Atuagagdliutit - 13.09.1962, Qupperneq 10

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Glædelig nyhed
J. F. Fra næste år vil GTO sætte
alt ind på at anvende grønlandsk ar-
bejdskraft i så stor udstrækning som
muligt. Det er en ændring i GTO’s
politik, som vil glæde mange herop-
pe. I mange år har man klaget over,
at GTO i overevejende grad betjente
sig af udsendt dansk arbejdskraft i
forbindelse med anlægsarbejderne. —
Man har undret sig over, hvorfor man
skulle være nødt til at bruge den dy-
re danske arbejdsmand til at skovle
sten og sand, når hans grønlandske
kollega stod og så til med hænderne
i lommen.
Men nu har GTO ændret sin politik
på dette område og vil starte en stor-
stilet flytning af den grønlandske ar-
bejdskraft fra yderdistrikterne — til
trods for den grønlandske arbejders
ustabilitet. Nu skal grønlænderen
trænes til at blive arbejder i ordets
egentlige betydning. GTO har erkendt
at det ikke længere går med den
nuværende tingenes tilstand.
Hvad enten det dirigeres af bitter
nødvendighed for at skaffe arbejds-
kraft eller en ærlig vilje til at hjælpe
og uddanne grønlandske arbejdere
ligger til grund, er det noget af det
bedste, man længe har hørt fra GTO.
tusagaK nuanersoK
J. F. åipågumut GTO-p tamaviårdlu-
ne norKåissutiginialerpå kalåtdlit sa-
pingisamik angnertumik sulissorine-
Karnigssåt. GTO-p ingerdlatsinerati-
gut avdlångutaussoK tamåna måne
nuånårutigineKåsaKaoK. ukiorpagssu-
ångortut målårutigineKartarsimavoK
GTO-p angnerussumik sulissoringma-
git danskit sulissartut aggersitat. tu-
pigusutigineKartarsimavoK s6k pissa-
riaKåsanersoK danskes: sulissartuinas
akigssarsiarsortoKissoK siorsanik u-
jaricanigdlo nivagtisavdlugo, uvfa ka-
låtdlip sulissartoKatåta kaussarfine
kauvdlugit saniane issigingnårå.
månale GTO-p tamatumuna inger-
dlatsinine avdlångortipå angnertoKi-
ssumigdlo sulissugssanik nunavta a-
vingarusimanerssainit nugtertitsinia-
lerdlune, måssa kalåtdlit sulissartut
tutsuviginångitsutut OKautigineKarta-
raluartut. måna kalåtdlit sulissartu-
vigtut sungiusarneKalisaput, GTO-
vdlo påsisimavå månåkutut pissutsit
ingerdlåinarsinaujungnaertut.
tamåna sulissugssaileKilivingnermit
pissutesarpat imalunit kalåtdlit suli-
ssartuinik ilumordlune ikiorsiniarneK
tungaviginesarsimagpat, pingårneru-
tinago, sivitsortoK GTO-mit pissartut
pitsaunerssåtut tusagaK OKautigineKå-
saoK.
Pressens forhold
J. F. Det er efterhånden en årligt
tilbagevendende sag, at man i lands-
rådet drøfter ting, der vedrører pres-
sen i Grønland. Hver gang er der no-
get at kritisere. Det ene år er det den
grønlandske radioavis, man retter
kritikken imod. Den er oversat til
grønlandsk på en sådan måde, at de
grønlandske lyttere ikke kan forstå
meningen. Det andet år er det en
medarbejders dialekt, man hæftede
sig ved. Hans tonefald og hans for
landsdelen særegne sprogbrug gør, at
det er vanskeligt at forstå ham i an-
dre dele af landet. Så er der alt for
få grønlandske nyheder. Og sådan
kan man blive ved.
Men man hører sjældent om ar-
bejdsforholdene ved pressen i Grøn-
land. Det er en kendsgerning, at pres-
sen har været underbemandet siden
den udvidede nyhedstjeneste startede
fra 1. januar 1958 med to daglige ra-
dioaviser og et aktuelt kvarter for-
uden A/G. Til at klare det daglige
arbejde har man på redaktionen i dis-
se år haft to danske og to grønland-
ske medarbejdere. Underbemandingen
er dog ikke noget specielt fænomen
for pressen. Sådan er det på mange
arbejdspladser i Grønland, og mange-
len på kvalificeret arbejdskraft bliver
mere og mere presserende. For pres-
sens vedkommende har underbeman-
dingen været særdeles mærkbar, og
det har været helt umuligt at skaffe
større mandskab, i hvert fald hvad
angår de dobbeltsprogede medarbej-
dere.
