Atuagagdliutit - 14.03.1963, Side 10

f---------—
Fra
LÆSERNE
,----------
Et ganske pudsigt sammentræf?
I A/G nr. 4 (14. februar 1963) un-
derstregede provst Svend Erik Ras-
mussen det glædelige i, at den nye
menighedsrepræsentations anordning
får sin første virkning nu til sommer,
og han udtrykte sit ønske og sit håb
om, at den vil fremme menighedens
aktive deltagelse i det kirkelige ar-
bejde. Da denne ordning indebærer
muligheden for en forstærkning af de
kristne værdier i et samfund truet af
materialistisk indgreb, kan jeg kun
ønske provsten og de evangelisk-lu-
therske menigheder held og lykke
med den. En sådan aktiv deltagelse af
menigheden i det kirkelige arbejde er
netop, som provsten fremhæver det,
en del af den lutherske arv — ja, en
del af den kristne arv i almindelighed.
Dog kan jeg ikke finde noget „gan-
ske pudsigt", som provsten skriver, i
det „sammentræf", at indførelsen af
menighedsrepræsentationen finder
sted i det samme år, hvor et katolsk
kapel (lille kirke) tages i brug i Godt-
håb. (Det er for resten heller ikke
sikkert, at en egentlig indvielse finder
sted i år). Set i hele artiklens sam-
menhæng har jeg nemlig fået det ind-
tryk fra bemærkningerne om den ka-
tolske kirke, at katolske menigheder
i modsætning til folkekirkens skulle
være henvist til en ganske passiv og
mere eller mindre undertrykt stil-
ling. Forhåbentlig tager jeg fejl, da
en sådan påstand er svær at forsone
med det meget livlige katolske me-
nighedsliv i Danmark — for ikke at
tale om det endnu stærkere „lægapo-
stolat" i andre lande.
Det er ligeledes vanskeligt at for-
sone provstens bemærkninger med
den katolske opfattelse, at menighe-
den er kirken, og at gejstligheden er
den del af menigheden, som helliger
sig den øvrige menigheds tjeneste —
fra paven, hvis mest hædersfulde ti-
tel er „Guds tjeneres tjener", ned til
den sidste præst. Det er dog rigtigt,
når provsten skriver, at præsteviel-
sen i den katolske kirke er et sakra-
mente, men ægteskabet er det også.
Og det, at biskoppen og de præster,
som repræsenterer dem og deltager i
deres opgave, beklæder et „helligt
embede", er også rigtigt. Men hvorfor
skulle det være mærkeligt, at det em-
bede kaldes for helligt, hvis opgave er
at forkynde Guds ord og udrette guds-
tjeneste? For resten kaldes lægfolket
også for helligt — i kraft af dåben,
hvorved det får del i Kristi præste-
dom. Provsten må være klar over, at
den lutherske arv ikke har noget mo-
nopol på „det almindelige præste-
dømme".
Så kommer den simpelt hen forker-
te påstand om, at præstevielsen i den
katolske kirke er „det vigtigste af alle
sakramenter, det, hvorpå alle de an-
dre hviler." Tværtimod er det den fa-
ste katolske lære fra kirkefædrenes
gennem middelalderens store teologer
og helt ned til vor tid, at dåben er det
vigtigste sakramente, hvorpå alle de
andre hviler, og at nadveren er midt-
punktet for alle de øvrige sakramen-
ter, hvortil de er henordnede.
Mon ikke lægfolkets aktive delta-
gelse i folkekirkens liv kunne frem-
hæves tilstrækkeligt ud fra den lu-
therske arv uden at tage en temmelig
uvedkommende og falsk skildring af
den katolske kirke i den gode sags
tjeneste? Hvis man alligevel mener,
at det kan være gavnligt at sætte lu-
therske og katolske opfattelser af kir-
Vask hvad De vil.,.
... Ferm skal der til!
De kan tro, den er FERM!
Type M, kr. 975,00. Ekstra for el.opv. kr. 170,00.
FERM type M har kar og overplade af rust-
frit stål, termometer, relæ for motor og var-
melegeme og indstilling for varme eller va-
ske, vaske/varme samtidigt samt l/t varme. —
Kapacitet 3 kg.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestol-
systemet, der giver en skånsom og effektiv
vask. Man kan også vaske uldtøj, strygefri
stoffer og terylene i en FERM vaskemaskine.
