Atuagagdliutit - 14.03.1963, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement .............. kr. 25,00 mngme siner(ssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naniteriviane
pissartagaicarneK uk........ kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Nye eller brugte kuttere?
pisorKat nutåt diunit?
J. På Fiskerirådets årsmøde i Aar-
J^Us i januar udtalte fiskeriminister A.
c- Normann bl. a., at Grønlandsmini-
ster Mikael Gam og han selv havde
naft en række forhandlinger og var
blevet enige om at foreslå Fiskeri-
bankens udlånsvirksomhed udvidet til
Grønland. Udlånets maksimumsstør-
relse har de foreløbig fastsat til 15
mi11- kr. Ministeren oplyste, at forsla-
§et fremkom sidste sommer fra rege-
ringens Grønlandsudvalg. Grunden
> at der etableres en særlig afde-
. § for Grønland i Fiskeribanken, er
ifølge fiskeriministeren, at eventuelle
tab på grønlandske arrangementer
ikke på nogen måde vil komme til at
skade låntagerne fra Færøerne og det
egentlige Danmark.
Det er glædeligt at erfare, at rege-
lingens Grønlands-udvalg har forstået
nvor vigtigt det er, at de grønlandske
fiskere må udvide deres fiskepladser
t'od at anskaffe sig større fartøjer. I
disse år, hvor industrialiseringen ud-
bygges, er det blevet nødvendigt at
skaffe råvarer hele året rundt, hvis
Produktionen skal kunne betale sig.
Det er ikke længere nok kun at have
ihindre både, der giver op, blot vind-
styrken kommer op på fire-fem. Ef-
terhånden må vil have så store fisker-
fartøjer, at vi kan tage tage ture til de
grønlandske fiskebanker og til andre
fiskepladser hele året rundt. Vi må
V8ere forberedt på, at torsken kan bli-
Ve opfisket eller forsvinde fra de
grønlandske farvande. På grund af
t°r ringe industrialisering og for små
fartøjer er vores andel af den fisk,
der fanges i vore farvande, kun på ca.
feth procent for tiden.
Erhvervsstøttemidlerne, som var de
eneste lånemuligheder for fiskerne
deroppe, har været begrænsede. Spa-
fekassernes midler har været og er
stadigvæk bundne og gør ikke videre
nytte i landsdelens opbygning. Her
^ar det igen staten, som måtte træde
hjælpende til med erhvervsstøttemid-
ler, der nu er kommet op på seks-syv
dfill. kr. om året. Pengene slår dog
Jkke til, efterhånden som flere og fle-
h® fiskere anskaffer sig større både.
Derfor er det glædeligt, at Fiskeri-
banken kommer ind i billedet. Nu
bliver de grønlandske fiskere ligestil-
let med deres færøske og danske kol-
ieger, hvad lånemuligheder angår.
Men der er et lille skår i glæden.
S°rn meddelt i radioavisen skal en del
af pengene fra Fiskeribankens nye
Grønlands-afdeling bruges til anskaf-
felse af brugte fiskekuttere i Dan-
mark. Det går ikke videre godt med
fiskeriet i Danmark. De lave fiske-
Priser, voksende driftsudgifter og
h'andskabsmangelen er skyld i, at
flere og flere kuttere må lægges op.
nin mener man, at en del af de oplag-
te kuttere kan erhverves billigt af de
Sfønlandske fiskere.
Mi må advare imod disse brugte
fiskefartøjer. Een af vore største fi-
skere har gjort sine egne erfaringer
advarer mod brugte fiskefartøjer,
færingerne er efterhånden gået bort
fra at købe brugte fiskerbåde. De har
gennem flere generationer begået fejl-
investeringer, netop fordi de som vi
bar haft besvær med at skaffe kapi-
fhl til anskaffelse af store fartøjer.
