Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 5

tienterne ikke bliver helbredt, og at
tuberkelbacillerne bliver modstands-
dygtige over for medicinen.
hellere i dybden end i bredden
— Hvordan fik De tuberkulose som
speciale?
— Jeg har altid haft mere lyst til at
gå i dybden end i bredden. Som ung
var jeg ansat ved Øresundshospitalet,
hvor daværende reservelæge Johs.
Holm, der nu er en kendt skikkelse
inden for den internationale tuberku-
losebekæmpelse, arbejdede med tu-
berkulosen og begyndte med studen-
terundersøgelserne i København. Han
fik mig gjort interesseret i dette ar-
bejde, så jeg fortsatte og har siden
været glad for, at jeg valgte dette spe-
ciale.
Jeg var senere ved Centraltuberku-
losestationen i København under
overlæge Winge, som jeg satte stor
Pris på, og kom så til Boserup og
Avnstrup sanatorier. Flytningen fra
Boserup til det nyopførte Avnstrup
foregik få dage efter den 9. april 1940.
Vi måtte i hast flytte, for at tyskerne
ikke skulle få øje på de nye, dejlige
bygninger og så beslaglægge dem som
kaserne. Vi måtte derfor i den første
tid arbejde side om side med hånd-
værkerne, der ikke var færdige.
SAVEDE SIN EGEN GREN OVER —
OG VIL FORSØGE IGEN
Den næste gang, jeg flyttede, var
også på en historisk dato, den 29. au-
gust 1943, så det blev en rejse med
besværligheder. Jeg måtte bl. a. på
en kaserne have en slags pas for at
komme fra Roskilde til København.
Jeg var derefter på Lyngby Tuberku-
iosehospital et års tid, til jeg blev
overlæge og direktør for Vejlefjord
Sanatorium. Her havde jeg en dejlig
tid. Der var en egen atmosfære på
grund af de mange udlændinge, der
kom dertil. Og det var også her, jeg
første gang rigtigt stiftede bekendt-
skab med grønlænderne.
Nedgangen i tuberkulosepatienter
gjorde, at vi først udvidede med en
operativ virksomhed, og til sidst måt-
te vi lukke på grund af den alminde-
lige nedgang i tuberkulosehyppighe-
den. Heldigvis. Det var i 1957.
Jeg kom derefter til Holbæk, hvor
jeg var kst. overlæge, mens overlæge
Gad var her på Dronning Ingrids Ho-
spital, og da han rejste hjem, søgte
jeg stillingen her og fik den i august
1958.
Da havde jeg savet den gren
over, jeg sad på derhjemme, og nu
må jeg se, om jeg kan gøre det
samme heroppe.
BLIVER I GRØNLAND
—- De tænker altså ikke på at rejse
hjem?
—■ Både min familie og jeg befin-
der os godt heroppe, og jeg har en
overordentlig interessant opgave, så
hvis kræfterne ikke svigter, regner
leg med at blive heroppe en årrække
ondnu.
— De specielle grønlandske forhold
hører man om tidligt og sent. Hvor-
dan med det inden for Deres område?
—• Takket være „Misigssut" kan vi
undersøge 90 procent af Vestkystens
befolkning om året. To gange har ski-
bet været i Thule, mens isen hindrer
os i at lade skibet komme på Østky-
sten. Stort set spiller de store afstan-
de ingen rolle. Ganske vist er vi hin-
dret i at komme til visse egne en stor
del af året, men det har også den for-
del, at patienterne her ved, at de ikke
han komme hjem, hvilket giver arbej-
det en ro, som vi måske ellers ikke
havde.
Med „Misigssut" tager vi hvert år
KRAFT kvalitetsost - God smag i
skiver og pakker.
• • • • imukssuak sanavdluagak
kraft - kitita-
ne pårtugkanilo
mamartok.
25—26.000 billeder, som samles og un-
dersøges her.
MULIGVIS MANGEL PÅ TUBERKU-
LOSELÆ.GER OM NOGLE ÅR
Navnlig navne — ukupungoK
Samuel Simonsen, Nanortalik, 65-
inik ukioKalerpoK aprilip 26-åne. tåu-
na Agdluitsume palaseKarfingme u-
kiut 38 kivfausimavoK.
☆
— Er De alene om det arbejde?
