Atuagagdliutit - 18.06.1960, Síða 12

Læserbreve
~ KLIP
Levevilkår og livsforhold
i området ved Kap Farvel
Def står ikke så ringe til, som en indsender skriver, mener udstedsbestyre-
ren i Sydprøven
Vi har fra udstedsbestyrer Emil
Motzfeldt, AugpilagtoK, modtaget
et indlæg, i hvilket han korrigerer
Jairus Lyberths indlæg i A/G nr. 20
1959. Motzfeldt mener ikke, at vejret
i Sydprøven er værre end så mange
andre steder og nævner f. eks., at der
fra januars begyndelse til 20. februar
kun har været få blæsevejrsdage. Som
motorbådsejer i Sydprøven behøver
man derfor ikke at frygte vindforhol-
dene, idet der også findes en udmær-
ket havn. I udstedet mangler man
brænde, men som i andre byer kan
man bare tage til omegnen i båd, så
kan man finde masser af brænde, og
beboerne benytter sig meget af denne
mulighed.
Lyberth mener, at de mange udste-
der i Kap Farvel-området er forsvun-
det på grund af svigtende fangstmulig-
heder, men denne forklaring er ikke
rigtig, skriver Motzfeldt. Udstederne
Pamiagdluk, SangmissoK og ItivdleK er
blevet forladt, men de har gode fangst-
muligheder og kunne være blevet de
bedste udsteder i omegnen. Netop dis-
se udsteder har været tumleplads for
udenlandske fiskere, da de efter sigen-
de ikke har kunnet finde bedre torske-
fangstmuligheder ved kysten. Hvis ud-
stederne havde været befolkede i vo-
re dage, ville de uden tvivl have været
til nytte i landets fiskeriproduktion.
Når de blev affolket, var det på grund
af farvandets ufremkommelighed om
sommeren på grund af storisen, som
blokerer samfærdselen, men dengang
havde befolkningen heller ikke ordent-
lige samfærdselsmidler og fangstud-
styr.
Lyberth omtalte også fangeren, der
havde fanget mest, 23 sæler på halv-
anden måned, og det er rigtigt, men
jeg vil gerne oplyse om fangsten: I de
tre år, jeg har været her på udstedet,
har jeg hvert år indhandlet fem tons
spæk. Lige så meget har jeg indhand-
let i året, der gik. Når man tænker på,
at der kun er ca. 15 fangere her på
stedet, må man indrømme, at det er en
ganske pæn fangst, selv om de kun
har jaget lige i nærheden af udstedet,
da de ikke ejer motorbåde, som de kan
bruge til længere fangstrejser. I sin
artikel mente Lyberth ikke, at fiske-
riet vil kunne forbedre levefoden her-
nede, men her udtalte han sig kun på
grundlag af det, han har set. En del
fangere er omkommet for år tilbage,
særlig under 2. verdenskrig, og da om-
rådet tilmed er blevet hjemsøgt af for-
skellige epidemier, er flere børn blevet
forældreløse. Derfor er produktionen
og dermed levefoden faldet til et mini-
mum. Men nu er de fleste af disse for-
ældreløse vokset op og er begyndt at
tage del i fangsten. Det kan ikke un-
dre, at disse mennesker begynder med
at forbedre deres boligforhold, nu de
er begyndt at tjene penge. Der kan
heller ikke herske nogen tvivl om, at
de også vil forbedre deres befordrings-
midler og fangstudstyr. Da jeg i 1957
kom hertil, ejedes 17 joller til brug for
fiskefartøjer. I slutningen af 1959 eje-
des 37 joller, og endelig har en af fan-
gerne anskaffet sig en motorbåd.
I det nye år er der yderligere to
mænd, der vil anskaffe sig en motor-
båd, og hver for sig har de anskaffel-
sessummen parat. Jeg nærer heller
ikke tvivl om, at der er flere, som
tænker på at købe en båd i årets løb.
Når vinden blæser fra sydvest, kan
man ikke uden motorbåd tage til de
bedste fangstpladser, men med motor-
både vil man kunne fiske i større om-
fang og med større udbytte. På vores
udsted er der nu ca. 230 indbyggere.
I det forløbne år har vi indhandlet 310
tons torsk, selv om Lyberth kun nævn-
te et vist antal måneder som gode for
fangsten. Storisen var en stor hemsko
for fangsten sidste år, hvilket ikke er
sket før, men sandheden er dog, at
torsken kommer i marts måned, men
bliver fåtallig under storisperioden.
Når storisen spredes, kommer torsken
i så stort et antal, at man undertiden
må lukke for indhandlingen på grund
af pladsmangel. Man kan just ikke
sige, at stedet ikke giver føde nok til
sine beboere.