Gerfor måtte de gang på gang købe
ældre, udrangerede og billige fartøjer,
som de senere reparerede og moder-
niserede. Nu er det gået op for dem,
at reparations- og vedligeholdelsesud-
gifterne til ældre skibe er så store,
at det i længden bedst kan betale sig
at købe helt nye skibe. Norske fiske-
|e har meget dårlige erfaringer med
brugte kuttere på grund af snylte-
dyrenes ødelæggelser i træet. I Dan-
mark er man ved at finde ud af, hvor-
dan man kan undgå svampeangreb og
snyltedyrenes ødelæggelser på træ-
kuttere.
Vi må lære af vore egne og andres
dyrekøbte erfaringer.
Heroppe må vi også regne med de
bøje reparationsudgifter. Mange gange
benyttes udsendt dansk arbejdskraft
på vore bådværfter, og fiskernes ind-
tægter er just ikke afpasset efter den
danske håndværkers høje løn.
Vi påskønner Danmarks vilje til at
hjælpe den tilbagestående landsdel
højt mod nord. Det er muligt, at der
ligger de bedste tanker bag arrange-
mentet med de brugte fiskekuttere,
men hjælpen kan blive skæbnesvan-
ger for de grønlandske fiskere. For
det første må man være forberedt på,
at købere af brugte kuttere får ekstra
udgifter til reparationer lige efter
overtagelsen. Mange har ikke råd til
at betale mere end de faste afdrag,
fordi de har brugt hele kapitalen som
indskud. Kommer der ekstra udgifter
i de første år, får de en byrde, de ikke
kan bære. Vi har mange eksempler på
disse forgældede fiskere, der tilsidst
må fratages deres fartøjer. — Hvorfor
skal vi blive ved med at gentage fejl-
tagelserne?
For det andet må vi huske på, at
farvandene heroppe henregnes til de
hårdeste i verden. Chancerne for
stormhavarier er større på ældre træ-
skibe, og har man erfaringer for, hvor-
dan de reagerer, når de bliver over-
isede?
løvrigt synes vi, at det var en util-
talende tanke, om et antal af de mere
end halvtreds træskibe, der bygges
for statens regning til brug i Grøn-
land, kunne udføres som eksponenter
for de konstruktive muligheder, der
findes for træskibsbyggeri i dag —
sådan som Nationalmuseets træskibs-
ekspert udtrykker det i en artikel. Vi
synes, at en ny bådtype bør gennem-
prøves under de varmere himmelstrøg,
hvor mandskabet i givet fald har
større muligheder for at redde sig.
Sker der en ulykke heroppe, er chan-
cerne for at redde mandskabet ikke
store. Et ophold i det iskolde vand på
få minutter er nok til at afkræfte
selv de stærkeste.
Det er iøvrigt kun en meget lille
del af de omtalte kuttere, der er sta-
tens. Bådene bygges ganske vist for
statens penge, men de nye ejere er
private grønlandske fiskere, der har
lånt penge fra staten, da de simpelt-
hen ikke har andre lånemuligheder.
De grønlandske fiskere er naturligvis
mindst lige så interesseret i at deltage
i disse eksperimenter, som de andre
nationers fiskere, især når de ikke
som fiskere i andre lande får nogen
godtgørelse for at deltage i eksperi-
menter.
J. F. Gonorretilfældene blandt skole-
børnene i NarssaK og Frederikshåb
har vakt berittiget opsigt i hele Grøn-
land. Der var ligefrem tale om en epi-
demi, hvor børnehavebørn også fik
sygdommen. Fra lægevæsenets side
oplyses det, at årsagen i enkelte til-
fælde har været toilet-smitte, men
man afviser ikke muligheden af, at
seksuelt misbrug af mindreårige også
har spillet ind.
Det er ikke første gang, vi i Grøn-
land hører om store pigebørn, som
blev smittet med gonorre ved seksuelt
misbrug. Den slags tager man ikke så
højtideligt i Grønland, siger man. Den
grønlandske opfattelse af seksualmo-
ralen er helt anderledes end den dan-
ske, og vi har heroppe særdeles milde
straffebestemmelser over for seksual-
forbrydere.
