Atuagagdliutit - 28.07.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at
sisamångorneK julip 28-at 1960
nr. 13
»Hun er
vildt begejstret
Hans Majestæt Kongens udtalelser til Grønlands radio
om rejsen i Grønland og samhørigheden med Danmark
IMMi
■ ..

tillpl| lllill ':';f
;'*'V
J- _ s i

'■
"
** ..!
- 'Vjj

Bl
I Umanak gik tronfølgeren, prinsesse Margre-
the på tur med tre born, der er noget betuttede
ved situationen. Hundene følger uanfægtet med.
kungigssap prinsesse Margrethep Omåname i-
ngerdlaKatigai mérxat pingasut, nalunaratik
perKusileKikujugtut. kingminåsit kajarniångit-
dlat.
Under kongens, dronningens og
tronfølgerens besøg i Godthåb gav
Hans Majestæt tilladelse til at lade sig
interviewe i Grønland radio ved re-
daktør Erik Erngaard. Kongen afbrød
en l’undtur i byen og kom alene ind
i radiohuset i Godthåb, hvor samtalen,
der om aftenen blev udsendt i radioen,
fandt sted. For dem, der ikke hørte
samtalen i radioen, skal vi gengive
spørgsmålene og svarene her.
Det første spørgsmål lød:
Det Grønland, Deres Majestæt be-
søger denne gang er jo noget forskel-
ligt fra det, Deres Majestæt besøgte i
1952. På hvilke punkter har Deres Ma-
jestæt fundet forskellen størst?
Kongen svarede: Først og fremmest
på alle nybygninger, på hvordan byer-
ne er vokset, hvordan der er kommet
private huse, der ligesom gør land-
skabet større, og så ikke mindst på
sygehusområdet. For Godthåbs ved-
kommende, Dronning Ingrids Sanato-
rium. Det er aldeles pragtfuldt lavet.
— Nu, når vi taler om forskellen.
Der må jo også være en meget stor
forskel på Deres Majestæts besøg i
1952 og så i 1921?
— Da vil jeg sige, at der var en me-
get stor forskel på 1952 og 1921, men
på den anden side, da så vi så forfær-
delig lidt til Grønland, så jeg kan så-
mænd dårligt nok huske, hvordan der
så ud, men jeg kan da ialtfald huske,
at i Godthåb var faktisk ikke nogen
huse. Det var meget lidt i forhold til
1952 og ikke mindst i forhold til i dag.
— Nu var det jo meget dårligt vejr
dengang.
— Ja, men vi havde godt vejr her i
Godthåb minus een dag, hvor der var
en brandstorm.
— Under Deres Majestæts rejse har
der været talt meget om betydningen
af samhørigheden med Danmark. Vil
det være forkert at sige, at denne
samhørighedsfølelse er blevet endnu
stærkere udtrykt under besøget nu
end ved besøget i 1952?
— Det synes jeg egentlig ikke, for
den var så stærk i 52, så det er ik-
ke muligt at gøre den stærkere, så-
dan set, men det blev yderligere un-
derstreget, at samhørigheden var lige
så stærk nu som dengang. Det synes
jeg. Der er ingen væsentlig forskel.
— Har Deres Majestæt et eller an-
det, der måske kunne foranledige på-
tale?
(Fortsættes side 3).
„tikerårnine nuanaringårpå”
atarKinartorssuaK knuge Kalåtdlit-nunåt a
radioatigut oKauseKartoK tikcrårnertik a-
taKcitigutgnerdlo crKartordlugit
kiingip, dronningip kungigssavdlo
Nungme tikerårneråne atarKinartor-
ssuaK kunge akuerssivoK Kalåtdlit-
nunåta radioatigut, årKigssuissoK Erik
Erngårdimit aperssomeKarnigssamut.
klinge igdloKarfingme angalaornine
kipitikatdlardlugo kisimitdlune Nung-
me radiop igdluanukarpoK oKaloKati-
gineKardlune, limikut radiokut aut-
dlakåtineKartumik. radiokut OKaloKa-
tigingneK tamanit tusåneKarsimångit-
soralugo mauna ilångiiparput.
sujugdlermik klinge aperineKarpoK:
Kalåtdlit-nunåt 1952-ime atarKinar-
torssup tikerårneranit avdlångungåt-
siarsimaKaoK. atarKinartorssup suti-
gut avdlåussuteKarnerusorå?
— sujugdlermik igdluliat nutåt kli-
nge akivoK, igdloKarfit agdlisimane-
rat, igdlut nangminerssortut pigissai-
sa amerdlisimanerat, issigissaK ang-
nertunerulersitdlugulusoK, kisalo
mingneningitsumik nåparsimavingnut
tiingassut. Nungmut tiingatitdlugo
Dronning Ingridip Sanatoriå. ila, sa-
navdluagaoKaoK.
— avdlångutit encartoravtigik, ku-
larnångilaK åma atarKinartorssup
1921-me tikerårsimavdlune, 1952-me
Kalåtdlit-nunåt takorKileramiuk av-
dlångunårsimåsaKigå?
— 1921-mut nalerkiutdlugo 1952-
ime avdlångorneKarsimaKaoK. tike-
rårKåravta takussavut angnertiingit-
dlat. ilame erKaimarpiångilara taima-
ne Kalåtdlit-nunåt KanoK itoK, encai-
mavarale Nungme igdloKångitdluina-
ngajagtoK. 1952-imut, pingårtumigdlo
månåkumut nalerKiutdlugo taimane
igdlukeKaoK.
— tikeråntåravse silardlugsioKau-
se.
— åp, månile Nungme silantigsior-
pugut, uvdloK atauseic anorerssuarsi-
ornerput kisiat pinago.
— atarKinartorssup tikerårneråne
(Kup. 3-me nangisaoK)