Atuagagdliutit - 09.05.1963, Side 4

Forsøger for anden gang at save
den gren over, han sidder på
Optimistiske udtalelser af overlæge Krebs Lange, Dronning Ingrids Hospital, der mener, at tuberkulosen vil kunne ud-
ryddes i Grønland, men der vil gå en del år, før man når så langt.
På tuberkulosebekæmpelsens område er Grønland ikke noget underudviklet land — tværtimod, fortæller overlægen i
et fødselsdagsinterview
25—26.000 skærmbilleder er det talmæssige resultat af de rutinemæssige tu-
berkuloseundersøgelser i Grønland på et år, og hertil kommer et stort antal
billeder af lungepatienter. Alle disse billeder samles på Dronning Ingrids Ho-
spital og undersøges af én mand — overlæge Poul Krebs Lange, lederen af tu-
berkuloseafdelingen på hospitalet. Den omfattende og effektive bekæmpelse,
der har været af tuberkulosen i de senere år, har gjort overlæge Krebs Lange
kendt og respekteret langs Grønlands langstrakte kyst for det dygtige og lyk-
landske kost, der er rig på protein, gi-
ver også modstandsdygtighed mod
sygdommen, men det var altså ikke
nok.
Den første store og gennemførte ak-
tion mod tuberkulosen fandt sted i
1949, hvor man i samarbejde med
Dansk Røde Kors indledte en lands-
omfattende calmettevaccination, som
port, blev man hurtigt klar over, at det
var bedst med et sanatorium i Grøn-
land, så patienterne ikke kom bort fra
deres naturlige miljø. Det medførte
indvielse af Dronning Ingrids Sanato-
rium den 31. oktober 1954, og det har
så siden dannet centrum i bekæmpel-
sen af tuberkulosen i Grønland.
Det er herfra vi fører registre-
ringen over alle tilfælde, og vort
kartotek har nu godt 4.000 kort,
hvilket vil sige, at hver 7. eller 8.
grønlænder har eller har haft tu-
berkulose. Takket være registret
kan vi følge sygdommens udvikling
i landet.
keligvis kan man også sige resultatfulde arbejde, han har ledet.
Vi har i anledning af overlægens 60
års fødselsdag den 7. maj bedt ham
fortælle lidt om tuberkulosen — om de
resultater, der er opnået, og de pro-
blemer, der stadig består.
GRØNLANDS SVØBE NR. 1
— Det er en kendt sag, at tuberku-
losen tidligere var Grønlands svøbe
nr. 1. Det er en gammel sygdom, som
har været heroppe i århundreder, og
jeg vil gætte på, at det er hvalfange-
re og handelsekspeditioner, der bragte
smitten herop i det 16. og 17. århun-
drede. Muligheden for, at det er nord-
boerne eller eskimoerne, der har bragt
sygdommen til landet, er der natur-
ligvis også, men den er ikke sandsyn-
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
København
Kalåfdlit-nunånukarfitsissarsimavoK 1938-mit
I Grønlandsfarfen fra 1938
lig, dels fordi tuberkulosen først på et
langt senere tidspunkt blev en almin-
delig sygdom i de lande, nordboerne
kom fra, dels fordi det første tilfælde
af tuberkulose blandt eskimoerne i
Nordamerika først blev konstateret i
1770.
Men hvordan sygdommen end er
kommet herop, så greb den hurtigt om
sig. Det er en smittefarlig infektions-
sygdom, som trivedes godt i de små,
mørke, men lune boliger.
FØRSTE STORE INDSATS I 1949
Grønlænderne selv har en god resi-
stens mod sygdommen, og under gode
forhold kommer de sig lige så godt
som alle andre. Den naturlige grøn-
Overlæge Poul Krebs Lange
er ført op til dato. Den har medført,
at den tuberkuløse meningitis praktisk
taget er fosvundet.
I 1951 begyndte man i større måle-
stok at sejle tuberkulosepatienter til
behandling i Danmark, hvilket kulmi-
nerede midt i 50’erne ved oprettelsen
af Dronning Ingrids Sanatorium, som
det dengang hed, og da man i 1958
sendte det sidste større hold hjem,
havde over 1500 været til behandling
i Danmark, hvilket må siges at være
en imponerende indsats.
Endvidere fungerer vi her som kon-
sulenter for distriktslægerne i tvivls-
tilfælde, og vi har vort eget labora-
torium.
Rygraden i vort arbejde er dog un-
dersøgelserne med „Misigssut", hvor-
med vi foretager vor folkeundersøgel-
se langs hele vestkysten. Takket være
dette skib er vi i dag i stand til at
finde tilfældene, før de bliver smitte-
farlige, og mens de er så nye, at hel-
bredelsen kan gennemføres forholds-
vis hurtigt.
Et nyt
smagfuldt
ydre -
samme smagfulde
indre!
kussanavingmlk pårtugaK nutåmtk
— iluanltoK Kangatut ila mamaKl
ilingnut Klmagsartigit —
atago mislliguk „Succes"
angisdK tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnitdluångitsoK .... 2,70 kr.
mlkissoK tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnitdluångitsok .. 1,35 kr.
mikissoK augpalugtumik pfllik, i-
mulik ................ 1,35 kr.