I årenes løb har man flere gange
luftet tanken om at indføre en tredie
radioavis. Denne tanke opfattes med
velvilje på redaktionen, men man ser
sig desværre ikke i stand til at rea-
lisere den. På redaktionen har man
også bestræbt sig på at bringe så
mange grønlandske nyheder som mu-
ligt, men det kan ikke blive tilfreds-
stillende, så længe man ikke har lo-
kalredaktioner i landsdelene med ud-
dannede journalister til at tage sig af
nyhedsbet j eningen. Lokalkorrespon-
denterne skal ikke bebrejdes noget i
forbindelse med klagerne om flere lo-
kale nyheder. Det er meget svært for
en, der ikke er journalist, at skaffe
nyheder. Selvfølgelig sker der noget i
byerne og på udstederne langs ky-
sten. Men når det ikke drejer sig om
ekstraordinære ting, er det vanskeligt
for en lokalkorrespondent at bedøm-
me, om en nyhed også har interesse
uden for byen.
For nogen tid siden kom en tidlige-
re journalist til en lille by, hvor der
aldrig skete noget. Vedkommende
havde et helt andet ærinde i byen end
journalistikken, men han kunne ikke
dy sig. Pludselig væltede det ind med
nyheder, og det var ikke ulykker alt-
sammen.
Presset på redaktionen blev yderli-
gere mærkbart, da A/G’s format blev
udvidet betydeligt fra 1. januar 1961.
En halvdags-tolk var den eneste måde
hvorpå medarbejderstaben kunne for-
øges.
Efter delingen af redaktionen kom
man for alvor i klemme. Den første
måned var der kun to medarbejdere
ved radioavisen og aktuelt kvarter og
én mand til at tage sig af A/G. Det er
ikke godt at vide, hvordan det var
gået, hvis medarbejderne ikke havde
været i besiddelse af den nødvendige
rutine og var vant til tempoet på red-
aktionen heroppe.
I øjeblikket er der ingen udsigt til,
at man kan afhjælpe den store un-
derbemanding på redaktionerne. I fle-
re år har man forgæves søgt efter ele-
ver, men ingen af de unge realister
er interesseret i at blive journalist.
aviseKarfingme mana pissutsit
J. F. nunavtine avisenarfingmut tu-
ngassut ukiut tamaisa landsrådime er-
KartorneKartalerput, tamatigut issor-
nartorsiugaKartardlune. ukiut ardlåne
kalåtdlisut radioavise issornartorsior-
neKararaoK nugternerdliugaunermit
kalåtdlinit nålaortunit påsissagssåu-
ngitsoK unerdlugo. ardlåne sulexatau-
ssut ilåta sumiorpalungnera issornar-
torsiorneKararaoK, OKautigineKardlune
radioavisime OKautsit atortagai nunap
isuata igdluane påsineKarsinåungitsut.
taimåikångat åma tusagagssat nunav-
tiningånérsut ikiginexartaraut, avdla-
nigtaoK sangmineKartartunik taissag-
ssarpagssuaKardlune.
nunavtinile aviseKarfingme suliner-
mut tungassut tusarneKajuitsungajåu-
put. arajutsisimaneKångilaK aviseKar-
fingme sulissut ikigpatdlårmata tai-
måisimavdlutik 1958-ime januarip
autdlarKautåne tusagagssiuissameK
angnertusingmat uvdlormut radioavi-
sit mardluk, soKutiginartut A/G-lo
nåkutigissagssångordlutik. ukiune
tåukunane årKigssuissoKarfingme su-
liaK isumagineKarsimavoK suleKatau-
ssunit danskinit mardlungnit kalåtdli-
nitdlo mardlungnit. taimåikaluartor-
dle sulissugssaileKineK aviseKarfing-
mut ingmikut tungatitagssåungilaK,
nunavtine sulivfigpagssuarne taimåi-
tOKarmåtaoK sulissugssat pikorigsar-
simassut amigautigineKariartuinar-
dlutik. aviseKarfingmut tungatitdlugo
sulissugssaileKineK malungnarsima-
KaoK sulissugssarsinigssardlo ajorna-
vigsimavdlune, pingårtumik sulissug-
ssat kalåtdlisut danskisutdlo pisinauv-
dluartut erKarsautigalugit.
ukiut ardlaKalersut OKaluserineKar-
tarsimavoK radioavisit pingatserne-
Karnigssåt. erKarsaut tamåna årKig-
ssuissoKarfingme akuerssordluarne-
KarpoK sulissugssaKångingmatdle pi-
viussungortineKarsinaunane a j oralu-
artumik. årKigssuissoKarfingme åma
norKåissutigineKartarpoK tusagagssat
nunavtiningånérsut sapingisamik a-
merdlasut ilånguniarnigssåt, tamanale
nåmaginartungorsinåungilaK nunat
ingmikortuine årKigssuissoKarfeKaler-
sinago avisiliortunik tusagagssanik
katerssuissugssanik sulissoKartunik.