Den grønlandske kriminallov byg-
ger som bekendt på gamle hævdvund-
ne sædvaner. Vi kan prale af a t
have verdens mest moderne kriminal-
lov. Den er så moderne, at en sek-
sualforbrydelse bliver takseret til et
par hundrede kroner. Den samme
straf får man for at have truet et
menneske på livet. Ordet fængsel er
tabu i Grønland. Den hypermoderne
aulisariutit
H. J. Fiskerirådip januareicarnerane
Aarhusime ukiumortumik atautsimi-
nerane aulisarnermut tungassunut mi-
nistere A. C. Normann OKarpoK Ka-
låtdlit-nunåta ministeria Mikael Gam
ardlaleriardlugo isumaicatiginiarsi-
mavdlugo isumaKatigigsimavdlutigdlo
sujunersutiginiardlugo Danmarkime
aulisartut aningaussauteKarfiata, Fi-
skeribankip, Kalåtdlit-nunånut åma
taorsigagssarsisitsissalernigsså. ani-
ngaussat taorsigagssarsiarineKartug-
ssat 15 mili. kr-nut amerdlåssusiler-
neKaratdlarsimåput. ministerip oKau-
tigå nålagkersuissut Kalåtdlit-nunåt
ipivdlugo udvalgiat sujorna aussaune-
rane taima sujunersuteKarsimassut.
ministerip OKarnera maligdlugo Fi-
skeribankime Kalåtdlit-nunånut tu-
ngassumik ingmikortortaKalernigssa-
mut pissutauvoK kalåtdlinit taorsi-
gagssarsiat ajunårutausinaussut Sava-
lingmiune Danmarkerpiamilo taorsi-
gagssarsinianut akornutåungitdlui-
narnigssåt.
nuånerpoK tusardlugo nålagkersui-
ssut Kalåtdlit-nunåt pivdlugo ud-
valgiata påsisimangmago kalåtdlit au-
lisartut aulisarfigissartagkatik agdli-
lertariaKarait angisunik angatdlati-
tårtornermikut. ukiune måkunane
sulivfigssuit sanaortorneKarfine pissa-
riaKalerpoK ukioK kaujatdlagdlugo
niorKutigssiagssanik pilersuinigssaK,
niorKutigssiorneK ingminut akilersi-
nåusagpat. nåmagungnaerpoK miki-
ssunik angatdlateKarnigssaK sisama-
nik — tatdlimanik sékortussusiling-
miik anordlilersordlo sapilertartunik.
imame angitigissunik aulisariuteKale-
riartortariaKarpugut ikånerssuarnut
aulisarfingnutdlo avdlanut ukioK kau-
jatdlagdlugo ingerdlasinaulertaria-
Kardluta. piarérsimavfigissariaKar-
parput sårugdligit imartavtine pinia-
pilungneKarnermit nungussavingnig-
ssåt tåmarnigssåtdlunit. nioncutig-
ssiorfit maskinanik atortugdlit ikig-
patdlårnerat angatdlativtalo mikivat-
dlårnerat ipissutigalugo måna imar-
tavtine aulisagartarineKartartut fem
procentisa migssinge kisisa aulisagar-
tarissarpavut.
nangminerssordlutik ingerdlatsissut
aningaussat atorniartagait aulisartut
måne taorsigagssarsivfigisinaussa-
tuait amerdlångitdlat. sparekassit a-
ningaussautait atorniarneKarsinåu-
ngituaramik nunavta ineriartortine-
Karnerane iluaKutaungångitdlat. tai-
maingmat nålagauvfik ikiutariaicar-
poK-åsit nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortunut taorsigagssarsisitsissar-
dlune mana ukiumut seks-syv miil.
kr-nik amerdlassuseicalersunik. ani-
ngaussatdle amigartalerput aulisartut
amerdliartuinartut angisunik aulisa-
riutitårtalermata. taimåitumik tug-
dlunarpoK aulisartut aningaussaute-
Karfiat ikiutilisangmat. måna kalåt-
dlit aulisartut Savalingmiune Dan-
markimilo aulisartoKatimigsut taorsi-
gagssarsisinautitaulerput.
nuånårnerdle kisiånertaKarpoK. må-
ne radioavisikut nalunaerutaussut
maligdlugit aningaussat Fiskeribanki-
mit pissut ilait aulisariutinik atorni-
kunik Danmarkime pisissutåusåput.