„Succes" nutåK k& tunissutigflk, a-
hgisQt, mikissut agsut tugdlQtlkit.
IKKE BORT FRA DET NATURLIGE
MILJØ
Da man begyndte denne store trans-
MULIGHED FOR AT UDRYDDE
SYGDOMMEN
I forhold til den årrække, tubei’ku-
DAME- og HERRE-
Cykler
CYKLEHUSET
Jernbanevej 15 — Lyngby
specielt fremstillet for
Grønland i meget kraftig
montering.
SVENSK EKSPORTMODEL
complet m/ alt udstyr
kr. 350,—.
Forsendes overalt.
nigdlatårtitdlugo imeruk
—• nyd den afkølet
susungnia avdlaussusenångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt imian taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarslnaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
m
FAXE BRYGGERI
losen har hærget i Grønland, er det
kun få år, man har haft en effektiv
bekæmpelse. Hvilke resultater har
man kunnet nå på denne korte tid?
— I 1954 var indtil tre fjerdedele af
sengepladserne på de lokale sygehuse
optaget af tuberkulosepatienter, alle
211 senge her på hospitalet var opta-
get af tuberkulosepatienter, og der var
300 i Danmark.
I dag er der kun 120 senge på tuber-
kuloseafdelingen her, meget få er i
Danmark, og langt færre er indlagt på
distriktssygehusene med denne syg-
dom. Med hensyn til dødeligheden, så
var der 100 dødsfald blandt tuberku-
losepatienterne i 1954. I 1961 var vi
nede på 6.
— Det får straks én til at spørge, om
man kan blive sygdommen helt kvit?
— Jeg regner med, at man kan ud-
rydde den, eller i hvert fald få den
ned på de helt små tal — men de her
nævnte statistikker må blot ikke få
nogen til at tro, at det kan gå hurtigt.
I 1959—60 var halvdelen af de til-
fælde, vi fik anmeldt, gamle foran-
dringer, der var brudt op. Så længe
der er mange tilfælde af den karakter,
kan vi ikke gøre os håb om at kom-
me ned på de små tal, og det vil sige,
at der vil gå en generation eller to,
inden der kan blive tale om, at vi er
kommet sygdommen til livs.
MAN MÅ SELV HOLDE SIG RASK
— Hvad får gamle forandringer til
at bryde ud på ny?
— Forkert levevis og forkert ernæ-
ring kan være årsag til det, ligesom
tuberkulosen kan bryde ud i forbin-
delse med en anden sygdom, f. eks.
mæslinger. Man kan ikke udelukke, at
mæslingeepidemien sidste år også vil
give sig udslag i et større antal til-
fælde i år.
Jeg plejer selv at sige til pati-
enterne, at vi kan gøre dem ra-
ske, men de må selv holde sig
raske. I den forbindelse får de ved
indlæggelsen et lille hefte, hvis
anvisninger de bør følge.
— Hvor mange nye tilfælde er der
om året?
. — Sidste år fandt vi lige ved 150
tilfælde på vestkysten. Til sammen-
ligning kan hævnes, at vi i 1956 havde
500 nye tilfælde.
IKKE ET UNDERUDVIKLET LAND
— Det var en sammenligning tilba-
ge i tiden. Hvad nu hvis vi sammen-
ligner med andre lande?
— Det er relativt få steder i verden,
tuberkulosen er under kontrol, faktisk
kun i Europa og Nordamerika, når
man tager større områder.
Danmark har været et fore-
gangsland inden for tuberkulose-
bekæmpelsen og er det stadig — og
her i Grønland er vi fuldt på høj-
de med hensyn til mulighederne
for en effektiv behandling. Grøn-
land er absolut ikke noget under-
udviklet land på det område. —
Tværtimod.
— De brugte udtrykket, at tuberku-
losen kun var under kontrol i Europa
og Nordamerika. Vil det sige, at tu-
berkulosen mange andre steder er en
svøbe, som den har været det i Grøn-
land?
— Mange steder — ja. Det er f. eks.
slemt i Nordafrika og Indien. I Indien
var der for nogle år siden 5 millioner,
der led af tuberkulose, og der fandtes
kun få tusinde sengepladser, men det
er dog efterhånden blevet bedre. Man
vaccinerer mod tuberkulose og giver
ambulant behandling, men kan i
mange tilfælde ikke indlægge patien-
terne. Der er derved risiko for, at pa-
JUNCKERS KS
PARKETGULVE
rz
zr
z=t
Junckers Parketgulve anvendes i ca.
80% af det danske boligbyggeri på
grund af deres prisbillighed og
kvalitet. Fremstilles i bræddeform,
og derfor lette at nedlægge.
Parketbræddernes udformning og
lave fugtighedsindhold gør dem
særlig velegnede til grønlandske
forhold.
Junckerip natiliagssautai kiparig-
suaråkdtårtut danskit igdluliaisa
80%-Isa migssåine atorneKartarput
akikinertik pitsåussusertigdlo pissu-
tigalugit. Kissugtut ilusilerdlugit sa-
naneKartarput, taimåitumigdlo iver-
tissoruminardlutik.
natiliagssat ilusilersugaunerata isu-
gutaKånglneratalo Kalåtdlit-nunane
pissutsinut ingmikut piukunåssuse-
Kalersipai.
4