— Jeg ser alle billederne igennem
plus alle de billeder af tuberkulose-
patienter, der bliver taget her på ho-
spitalet. Jeg er den eneste tuberkulo-
selæge på hospitalet. Reservelægerne
har vi fælles med den medicinske af-
deling. I øvrigt er der ingen yngre læ-
ger, der længere uddanner sig som
tuberkuloselæger. De specialiserer sig
f. eks. i alle former for lungesygdom-
me og ønsker derfor ikke at være ved
en separat tuberkuloseafdeling læn-
gere tid.
Det kan måske derfor komme til
at knibe med at få tuberkuloselæ-
ger til Dronning Ingrids Hospital
om nogle år. Som sagt vil der nok
gå et par generationer, inden man
kan regne med at få tuberkulosen
ned på samme niveau som i Dan-
mark.
TÅLMODIGE PATIENTER
— Hvordan er grønlænderne som
patienter?
— De er flinke og fornøjelige — og
især tålmodige patienter, som har en
rørende tillid til læger og sygeplejer-
sker. Det eneste, man måske kan sige,
er, at de undertiden handler lidt for
impulsivt, når de får lyst til et eller
andet.
— Et fødselsdagsønske?
— Jeg ønsker mig principielt
ikke noget nyt her på afdelingen.
Vi er fuldt på højde med et dansk
hospital. Det er derimod vigtigt, at
man vedligeholder denne standard
og ikke for tidligt inddrager for
mange sengepladser. Vi kan ikke
undvære noget af det arbejde, der
er i gang. Endvidere vil jeg håbe,
at de sociale forhold vil bedres, og
at man ikke her bruger sparekni-
ven for meget, da en høj social
standard er en af de bedste må-
der, hvorpå man kan komme syg-
dommen til livs.
•—ma.
Pensioneret bestillingsmand Niels
Møller, K’utdligssat, fyldte 60 år den
24. april.
atorfilik penrigungnaernine pivdlu-
go soraerningorsimassoK Niels Møller,
K’utdligssat, aprilip 24-åne 60-inik u-
kioKalerpoK.
☆
Jørgen Mørch, K’utdligssat, fylder
70 år den 27. april.
Jørgen Mørch, K’utdligssat, aprilip
27-åne 70-inik ukioKalisaoK.
☆
Enkefru Karoline Markussen, K’ut-
dligssat, fylder 70 år den 29. april.
uvigdlarneK Karoline Markussen,
K’utdligssat, aprilip 29-åne 70-inik u-
kioKalisaoK.
☆
Fisker Apollus Noahsen, Fiskenæs-
set, fyldte 60 år den 14. april. Han har
været medlem og formand i det gamle
kommuneråd og medlem af syssel-
rådet. Apollus Noahsen har været en
meget benyttet kendtmand i Syd-
grønland.
aulisartoK Apollus Noahsen, K’e-
Kertarssuatsiait, 60-inik ukioKalerpoK
aprilip 14-iåne. kommuneråditoncame
sysselrådimilo ilaussortausimavoK
kommunerådsformandiusimavdlunilo.
Apollus Noahsen Kujatåne ilisimane-
KardluarpoK ilisimassortauvdlune a-
ngalassarnermigut.
☆
Pastor Carl Johannes Lind, Godthåb
og skoleleder Rasmus Bjørgmose, K’or-
noK, har bestået en prøve i grøn-
landsk.
ipalase Carl Johannes Lind, Nuk, a-
ma skoleleder Rasmus Bjørgmose,
Eneste
forhandler
af disse sko
i Danmark
SKO for mandfolk!
Den helt rigtige „Manne-sko“ med
de 4 fordele
Kraftige tanfarvede box skind.
Fineste pasform. Skindforede.
Helstøbte Greyhound såler med 3
mdr.s garanti
Enhedspris Q A OC
str. 40—46 Ot-.OJ
pr. efterkrav m. returret
Danmarkime måkarma ■
niorioitigineKarnerpaussoK
K’ornoK, kalåtdlisut misiligtinerming-
ne angussiput.
☆
Samuel Simonsen, Nanortalik,
fyldte 65 år den 26. april. Han har i
38 år været karl i Lichtenau præste-
gård.
Kendtmand og vagtmand Lasarus
Nielsen og hans hustru TinåraK, Suk-
kertoppen, fejrede 40 års bryllupsdag
den 22. april.
ilisimassortaK Lasarus Nielsen nu-
lialo TinåraK, ManitsoK, ukiut 40-
ngordlugit kativfigsiorput aprilip 22-
åne.
GRØNLAND
Under Ismassens glitrende, knugende
tag,
og bræernes mægtige brud,
dækket af sneens hvirvlende lag,
mit Grønland, du hviler ud.
