Atuagagdliutit - 13.09.1962, Qupperneq 18

Formuer er betroet gods, som skal
administreres til gavn for folket
— erklærede stålmagnaten og filantropen Andrew Carnegie, der selv delte ud af sin svimlende formue for at dø som en fattig mand
deler midler til programmer med det
formål „at udrydde krig“, The Carne-
gie Corporation i New York, der gi-
ver sig af med uddannelse og under-
visning, og endelig The Carnegie Uni-
ted Kingdom Trust, som driver vel-
gørende virksomhed i Storbritannien
og Irland.
Af sin enorme formue anvendte
Carnegie mindst 200 mili. dollars til
almennyttige formål som arbejderbe-
skyttelse, belønninger for modige
handlinger, kunst og videnskab, men
mest kendt, i hvert fald i Danmark,
er vel nok hans „heltefond“-beløn-
ninger.
Andrew Carnegie, fra hvis danske
fond der nu atter foreligger en række
belønninger for udvist heltemod, var
født i Dunfermline i Skotland i 1835
og vandt berømmelse og rigdom på
sin typisk amerikanske „fra små-
kårsbarn til millionær"-karriere.
Sammen med sine forældre og en
broder udvandrede han til Amerika,
hvor familien håbede at opnå bedre
levevilkår. Hans fader, der havde
haft et lille væveri, var blevet offer
for tidens industrielle revolution og
havde ikke kunnet klare sig i kon-
kurrencen, men var blevet nødt til at
lukke sin virksomhed.
KVIK OG VÅGEN
Familien kom til New York i 1848
og slog sig kort efter ned i Allegheny
i Pennsylvania. Her fik Andrew ar-
bejde på et spinderi, hvor han tjente
20 cents om dagen, men kvik og vå-
gen, som han var, avancerede han
snart til et kontorjob. Senere flyttede
familien til Pittsburgh, hvor han fik
et job som telegrafbud, og under den
amerikanske borgerkrig arbejdede
han som telegrafist for et stort ame-
rikansk jernbaneselskab og blev siden
assistent for selskabets generaldirek-
tør, der gjorde ham til driftsleder.
Sammen med generaldirektøren,
Th. A. Scott, indførte han sovevogne
og lagde dermed grunden til sin rig-
dom, der senere forøgedes ved udbo-
ring af petroleumskilder, bygning af
jernbanebroer m.m. Han var i besid-
delse af et udpræget organisationsta-
lent og foretog kloge kapitalinveste-
ringer i forskellige foretagender, så
han hurtigt nåede til tops og blev en
af industriens stormænd, og særlig er
hans navn knyttet til stålfabrikatio-
nen, der fik et enormt opsving, efter
at han havde købt Homestead Stål-
værk.
I 1865 begyndte han på stålproduk-
tionen — et felt, på hvilket hans for-
retningstalent kom til fuld udfoldelse
— og i slutningen af det 19. århundre-
de var hans interesser samlet i The
Carnegie Steel Company, en af Ame-
rikas største industrikoncerner, der
beskæftigede 25.000 arbejdere og le-
verede samtlige panserplader til den
amerikanske flåde.
VILLE FORDELE SIN FORMUE
Få år senere, i 1901, solgte han sel-
skabet til The United States Steel
Corporation for 250 millioner dollars
og besluttede på det tidspunkt at
trække sig tilbage fra forretningsver-
denen og bruge sine sidste år til at
fordele den formue, som han havde
samlet, og skønt han ønskede at dø
som en fattig mand og til den ende
skænkede millioner af dollars bort,
var der adskillige millioner tilbage til
hans fond efter hans død i 1919.
ALLERVÆRSTE FORM FOR
AFGUDSDYRKELSE
Allerede på et tidligt tidspunkt af
sin karriere havde Carnegie tænkt på
at lade sine penge komme andre til
gode. I december 1868 skrev han: „33
år og 50.000 dollars om året! Tjen ikke
mere end det — gør ingen anstren-
gelser for at forøge formuen, men
brug overskuddet hvert år til velgø-
rende formål. Opgiv forretningerne,
undtagen for andre“, og senere er-
klærede han, at „mennesket må have
noget at tilbede, men sammenhobning
af rigdom er en af de allerværste for-
mer for afgudsdyrkelse, for intet er
mere nedværdigende end tilbedelse af
penge".
I slutningen af det 19. århundre-
de formulerede han sit syn på den
voksende privatformue derhen, at
den tid allerede er på vej, da den
mand dør æreløs, som har haft en
formue at disponere over uden at
Billigt for baserne at købe i Grønland
Leverancer fra Sukkertoppen, Christianshåb og NarssaK
(Søndre Strømfjord AB, Grønland).
Frisk frosset fisk til messerne i
Søndre Strømfjord og Thule flyvebaser
i Grønland er nu blevet indkøbt di-
rekte fra grønlandske fiskere. Det er
første gang, siden USA etablerede
baser på Grønland for 21 år siden, at
der er købt fødevareforsyninger i det-
te spredt befolkede land, som indu-
strielt er under udvikling. Den første
levering var på ca. 11.500 kg frosset
torsk fra den grønlandske fangstplads
ved Sukkertoppen. Af denne første
skibsladning kom 1.300 kg til Søndre
Strømfjord d. 19. juli, og resten send-
tes til Thule. Niels Ankerstad, civil
bestyrer af det amerikanske luftvå-
bens varehus i Søndre Strømfjord, op-
lyser, at det drejer sig om torskefilet-
ter og dåse cocktail rejer. De sidste er
til salg i base-udsalgene. Tidligere
blev alle fiske-produkter fremskaffet
fra USA og sejlet til de amerikanske
baser i Grønland.