Danmarkime aulisarneK iluamik i-
ngerdlåneKångilaK. aulisagkat akike-
Kaut, aningaussartutit agdliartuinar-
dlutik inugtagssaileKissoKarmatdlo
aulisariutit amerdliartuinartut une-
rartineKarput. isumaicartoKalerpoK
aulisariutit unerartut ilait akikitsu-
ngordlugit kalåtdlit aulisartuinut pi-
siarineKarsinaussut.
kriminallov næsten opmuntrer til lov-
overtrædelser. Man ved jo, at man i
værste fald kan få tvangsuddannelse
på statens regning i udsigt.
For nogle år siden fremsatte en
kvindelig læser i A/G krav om stren-
gere straffe til seksualforbrydere. Hun
påstod, at det ikke har med sandhe-
den at gøre, når det hævdes, at grøn-
lænderne har en hel anden indstilling
med hensyn til seksuelle forbrydelser.
Før i tiden blev seksualforbrydere
straffet hårdt, men nu gør man det
ikke mere, skrev hun.
Den alt for milde kriminallov i for-
bindelse med manglen på egnede an-
bringelsessteder for de dømte har
gjort forholdene så grelle, at forman-
den for den grønlandske politifor-
ening Holger L. Poulsen nu fremsatte
en appel til befolkningen om støtte.
Skal vi tolerere, at farlige forbrydere
går uhindret blandt os, skal vi ikke
reagere, når lovovertrædere bliver
belønnet med tvangsuddannelse?
spørger han.
I adskillige år har vi ventet på en
revision af kriminalloven. Dens be-
stemmelser harmonerer ikke med kra-
vene i et moderne samfund, og det er
ikke forsvarligt at beholde den læn-
gere.
Kartarnigssåt mianerssorKussutigini-
arparput. aulisartuvta pikoringnerpåt
ilåt nangmineK misigissane nåpertor-
dlugit åma taimailiorpoK. savaling-
miormiut aulisariutinik atornikunik
pisisailivigput. kinguårime ardlagdlit
ingerdlanerine kukussumik iliortarsi-
måput uvavtitordluinaK angisunik a-
ngatdlatitårnigssamingnut aningau-
ssanik nåmagtunik pigssarsineK sa-
pertarami’k. taimaingmat ardlaleria-
'Kalutik aulisariutit pisoricat, atorung-
naernikut akikitsutdlo pisiarissarsi-
mavait kingorna iluarsauteriardlugit
nutångorsartagkatik. månale påsisi-
mavåt iluarsaissarnernut aserfatdlag-
tailissarnernutdlo aningaussartåtit i-
ma amerdlatigissut sut tamaisa er-
Karsautigalugit nutåvingnik aulisariu-
titårnigssaK ingminut akilersinaune-
ruvdlune. norgimiut aulisartue auli-
sariutit atornikut pivdlugit misiligta-
gait pitsåungitsorujugssuput Kissug-
tait umassuancanit ajortungortine-
Karsimassarmata. Danmarkime påsi-
niarneKalisaoK aulisariutit akikineru-
ssumik åssigiårnerussumigdlo sanane-
«artarsmaunigssåt åmalo KanoK ilior-
nikut aussortarnerit umassuancatdlo
aulisariutinik Kissussunik ajoKusi-
ssarnerat pingitsorneicarsmaunersoK.
uvagut nangmineK avdlatdlo akisu-
nåicalugit misiligtagait iliniarfigissa-
riaKarpavut.
månisaoK iluarsaissarnerme ani-
ngaussartutit angnertoKissut encai-
massariaKarput. umiatsialiorfingne
danskit autdlartitat sulissorineKara-
jugput, tåukulo aningaussarsiait er-
Karsautiginagit aulisartut aningau-
ssarsiait aulajangerneKartarput!
