Atuagagdliutit - 18.06.1960, Síða 23

Mere om
folkeflytninger
En bekendt har fornylig sendt mig
nogle numre af „Grønlandsposten"
herned til mit vinterhi. I november-
nummeret 1959 læste jeg med stor in-
teresse Knud Abeisens læserbrev „En
af de største fejl ved tilflytningerne'1.
Alt, hvad han skriver der, er sikkert
helt rigtigt og meget sørgeligt både for
os i Upernavik distrikt, der i god hen-
sigt arbejdede for udvandringen, og
for kommunalbestyrelsen i Egedes-
minde, der har haft besvær med disse
tilflyttere. Men værst har det dog nok
været for dem selv, der opgav deres
gamle bosteder, og som altså nu synes
at være flyttet hjem igen — for til
hvilke vilkår?
Skønt man helst skal holde sig ude
af Grønlands-politiken, hvor der jo er
blevet mange kokke om at lave maden,
og hvor landet vel snart burde være
renset af alle de mange nye koste, kan
jeg ikke undlade at fremføre, at ho-
vedfejlene i denne sag er begået af
folk, der vidste meget lidt om de for-
hold og de personer, som de påtog sig
at være formyndere for.
Ikke eet menneske i Upernavik, og
da allermindst dem, der skulle flyttes,
ønskede, at der skulle bygges store og
flotte huse til dem — tværtimod. Alle
med forstand på sagerne var vidende
om, at flytterne havde brug for eet
rummeligt værelse med komfur i, og at
hvad de fik ud over det, var uønsket
og ville komme til at henstå ubeboet
om vinteren eller måske blive anvendt
som forråds- og kulskur eller til op-
holdssted for hunde, om man fik så-
danne.
Noget i den retning gik det da også i
Til butikkerne
tilbydes alf i busfeholdere,
hofteholdere og skørter fra
egen systue i København. —
Vore modeller er gode, og
priserne er megef rimelige.
Udvalg sendes gerne.
Knud Marcher
Bryggervangen 20
København 0.
nogle tilfælde, havde jeg lejlighed til
at konstatere, da jeg i et par sensomre
efter 1955 havde anledning til at af-
lægge besøg i Akunak. Tilflyttere for-
talte mig, at de frøs om vintrene, da
de ikke havde råd til at fyre tilstræk-
keligt, selv om de lod to kamre og
køkken stå ubeboet og kun opholdt sig
i den egentlige stue, hvortil de havde
flyttet komfuret. Nogle af dem var me-
get trætte af at leve under vilkår, som
de ikke magtede, og de ville gerne
hjem til deres gamle hjemstavn igen.
Men jeg hver ken kunne eller ville love
at hjælpe dem, for deres gamle hjem,
som man havde afkøbt dem, da de
flyttede, var forlængst brudt ned og
solgt som brænde, og det var ikke til
at vente, at Upernaviks kommunal-
bestyrelse formåede at hjælpe dem til
nye huse, da man i forvejen havde en
lang række ansøgninger om husbyg-
ningslån.
Som det er gået, må man nok kalde
det for en lykke, at folkene fra de små
bopladser nord for Kraulshavn ikke
også blev sendt sydpå, men at de i ste-
det for blev samlede ved det udbyg-
gede Kuvdlorssuak, der fremdeles er
det mest producerende handelssted i
Upernavik distrikt. Og sikke et held,
at vi stædigt stod fast på, at de ikke
havde brug for store huse med mere
end et rum i, og så som en sær nåde
fik lov at følge vor fornuft, når vi blot
sørgede for, at dette ene rum så til
gengæld ikke blev mindre end det an-
tal kubikmetre, som man i Godthåb
fandt passende. Siden er man nemlig
også i Prøven gået over til at bygge
5—6 huse af en lignende størrelse, og
da de er store nok også der, hvorfor
ville de så ikke have været det i Di-
skobugten?
Tanken om at flytte menneskene ned
til fiskene, når fiskene ikke vil komme
op til dem, er fremdeles en sund tanke,
der bør tages op igen, selv det bliver
sværere at føre den ud i livet nu, efter
at der er klumret med den første gang,
og at den derved er blevet mindre po-
pulær.
