Atuagagdliutit - 13.09.1962, Qupperneq 24

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
Wilma Rudolph takussåvoK alutor-
nartoK, sivnerale pakatsinarpoK
Københavnime amerikamiut takutitsineråne issigingnårtut
5000-t tipaitsutcKissut, nauk alutornartorsiagssaKarpatdlåungi-
kaluartoK — tatdlimariardlune onatårissaraluardlune John
Thomasip 2,05 meter angusinåungila
Wilma Rudolph en oplevelse,
men resten en skuffelse
5000 begejstrede tilskuere til amerikanerstævnet i København, skønt der
ikke var meget at klappe af — Trods fem forsøg kunne John Thomas
ikke klare 2,05 meter
Aldrig har man oplevet et så tak-
nemmeligt atletikpublikum som de
5000 tilskuere, der havde indtaget
Østerbros Stadion for at se verdens
hurtigste pige, den yndige og charme-
rende, men ikke så lidt krukkede Wil-
ma Rudolph. Folk klappede simpelt-
hen af alt, skønt der i virkeligheden
ikke var ret meget at klappe af. I at-
letik er det trods alt resultaterne, der
tæller — og de var i høj grad på det
jævne.
Ærlig talt vi føler ingen trang til at
råbe hurra, når den tidligere verdens-
rekordindehaver i højdespring kun
kan vinde med et spring på 2,00 me-
ter — to centimeter under Ole Papsøes
danske rekord. John Thomas klovnede
for de taknemmelige tilskuere ved at
tage hele fem forsøg på 2,05 meter,
men hver gang rev han ned, så den
olympiske mester i længdespring
Ralph Boston til sidst gav ham sit tøj
for at få ham til at holde op.
I øvrigt var Ralph Boston ikke den
rette til at gøre nar af John Thomas,
for han præsterede „kun“ 7,44 meter
i længdespring. Det er jo barnemad
for en mand, der normalt er ude på
omkring 8 meter, og hvis verdensre-
kord er på 8,28 meter!
Men sikken en teknik og spring-
kraft han var i besiddelse af. Her var
der sandelig noget at lære for vore
egne, der endnu ikke er blot i nærhe-
den af Willy Rasmussens ældgamle
danske rekord på 7,30.
DE ANDRE STOD STILLE
Men dejlige Wilma Rudolph var en
oplevelse og hele stævnet værd, og vi
må bedrøve de andre deltagere med,
at de forekom at stå stille, da sorte
Wilma som en gazelle spurtede forbi
dem og i ensom majestæt sprængte
målsnoren i tiden 11,6 sek. Ganske
vist et godt stykke fra hendes fanta-
stiske verdensrekord på 11,2, men en
ganske udmærket tid i betragtning af,
at vinden var imod.
I det afsluttende stafetløb måtte
Wilma imidlertid se sig henvist til
sidstepladsen — og det har hun vist
aldrig oplevet før. Der skete det, at en
af de danske piger på holdet var uhel-
dig at tabe stafetten, så Wilma på sid-
ste tur startede 80 meter efter sine
konkurrenter. Ikke desto mindre ind-
hentede hun omtrent det halve af for-
springet.
Længdespringeren Ralph Boston
var også med i 200 m hæk, som han
vandt i tiden 25,4. Han var så overle-
gen, at han næsten stoppede opløbet
og gik over mål med snoren i hæn-
derne. På trediepladsen var Jens Erik
Nielsen fra „Ben Hur“ lige ved den
danske rekord, idet han løb på 25,7.
Torben Johannesens danske rekord er
på 25,6, men distancen løbes faktisk
aldrig herhjemme.
Kuglestød vandtes af Aksel Thors-
ager med 17,10, men det kommer han
ikke langt med i Beograd til europa-
mesterskaberne.