nunavtinit tusagagssat ikingnerarne-
Kartarnerat pivdlugo tusagagssiortut
igdloKarfingnitut eKissuneKåséngit-
dlat. avisiliortungitsumut ajornaku-
sortorujugssuvoK tusagagssarsiornig-
ssaK. ingmikut pissoKångikångat tu-
sagagssiortut nalornissutigissarpåt tu-
sagagssatut piukussaraluartik a-
vatåne soKutigineKarsinåusanersoK.
sujornagut avisiliortusimassoK Ka-
nigtukut atorfinigsimavoK avisiliortu-
tut pingikaluardlune igdloKarfingua-
me pisimassoKångisåinartume. avisi-
liorneK sangmissagssaringikaluardlu-
landsrådip atautsinuneranit
Nikolaj Karlsen sujunersuteKarpoK
ajomt inusungnerussut niuvertoruse-
Karfingnitut asimioKarfingmtutdlo ig-
dloxarfingnut nutdngorsariartortarsi-
naunigssanik. sujunersut ilaussortanit
ardlaKartunit tapersersomeKarpoK.
Kåumarsainerme rådip nalunaerutå-
nut tungatitdlugo Nathan Jakobsen
sujunersuteKarpoK niuvertoruseKarfit
filmertitsissutinik filminigdlo åtartor-
sinaulersinaunigssånik. kigsautigåtaoK
OKalugiariartortunit amerdlanerussu-
nit niuvertoruseKarfit orningneKarta-
lernigssåt. sujunersut tamåna ani-
ngaussat atugagssångortitagssat piv-
dlugit udvalgime OKaluserineKåsaoK.
udvalgiliortoKarpoK åmit tunineKar-
neråne maligtarissagssanik misigssua-
tårissugssanik. maligtarissagssat su-
kangnerpatdlårsorineKarput. Peter
Heilmann oKarpoK landsrådip såkor-
tfimik isumaliorKutigissariaKarå a-
vangnarpasingnerussunitut piniartu-
nik inugdlit angnertunerussumik er-
Kugausimassut ikiorserniarneKarnig-
ssåt. åmit akitsorneKarsinausorai, ta-
matumungalo atatitdlugo tikuardlugo
ukiumortumik åmit akitsorterdlugit
tuniniarneKarneråne 1 mili. kr. Kå-
ngerdlugit sivnerutoKartarmat.
handelinspektøre OKarpoK, åmit tu-
nineKartarnerånik maligtarissagssat
avdlångortiniarneKartut, neriutigine-
rarpålo oKauserineKartut isumaliorKu-
tigissaussune ilånguneKarumårtut.
Elisabeth Johansen OKarpoK, rhana
pivfigssdngorsimassoK avangnarpa-
singnerussumitut angnerussumik iki-
orserneKarnigssdnut. — kujasingneru-
ssunut nalerKiutdlugo kingudutorpat-
dlåKaugut, nalunaerpoK.
lærlingeudvalgip isumaliutigssissu-
tåta sarKumiuneKarnerane sujunersu-
tigineKarpoK, lærlingit pivdlugit inat-
sime aulajangersagkat aitsåt nunavti-
ne atulerumårtut ukiut tatdlimat Kå-
ngiugpata. tamatumunga pissutauti-
neKarpoK kalåtdlit inusugtorparujug-
ssuit tungavigssaKangikatdlarneral
lærlingivigtut iliniartineKarnigssamut.
taimailissoKarsinaulernigssåta tungå-
nut atuarfingne iliniartitsineK pitså-
ngorsarniarneKarpoK tapertaussugssa-
migdlo årKigssussivfiginiarneKardlu-
ne. sujunersutigineKarportaoK lær-
lingit pivdlugit inatsisip atulernigsså-
nut ukiut tatdlimat taineKartut sivit-
sorneKarsinaussut taimanikugssamut
påsinarsisagpat taimailiornigssaK pi-
ssariaKarumårtOK.
åiparingneK pivdlugo inatsisip av-
dlångortineKarnigssånik OKatdlinerme
taineKarpoK inatsit tåuna sule Thu-
leme Tunumilo atungitsoK, nunavdle
ingmikortuine tåukunane mardlungne
piårtumik atulernigsså isumaliorKuti-
gineKartOK.
nunat arKinik udvalgip landsrådi-
mut sujunersuissartunigssånik Jørgen
Olsenip sujunersutå taisissutigineKar-
poK, sujunersut tunuartineKardlune.
chefingeniørip navsuiautånut atatit-
dlugo Erik Egedep aperKutigå séku-
tigssanik pisinerme ilångauteKartitsi-
ssarneK suna pissutigalugo nunaleri-
ssunut tungatitdlugo atortineKångi-
nersoK, chefingeniøre neriorssuivoK
tamåna årKingneKarumårtOK.
go noKigsinausimångilaK, pitsiåinardlo
tusagagssarpagssuit tikiussutilerput,
tamåkulo tamarmik ajunårnerungit-
dlat.
