Atuagagdliutit - 13.09.1962, Qupperneq 3

Danmarkime måkarina •
niorKutigineKarnerpaussoK
OMA
MARGARINE
Det var svært at skaffe den
nødvendige arbejdsstyrke
(Fortsat fra forsiden)
kunne afhjælpe skævheden i den
grønlandske arbejdsindsats ved at
hente arbejdskraften fra nord- og syd-
distrikterne og fra udstederne og der-
ved søge at få afhjulpet beskæftigel-
sesproblemerne i yderdistrikterne.
Chefingeniøren mener dog ikke, at
et større fremstød vil kunne lykkes
far manden med harmonikaen!
Der står blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er let. Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at fål
VI har alle modeller, små og store, nye el-
ler brugte. Skriv efter vort store, gratis
katalog.
MUSIKHUSET ..
Frederlksborggade 7
København K.
Et nyt kystskib
projekteres nu
KGH har for nylig fået finansud-
valgets tilslutning til detailprojekte-
ring af et nyt kystskib. Bevillingen
kom få dage efter, at A/G havde på-
peget, at man stod over for den hidtil
største trafikprop i Grønland. Det nye
skib skal være flagskib på kystfarten,
og det får en betydelig lastkapacitet
både for stykgods og fryselast.
Planen om kystskibet er ikke ny.
For halvandet år siden udarbejdedes
foreløbige tegninger, der minder me-
get om DFDS’ og 66-selskabets passa-
germotorskibe på danske indenrigsru-
ter. Det nye skib bliver 65 meter
langt og 11,40 meter bredt. Det får en
fart af de klassiske 13—14 knob. Det
skal rumme køjer til 80 passagerer i
to-, tre- og fire-mands kamre og får
plads til 60—70 dækspassagerer. Der
bliver spisesalon, rygesalon og et ca-
feteria til 60. Besætningen beregnes til
30 mand og tre kahytsjomfruer.
Skibet kommer til at koste ca. 10
miil. kr. Det skal i øvrigt fastslås, at
finansministeriet ikke har givet til-
slutning til bygningen af skibet, men
kun til projekteringen.
allerede i 1963. Der skal opføres
egentlige indkvarteringslejre med
kantiner og med vuggestuer for den
kvindelige arbejdskrafts børn, hvis
man skal opnå en tilfredsstillende
løsning. Chefingeniøren tvivler på, at
det vil lykkes at få de fornødne pen-
ge til sådanne lejre allerede i 1963.
og han tror heller ikke, at man kan
nå at planlægge og opføre lejrene til
den tid.
Da det imidlertid nu presser alvor-
ligt på med at få løst skævheden i den
grønlandske arbejderindsats, vil GTO
prøve på at klare problemet fra næ-
ste år ved hjælp af de håndværker-
lejre, man allerede har.
Ny formand
Formanden for anlægsudvalgel i
Grønland, ingeniør Kerrn-Jespersen,
der er direktør for firmaet A. Jesper-
sen & Søn, har måttet trække sig til-
bage på grund af sygdom. I hans sted
valgtes ingeniør Hoffmann. Han er di-
rektør for firmaet Hoffmann & Søn-
ner og er tillige formand for den dan-
ske entreprenørforening. Anlægsud-
valget er rådgiver for ministeriet ved-
rørende anlægsvirksomheden i Grøn-
land. Ingeniør Hoffmann har været på
en rejse langs kysten for at se på for-
holdene.
piniarfui aulisarfufdlo kåfuvfiåne KNAPP-ime uvdlune ar-
finetc-pingasune aiauisimérssuarnermut augustip 14-iånit
22-ånut pisimassume nutåmik sujulerssuissugssat torKarne-
Karsimassut éssinge, igsiassuf såmerdlernit: Hans Holm,
Nuk, David Clausen, Ausiait, Jørgen Semidt, Ausiait Små-
lo Alibak Josefsen, ManTtsoK. KeKariut såmerdlernit: Ni-
kolaj Lennert, Sisimiut Smålo Mikael Heilmann, ManitsoK.
Mikael Heilmann 27-nik ukiulik måna kåtuvfingmut suju-
lerssuissungorpoK Alibak Josefsen taorserdlugo, tåunalo
måna forretningsførermgorpoK.
KNAPP, tanger- og fiskeriforeningernes hovedorganisa-
tion, har under sin 8 dages lange kongres i Godthåb den
14.—22. august 1962 valgt en ny hovedbestyrelse, som
kom fil af se således ud. Siddende fra venstre: Hans
Holm, Godthåb, David Clausen, Egedesminde, Jørgen
Semidt, Egedesminde, og Alibak Josefsen, Sukkertoppen.