Som Knud Abeisen foreslår, burde
husherren for kommende tilflyttere
selv have lov til i nogen grad at være
medbestemmende om, hvilken type
hus, han bliver flyttet ned til og hvil-
ken økonomisk byrde, han kan vente
at få tildelt blot for at have tag over
hovedet. Den mulighed har han aldrig
haft siden sysselkassernes tid. Og der
bør også være rimelige indtjenings-
muligheder som lejet arbejdskraft el-
ler lignende på de nye steder, for det
er selvsagt ikke hjemegnens gode er-
hververe, der vil flytte, eller som an-
dre er interesserede i at få til at drage
bort til et sted, hvor de har bedre
muligheder for at klare sig i tilvæ-
relsen.
Ikke langt fra, hvor jeg i øjeblikket
kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! oKåtåriaruk
kigutinut KaKorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardluinartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
FORHANDLES AF:
OLE’s VAREHUS-GODTHAAB
Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørkel Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
mille og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
Sagen på gæste-
hjemmet
Fra vicedirektør Magnus Jensen,
KGH, har vi modtaget følgende ind-
læg:
Da den i Grønlandsposten nr. 9 af 4.
juni 1960 bragte artikel:
„TØRST KL. 13“
indeholder urigtigheder og iøvrigt er
affattet således, at den kan virke ska-
delig på mit og mine rejseledsageres
omdømme, idet beskrivelsen kan lede
tanken hen på magtmisbrug og drik-
fældighed, skal jeg udtale følgende:
Efter ca. 3 timers flyvning den 14.
maj 1960 fra Sdr. Strømfjord ankom
rejseholdet, der havde til opgave at til-
rettelægge intern flyvning i Grønland,
ialt 8 mand, yed frokosttid til Godthåb,
hvorfra der efter en times pause skul-
le fortsættes til Frederikshåb. Fra
skibshavnen blev der telefonisk bestilt
mad i gæstehjemmet, og maden stod
parat, da vi kom. Der blev fra gæste-
hj emslederens side gjort opmærksom
på, at gæstehjemmet den pågældende
dag havde dispensation fra udskænk-
ningsreglerne, og vi kunne få øl til
maden, hvis nogen måtte ønske så.
Vi tog mod tilbudet, idet ingen af os
havde nogen grund til at tvivle om
rigtigheden af den faldne udtalelse, da
det samtidig blev meddelt os, at der
skulle være bryllupsfest i gæstehjem-
met, men jeg er forvisset om, at ingen
af os og ej heller gæstehjemslederen
bevidst ville have overtrådt et af grøn-
landske myndigheder udstedt forbud.
Fejltagelsen — hvis en sådan er sket
— må derfor søges i misforståelse og
overordentlig hurtig ekspedition, af et
selskab, der uventet dumpede ned på
en meget travl dag, hvor man stod
midt i forberedelse til bryllupsfestlig-
heder.
Det var fristende at fortsætte, men
udover at bringe en oprigtigt følt be-
klagelse over, at vi muligvis — men i
bor, bygger den spanske stat en byg-
ning med 134 lejligheder og 12 butik-
ker; men man ved udmærket godt alle-
rede, at nogle af dem, som man havde
tænkt sig skulle flytte ind, når huset
er færdigt, ikke vil, skønt de nu bor i
huler gravet ind i fjeldene. Der bor
de nemlig varmt om vinteren og kø-
ligt om sommeren, og de ønsker ikke
at opgive deres frihed og at komme til
at slide dagen lang som havnearbej-
dere for at komme til at bo i en stor
grå cementkasse.
Jeg kan ikke lade være at gøre
sammenligninger — for også jeg selv
vil helst leve efter mit eget behov og
ikke efter, hvad andre mener, at mit
behov bør være.
Andr. Lund Drosvad
p. t. Las Palmas
SVENDBORG
OVNE
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
denne anledning er blevet gjort til
genstand for en omtale, som jeg per-
sonlig finder unødvendig sårende, skal
jeg afholde mig fra yderligere kom-
mentarer.
M. A. Jensen
Vi medgiver gerne vicedirektør Mag-
nus Jensen, at sagen som sådan er en
bagatel, men skal samtidig gøre op-
mærksom på, at bagatellen havde
fremkaldt voldsom harme i befolknin-
gen inden offentlig omtale havde fun-
det sted. Vi må bestride vicedirektø-
rens påstand om, at artiklen i „Grøn-
landsposten" indeholdt urigtigheder.