I sin artikel fremkom Lyberth med
den bemærkning, at det bliver knapt
med andre fangstmuligheder uden for
torske- og sælsæsonen. Det er fuld-
kommen usandt. Hernede er kun vin-
termånederne sælfangsttid, og de sæ-
ler, der fanges, er dem, der bringes ind
om vinteren. Om sommeren fanges kun
få sæler, hvis man ikke tager på fangst
længere ude på havet. Altså: Når tor-
sken forsvinder i december, begynder
man på sælfangsten, som af fangerne
drives til juli måned. Fangerne forla-
der nødigt sælfangsten, før sælerne er
helt væk, selv om torsken som nævnt
kommer i marts.
Og til slut vil jeg gerne nævne op-
lysningen på stedet. Her i Sydprøven
ejes 16 radiomodtagere, og der kan ikke
herske nogen tvivl om, at de har været
til stor nytte i oplysningsarbejdet og
beboernes orientering om samfunds-
fremskridtene. Hvis vi på denne måde
vil kunne følge med i det, der sker ude
omkring, er det meget vigtigt at kunne
høre Grønlands radio over hele ud-
sendelsestiden.
Desværre forholder det sig således,
at man om sommeren først senere på
aftenen kan høre udsendelserne. Der-
for kan vi ikke høre radioavisen og
aktuelt kvarter. På grund af dette er
det ønskeligt, at der også udsendes ny-
heder senere på aftenen.
Om vinteren er lytteforholdene der-
imod udmærkede.
Når jeg først har besvaret Lyberths
artikel nu, slutter Motzfeldt, er det
fordi jeg først ville afvente indhand-
lingssæsonens afslutning for at kunne
komme frem med de rigtige tal. Her
på udstedet blev vi meget fortørnede
over artiklen, da den ikke er sandfær-
dig og alt for ensidig. Artiklens for-
fatter burde have brugt de officielle
indhandlingstal, da artiklen bliver
læst over hele Grønland. Indlæget har
kastet en skygge over udstedets an-
seelse ved sin fejlagtige fremstilling.
Spørgsmål gennem A/C
Vi har modtaget:
1. Et indlæg i læserbrevene i A/G
nr. 4 af 26/2 1959 under overskriften:
„Lad være at røre ved det, som vi
sætter pris på!“
Jeg blev glædeligt overrasket, da
jeg læste det indlæg, for jeg mener ak-
kurat det samme om julehilsenerne,
og det, jeg ville have sagt, er blevet
udtrykt på bedste måde derigennem.
Jeg havde håbet, at artiklen ville blive
støttet af øvrigheden, men forholdene
ændredes ikke; snarere forværredes.
Og jeg fik lyst til at spørge: Kan et
så velbegrundet spørgsmål forbigås af
øvrigheden?
Et andet spørgsmål, som jeg anser
for vigtigt:
„Dagens ord“ plejer at være godt til-
rettelagt, men jeg vil alligevel ønske
dette: At vore salmer ikke bare bliver
spillet, men at de også spilles med
tekst. Min begrundelse er denne: Vi
grønlændere bor meget spredt; hvis vi
samtidig kan høre en salme blive sun-
get, vil vi få at føle, at vor samhørig-
hedsfølelse som et kristent folk bliver
forstærket. Kan man ikke spille sal-
mer med tekster efter „Dagens
ord“?
Mit tredie spørgsmål: En artikel i
A/G nr. 2 1960 „Tøj af rendyrskind".
Gennem denne artikel ønskede KGH
at høre, hvad grønlænderne mener om
tøjets snit, og man vil høre, om der er
nogen kvinder, der er interesseret i at
sy sådant tøj. Jeg vil gerne spørge:
Hvis der en nogen, der er interesseret
i at sy disse beklædningsgenstande,
hvordan vil Handelen så ordne det?
Det tøj, der allerede er lavet, ser ud
til at være meget godt, og det bliver
meget godt, hvis der opstår et nyt
kvindeerhverv på denne måde.
Jeg håber, at mine spørgsmål bliver
besvaret.
Gert Petrussen,
Kangamiut
Må vi være her-
Vi har modtaget:
Som svar på indlæget af P. Th. Ole-
sen, Godthåb, i A/G nr. 5. Ja, jeg må
give dig ret i, at der er statsansatte,
der misunder de private næringsdri-
vende. Ialt fald jeg gør det (at de dog
er nået at blive private) — jeg per-
sonlig har ikke på 4Va år kunnet få
mine ansøgninger om erhvervslån og
bosættelse som fåreholder færdigbe-
handlet, men har til gengæld i vente-
tiden opnået at blive statsansat med
fribolig m. m.
De vanskeligheder de privathand-
lende har med deres konkurrent, KGH,
har jeg intet forhåndskendskab til, og
jeg vil da heller ikke blande mig i
denne diskussion, men kun udstøde et
brøl!
