Atuagagdliutit - 28.07.1960, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, kontorassistent Martin IlingivåkéK. Narssaa: Lærer
Peter Petersen. lvigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Hcilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Ilolsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Melander, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen.
Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strøm-
fjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKameK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. I udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
NCragme slnerissap kujatdllup naaiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Oplysning contra underholdning
KaumarsaineK alikusersuinerdlo
VERFOR et barn på et par år
må der altid vises en vis over-
bærenhed, men hvis barnet sådan
rundt regnet koster en million kro-
ner om året, vil man jo nok være
lidt mere kritisk over for det. Det er
i konsekvens heraf, at A/G fra og
med dette numer bringer en lytter-
rapport, en kritisk rubrik over den
virksomhed, radioen udøver. Nu er
det velkendt, at A/G har til huse i
radiohuset i Godthåb, og at et hus,
der er splidagtigt med sig selv, er
af det onde, men da radioen er det
mest offentlige anliggende, man
har, og den grønlandske radiofoni
mere end noget andet organ er med
til at præge den kulturelle udvik-
ling i Grønland må det være nær-
liggende tid efter anden at undei-
kaste dens virksomhed en kritisk
analyse. Det er derfor, vi indfører
en lytterrapport.
Det kunne selvfølgelig være fri-
stende på dette sted at gå i enkelt-
heder og spørge, hvorfor radioen i
sin programtilrettelægning har til-
bøjelighed til at lægge vægt på
ting, der er komplet ligegyldige i
Grønland, såsom middagskoncert a
la bastille på Bastilledagen og Gau-
deamus igitur til bevidstløshed den
dag, studenterne springer ud (det
tager jo masser af tid at finde på
den slags) men det skal vi lade ligge
Derimod kunne der nok være grund
til at efterlyse en hovedlinie og en
hensigt med radioens programtil-
rettelægning. Som radioen er i øje-
blikket — og sommerprogrammet er
ingen undskyldning — har man
svært ved at se hensigt og mål og
forledes til at tro, at det største og
mest udbredte oplysningsorgan i
Grønland mere tilstræber under-
holdning end oplysning. En radios
virksomhed kan aldrig blive en-
keltmands værk, og det er da heller
ikke hensigten her at skyde hver-
ken på radiochef eller programse-
kretærer, hvorimod det er nærlig-
gende at spørge, hvad radiostyrel-
sen egentlig foretager sig (formand:
landshøvdingen), ligeså fristende
som det kan være at spørge, hvad
et andet kulturelt organ, Kulturrå-
det (formand: landshøvdingen) fo-
retager sig. Formændene for de to
råd kunne måske i en ledig stund
spørge hinanden, om de ikke til fol-
kets bedste kunne indgå et samar-
bejde. Formanden for kulturrådet
kan i hvert fald ikke over for for-
manden for radiostyrelsen påstå, at
kulturrådet har for meget at lave.
Siden april har rådet holdt eet mø-
de, og os bekendt har rådet så godt
som intet effektivt foretaget sig i
den periode, skønt det beskæftiger
en kontorassistent, to en halv med-
hjælper, en oplysningskonsulent og
lejlighedsvis en sekretær. Det fore-
kommer os umiddelbart indlysende,
at de to råd burde gå sammen i en
enhed eller i hvert fald et samar-
bejde og sammen med radioens
daglige ledelse fandt frem til et mål
for radioens fremtidige virksomhed.
For os at se bør den grønlandske
radiofoni i langt højere grad end
tilfældet har været indføre oplys-
ning som sin primære opgave, og
det er ikke højtlæsning for dværge,
vi har brug for. Denne radio har
som ingen anden radio i verden
mulighed for planmæssigt at vej-
lede, oplyse og retlede en befolk-
ning der i hungren efter kundska-
ber vil modtage alt med opladt sind.