Det var helt igennem Wilmas aften.
aitsåt taima timerssomerme issi-
gingnårtunik tipaitsugtigissunik na-
magtuineicarpoK, Østerbrop timerssor-
tarfiane 5000-nik katerssusimassunik,
silarssuarme niviarsissat OKilanersså-
nik. pinersumik ajutiginartumigdlo
pingåkujungåtsiaKissumigdle Wilma
Rudophimik takuniaissunik. inuit su-
nånguaK tamåt erssåitåtarpåt, nauk
erssåitåtagssaKarpatdlåungikaluaK.
ilumortumik OKåsaguvta hurrårtor-
nigssamut misigissuseKångivigpugut,
Kumut pigsingnerme silarssuarme pig-
singnertunerpaussoK ajugausinaugpat
2,00 meterinarnik pigsitdlune Ole
Papsøep Kavdlunåp rekordia 2 cente-
meterinik inordlugo. John Thomasip
issigingnårtut tipaitsutut Kuiasårfigl-
narpai tatdlimariardlune 2,05 meter
pigseriartaraluardlugo, olympiaicar-
nermilo sujumut pigsingnerme me-
steriussup Ralph Bostonip kisa nag-
gatågut atissane tuniupai taimaititi-
niardlugo.
Ralph Bostonile John Thomasimut
mitatitdliniartugssåungilaK erKortoK,
Har lært seks sprog ved
at springe højdespring
At stå op og interview John Tho-
mas er som at stå lige under rådhu-
set og prøve at se, hvad klokken er
oppe i tårnet. Man får hold i nakken.
Men man får belønning på anden
vis. John Thomas er en sympatisk
fyr. Intet at sige til, at den ameri-
kanske ambassadør i Danmark præ-
senterede ham blandt 6 atletik-am-
bassadører — de seks, der var stjer-
nerne ved det store atletikstævne på
Østerbro stadion.
Thomas er nemlig ikke ganske for-
tabt i sport. Selv om hans værste kon-
kurrenter i verden studerer højde-
spring som videnskab og ikke laver
meget andet, tager Thomas det roligt.
— Jeg har ikke rigtig tid. Jeg har
stadig et semester tilbage af mit stu-
dium. Jeg læser til gymnastiklærer, og
det giver mig rigeligt at se til.
EN MISFORSTÅELSE
Det er en misforståelse at tro, at
fordi man er god til sport, kan man
spadsere lige igennem et universitets-
studium i USA. Det gælder i hvert
fald ikke for mig. Jeg kan eventuelt
få lov til at vente med en opgave til
næste uge, hvis jeg i en weekend skal
deltage i vigtige atletikbegivenheder,
men derudover har jeg ingen fordele.
Det gælder også økonomien. Jeg
havde tre jobs på én gang i begyn-
delsen af min sommerferie for at tje-
ne lommepenge til denne Europatur.
Jeg ejer halvdelen af en sommerferie-
lejr, desuden har jeg solgt grammo-
fonplader og hjulpet til i en køb-
mandsforretning.
Men jeg tager gerne besværet for
at komme ud at rejse. Jeg tror, jeg
lærer mere på disse ture end ved at
sidde og kigge i bøgerne.
Tag sprog f. eks. I skolen lærte jeg
ét sprog, eller fik i hvert fald under-
visning i det. Men jeg fik det ikke
lært. Nu taler jeg syv nogenlunde. De
seks ud over amerikansk har jeg lært
gennem atletikrejserne. Jeg er bedst
til japansk, fordi jeg har haft et langt
ophold der, men jeg kan også noget
russisk, fransk, tysk, spansk og noget
mere hebræisk. I alt fald nok til, at
jeg kan klare mig.
BETAGET AF JAPAN
Japan er jeg meget betaget af, må-
ske fordi det var det første fremmede
land, jeg besøgte. Men også Israel er
jeg begejstret for. Livsformen i de to
lande er så forskellig fra vor. De ind-
tryk, jeg får ved at rejse, regner jeg
for noget af det værdifuldeste ved
sporten. Derfor vil jeg også blive ved,
så længe jeg kan.