I tilgift til den lettere tilgænge-
lighed for de amerikanske baser i
Grønland vil fisk indkøbt i Grøn-
land koste fem cents mindre pun-
det end de indtil nu købte i USA.
Det nye arrangement kom i stand,
da den danske regering, som har en
overenskomst med USA vedrørende
de amerikanske baser i Grønland,
spurgte den amerikanske regering, om
der var mulighed for, at de kunne
købe en del af deres militære føde-
varer i Grønland.
Fiskene vil blive købt fra fabrikker
ved Sukkertoppen, Christianshåb og
NarssaK. De er i den senere tid inspi-
ceret og godkendt som indkøbssteder.
Et GRAM, der
sælger mere ...
GRAM SELVBETJENINGS-
KØLEDISK, type DS 3
(Tredækker) — en elegant,
rummelig disk, der præ-
senterer varerne på en
indbydende måde.
nigdlafSrtifsivik
pisiagssanik nangminex
figorxaivfik,
GRAM, type DS 3
ilislvik initflK plngasunik
Kulerik niomutigssanut pi-
lerinarsautauvdluartoK.
bruge den til velgørende formål.
Og om de formuer, der langt over-
gik ejernes behov, sagde han, at de
var betroet gods, der skulle admi-
nistreres af deres ejere til størst
mulig gavn for folket.
GAV ALDRIG UKRITISK PENGE
VÆK
Hele sit liv beskæftigede Carnegie
sig med dette tema, indtil han havde
udarbejdet sit rigdommens evange-
lium. Kvintessen af hans filosofi var,
at det første åremål af et menneskes
liv skal bruges til at tjene penge, det
sidste til at dele dem ud, men han
gav aldrig ukritisk sine penge væk
eller hjalp enkeltpersoner, medmindre
det kunne hjælpe samfundet eller
hjælpe den enkelte til selvhjælp.
„Der er ingen grund til at prøve at
hjælpe folk, som ikke hjælper sig
selv," erklærede han utvetydigt. „Man
kan ikke skubbe en anden op ad en
stige, hvis han ikke er villig til at
klatre en smule selv. Når man holder
op med at skubbe på, vil han uvæ-
gerligt falde, og så er han værre stil-
let end før".
BAG OPRETTELSEN AF 2.000
BIBLIOTEKER
Carnegie stiftede sin institution i
Washington i 1902 for på bredest
mulig basis at opmuntre til undersø-
gelser, forskning og opdagelser og for
at støtte bestræbelserne for at anven-
de denne viden til menneskets gavn,
og det var ud fra denne tanke, han
begyndte at bygge biblioteksbygnin-
ger. Ethvert engelsktalende samfund
på hele kloden kunne få et offentligt
bibliotek foræret af Carnegie, forud-
sat at det selv ville sikre vedligehol-
delsen med 10 procent af bygningens
pris. Han forlangte, at befolkningen
selv skulle være med til at støtte bib-
lioteket, der skulle bestyres til gavn
for hele samfundet. Hans teorier holdt
stik — på mindre end 20 år blev der
oprettet godt 2000 biblioteker, halv-
delen i Storbritannien og resten i
USA, og det kostede Carnegie 60 mil-
lioner dollars.
Senere gennemførtes mere omfat-
tende programmer indenfor viden-
skab, højere undervisning og på an-
dre felter, der kunne tjene til oplys-
ning og dermed være med til bl. a. at
forhindre krig, og med henblik herpå
oprettedes en del stiftelser, der skulle
forvalte hans store pengemidler, bl. a.
seks amerikanske fonds, en del til-
svarende institutioner i England samt
en række mindre selskaber.
FONDS OG INSTITUTIONER
De vigtigste af disse er The Carne-
gie Institute of Technologi i Pitts-
burgh, der omfatter et kunstmuseum,
et naturhistorisk museum, en koncert-
sal og en fremragende ingeniørskole,
The Carnegie Institution i Washing-
ton for videnskabelig forskning, The
Carnegie Hero Fund Commission, der
belønner ikke-militært heltemod, The
Carnegie Foundation for the Advan-
cement of Teaching, der især virker
som pensionsfond for tidligere colle-
ge-professorer, The Carnegie Endow-
ment for International Peace, der ud-
DET DANSKE FOND
Det danske „Carnegie’s Belønnings-
fond for Heltemod", hvis fundats er
dateret New York 30. december 1911
og stadfæstet af kongen den 24. fe-
bruar 1912, stiller 125.000 dollars til
rådighed for Deres Majestæter Kon-
gen og Dronningen af Danmark. Dets
formål er at tildele belønninger for
heltemodige handlinger, udførte i
fredens gerning af mænd eller kvin-
der, der for at redde menneskeliv på-
drager sig skade på helbred eller
førlighed eller selv omkommer. Selv
om sådan skade ikke pådrages, kan
det dog undtagelsesvis bestemmes, at
belønning af fondet skal ydes, når om-
stændighederne taler særlig derfor.
Belønningerne består dels af pen-
geunderstøttelser, dels af en medalje.
I. O.
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
spis SOLGRYN og bliv stærk
nerissagssat lnQssutlgssatut nalencutOsagunlk peridngnartQsagu-
nlgdlo inOssutigssartaKartariasarput mårKanut lnersimassanutdlo
nalerKUtunik, talmåltumlk SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKOrtortåta lnQssutlg-
ssartarpagssuinik kalklmlgdlo klsalo akugalugltaoK Jern, fosfor
åma B-vltaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og Indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN Indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vltamlner.
pårtap tunuane dssiliartauvdlutik Iput titartagkat plsanganartut
nangeudtårtut Kiortagagssat, lndidnerlt, såkutfLt nutåmigdlo nu-
nagssarsiortut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
19