Vi kan være uenige om fortolkningen
af sagen og er det, men vi må princi-
pielt fastholde, at loven er lige for al-
le. At det skete skyldes en misforståel-
se, en fejltagelse, for hurtig ekspe-
dition eller hvad man nu vil kalde det,
ændrer intet ved den kendsgerning, at
der er begået en lovovertrædelse,
selvom det måske nok forklarer og
meneskeligt set undskylder den.
red.
naridut
handelip vicedirektørianit Magnus
Jensenimit ilångutagssiaK imåitOK ti-
gusimavarput:
Atuagagdliutit nr. 9-me junip 4-åne
1960 sarKumersume agdlautigissaicar-
poK ima KuleKUtalingmik:
„uvalikut nal. atausinguinartoK ime-
rusulersoråine“ tåssane ericartorneKar-
tut uvavnik angalaicativnigdlo tuså-
massaunerdlugtitsilersinaungmata isu-
maKartoKalersinauvdlune imerajugtu-
ssugut pissaunermigdlo atornerdluisi-
massugut, ima OKauseicåsaunga:
måjip 14-åne 1960 Kangerdlugssuar-
mit, akunerit pingasungajait tingmi-
ssartorsimavdluta, Kalåtdlit-nunåne
tingmissartortitsissalernigssaK ånrig-
ssutdlugo angalavdluta, katitdluta a-
ngutit arfineK pingasuvdluta, uvdlup
Kericata migssåne Nungmut pivugut,
akuneK migssiliordlugo uningariardlu-
ta Påmiunut autdlarKigtugssauvdluta.
umiarssualivingmit telefonikut gæste-
hjemime nerissagssavtinik noricaivu-
gut tikiupugutdlume nerissagssavut
piarérsimassut. gæstehjemip pissor-
tåta nalunaerfigåtigut nal. arfineK su-
jorKutdlugo imigagssartorKUSsinginer-
mik maligtarissagssat, uvdloK tåuna a-
tortineKångikatdlåsassut piumaguvtalo
imiårartorsinaussugut.
taima tusaravta någgårniångilagut
OKausersiarpume ugperigavtigo åma-
me tutsiungmat uvdloK tåuna gæste-
hjemime katitorsiortoKartugssaussoK,
Kularingilaralo angalaKatigif ardlåi-
navtalunit åmame gæstehjemip ni-
ngiuata, piumassarssordlune, kalåtdlit
pissortat maligtarissagssaliait unior-
Kutiniarnaviångikaluarai.
kukuneKarsimåsagpata tamåna påsi-
nerdluinikut pisimåsaoK, imåisimasi-
nauvdlunilunit katitorsiusavdlutik
piarérsardlutik ulapårugtulersut, anga-
laKatigit téssångåinaK tikitut, tuavior-
tumik nerisineKåsariarmata, taimaili-
ssoKarsimassoK.
angnerussumik OKauseKarumasinau-
galuardlunga tamåna angisumik aju-
ssårutiginåsavara — nauk piumåssuse-
ringisavtinik — maligtarissagssat uni-
ortisimåsaguvtigik, tamatumungalo tu-
ngatitdlugo oKatdlisigineKarsimavdluta
ingassagtajårtumik ajuatdlangnartu-
migdlo. tamånale oKauseKarfigenciså-
ngilara".
M. A. Jensen
vicedirektør Magnus Jensen isuma-
Katigisinauvarput OKarmat ikerinåkut
imigagssardlerneK imånarssuaK nipu-
tigissariaKångitsoK, taimåikaluartordle
tamåna avisitigut erKartorneKartaria-
KångitsoK inuit tunganit angnertumik
mamiasutigineKarsimavoK. agssortor-
parput vicedirektøre OKarmat Atua-
gagdliutine agdlautigissaK entungit-
sortaKartOK. nanciutå isumaKatigingi-
larput, aulajangiuparputdlo inatsit ta-
manut éssigingmik atortineKartaria-
KartOK. taineKaraluarpoK påsinerdlui-
neKarsimassoK, kukuneKarsimassoK
tuavinardlo nerisitsineKarsimassoK,
taimåikaluartordle inatsit uniortine-
Karsimanerat sanencutinagagssåungi-
laK, måssa tamåna utoncatsissutigssa-
Kåsagaluarpatdlunit.
åruigss.
24