Danmarkip ilaminik avangnarpa-
singnerussumitumik kinguarsimassu-
mik ikiuiniarnera nersornartutipar-
put. ilimanarpoK aulisariutit atorni-
kut pisiaritineKartarnigssåne ajungit-
sugssaK kisiat erKarsautigineKarsima-
ssok. taimale ikiorsiniarneK kalåtdlit
aulisartuinut ajunårutaorujugssuarsi-
nauvoK. sujugdlermik ilimagissaria-
KarpoK aulisariutinik pisorKanik pi-
sissut pisinermik kinguningua iluar-
saissarnernut ingmikut aningaussar-
tuteKartåsassut. amerdlaKissut akiler-
sugagssamik aulajangersimassut sa-
J. F. Narssame Påmiunilo mérKat a-
tuartut a'kornåne gonorrérsut nunav-
tine tamarme angnertumik tupåtdlag-
titsiput. nåpaulanertume tunitdléu-
ssortutut atorneKarsimavoK børne-
havime mérKat agdlåt tapusimavdlu-
tik. nakorsat tungånit OKautigineKar-
poK aicuitarfit avKutigalugit tunitdlai-
ssoKarsimassoK åmale ukiumikut inu-
tunik ikatigdlineK atausiåkåne pissu-
tausimasinausorineKardlune.
aitsåt nunavtine tusalingilagut ni-
viarsiararssuarnik ikatigineKardlutik
gonorrémik tunitdlagtitunik. taimåi-
tungoK Kalåtdlit-nunåne imånarssuaK
soKutigineKartångitdlat, OKartoKar-
tarmat kalåtdlit ilerKorigsårnigssamik
påsingnigtarnerat Kavdlunåt tamatu-
munåkut erKarsartausiånit avdlauv-
dluinartOK, uvagutdlume måne ika-
tigdlissunut tungatitdlugo pitdlaissar-
nikut maligtarissagssaKarpugut Kasu-
ngassorujugssuarnik.
sordlo naluneKångitsoK nunavtine
pitdiaissarnermik inatsisit tungave-
Karput ilerKutorKanik pugtåssanik.
perrumåtårutigisinauvarput pitdlai-
ssarnikut inatsiseKaravta silarssuar-
me moderniunerpånik. inatsisit tåuko
ima moderniutigaut ikatigdlissut ar-
nanigdlo pingitsailissut 200 kr. mig-
ssiliuinardlugit akilisineKartardlutik,
nauk tamåna Danmarkime piner-
dlungnerit imåinåunginerpåt ilåtut i-
ssigineKartaraluartoK. inungnik to-
Kutsiumavdlutik sujorasårisimassut-å-
ma akilisimininardlugit _ nunavtine
niatigut ingmikut akilinigssamingnut
akigssaKarneK ajorput aningaussauti-
tik tamaisa tigutsisigalugit atortara-
mikik. ukiune sujugdlerne ingmikut
akilersugagssaKalerångamik artorssi-
neKartarput. aulisartut amerdlaKissut
akiligagssaicarpatdlålerdlutik aulisa-
riutimingnik arsårtariaKartartut ili—
simavavut. — tauva suna pissutiga-
lugo kukussarnerit nartgituåsavavut?
