Atuagagdliutit - 13.09.1962, Síða 8

Indførelse af helikoptere i
Grønland til endelig debat
Man har fundef frem fil to egnede typer, der vil kunne byde på stor
driftssikkerhed ★ Afgørelsen er „lige på trapperne"
Tanken om indførelse af helikopte-
re i den grønlandske lokaltrafik har i
lang tid været ventileret, og i den
nærmeste fremtid — måske allerede
inden årets udgang — vil man tage
endelig stilling til spørgsmålet, mens
der endnu vil gå i hvert fald et par
år, inden helikopterne kan indgå i
trafikken. I juni måned var en dele-
gation fra det danske forsvar i USA
for at se på helikoptere til flyvevåb-
net, og med delegationen var en re-
præsentant for SAS, trafikinspektør
Trafikinspektør Ahlgreen Eriksen, SAS
Ahlgreen Eriksen, der skulle se på he-
likopterne til eventuel passagerflyv-
ning.
TO VELEGNEDE TYPER
Trafikinspektør Ahlgreen Eriksen
har netop været i Grønland i andet
ærinde, men benyttede samtidig lej-
ligheden til at se på mulighederne for
at anlægge helikopterlandingspladser
ved de vestgrønlandske byer. Er der
realiteter bag den megen snak om he-
likoptere i Grønland?
— Der kan ikke herske tvivl om, at
den naturlige løsning på flyvetrafik-
ken i Grønland er indførelse af heli-
koptere under forudsætning af, at man
kan få tilstrækkeligt driftssikre typer.
Under rejsen i USA så vi på en lang
række helikoptere og standsede ved
nogle typer, bygget på Sikorsky- og
Vertol-fabrikkerne, som vil være vel-
egnet til den grønlandske trafik. Den
endelige beslutning er endnu ikke ta-
get, men den er lige på trapperne.
Måske foreligger resultatet af de sid-
ste drøftelser allerede om nogle må-
neder, men der er forinden visse pro-
blemer, vi skal have klarlagt. Således
foreligger der endnu ingen regler for
passagerflyvning med helikoptere, og
før vi kender disse regler og ved,
hvilke krav der kan stilles, kan vi na-
turligvis ikke tage den endelige be-
slutning.
KAN TAGE EN SNES PASSAGERER
Man havde sidste vinter en heli-
kopter på prøveflyvning heroppe, men
dens aktionsradius var stærkt be-
grænset bl. a. fordi den ikke kunne
have ret meget brændstof med, når
der skulle være fragt og passagerer.
Kommer man her til at kæmpe med
de samme problemer?
— Nej, der er ved begge de forelig-
gende muligheder tale om store to-
turbinemotorers helikoptere, der kan
tage en snes passagerer. Når vi er
standset ved disse typer, skyldes det
bl. a., at de har to motorer, hvilket gi-
ver dem den sikkerhed, som vi i øje-
blikket savner på nogle fly-typer,
nemlig at flyvningen kan fortsættes,
selv om den ene motor skulle sætte
ud på grund af en fejl. Desuden vil der
let kunne skaffes reservedele til de to
påtænkte helikopter-typer, et problem
der for tiden volder os en del kvaler
ved catalinaerne.
DÅRLIGT VEJR OG MØRKE
INGEN GENE
— Vil den større driftssikkerhed
også medføre, at man får et mere sta-
bilt flyveprogram?
— Problemet dårligt vejr er til dels
løst med de nye helikoptertyper. Na-
turligvis behøver vi ikke at tage så
strenge forholdsregler, når maskiner-
Vandvognene, der sørger for
transporten at vand til taphusene
i Godthåb, vejer godt til, når de
er fyldt op med vand, og vejene
og broerne skal kunne stå for et
hårdt pres. En gang imellem går
det dog galt. For kort tid siden
brød en bro ved kolonihavnen
sammen under en af vandvogne-
ne, og en kranvogn måtte tilkal-
des for at bringe den på ret køl
igen.
imertåussuit maKitsivingnut agssar-
tutaussartut imerdluarsimariardlutik
OKimåitaKaut avKuserngit xångu-
lugtutdlo KajangnaitsussariaKardlu-
tik perdlatåsangigpata. ilånériar-
dlune ajutårtoKartåinarpoK, sordlo
åssiltssame erssitsoK imertaussuaK
agssakåssume kingugdlit igdluinik
xangulugtukut ingerdlainartorsi-
massoK kranilersufariaKardlune.
ne er udstyret med to motorer og i
nødstilfælde kan klare sig med én,
men dertil kommer, at de to motorer
opfylder betingelserne for, at maski-
nerne kan operere under instrument-
flyvereglerne. Ved instrumentflyvning
kan man klare så godt som al slags
vejr, og mørke generer ikke, men det
kræver naturligvis visse hjælpemid-
ler, radio-navigations-aggregater bå-
de på jorden og i maskinen. Det fin-
des efterhånden i så godt som alle
moderne fly, så rent teknisk skulle
det ikke volde vanskeligheder.
— Teknisk måske ikke, men hvor-
dan så økonomisk? Hvor dyre er de
påtænkte helikoptere?
— Det er ikke billige ting at ope-
rere med. Af den størrelsesorden,
vi kunne tænke os til Grønlands-
flyvningen og med de nødvendige
reservedele løber de op i 6—7 mili.
kr. stykket. Vi regner med, at tre
helikoptere vil kunne dække be-
hovet i en lang årrække fremover,
så det bliver en snes millioner kr.,
der må ud, når helikopterne står
her. Dertil kommer så de løbende
udgifter til det nødvendige perso-
nel, til vedligeholdelse og til flyv-
ningen af dem.