årKigssuissoKarfingme ulapårneK
sule malungnarnerulerpoK A/G agdli-
sineKangåtsiarmat januarip sujugdliå-
nit 1961. nugterissumik uvdlup agfå
sulissartumik taimågdlåt sulissut ila-
neKarsinausimåput.
årKigssuissoKarfit avingmata ilu-
ngersuanarsivigsimavoK. Kåumat su-
jugdleK radioavisime soKutiginartuni-
lo sulissut mardluinåuput A/G-milo
atauseK. KanoK erKajaKinerpoK suli-
ssut sungiussivdluinarnikungigpata
månilo årKigssuissoKarfingme ulape-
riatårsinauneK ilerKuliutinarsimångi-
kaluarpéssuk.
månåkut ilimanauteKångilaK årKig-
ssuissoKarfingne sulissugssaileKinerup
migdlisineKarsinaunigsså. ukiut ardla-
Kalersut iliniartugssarsiortoKarsima-
galuarpoK kinguneKångitsumigdle,
realskolime inertut ardlåinåtdlunit a-
visiliortujumångingmat.
Elisabeth Johansen aperivoK Cmå-
name el-værkiliagssaK tuaviuneKar-
sinåunginersoK. ukiunerane Umåname
sarfamik atuineK såkortumik kigdli-
livfigineKartariaKarsimavoK. aussaK
måna sanaortugkanik ardlalingnik i-
nigaKartoKarsimavoK ukiornigssånut
sarfagssaileKineK sule angnertuneru-
ssugssauvdlune.
chefingeniøre akivoK tamåna arajut-
sisimaneKångitsoK. ministere nnnavti-
ne angalaornerme kingornagut aper-
KuteKarsimavoK ajornartorsiut iluar-
siniardlugo KanoK iliortOKarsinauner-
sok. åipågumutdle el-værkiliorsinau-
nigssaK ajornarsimavoK, norKåissuti-
gineKardlunile 1964-ime Umåname
sarfaKarniarnermut tungassut iluarsi-
neKarnigssåt. taimailiortoKåsaoK suli-
agssat pilerssårutigineKarérsut iluåne,
taimaingmatdlo påsiniartariaKardlune
UmånaK el-værkertårniåsangmat suli-
agssat sut avdlat taimaitineKarsinåu-
sanersut.
landsråde 50.000 kr-inik atugagsså-
ngortitsivoK grønlandske forlagimit
åipågumut naKitertitagssanut. skole-
direktøre nalunaerpoK atuagkanit ka-
låtdlisut naKitigkanit tunissat sujor-
na 60 pct-imik Kagfariarsimassut, åi-
pågumutdle naKitertititagssanut
110.000 kr. atorfigssaKartineKardlutik.
formandertåK
nunavtine sanaortornerme udvalgip
formandia, ingeniør Kerrn-Jespersen,
sulisitseKatigingne A. Jespersen &
Sønime direktøriussoK tunuartaria-
KarsimavoK néparsimanine pissutiga-
lugo. kingorårtåtut KinerneKarpoK i-
ngeniør Hoffmann. tåuna sulisitseKa-
tigit Hoffmann & Søn direktøreråt å-
ma danskit sulisitseKatigit formande-
ralugo. nunavtine sanaortornerme ud-
valge ministereKarfingmut sujuner-
suissartuvoK. ingeniør Hoffmann si-
nerissame -angalaorsimavoK pissutsit
misigssuatårdlugit.
Besøg Deres
kajakforhandler
det betaler sig
MAGASIN DISKO
K'ufdligssat
BIRGER HANSEN
Jakobshavn
GERT LAURIDSEN
Christianshåb
VAREHUSET DOBI
Egedesminde
SIGURDS VAREHUS
Holsteinsborg
MAGASINET
Godthåb
MAGASIN ARSUK
Arsuk
VICTORS MAGASIN
NarssaK
MAGASIN AVAT
Julianehåb
VAREHUSET SPUTNIK
Nanortalik
☆
Butikkerne med
den gode service
BL
GRØNLANDS INDKØBSRING AA
En verdenssucces
nu også i
Grønland
silarssuarme tamarme
pllemguneicartoK Sma
måne Kaiatdllt-nunåne
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
ooifEm
11