Atuagagdliutit - 13.09.1962, Page 15

USA-p påsisimavå såkutoKarnikut
Kalåtdlit-nunåt pingårutenartoK
— Danmarkile taimåingilaK, taimatut agdlautigissaKartoKarpoK
Kalatdlit-nunane igdlersorneKarnigssåkut danskit suliniarnerat
pivdlugo
ruteKarnera danskitdie taimaigatik,
agdlautigissardlo nangigpoK:
— ukiup ingerdlanerane Danmarki-
me igdlersorneKarnigssamut atugag-
ssångortitaussunit 20 miil. kr. Kalåt-
dlit-nunåne atortineKartarput. taimåi-
kaluartordle såkutoKarfingme ani-
ngaussagssaileKissoKarpoK, inugssaile-
KissoKardlune, umiarssuagssaileKisso-
Kardlune tingmissartugssaileKissoKar-
dlunilo. sorssuteKarfiup kontreadmiral
Jørgen Miinterimit Kutdlersaxartup
suliagssarå, imanik nåkutigdlinigssaK,
aulisartunik nåkutigdlinigssaK, ugtor-
taineK ånåussiniarnerdlo. såkutoKarfi-
uvok Grønnedal KitånitoK.
amerikamiut suliåt
såkutoKarfik Grønnedal danskinit
tungavilerneKarsimångilaK. tåuna a-
merikamiut suliaråt, tåssa sorssung-
nerup kingugdliup nalåne tamane så-
kutoKarlingmut tapertagssamik sana-
ssoKarsimangmat. tåuna piorsaivfigi-
neKavigsimångilaK, månale danskit
nålagauvfiat aningaussanik atugag-
ssångortitsinialersimavoK sivitsortoK
pissariaKardluinalersimassumik iluar-
sartuneKarnigssånut. årKigssussinig-
ssaK Kanon ilåinakusiortigissoK taku-
neK ajornångilaK tamatumunga tai-
mågdlåt 2,5 mili. d-mark akuerine-
Karsimangmata.
Grønnedalime susupagingningneK
ersserKaringnerulisaoK påsigåine tåu-
na Kalåtdlit-nunåne såkutoKarnikut
Tysklandime avisit ilåinut Kavsinut
tapiliussatut sarKumersineKartartume
„Christ und Welt“ime avisime „Der
Nordschleswiger“ime suleKataussoK
Ernst G. Engelhard, åbenråmio ag-
dlagaKarsimavoK danskit Kalåtdlit-
nunane igdlersorneKarnigssåkut suli-
niarnerat amerikamiut tamatumuna
iliuseKarnerånut nalerKiutdlugo. ag-
dlagpoK amerikamiut påsisimagåt Ka-
låtdlit-nunåta såkutoKarnikut pingå-
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BÅNDOPTAGER
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORTi FROM HIRLØV * CO., KML K.
Danmarkip autdlakåvigigå, umiarssu-
arnit Kanordlunit agtigissunit avKu-
sårneKartartoK tingmissartunutdle
nunivfiusinåungitsoK. Catalinat Ka-
låtdlit-nunåne tingmissartornerme mi-
siligtagaKarfigineKardluartut kisimik
kangerdlungmut misinåuput, tuping-
nångivigsumik pitugtarfinguaKardlu-
tik. nunamile mitarfeKångilaK. tamå-
nåtaoK pissutigalugo danskit Grønne-
dalimitut amerikamiutdlo Thulimitut
atåssuteKångitdlat.
Pearyland susupagissaK
sulile tamatumuna pissutsit avå-
ngunarneruput avane Pearylandime.
tåjavna nunarujugssuaK nåkutigine-
KångilaK. danskit Kimugsimik alaper-
naerssuissue tusåmassaussut „Sirius“
tåvunga pisséngitdlat, alapernaerssui-
ssume atortue erKarsautigisagåine tai-
mailiorneK ajornarmat. alapernaer-
ssuissut angutit Kuliuput 60-inik King-
meKardlutik. ukioK kaujatdlagdlugo
alapernaerssuissut angalavfigissarpåt
sineriak 6000 km migss, isorartutigi-
ssok Scoresbysundip Nordøstrunding-
ivdlo akornånitoK, nuanårutigineKar-
tarpordlo ukioK nåtinago sineriak ta-
måna angatdlavigineKarsinaussarå-
ngat. aussap Kéumataine alapernaer-
ssuissut taperserneKartarput Catalina-
mik atausituarssuarmik.
