring en
million at sende til lytterne i Grøn-
land, hvadenten der er 20.000 eller
30.000 lyttere.
Når man taler med teknikere om den
fadæse, der er begået ved projekterin-
gen af Grønlands radios teknik, får
man at vide, at man skam udmærket
var klar over, at radiofonien ikke kun-
ne høres i hele Grønland, og at der
ikke teknisk set er begået nogen fa-
dæse, men vi tvivler om, at de bevil-
gende myndigheder, der stillede de seks
millioner kr. til rådighed, har været
klar over, at man her indførte et gode,
som kun var forbeholdt tre-fjerdedele
af befolkningen, mens den sidste fjer-
dedel kunne blive siddende tilbage i
stilheden. Det kan ikke have været
meningen med radioprojektet, for det
er hinsides al sund fornuft, og er det
i særdeleshed, når man betænker, at
hele befolkningen ved en yderligere
investering på 400.000 kr — en brøkdel
af de seks millioner — kunne få glæde
af radiofonien. Uheldigvis er det jo
således, at det netop er den fjerdedel
af befolkningen, der har mest behov
for radioaflytning, som er afskåret fra
den, og det kan aldrig have været
hverken politikernes, Grønlandsmini-
steriets eller teknikernes hensigt.
Vi forstår godt, at teknikerne har
villet gøre det så godt som muligt og
har skabt virkelig gode aflytningsmu-
ligheder, de steder, hvor radioen kan
høres, og vi erkender også, at kort-
bølgesenderen kun er en halv løsning,
fordi man fortrinsvis kun kan høre ny-
hedsudsendelser og foredrag på korte
bølger — musikgengivelsen er for dår-
lig — men løsningen er bedre end en
nøgleavis, der foregår på den måde, at
man i sommertiden telegraferer et
koncentrat af nyheder til de steder,
der ikke kan høre radioen. Man gjorde
det sidste år, og det kostede 80.000 kr.
Det turde herefter være indlysende, at
et eengangsbeløb på 400.000 kr. må
være at foretrække.
Og det haster. Udviklingen i Grøn-
land går så hurtigt, at den orientering,
radioen kan give, ikke må forsømmes.
Ellers får udviklingen mere slagside
end den har i forvejen. Det haster også
med bevilling af pengene af den
grund, at der et års leveringstid på
materialer til en kortbølgesender, så
radiodækning af Grønland tidligst kan
etableres om et år.
Jagt på uran i Grønland
fra fly med geigertællere
To helikoptere udstyres med helt
nyt videnskabeligt udstyr
Atomforsøgsstationen Risø har nu
udviklet en ny type geigertællere, som
i sommer tages i brug under jagten på
uranforekomster i Grønland. Geiger-
tællerne er fremstillet specielt med
henblik på at skulle medføres i flyve-
maskiner og kan afsløre uran, mens
man flyver hen over terrænet. Appa-
raterne er allerede prøvet i Danmark.
Man udlagde en klump uran, og ved
hjælp af den nye geigertæller lykke-
des det hurtigt at finde frem til den.
Geigertællerne af den nye type skal
i den kommende tid bruges af Grøn-
lands Geologiske Undersøgelser. I den-
ne måned har man startet en viden-
skabelig ekspedition til Sydgrønland,
hvor 60 videnskabsmænd i sommerens
løb skal gennemføre kortlægningen af
et 400 km langt område mellem Frede-
rikshåb og Kap Farvel. Ekspeditionen
medfører to helikoptere, og det er i
disse maskiner, de nye geigertællere
skal bruges. På denne måde får ekspe-
ditionen en meget stor aktionsradius,
og dermed øges også mulighederne for
at finde værdifulde urånlejer ganske
betydeligt.
Grønlands Geologiske Undersøgelser
har allerede fundet uran i Grønland,
men endnu ikke forekomster af en så-
dan værdi, at det kan betale sig at ud-
nytte dem. Ekspeditionens helikoptere
vil foretage et stort antal flyvninger
ud over området, og man vil herunder
meget hurtigt kunne påvise uran, idet
sådanne forekomster straks giver sig
til kende på geigertællerne. Ekspedi-
tionshold vil derefter foretage en nøje-
re undersøgelse af fundene. Uran er
fremtidens brændsel til brug i atom-
reaktorerne, og det vil være af den
største betydning, hvis Danmark kan
blive selvforsynende med uran.
13