Dertil kommer så selve sporten. Den
stadige kamp i konkurrencer, hvor jeg
altid har to modstandere: mig selv og
overliggeren.
Jeg har aldrig nogen anelse om,
hvordan det vil gå før et stævne.
Engang imellem bliver man pludse-
lig så træt, når man skal være to dage
hvert sted og derefter videre. Man kan
blive så træt, at man er ligeglad med
alt andet og bare ønsker at være al-
ene og få ro.
tåssame 7,44 „meterinaK" sujumut
pigsingnerme angugamiuk. angumu-
me 8 meterit entåne pigsigtartumut
sungilaK kisalo 8,28 meternik rekordi-
lingmut!
periauserigssusiale nukigssuilo. tå-
ssame Kavdlunånut iliniarfigssauvoK,
sulilunit Willy Rasmussenip Kangar-
ssuardle rekorderissånik 7,30 meteri-
mik angusserKajarsimångitsunut.
ilai uningåput
Wilma Rudolphikulugdlune alutor-
nardluinarpoK, peicataussutdlo avdlat
aliasutigssitariaKarpagut uningassutut
imata, Wilmap tårtup OKininguatut
sukatigalune sanerKumatik kiseridnå-
milo agdlunaussaK kigtorardlugo 11,6
sekunderdlune. silarssuarmime re-
kordine 11,2 Kångingåtsiaraluarpå, a-
norile agssorå erKarsautigigåne ajori-
ssagssåungitdluinarpoK.
naggatårutaussumik stafetløbeicar-
nerme Wilma kingugdlerpaussaria-
Kardlune misigå — tamånalo sujorna-
tigut misigisimångisåinarpå. tamåna
pisimavoK Kavdlunåt niviarsissat ilå-
ta Kissuk tigumiane katangmago, tai-
mailivdlune Wilma ilaminit 80 mete-
rinik kinguarérdlune autdlartariaKar-
dlune. taimåikaluardlime angujartu-
lertoraluarpai.
sujumut pigsigtartoK Ralph Boston
pigsitagssalerdlugo 200 meterinut ar-
pangnerme peKatauvoK ajugauvdluni-
lo 25,4. saperssautigingingåramiungme
aputilernerme uningajagdluinarpoK a-
Haraldmguåkuluk
Bolognap sujukaK Kiterdlerssuanut
Kavdlunåmut Harald Nielsenimut Flo-
rentiname sungiusardlune arssaKati-
gingneK nuånitsorsiorfiuvoK. Bolog-
nap tyskeicutå Helmut Haller suju-
kardlo såmerdleK Pascutti tamaviår-
dluaraluartut Florentinap Bolognap
sungiusarnerme ajugaussarnerpagssue
2—1-mik unigtipai. Harald Nielsen,
tupingnåinangajagtumik ajukajugtOK
— divisionime arssartarnerne mar-
dlungne 8-nik ajusimassoK, soraerfig-
ssaK minutinik Kulinik sujorKutdlugo
arssarfingmit Kimagutari-'iKarpoK tu-
siagdlune KUgtorKamigut ^åmerdlikut
nukingmik kigtorartorsimavdlune.
pisimassoK miserratigssåungitsumik
Bolognamut Haraldimutdlo nuånitsoK,
ajugauniuteKåtårfigssaK sapåtip aku-
nerinik mardlungnik sujorKutdlugo
pingmat.
pikorissuserssuarmigut ajukaju-
ssutsimigutdlo Bolognap sungiusarne-
rane Harald Nielsen takutitsissarner-
migut uvdlune måkunane italiamiut
sujuarsimassuine taortigssaKångilaK.
Held til forskel 1
W.

Der er sket uendelig meget i de sid-
ste 14 dage ved verdensmesterskaber-
ne i cykelløb i Italien, at der kan
være grund til et kort tilbageblik. På
et dansk verdensmesterskab og tre
sølvmedaljer.