Stående fra venstre: Nikolaj Lennert, Holsteinsborg, og
Mikael Heilmann, Sukkertoppen. Mikael Heilmann, 27 år,
blev valgt til formand for hovedbestyrelsen i stedet for
Alibak Josefsen, som blev valgf fil forretningsfører.
Kort om landsrådet
Nikolaj Karlsen foreslog, at yngre
kateketer, der er placeret på udsteder
og bopladser, må få adgang til at
skaffe sig impulser ved midlertidigt
ophold i byerne. Forslaget blev støttet
af en række medlemmer.
I tilknytning til oplysningsrådets
beretning foreslog Nathan Jakobsen,
at udstederne lejlighedsvis får films-
apparater med film til låns. Han øn-
skede også, at udstederne får besøg af
flere foredragsholdere. Jakobsens for-
slag vil blive drøftet i budgetudval-
get.
Der blev nedsat et uformelt udvalg,
som skal gennemgå reglerne for ind-
handling af sælskind. Man fandt reg-
lerne for strenge. Peter Heilmann ud-
talte, at landsrådet alvorligt må over-
veje, hvordan man kan afhjælpe de
hårdest ramte fangerdistrikter. Han
mente, at skindpriserne kunne hæves,
og pegede i den forbindelse på, at det
årlige overskud ved skindauktionerne
var mere end 1 miil. kr.
Handelsinspektøren udtalte, at reg-
lerne for indhandling af sælskind er
under revision. Han håbede, at de
faldne udtalelser ville blive taget med
i overvejelserne.
Elisabeth Johansen udtalte, at ti-
den nu er inde til, at norddistrikterne
får større hjælp. — Vi er sakket for
langt bagud i forhold til syddistrik-
terne, sagde hun.
Ved forelæggelsen af en betænkning
fra lærlingeudvalget blev der fore-
slået, at bestemmelserne i lærlingelo-
ven først træder i kraft i Grønland
om fem år. Begrundelsen herfor er den
kendsgerning, at et meget stort antal
unge grønlændere mangler forudsæt-
ninger for at gennemgå en egentlig
lærlingeuddannelse. I de mellemlig-
gende år vil man forsøge at forbedre
skoleuddannelsen og tilvejebringe en
supplerende undervisning i tilknyt-
ning til den almindelige børneskole.
Den foreslåede fem års frist kan for-
længes, hvis den til sin tid måtte vise
sig at være nødvendig.
Under debatten om revision af æg-
teskabsloven blev det oplyst, at loven
endnu ikke gælder for Nord- og Øst-
grønland, men at det er tanken at ind-
føre loven i de to pågældende lands-
dele.
Et forslag fra Jørgen Olsen om, at
stednavneudvalget skal være en råd-
givende instans for landsrådet, var til
afstemning med det resultat, at for-
slaget blev forkastet.
I forbindelse med chefingeniørens
redegørelse efterlyste Erik Egede, at
rabatordningen også må gælde inden
for landbruget. Chefingeniøren love-
de, at dette forhold vil blive rettet
fremover.
Elisabeth Johansen spurgte, om det
var muligt at fremskynde bygningen
af et nyt elværk i Umanak. Sidste
vinter var man nødt til at begrænse
el-forbruget strengt. Nu i sommer har
man udfærdiget en række anlægsar-
bejder, så situationen tegner sig end-
nu værre til vinter.
Chefingeniøren svarede, at man var
opmærksom på dette uheldige forhold.
Ministeren havde efter sin rejse i
Grønland spurgt, hvad man kunne
gøre for at afhjælpe problemet. Imid-
lertid havde det vist sig umuligt at
opføre det nye elværk allerede til
næste år. Derimod ville man bestræ-
be sig på at løse elforsyningsproble-
met i Umanak i 1964. Det sker inden
for det planlagte arbejdsprogram. Så
må man finde ud af, hvilke arbejder
der må gå ud for at udføre elværket
i Umanak.
Landsrådet har bevilget 50.000 kr.
til det grønlandske forlag til næste
års udgivelser af grønlandske bøger.
Skoledirektøren oplyste, at salget af
grønlandske bøger steg i det sidste år
med 60 procent, men forlaget mang-
lede 110.000 kr. til næste års udgivel-
ser.
sulissugssat nåmagtut
pigssarsiariuminaeKaut
(Kup. 1-mit nangitan)
GTO-p tungånit isumakulutigine-
KarsimavoK sulissartunik pissariaitar-
tunik Danmarkimit pigssarsisinaunig-
ssax. autdlarumavdlutik KinuteKartut
sujornarnit ikingnerusimåput, pileri-
ssugaluit amerdlaKissut autdlaliving-
nermingne piumajungnaersimavdlu-
tik. taimåikaluartordle pissariaKarti-
neKartut tamarmik pigssarsiarineKar-
simåput.