FERM Type M errorsivigtaKarpoK sisangmigdlo mångertorniuitsumik
KagdliuteKardlune, kiåssutsimut ugtuteicardlune, motorimut autdlartitsi-
ssuteKardlune unigtitsissuteKardlunilo, kiagsautitaKardlune, kissarnermut
errorsinermutdlunit iluarsissutigssaKardlune, kiagsaivdlune errorsivdlu-
nilo atautsikut ama agfarmik kissarnilinigssamut. — imarisinaussai 3 kg.
errorsissutit FERM tamarmik uteKåtårtumik errortanut tagiussiveicar-
put Kajagssuartumik ajungivigsumigdlo errorsissunik. åma errorneicarsi-
nåuput merKuluagdlit, ånoråmemit manigsartariaKångitsut terylenetdlo
FERMip maskinåne errorsissume.
aitsåme FERM eKingnaitsoid
Type M, kr. 975,00. elektr. kiagsagangpat ingmikut akiliutigssaK kr. 170,00.
Type HVA er med el.
vridemaskine, el. op-
varmning og indbygget
automatik.
Kapaiitet 3 kg.
Pris kr. 1580,00.
Type HVA elektr. siv-
gulssuteKarpoK, elektr.
klagsagauvdlune ilumi-
gutdlo nangminerssor-
tumik atortoKardlune.
Imarisinaussai 3 kg.
akia kr. 1580,00.
Type B 3.
Kapacitet 1,5 kg. Kan
leveres såvel med gas
som med el.
opvarmning.
Pris fra kr. 725,00.
Type b 3. imarisinaussai
1,5 kg. pineKarsinauvoK
Gas-imik ImalQnit
elektr.
klagsagauvdlune.
akia kr. 725,00-mit.
CENTRI-FERM Type D.
Gør Deres tø) strygetørt
på kort tid.
Kapacitet 3 kg.
Pris kr. 695,00.
CENTRI-FERM Type D.
errortat sivikitsuinaK a-
tordlugo manigsariél-
nångortitarpai.
imarisinaussai 3 kg.
akia kr. 695,00.
BROCHURER SENDES GERNE
akit agdlagarfåt nagsiukusoKårput!
Akiieselskabef FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
ken i modsætning til hinanden, så må
man gøre sig den ulejlighed at er-
hverve sig nøjagtige kundskaber der-
om.
Michael Wolfe,
Godthåb
Ad ovenstående: Det er jo altid
morsomt at konstatere, at folk reage-
rer på det, man sådan siger og skri-
ver; men da der synes at være en fa-
re for, at læserbrev-spalterne i A/G
udvikler sig til at blive et rent teolo-
gisk forum (kan vi snart vente et nyt
vidnesbyrd fra missionær Mogens
Voss med „venlig hilsen"?), har jeg
foretrukket at lade de bemærkninger,
redaktionen har bedt mig knytte til
Michael Wolfes indlæg, aftrykke på
den kirkeside, hvor jeg kan brede
mig med lidt bedre samvittighed. Man
bedes altså blade om!
Svend Erik Rasmussen.
Jeg spørger
Mens jeg var i Danmark i sommer,
var jeg med til en barnedåb. Det var
en oplevelse, som jeg siden har tænkt
meget på. Da jeg trådte frem med
barnet, var jeg ikke alene, idet alle
fadderne var med mig hele tiden. Jeg
har siden tænkt mig at spørge prov-
sten, når jeg kommer tilbage til
Grønland om, hvorfor vi ikke bruger
denne smukke skik i Grønland. De
mennesker, som i en dansk barnedåb
er udpeget som faddere, har ansvaret
for barnets opdragelse i den kristne
tro, hvis barnets egne forældre er dø-
de. I vort land findes mange forældre-
løse børn, som kun kan klare dagen
og vejen ved offentlig hjælp, ligesom
de ikke kan skaffe pleje på anden vis
end ved at henvise til offentlige in-
stitutioner.
Jeg håber, at provsten venligst vil
give svar på dette spørgsmål.