åipagssånik erKaimassariaKarpar-
put nunavta imartai silarssuarme na-
vianarnerpånut ilaungmata. danskit
aulisariussuisa imarsiutikuminarne-
rat tatigineKarpatdlålersinauvoK. a-
ngatdlatit Kissuit pisorKat anorerssu-
arnerane ajutornigssåt ilimanarneru-
ssarpoK, ilisimaneKarpalo sermertorå-
ngamik KanoK umiartutigiuminartigi-
ssartut?
isumaKarpugutaoK iluåsångeKissoK
angatdlatit Kissuit 50 sivneKartut ilait
Kalåtdlit-nunåne atugagssångordlu-
git nålagauvfingmit sanatitaussut Ki-
ssungnik angatdlasiortarnerme sana-
riauseK nutåK atordlugo sanåjussut
OKåtårutåusagaluarpata — sordlume
Danmarkime katerssugausivit ang-
nerssåne Nationalmuseumime umiar-
ssuarnik Kissungnik ingmikut påsisi-
massalik agdlagkamine taima suju-
nersåteKartoK. isumaKarpugut umiat-
siaK nutåmik ilusilik kiangnerussune
oKåtårKårtariaKartoK ajutusagaluar-
pat inugtaisa ånåuneKarnigssåt ilima-
narnerungmat. måne ajutortoKåsaga-
luarpat angatdlatip inugtaisa anåune-
Karnigssåt ilimanauteKangångilaK. i-
maK taima nigdlertigissoK minutine
ardlaKångitsune najoråine nukigtu-
nerpånut agdlåt nukigdlårtarmata.
angatdlatit sanaortorneKartut ing-
mikut påsisimassagdlip erKarsautigi-
ssai ardlaKångitsunguit kisimik nåla-
gauvfiup pigai. angatdlatit nålagauv-
fiup aningaussai atordlugit sanane-
Karaluarput, pigingnigtugssatdle tå-
ssa kalåtdlit aulisartut nålagauvfing-
mit taorsigagssarsissariaKartut avdla-
mit taorsigagssarsivfigssaKånginamik.
kalåtdlit aulisartue inuiait avdlat au-
lisartuisutdle misiligtainigssamut pe-
Kataorusungitsigigunarput ingmikut
aningaussarsisångikunik.
pitdlarneKartarput. ilame pinerdlung-
nermik inatsisit moderniorKivfigssa-
Kångitsut inatsisinik uniormititsinig-
ssamik kajumigsåriputdlunit, nalune-
Kångilarme angnerpåmik pitdlautisi-
agssaK unaussoK nålagauvfiup akili-
gånik pingitsailinikut iliniartitaune«.
sujornåginaK A/G-ime atuartut ilå-
ta arnap sancumiupå ikatigdlissut su-
kanganerussumik pitdlarnekartarnig-
ssåt. OKarpoK. erKungitsoK taineKar-
tarmat ikatigdlissut pivdlugit kalåt-
dlit isumåt avdlaussoK, agdlagpordlo
nunavtine ikatigdlissut sujornagut su-
kangaKissumik pitdlarneKartartut må-
nale taimåikungnaertoK.
pitdiaissarnermik inatsisit Kasunga-
vatdlåt erøartussanigdlo inigssivfig-
ssailatsineK perKutauvdlutik pissutsit
ima ajortigilersimåput kalåtdlit po-
litit peKatigigfiåne sujuligtaissoK
Holger L. Poulsen måna inungnut
sågfigingnissutekardlune ikiorserne-
Karnigssamik. nåmaginarsinaunerpar-
put pinerdlugtut ulorianartut akor-
nuteKangitsumik angalauginarsi-
naungmata, nåmaginåsanerparput i-
natsisinik uniorKutitsissut pingitsaili-
ssumik iliniartitaunermik akilerne-
Kartarmata? aperivoK.
ukiut ardlaKalersut utarKisimavar-
put pitdiaissarnermik inatsisit avdlé-
ngortineKarnigssåt. tåussuma aulaja-
ngersagartai måna inoKatigingne mo-
derniussune piumassarissanut naler-
Kiikungnaerput, atåinarnigssåtdlo ig-
dlersorneKarsinaujungnaersimavoK.
aulisariutitdle pisorKat pisiarine-
Den hypermoderne kriminallov
inatsisit modernerirft
11