Ufatteligt er det næsten. Superlati-
verne kan spares, men hvad siger den
nøgterne vurdering.
Sammenlagt er Danmarks indsats
helt i toppen. Måske det bedste, vi no-
gen sinde har præsteret, når man ta-
ger danske amatørers konkurrence-
forhold i betragtning i moderne tider.
Chancen har vi jo haft mange gange,
og hvorfor skulle vi ikke kunne få en
sølvmedalje? Sådan har vi sagt år ef-
ter år uden at få noget ud af det, og
så får vi pludselig fire medaljer. Det
må tåle for sig selv.
Men hvorfor? Der var kort og godt
heldet til forskel — og vi havde hel-
det med os hver gang. Mange gange
er danske ryttere i VM blevet slået
med få millimeter eller meter. I år
var konkurrencen lige så hård, men
det var danskerne, der var først. Et
tiendedel sekund blev flere gange af-
gørende på banen i Milano — man
<J LiVV'.liViÉiå i
kan kalde det held, selv om det egent-
lig også er prikken over i’et, der er
sat af koncentrerede ryttere med go-
de ledere og gode og dygtige trænere.
Alt har i år været nøje gennemtænkt
— og det gav succes.
Men hvad er da det bedste resultat?
Kaj E. Jensens verdensmesterskab,
naturligvis. Om bare 14 dage er der
nemlig ingen, der spørger om, hvor-
dan den og den kørte. Nej — allerede
da er det resultatet på papiret, der
tæller og intet andet.
Og hvordan ellers? Hvor er det
svært for ikke at sige umuligt at skel-
ne mellem de tre sølvmedaljers værdi.
For begge holds vedkommende er
det flot, at ikke særligt samarbejdede
folk kan klare sig mod store nationers
ryttere, der har specialtrænet i må-
nedsvis, og Ole Ritters andenplads, ja,
den er mindst lige så flot. En ung
rytter, der tør vente med at træde
igennem til det helt rigtige tidspunkt
og som forstår at lade temperamentet
afløse koldblodigheden. Jeg skal ikke
dømme, men siger blot: sølv er sølv
— og det er mere end flot — ikke
mindst, når det er danske amatører,
der kommer hjem med det.
uvdlune kingugdlerne 14-ine Italia-
me cykelinik ajugauniunerme pisima-
ssoKarsimangårame, kingumut Kivia-
lårnigssamut pissutigssaKarpoK. Kav-
dlunåt silarssuarme atautsimik pissar-
taKalersimåput pingasunigdlo sølv-
medalj inagdlutik.
påsinerdlunit ajornangajagpoK. tu-
sarnersårinerit miningneKarsinåuput,
Kanordle erKortumik piginåussusiline-
rit oicarpat:
atautsimut katitdlugo Danmarkip
takutitsinera KulånitdluinarpoK. ima-
Kame aitsåt taima pitsautigissumik ta-
kutitaKardluta, tåssa Kavdlunåt timer-
ssortartuisa amatørit uvdlune nutau-
ssune ingiarniunikut pissuserissait er-
Karsautigalugit. KavsériaKalutame tai-
mailiornigssamut pisinautitauvfigssa-
KartineKartarsimavugut, taimåitumig-
dlo sok medaljenagsinåusångilagut?
ukiorpagssuarne taima oirartuartarsi-
mavugut pigssarsissutigingivigdlugo,
tauvalo tåsséngåinaK medaljénagpu-
gut sisamanik. angnertunerussumik o-
KauseKarfigissariaKangilaK.
sorme? naitsumingme OKautigalugo
iluagtitsineKartarsimavoic tamatuma-
ne. KavsériaKalunime silarssuarme
mesteringorniunerme Kavdlunåt u-
nangmissue millimeterimininguanik
meteriminmguanigdlunit inorssarti-
taussarsimåput. ukioK-måna ajugau-
niuneK såkortusimaKaoK, tåssalo Kav-
dlunåt aitsåt taima mångertigalutik.