Fru Johanne Jørgensen, Færingehavn
SVAR:
Jeg føler det selv som en mangel
ved vore dåbshandlinger i den grøn-
landske kirke, at ordningen med fad-
dere i det store og hele ikke anven-
des. Jeg er helt enig med fru Johan-
ne Jørgensen i, at skikken er smuk
og også kan få betydning for et barns
kristne opdragelse, hvis fadderne vir-
kelig „i påkommende tilfælde" (altså
hvis forældrene dør, før barnet har
nået 14—15 års alderen) vedkender
sig deres forpligtelse og ansvar.
Vi sidder i øjeblikket og arbejder
med en revision af ritualet for den
grønlandske kirke, bl. a. også dåbsri-
tualet, Vi håber på, at vi kan få ar-
bejdet afsluttet og autoriseret kort ef-
ter næste præstekonvent (1964). —
Spørgsmålet om pligt til at anmelde
faddere (i Danmark er det en pligt!)
vil da blive taget op til behandling,
og i hvert fald anbefalet af mig.
Men jeg vil gerne gøre opmærksom
på, at enhver grønlandsk eller dansk
familie heroppe udmærket allerede
nu kan gøre brug af ordningen med
faddere.
S. E. Rasmussen.
En appel til
De fleste er nok ikke klar over, at
det er meget svært at finde anbrin-
gelsessteder for de dømte. På grund af
sparekniven blev udbygningen af for-
varingshjemmet i K’orKut udsat, og
dette skaffede politiet i Grønland ikke
så lidt hovedbrud. Politiet i Grønland
fungerer nemlig også som en slags’
fængselsnævn.
Det er måske ikke den rigtige frem-
gangsmåde, når jeg nu vil rette en
appel om støtte til befolkningen uden
om myndighederne. Men vi kan ikke
længere tolerere tilstandene, som de
er i dag. Manglende anbringelsesste-
der for de dømte er årsag til, at vi i
dag må have farlige forbrydere gåen-
de blandt os. Vi kan nævne nogle
eksempler:
En mand blev dømt til forvisning,
og han blev anbragt hos en værge i en
anden by. Men vedkommende har be-
gået så mange lovovertrædelser, at
værgen ikke turde have ham mere.
Han kom tilbage til sin by og fortsæt-
ter sit tidligere liv. Man kan ikke gøre
noget for ham. Man kan ikke anbringe
ham nogen steder.
En mand har i beruselse begået
vold mod en ældre kvinde med det
resultat, at kvinden måtte tilbringe
mere end en uge på sygehuset. Man-
den er en farlig knivstikker, der har
en række voldsforbrydelser på sam-
vittigheden. Men han må gå frit
blandt andre borgere. Der findes in-
gen steder, hvor man kan anbringe
ham.
En voldtægtsforbryder, der har for-
brudt sig mod mindreårige, måtte
idømmes en bøde. Mere kan politiet
ikke gøre.
Disse eksempler viser, hvor store
vanskeligheder politiet har at arbejde
med. Hvorfor har man en kriminal-
lov, hvis krav man ikke kan honore-
re? Hvorfor har man politi og dom-
mere, når de ikke har mulighed for
at håndhæve deres myndighed?
Enden på det bliver, at man bare
ler af politiet og dommerne.
En politimands arbejde består ikke
bare i at fungere som anklager eller
holde øje med folk, der er anbragt i
detentionen. Man kan af de nævnte
eksempler se, at der er lagt så meget
beslag på politiets arbejde, at politiet
ikke har tid til at tage sig af sin for-
nemste opgave: at hjælpe folk. De
fleste tror i dag, at politiets hoved-
opgave er at tage sig af berusede folk.
Nu må befolkningen træde til og
hjælpe politiet med at finde anbrin-
gelsessteder for de dømte. Det går
ikke længere at have farlige forbry-
dere gående frit omkring.
Formanden for Grønlands
politiforening
Holger L. Poulsen, Holsteinsborg.
Sprogvanskeligheder mellem
danske og grønlandske fiskere
Grønlandske fiskere må interessere
sig mere for det danske sprog, særlig
unge grønlandske fiskere, der har
planer om at tage en tur til Danmark
for at se, hvordan fiskeriet drives an-
dre steder, hvordan andre landes fi-
skere behandler deres fangst, og hvil-
ke fiskeredskaber, der benyttes uden-
for Grønland. Mange og nye fiskered-
skaber dukker op hele tiden. Instruk-
tionerne for de fleste af dem er på
dansk, og når man som grønlænder
ser dem, kan man ikke lade være
med at tænke: — Bare man kunne
forstå sproget!