LANDINGSBANER UNDGÅS
IKKE HELT
— Til gengæld kan der vel spares
ved bygning af landingsbaner på
land.
— Alle andre fly-typer kræver en
vis start- og landingsstrækning, og
især med de naturforhold, der er her-
oppe i Grønland, vil det mange steder
være vanskeligt, måske endda næsten
umuligt inden for rimelige økonomi-
ske grænser at bygge sådanne lan-
dingsbaner. En helikopter kan jo
principielt starte og lande lodret, men
så snart vi skal se på normal passa-
gertrafik, må der tages visse begræns-
ninger med, d. v. s. helikopteren skal
kunne starte og lande på én motor, og
det medfører, at man må tage et vist
område ind til start og landing. Der
bliver sandsynligvis stillet krav om et
område på ca. 120 gange 90 meter.
— Hvornår overtager Grønlandsfly
flyvningen for alvor?
— Hidtil har Grønlandsfly kun be-
stået af Kryolitselskabet og SAS, me-
dens det allerede fra starten var me-
ningen, at også KGH skulle indgå i
selskabet. Her for ganske nylig — for
ca. 5 uger siden — er der opnået en-
delig godkendelse fra såvel regering
som finansudvalget om, at KGH ind-
går i Grønlandsfly, og dermed skulle
vejen være banet for, at Grønlandsfly
gradvist kan overtage den interne
flyvning i Grønland.
— Vil det medføre ændringer?
— Nej. Den flyvning, der foregår i
øjeblikket med det materiel, der er til
rådighed, vil fortsætte, og der er ikke
i øjeblikket mulighed for at få andre
flytyper herop. Vi må foreløbig af-
vente resultatet af forhandlingerne
om det eventuelle køb af helikoptere.
velklædt.
i tøj fra
Mindre stigning i fiskeriet
sammenlignet med 1961
Opgørelse pr. 1. august i år viser dog en nedgang for juli måneds
vedkommende
Den kongelige grønlandske Handels
produktionsafdeling har baseret på
telegrafiske rapporter fra Grønland
udarbejdet en oversigt over torskefi-
skeriet og fangstens anvendelse pr. 1.
august sammenlignet med situationen
sidste år.
Der er indtil nævnte dato i år ind-
handlet 13.432 tons flækket fisk eller
657 tons mere end på samme tids-
punkt i 1961, da tallet var 12.775 tons.
Af de 13.432 tons er 9.314 tons (sid-
ste år 8.991) indhandlet til saltning,
2.339 til filetering (sidste år 2.405), og
endelig er 1729 tons indhandlet til tør-
ring (sidste år 1379).
Men medens man den første juli
havde en merindhandling på 1000
tons sammenlignet med sidste år, så
er der i juli måned tale om en ned-
gang på 300 tons.
Ser man på de enkelte distrikters
indhandling, konstateres, at Juliane-
håb har taget førerstillingen fra
Sukkertoppen. Der er i Julianehåb
indhandlet 2.698 tons mod 2.130 sidste
år. I Sukkertoppen er i år indhandlet
2637 tons mod 2793 sidste år. For
Godthåb er tallene 1710 tons i år og
1838 tons sidste år på samme tid, altså
en tilbagegang på 128 tons.
REJERNE
Der er pr. 1/8 indhandlet 1575 tons
rå rejer (sidste år 1166 tons). Her teg-
ner Christianshåb sig for 1119 tons
mod 712 sidste år. I NarssaK er ind-
handlet 273 tons (sidste år 447), i Suk-
kertoppen 25 tons (sidste år 0), i Ja-
kobshavn 155 tons (sidste år 0), og
endelig er til „Sværdfisken" indhand-
let 3 tons (sidste år 0).
Af håndpillede rejer i dåser a 80
gram har NarssaK præsteret 578.100
mod 890.600 sidste år, Christianshåb
736.400 mod 515.500 sidste år.
Af rejer i glas a 80 gram har kun
Christianshåb produceret. Tallet var
i år 336.700 glas mod 225.400 sidste år.
Endvidere er der i NarssaK, Sukker-
toppen, Egedesminde, Jakobshavn og
„Sværdfisken" tilsammen produceret
90,1 tons kogte, frosne rejer mod 42,7
tons sidste ,år.
OLIE
Der er i NarssaK, Frederikshåb og
Holsteinsborg pr. 1/8 indhandlet 240
tons veterinær torskeleverolie mod
205 tons sidste år, 229 tons teknisk
torskeleverolie mod 226 sidste år og
248 tons hajleverolie mod 151 tons
sidste år.
I NarssaK er pr. 1/8 indhandlet 134
tons sælolie mod 140 tons sidste år,
men der er slet ikke indhandlet hval-
olie i år, sidste år indhandledes indtil
1/8 75 tons.
sic.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtarfut angatdlifagkat
atornikut — OKalugtartuvdlo
nQtai 10
85,00 kr. + nagsiiinerata akla ll&ngutdlu-
go tigunerane aklligagssångordluglt
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
Gælder det drengetøj
forlang kvalitet —
FORLANG L. G.
ES
GRØNLANDS INDKØBSRING AA
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
■ / / /
vejr
Det er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
tor en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A S GALLE & JESSEN
Lev. til tiel kiil. dan*ke hof
9