Milanome ajugaunerme sekuntip Kuli-
ngordlune avgornera atauseK ajugau-
titsissuvoK — iluagtitsinermik taine-
KarsinauvoK, nauk tåssaugaluartoK
puvfingmingnilo agdlunaussaK tigu-
mivdlugo Kulåtagssane Kulautdlugo.
normo tredjeuvoK Jens Erik Nielsen
Ben Hurimit, Kavdlunåt rekordertår-
tingajagdluinardlugit, tåssame 25,7
sekunderame. Torben Johannesenip
rekorderå 25,6, ungasigssuserdle tåuna
Kavdlunåt-nunåne arpangneKångisåi-
narsimavoK.
kuglestødemik Akse Thorsager aju-
gauvoK 17,10-térdlune, Beogradimile
europame mesterigssarsiunerme angu-
ssaKautigingårnaviångilå.
unungme tåuna Wilma pissartaviu-
VOK.
sujugdlermérdlune
Fyn silarssuarmut
mesterexalerpoK
inusugtup Kaj E. Jensenip, Oden-
semiup, tupingnåinangajagtumik
takutitaKarnera, sapåtip akunere
ardlaKångitsunguit matuma sujor-
nagut cykelerlarnerme ilisarisi-
maneKarsimanane
tupingnardluinartoK pisimavoK! 20-
nik ukiulik Kaj E. Jensen, Odensi-
mioK, matuma sujornagut sapåtip a-
kunere pingasut-sisamat Kavdlunåt
timerssortartuisa akornåne ilisarisi-
maneKångitdluinartoK Milanome 4
km-mut sukaniunerme silarssuarme
mesteringorpoK. finalime belgiamioK
sukasoK Hermann van 100 sukaniupå
Vigorellivdlo sukaniutarfiane Milano-
me ukiorpagssuångulersut aitsåt tai-
ma pisanganartorsiortitsivdlune aju-
gauvfigalugo.
ardlaleriardlutik kaujatdlagtarner-
mingne tåuko mardluk éssigiginanga-
jagput, tåssalumiuna kilometerime ki-
ngugdlerpiame Kaj E. Jensen sujuar-
toK silarssuarmut mesteringutigissa-
minik.
avdlauvdlumartumigdle
ilungersortut pitsaussunik sujuler-
ssorteKartut pikorigsunik sungiusai-
ssoKartut erssersitsivdluarnerigåt. u-
kioK-måna sutdlunit erKarsautiger-
Kigsågåuput — iluagtitsivdluarner-
migdlo kinguneKarput.
sunalime angussauva pitsaunerpåK?
Kaj E. Jensenip silarssuarme mesteri-
ngornera soruname. uvdlume 14-it
Kångiutinarpata KanoK ingerdlasima-
neK aperKutigineKarnaviångilaK. nå-
me, tåssame angussat påpiaramilerér-
simåsåput kisimigdlo nautsorssutau-
lerdlutik avdlat pinatik.
Puskas Støvlen
den ideelle fodboldstøvle
„Super" m. gummi og læder-
sål .................. 69,50
„Spain" m. gummisål
(sko) ................ 56,00
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretning i fodbold.
ALT TIL AL SPORT
Puskas-kamigpait
arssautigssarKigsut
„Super" kuminik amernigdlo
alulik ............. 69,50
„Spain" kuminik amernigdlo
alulik skut......... 56,00
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sutdlunit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssane pineKarsinéuput.
sporlimul tungassut sQldIBnfl
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
når De dyrker atletik
BRUG ENBRITG00DS STARTKLODS
— den har kokusmåtte, er reguler-
bar i 4 højder og sammenklappelig.
Let at transportere.
— timerssusagångavit ...
arpalerdlune tukerfit BRITGOODS atugkit
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
25