Vi kan tage et eksempel: Små
brandslukningsapparater, der findes
om bord på fiskerkuttere. Vi kan be-
nytte et sådant apparat, hvis der er
sket en selvantændelse af et stykke
olieholdigt twist, der er blevet kastet
hen i et dårligt ventileret maskinrum.
Er man ikke klar over, at apparatet
indeholder tetraklorkulstof, udsætter
man sig selv for livsfare, når man
forsøger at undersøge om ens sluk-
ningsarbejde har båret frugt. Sådan
kan det let gå for én, der ikke forstår
det danske sprog. Kan man dansk,
kan man læse sig til, at det er livs-
farligt at indånde dampene fra
brandslukningsapparatet. Måske hav-
de man valgt at benytte et andet
slukningsapparat, eller også var man
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat korérirat saviminernit nuio-
ragkat. tungmencat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
flygtet op på dækket, lige efter at
have tømt apparatet med tetraklor-
kulstof.
Lad mig nævne et andet eksempel
på en misforståelse, jeg har oplevet.
En dag blev jeg opsøgt af en grøn-
landsk fisker, der var blevet sat i
land af sin skipper. Han fortalte, at
skipperen havde sagt, da han mødte
om morgenen, at han ikke skulle kom-
me igen. Da han ikke reagerede, blev
han skældt ud og nærmest smidt i
land. Da jeg kendte vedkommende
skipper udmærket, gik jeg op til ham
og spurgte, hvilke motiver han havde
haft til at fyre min landsmand. Han
tænkte sig lidt om og svarede: „En
mand, der ikke kan lave det arbejde,
han er sat til, bryder jeg mig ikke
om at have om bord." Jeg blev me-
get forbavset over hans svar, for jeg
vidste, at min landsmand er meget
omhyggelig med ting, han har med at
gøre. Derfor tillod jeg mig at spørge
hans skipper om, hvad det var for et
arbejde, min kollega ikke duede til.
Han svarede: „Jeg havde sagt til ham
flere gange, at han skulle gøre rent
nede i lukafet. Han svarede ja hver-
gang, men han har ikke gjort rent
endnu. Så blev jeg træt af ham og
smed ham i land."
Jeg spurgte skipperen, om han ikke
ville prøve min kollega én gang til.
Jeg tilbød at være mellemmand og
sagde, at jeg ville forsøge at snakke
med min landsmand for at forklare,
hvad det var, han skulle have lavet.
Under samtalen med skipperen fik
jeg mistanke om, at han blot havde
svaret ja, selv om han ikke forstod,
hvad han blev sat til. Skipperen ind-
vilgede i mit forslag. En uge efter
kom jeg om bord på den samme kut-
ter og spurgte skipperen om, hvordan
det var gået. Han undskyldte, at han
havde begået en fejltagelse. Han
havde troet, at den grønlandske fisker
forstod alt, hvad der blev sagt til ham
på dansk.
Jeg har mange gange ærgret mig
over, at jeg ikke lærte mere dansk i
børneskolen. Nu har jeg opdaget, hvor
svært det er at omgås folk, der har
et andet sprog. Det er så godt som
umuligt at skabe kontakter. Og går
man helt alene i et fremmed land, op-
står der meget kraftige hjemlængsler.
Jeg har også opdaget, at man just
ikke behøver at være student for at
lære dansk eller et andet sprog —
særlig det daglige sprog.
Til slut vil jeg opfordre de unge
grønlændere til at lære det danske
sprog. Misforståelser på grund af
sprogvanskeligheder kan blive meget
alvorlige for én selv.
Skipperelev Lars Lindenhann
Tornby St. — Hjørring.
- Ja, man taler om GOLF • den store kvalitetscerut til 42 ere. Det beteler sig at kåbe GOLF • den mest solgte cerut
Bondehus,
34 km fra København, fuldt
møbleret, 2 stuer, soveværelse,
kammer, køkken, 1 td. land,
have, kosangas, radio, fjernsyn,
telefon, til leje sommerhalvåret.
J. Holten Møller, Godthåb.
10