Fra radioledelsens side vil man
indvende, at man i nogen grad sav-
ner arbejdskraft til en bedre ud-
nyttelse af radioens muligheder, og
vi anerkender gerne som vi også
tidligere har gjort at radioens faste
folk gør hvad de kan, men det for-
hindrer ikke, at man henter hjælp
udefra og ej heller at man sætter sig
ned og finder ud af hvad man
egenitlig vil. Det skyldes måske ra-
dioens ungdom, at den forekommer
lidt leddeløs men det er ingen und-
skyldning, hvis den fortsat henfal-
der til flad underholdning og alen-
lange ligegyldige udsendelser. Det
er oplysning — også på dansk —
Grønland har brug for.
éraK mardlungnik ukiulik ta-
' * ■ matigut KajagssutariaKarpoK,
mérardle ukiumut 1 mili. kr. mig-
ssåine akigssaiautigineKartarpat na-
lunångilaK KanoK iliornere ingmi-
niginångineruvdlugit pissariaKar-
toK. tåssaluna tamåna pissutigalugo
A/G normoro una autdlarKautiga-
lugo radiokut autdlakåtineKartartu-
nut issornartorsiutinik ilångussissa-
lerniartoK. naluneKångilaK A/G
Nungme radiohusime årKigssuisso-
KarfeKarmat, naluneKångilardlo ig-
dloKatigit isumaKatigigkungnaeru-
nik atanaviångitsut, radiole tama-
nut tungåssuteKardluartungmat,
Kalåtdlit-nunånilo radiofoni tama-
nit angnermik måne ineriartomer-
mut suniuteKarmat, pissusigssami-
suginåsaoK ilånikut radiop suline-
ra issorissagssarsiorfigissåsagåine.
taimaingmatdluna nålaortut radio
pivdlugo oKauseriumassait ilångu-
talerKingniarivut.
soruname ussemartorsiornarsi-
naugaluarpoK ilånikut autdlakåti-
neKartut atausiåkåt sangmissåsav-
dlugit aperissåsavdlunilo sok ra-'
diome autdlakåtitagssat årKigssu-
neKarneråne Kalåtdlit-nunåne so-
KutiginauteKångitdluinartut pi-
ngårtineKartartut, sordlo franskit
uvdlorsiorfiåne franskit erinau-
tait autdlakåtisavdlugit åmalo uv-
dloK iliniarnertugssat soraerumér-
fiat erKordlugo iliniamertut erinar-
ssutitoKait ingassåussamik atusav-
dlugit (nutime taimåitut ujamigssåt
pissarioKingmat), tamånale angne-
russumik erKartusångilarput pissu-
tigssaKarpordle radiop autdlakåti-
tagssanik årKigssussissarnerane su-
j unertarissaussoK pingårtineKartor-
dlo aperKutigisavdlugo. månåkut
autdlåkatitat erKarsautigisagåine
— aussauneranilume autdlakåtitat
susungneKanginerussamerat utor-
KatsissutigssåungilaK — radiop Ka-
noK sujunertarissaKamera angu-
niagaKarneralo :takusavdlugo ajor-
nakusorpoK isumaKancajånardluni-
lo Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainer-
me atortorissat angnerssåt siaruåu-
tarnerssåtdlo, KåumarsaineK pine-
runago alikusersuinigssamik nor-
KåissuteKarnerussoK.
radiome suliaK inup atausinaup
ingerdlåsinåungilå, månilume suju-
nertarineKångilaK radiop pissortå
autdlakåtitagssanigdlunit årKigssu-
ssissartua uparuåsavdlugit, aperxu-
tigerusungnardlunile radiop Kut-
dlersaKarfia radiostyrelse sumik
suliaxarnersoK (tåussuma sujulig-
taissorå landshøvdinge), åmåtaordle
aperKutigerusungnarpoK kulturikut
suliniarfik, kul tur råde (sujuligtai-
ssua landshøvdinge) sumik sulia-
KarnersoK. tåukua sujuligtaissue
pivfigssaKarångamik imaica ing-
mingnut aperissarsinåuput inung-
nut ajunginerusånginersoK suleKa-
tigigtugunik. kulturrådip sujulig-
taissut imaKa radiostyrelsip suju-
ligtaissuanut oKarsinauvoK kul-
turråde suliagssaKarpatdlårtoK. a-
prilip kingorna råde atausiardlune
atautsimisimavoK, ilisimassarput-
dlo nåpertordlugo råde tamatuma
kingorna sumik suniuteKartumik
suliniarsimångilaK, måssa tåssane
sulissorineKaraluartut kontorassi-
stent, ikiortit mardluk, Kaumarsai-
nikut konsulente agdlagtilo.