Pearylandime susupagingningnerit
KanoK kinguneKarnigssåt påsilertor-
neK ajornångilaK naluneKångingmat
tamatuma erKånguanitoK Svalbard,
rusit såkutoKarfigissåt. OKariarta ru-
sit issertortumik angutauserniartut
tårdlo iluagtitdlugo Østersømit arKar-
tartutimingnik anitdlagtitsissut. tai-
måisagpat Tuno nåkutigineKångitsoK
autdlakåvigssatut piukunardluåsaoK,
tamåne kangerdlugssuarne sianigine-
Kender De
HOBBY
det nye alsidige
blad, der hver må-
ned bringer ud-
førlige tegninger
og byggevejled-
ninger til en ræk-
ke hobbyarbejder
foruden aktuelle
ideer og artikler
om modelflyvning
modeljernbane,
mini-racing, go-
kartlng m.m. samt
interviews med
alsidige hobbyfolk
i forskellige lande.
68 sider. Pris kr. 2,25
Årsabonnement (11 nr.) kr. 22,50
Skriv til
HOBBY BLADET
Steen Blichersvej 6 — Kbh. F.
V"
Fra oceantankanlægget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneKatigit
Kangerdluarssorutsime 61iausivingm.it
niuvertoKarfit Kalåtdlit-nunåtalo imaine
aulisartut ålianik pilersugarait
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneKatigit
Karatik rusit autdlakåvigssaliorsi-
nauvdlutik.
nakutigdlineit ånåussiniarnerdlo
tamatumunåinardle danskit sorssu-
tait amigauteKångitdlat. Kitåne Omå-
nap tungånut aulisartunik nékutigdli-
nermut ånåussiniarnermutdlo tunga-
ssut pitsaungeKaut. suliagssat tåuko
isumagineKarnigssånut månåkut ator-
tugssautineKarput umiarssuårKat sisa-
mat catalinatdlo mardluk — ukiune-
ranile tingmissartoK atausinaK. tåuku-
nunga ilångutariaKarput pujortulérKat
ardlalialuit. nékutigdlissugssaileKineK
pissutigalugo Kalåtdlit-nunåta lands-
rådia såkortumik erKorneKarpoK, au-
lisartume målårutait katerssutut a-
merdliartuinarmata. angnertungitsu-
nik måna årKigssussissoKarpoK. sor-
ssuteKarfiup KutdlersaKarfianit umi-
arssuårKanik ardlalingnik autdlartit-
sissoKarsimavoK, månalo sanatitsisso-
Kardlune umiarssuarnik nåkutigdli-
ssutitagssanik ugtortautigssanigdlo
angnerussunik helikopterertalingnik.
umiarssuit tåuko sujugdlersåt uper-
nåmut Kitåne atorneKalisaoK.
ånåussiniarnerne danskit akuer-
ssårneKardlutik amerikamiunit ikior-
neKartaraluarput, Kanigtukutdle ame-
rikamiut tamatumuna tunuarsimårne-
rulersimangmata pissutaugunarpoK a-
merikamiut Europame iliornermigsut
tamatigordluinaK ikiuiniarungnaerne-
rat.
Dannebrog, danskit erfalassuat Ka-
Kortumik såningassortalik augpalug-
tumik tungavilingmik pissusigssaK
nåpertuinardlugo Tunup avangnåne
amuneKartarpoK. nunamik åtartortut
tamåna Amerikap ilåtut nautsorssuti-
gilerérpåt. Kalåtdlit-nunåta angissusi-
anik aperigéine akissaraut: nålagauv-
fivtitut Texasitut agtigingajagtoK å-
måtaordle Tysklandip pingasoriautå-
tut agtigissoK. tugdlusimårdlutik o-
Kaluserissaråt nuna erKigsineKarnig-
ssaK isumagalugo pårssissuvfigissar-
tik.
USA erkender Grønlands
strategiske betydning
— Danmark derimod ikke, skriver tysk blad om den danske
forsvarsindsats i Grønland
Det tyske ugetillæg „Christ und
Welt“, der udgives i Stuttgart, og som
er bilag til en række dagblade i Tysk-
land, bl. a. „Der Nordschleswiger", har
en medarbejder ved sidstnævnte blad,
Ernst G. Engelhard, Åbenrå, og denne
medarbejder har i en artikel „Grøn-
land som forpost i den evige is" be-
skæftiget sig med den danske for-
svarsindsats i Grønland sammenlignet
med den amerikanske.
De forenede Stater har erkendt
Grønlands strategiske betydning,
Danmark derimod ikke, skriver han.
Og det hedder videre:
— I løbet af et år flyder ud af det
danske forsvarsbudget hele 20 mili.
kr. til Grønland. Resultat: Flåden, som
på mærkelig måde dog fungerer re-
lativt tilfredsstillende, mangler penge,
personale, skibe og flyvemaskiner.