Olesen kommer blandt andet ind på
fiskernes og fåreholdernes bonusord-
ning.
Ja, det er en kendsgerning, at der er
udbetalt bonus til fiskerne af produk-
tionen i 1959, men da det jo er første
år, at denne ordning har været i kraft,
og fåreholderne ikke nåede op på den
fastsatte grænse af 10.000 lam, som var
betingelsen for udbetaling af bonusen,
har denne ordning således ingen prak-
tisk betydning haft for fåreholderne
endnu, og da der ligeledes ikke endnu
er indført en speciel, direkte beskat-
ning af de private næringsdrivende,
synes det mig som om begge disse to
sidstnævnte parter endnu står nogen-
lunde lige på disse områder, og det
skal såmænd nok vise sig, at en even-
tuel direkte beskatning bliver lagt på
indtægterne og ikke på titlerne, og
derved også rammer fåreholdere og
fiskere. Hvad vanskeligheder med at
få gennemført en byggesag angår kan
jeg blot sige tak, det kender også få-
reholdere. Deres etableringer er yder-
ligere vanskelige på grund af de en-
somt beliggende steder, og dermed
lange kostbare transporter.
Men da jeg i øvrigt ikke tror, at det
har været Olesens mening at starte en
diskussion de private handlende og få-
reholderne imellem, vil jeg blot her-
med gøre opmærksom på, at deres
vanskeligheder vist i mange tilfælde er
sideløbende, for eksempel monopolet,
jo tak, jeg tror ikke, fåreholderne ville
protestere imod at få det afskaffet.
Hvad præmieringen angår, er det
mig bekendt ikke så meget, der er ud-
betalt, at det i denne forbindelse er
værd at nævne, og det er vist i øvrigt
kun ment som en hædersbevisning.
Nu kunne jeg have lyst til at sige, at
det jo trods alt til syvende og sidst må
og skal blive de produktive erhverv,
der skal bære hele det grønlandske
samfund, også privathandelen, ellers
kunnet det jo ske, at den danske skat-
teyder en skønne dag sagde; nu kan
det være nok, og hvad så, spør’ jeg!
Nej, lad os ikke misunde fiskerne
deres bonus, fåreholderne har som
nævnt intet fået endnu!
Olesen slutter med at spørge „må vi
være her?“
Jeg vil slutte med at svare, ja, vi
skal være her allesammen, også fi-
skere og fåreholdere.
Egon Jensen,
Upernaviarssuk.
Bør man ikke behandle dem
på samme måde!
Af og til hører man i radioen, at den
og den person er frataget sin motor-
båd, og der bliver sagt hvorfor. Man
kan ikke lade være med at gøre sig
sine tanker, når man hører sådan no-
get. Det er en kendsgerning, at det, der
er gunstige forhold for en motorbåds-
ejer visse steder, er knapt så godt an-
dre steder.
Det er kendt, at kravene med hensyn
til boligstøttelån stiger, og der er alle-
rede nogen, der er blevet smidt ud. Jeg
mener derfor, at betingelserne for de
to forskellige lån burde være de sam-
me.
Lad os tage et eksempel:
Da en mand, der har fået et lån til
køb af en båd til tredive tusind kro-
ner, ikke betalte sine afdrag, blev han
frataget båden. Hvor synd! Manden
har ikke tjent ret meget i disse år. Den
dag, båden blev frataget ham, satte
byggelederen bådens værdi til tyve tu-
sind kroner. Det blev bestemt, at man-
den kom til at betale differencen på ti
tusind kroner.
På den anden side har boligstøtteud-
valget udmærkede regler for vedlige-
holdelse af boligstøttehuse; men der
er nogle, der har svært ved at følge
dem. Der er endda nogle, der slet ikke
passer deres huse. Boligstøtteudvalget
kan gribe til hårdere midler over for
sådanne personer og kan engang imel-
lem smide dem ud.
Da en anden familie vil tage huset
i besiddelse, fik boligstøtteudvalget alt
forsømt udbedret, og udgifterne der-
ved blev lagt til den nyindflyttedes
udgifter.
Jeg synes, at det ikke er passende.
Det burde være således: Udgifterne
ved husets istandsættelse skal sættes
til den første beboers udgifter,' da den-
ne har forpligtet sig til at vedligeholde
huset ved indflytningen men ikke har
gjort dette. På denne måde undgår
man at gøre huset ekstra dyrt for den
nye indflytter. Det er helt i sin orden,
hvis beboeren beder GTO om at
istandstandsætte huset, udgifterne bli-
ver da lagt til husets købspris.
Jeg synes, at de der optager lån til
køb af hus eller båd burde have de
samme betingelser.
Lohmann
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg - Amerika Linie
12