kinguåutornerit
måna påsineKarsinångorsimavoK
sulivfingne kinguåutorneKartoK, ma-
ssa ilimanångikaluartOK ajornartor-
dluinarneKarnigsså. månåkutdle suli-
ssugssaileKineK ima angnertutigiler-
simavoK åipågumut angnertunerussu-
nik suliagssaKalernigssaK ajornarsisi-
mavdlune. tamåna pissutigalugo
Nungme sanaortugagssatut kigsautigi-
ssaugaluit migdlilertariaKarsimåput.
sujornarnit månamut Nungme sanaor-
tugkat mardloriautingorsimåput 15
miil. kr-nit 30 mili. kr.-nut Kagfa-
riarneK taima angnertutigissoK saper-
ssautigineKångingmat pissutauvoK su-
lissartut inigssåinik igdluliortitersi-
maneK. åipågumut Nungme sanaortu-
gagssatut kigsautigineKartut katitdlu-
tik 40 miil. kr-ussugssåuput.
aussame GTO Kimagtarpåt
sulinikut ajornartorsiulersimaner-
mut pissutaussoK tåssa Danmarkime
sanaortugkanik autdlartitsisimaneK
TAK
Ved min afrejse fra Grønland
sender jeg på denne måde min
dybfølte tak for al den medfølel-
se og godhed, alle har givet ud-
tryk for i breve og telegrammer
ved min mands død.
Helga Bruun de Neergaard.
KujanaK
Kalåtdlit-nunanit autdlarnivne
matumuna Kamånga pissumik
Kujåssutigåra uvima toKunerane
misigingneKatauneK agdlagkati-
gut telegramitigutdlo erssersine-
KarsimassoK.
Helga Bruun de Neergaard.
sulissugssaKarneK akimordlugo. tamå-
na pissutigalugo nålagkersuissut år-
KigssussissariaKarsimåput nålagauv-
fiup Danmarkime suliarititaisa ilait
unigtisimavdlugit kinguartisimavdlu-
gitdlunit.
GTO-me måna sulivfeKartut kalåt-
dlit sulissartut 500 migssåinlput. au-
ssap Kåumataine kigdloK ulapårfiune-
russune kalåtdlit sulissorineKartut i-
kingnerussarput. kalåtdlit sulissartut
aussaunerane GTO Kimagtarpåt au-
lisardlutik akigssarsinerussaramik.
tamatuma kingunerissånik Danmark-
imit sulilo åma sulissartunik Kalåt-
dlit-nunånut autdlartitsissoKartaria-
KartarpoK, måssa sulissugssat tåuko
Danmarkime atorfigssaKartineKaralu-
aKissut.
sulissugssarsiortarnigssaK
månåkutdle norKåissutigineKalersi-
mavoK kalåtdlit angnerussumik suli-
ssorineKarnigssåt. tamatumunga ata-
titdlugo aulajangerneKarsimavoK su-
lissugssanik pissariaKartitsineK misig-
ssuivfigineKåsassoK sulivfigssuartåne
åma GTO-p suliarititaine. pilerssårut
nåpertordlugo sulissutiginiarneKarpoK
aussaunerane suliagssat manineråne
sulissugssaKardluarfingnit pigssarsi-
ortarnigssaK sulissugssanik amigaute-
Karfingnut. neriutigineKarpoK tama-
tumunåkutdlo iluarsineKarsinau j u-
mårtOK kalåtdlit sulissorissat tungai-
sigut eKungåssutaussoK, tåssa suli-
ssugssat avangnarpasingnerussunit
kujasingnerussunitdlo taimatutdlo ni-
uvertoruseKarfingnit aggersineKarta-
lerneratigut, isordliussune sulissug-
ssaileKineK ikiorserniardlugutaoK.
chefingeniørile isumaKångilaK tai-
matut sulissugssanik norKainiarneK
1963-ime iluagterérsinaujumårtoK. ta-
matumunåkut iluagtitsineKåsagpat
suliartortut inigssåinik sanassoKartug-
ssauvoK kantinertalingnik åma arnat
suliartortut nukangassunik méragdlit
Kitornaisa paorKineKarfigssåinik sa-
nassoKåsavdlune. chefingeniørip Kula-
rå suliartortut inigssiuneKarnigssanut
aningaussat pissariaKartut 1963-ime
pigssarsiarineKarérsimasinaujumårtut,
isumaKaranisaoK taimanikugssamut i-
nigssiagssat pilerssårusiorneKarsimav-
dlutigdlo sananeKarsinaujumårtut.
kalåtdlitdle sulissut tungaisigut e-
KungåssutaussoK malungnarsiartui-
narsimangmat, GTO-p tungånit tamå-
na iluarsiniarneKarniarpoK åipågumit
kalåtdlinut nunanarfingnut avdlanut
suliartortunut inigitineKartalisavdlu-
tik, danskinut sulissartunut inigssiat
måna piginenarérsut.
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartut tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
3