Opgaven for denne flåde, der kom-
manderes af kontreadmiral Jørgen
Munter, består i at overvåge farvan-
dene, beskytte højhedsretten, fiskeri-
inspektion, opmålingsarbejder og red-
ningstjeneste. Marinestationen er
Grønnedal på vestkysten.
AMERIKANERNES VÆRK
Grundstenen for flådestøttepunktet
Grønnedal blev ikke lagt af dansker-
ne. Det er amerikanernes værk, idet
de her under den anden verdenskrig
oprettede en hjælpebase. Den blev
ikke helt udbygget, men nu har den
danske stat omsider besluttet at be-
vilge midler til en længe tiltrængt
istandsættelse. Hvor grundig denne
fornyelse bliver, røber beløbet: Højst
2,5 mili. d-mark er bevilget.
Miseren i Grønnedal bliver så me-
nerissagssat mamartut
get mere klar, når man får at vide, at
dette Danmarks militære centrum i
Grønland anløbes af skibe af alle
størrelser, men at ingen flyvemaski-
ner kan lande her. Kun de prøvede
catalina-maskiner kan gå ned på
fjorden og parkere ved et beskedent
slæbested. På dette faste land er in-
gen landingsplads. Af denne grund
består der næppe heller nogen kon-
takt mellem danskerne i Grønnedal
og amerikanerne i Thule.
PEARYLAND
Endnu mere håbløs er situationen
dog i et andet område: Pearyland.
Dette vældige område er overhovedet
uden kontrol. Den berømte danske
slædepatrulje „Sirius“ kommer ikke
til Pearyland, og det er med denne
patruljes nuværende udstyr heller
ikke muligt. „Sirius" består af 10
mand og 60 hunde. Hele året igennem
er mandskabet undervejs på en ca.
6.000 km lang kyststrækning i det
østlige Grønland mellem Scoresby-
sund og nordøstrundingen, og man er
glad, hvis det inden årets udløb lyk-
kes overhovedet at gennemkrydse
dette område. I sommermånederne
får „Sirius" forstærkning gennem den
samlede „Luftgruppe Øst" — en ene-
ste catalina-maskine.
Hvad forsømmelserne i Pearyland
betyder, kan man udregne, når man
ved, at i umiddelbar nærhed af dette
område ligger Svalbard, og her har
Sovjetunionen støttepunkter. Lad os
antage, at Sovjetunionen hemmeligt
ville forberede en aggression og i det-
te øjemed i nattens mørke sendte sin
undervandsbådsflåde ud af Østersøen,
så var Grønlands ukontrollerede
nordøstkyst den ideelle hjælpestation
i Atlanterhavet. Ubemærket kunne
der etableres sovjetiske støttepunkter
i de mægtige fjorde.
INSPEKTION OG
REDNINGSTJENESTE
Men ikke alene i strategisk hense-
ende er der mangler ved den danske
marine. Fra den vestlige del af landet
indtil Umanak er fiskeriinspektion og
redningstjenesten i en slem forfat-
ning. Til disse opgaver er for tiden
afset fire kuttere og to catalina-ma-
skiner — om vinteren kun én maski-
ne. Dertil kommer nogle motorbåde.
Det rammer Grønlands landsråd
hårdt, thi her ophober fiskernes kla-
ger sig. Beskedne forholdsregler er
under udførelse. Marinens overkom-
mando sendte flere moderne kuttere
til Grønland og lader i øjeblikket
bygge større inspektions- og opmå-
lingsskibe med helikoptere. Det før-
ste af disse skibe bliver til foråret
indsat på vestkysten.
Amerikanerne hjælper ganske vist
beredvilligt danskerne med rednings-
operationerne, men har i den sidste
tid vist nogen tilbageholdenhed, der
uden tvivl skal sige: „I kunne da en-
delig selv gøre noget mere". Som i
Europa vil amerikanerne heller ikke
i Grønland alene rage kastanjerne ud
af ilden.
Videre i artiklen omtales de ame-
rikanske militæranlæg i Grønland, og
det hedder:
Dannebrog, det danske flag med det
hvide kors på rød bund, vajer i Nord-
grønland kun af formelle grunde. —
„Fremlejerne" betragter egentlig alle-
rede området som amerikansk jord.
Spørger man dem om Grønlands
størrelse, kan svaret lyde: „Nå, om-
trent så stor som vor stat Texas, og
desuden tre gange så stor som hele
Tyskland". De taler med stolthed om
dette land, i hvilket de står som fre-
dens vogtere.
16