isumaKarKajånarsinauvoK aju-
nginerusassoK rådet tåuko mardluk
kåtukunik imalunit suleKatigileru-
nik radiovdlo uvdluinarne sujuler-
ssuissue peKatigalugit radiop inger-
dlåneKarnigssånut anguniagaussu-
mik navssåmiarunik. isumaKarpu-
gut Kalåtdlit-nunåne radiofoni må-
nåkornit angneroKissumik suliag-
ssat pingåmerssåtuit, Kaumarsai-
nermik ingerdlatsissariaKartoK, pi-
ssariaKartingilarputdlo inuarug-
dligkanut atuvfåssineK. radio måna
silarssuarme radionit avdlanit ang-
nermik såriarfigssaKarpoK akugtu-
ngitsunik ilitsersussissåsavdlune i-
nungnigdlo ilisimassagssanik påsi-
ssaKarusungnermingne sunik tama-
nik Kujarussissunik Kåumarsåisav-
dlune inersussisavdlunilo.
radiop sujulerssomeKarfiata tu-
ngånit sulissugssaileKineK sujuniu-
neKåsagunarpoK radio pitsauneru-
ssumik iluaKutiginiarneKarsinåu-
ngingmat, oKaultigisavarputdlo sor-
dlo sujornatigut taimailiorérsima-
ssugut, radiome aulajangersimassu-
mik suliaKartut pisinaussartik nå-
pertordlugo iliorniartut, akornutau-
naviångilardle avatånit ikiortig-
ssarsiortåsagåine, påsiniåsagåinilu-
nit sunarpiaK anguniameKartoK.
radio Kitorujugtuinartut isinaussar-
mat KularnångilaK radiop pisoKåu-
ngissusia pissutaussoK, tamånale u-
torKatsissutigssåungilaK, alikuser-
sutit suvdluarKigsångitsut autdla-
kåtitatdlo nåmåinavigsut sangmiu-
åsagåine. Kåumarsaineruna — åma
danskisut — Kalåtdlit-nunåne pi-
ssariaKartineKartoK.
atuagkiortOK nutåK
statsminister Viggo Kampman julip
21-åne 50-inik ukioKalemine iluagtit-
dlugo atuagkamik misigissalerssåru-
mik naKitertitsivoK, ukiune kingug-
dlerne 25-ne agdlagarissarsimassami-
nik tigulågkanik.
Kampman Kuiasårdlune agdlagpoK
månåkut timerssutit mardluinait so-
Kutigissarilersimavdlugit, tåssagoK si-
kåt åma inuit avdlat aningaussautéi-
nik encarsautit. taimaingmat tåussu-
ma nålagauvfiup aningaussaisigut mi-
nisteriusimanine puiguvigsimångilå.
atuagaK pitsaoKaoK, KaKutigortu-
mik peratåmiartungitsoK, statsmini-
stere ingminut tungassunik erKartui-
ngingajagsimavdlune. taivåle ilaKuta-
ringnut igtunine pingårtikine, rnénca-
ne sikusissutardlugit, paninilo Jylland
kau j atdlagdlugo takomariartitdlugit
biliusimavdlugit. méraunine erKarto-
ramiuk OKalugpalårå nukagpiaraK
Viggo sigssame sioncane pinguartoK
ujarKanik agssaivdlune ujancat issi-
kuat påsiniardlugo, tamånalo ajornar-
torsiutinut inunermine sangmiuarsi-
massaminut tugtitdlugo: „ujarårKat
igdlikartineKarsimåput angnerussut-
dle ardlaligpagssuit nikisitagssausi-
mångitdlat, KularnångilaK nukigtune-
russumit pikoringnerussumitdlo igdli-
kartineKamigssartik utarKisavdlugo.“
KularnångilaK tamåna avdlatut tai-
ma peratångitsigissumik nuimanié-
ngitsigissumigdlo oKautigineKarsinåu-
ngitsoK.
13