Vel stunder vinterens lange nat,
nu stivner havets bølger,
og stjernevrimlen blinker mat,
når nordlysglimt den dølger.
O, Grønland,
du evigt mit hjerte bandt.
Hvor fager lien står.
I tåget morgen med ravneskrig
hør brændingens drøn mod kyst,
ud stævner flåden af fjord og vig,
mit Grønland, du spænder bryst.
Os bryder forårets milde magt,
en vinters lange band,
nu slider solen og strålende pragt
sin lænke ved himmelens rand.
O, Grønland
du evigt mit hjerte bandt.
Mer fager nu lien står.
Se elvene springer fra søernes gral,
på midnatssols lokkende bud,
naturens dragt over fjeld og dal,
mit Grønland, du breder ud.
Dog skønne vår, kun alt for kort,
du her som trækfugl hviler,
og ungdom danser mod tinderne bort
mens sommeren flygtigt smiler.
O, Grønland
du evigt mit hjerte bandt.
Nu fager vel lien står.
Nu drages laksen mod elvens skød,
og renen er fredløs på flugt,
sig skjuler solens svækkede glød
mit Grønland, er styrken brugt?
Nej, landet yder sin karrige høst
og tusindfold havet os skænker,
i vinden sukker nu efterårs røst
under regnskyers tunge lænker.
O, Grønland
du evigt mit hjerte bandt.
Og fager end lien står.
Paisano.
Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pineKarsinåuput
KØBENHAVN |||j| GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
»SKÆRGÅRD« KELLO »SKÆRGÅRD«
PRIS kr. 3.630.-
Længde: 4,50 m (14’ 9”)
Bredde: 1,75 m
Vægt: 171 kg
„Skærgård" — den store KELLO-
båd er for den, som kræver mere
end blot en almindelig jolle til at
sejle rundt i. Den er stærk, robust
og særdeles velegnet som fisker-
båd. Bådens fremragende stabilitet
og sødygtighed gør, at man roligt
kan stå op i båden og koncentrere
sig om arbejdet. Når man skal ud
med båden, kan man ikke altid ta-
ge hensyn til vejret, og det er der-
for vigtigt, at båden er hurtig, sø-
dygtig og fremfor alt sikker. Alt
dette finder man i „Skærgård",
som på grund af sin ringe vægt og
enestående robusthed over for stød
og slag er ideel til grønlandske for-
hold, herunder også til sejlads i is-
fyldt farvand.
„Skærgård" er fremstillet af 2 mm
korrosionsfri, saltvandsbestandig
aluminiumsplade, der er argon-
svejset efter samme principper som
de amerikanske jordsatellitter. Li-
gesom alle de øvrige KELLO-både
er „Skærgård" synkefri, og den
kræver ingen form for vedligehol-
delse — båden er altid sejlklar!
Det er sikrere at sejle i KELLO —
og det er samtidig hurtigere, lette-
re og behageligere. Tilfredse kun-
der over hele Grønland er vor
bedste anbefaling.
takissusia: 4,50 m (14’ 9”)
silissusia: 1,75 m
OKimåissusia: 171 kg
„Skærgård" — KELLO umiatsiaK
angisorssuaK umiatsiåråinåungit-
sumik angalajumassumut piuku-
nartuvoK. KajangnaitsuvoK, sui-
kauvdlune aulisariutitutdlo piuku-
nardluinardlune. umiatsiaup aula-
jåinera imarsiutikuminarneralo pi-
ssutauvdlutik umiatsiame nikor-
favdlune sulineK ajornångitdlui-
narpoK. umiatsiaK angatdlatigisa-
titdlugo sila nautsorssorKårtuåinar-
neK ajornaKaoK, taimåitumigdlo
pingårtuvoK umiatsiaK sukasusa-
ssok, imarsiutikuminartusassoK pi-
ngårtumigdlo isumangnaitsusassoK.
tamåko tamarmik „Skærgård“-imi-
put, tåssame tåuna OKissutse Ka-
j angnaitdluinarninilo pissutigalugit
apornernut kagdlunernutdlo, Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinut piuku-
nardluartungmat, taimåtaordlo i-
mane sikulingne angalanermut.
„Skærgård" sanauvoK 2 mm alu-
miniumik mångertornerneK ajor-
tumik, imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsinåungitsumik, svejsigau-
vordlo amerikamiut Kåumatau-
ssiaisa suliarineKartarnerat najor-
Kutaralugo. KELLO-umiatsiait av-
dlat åssigalugit „Skærgård" kivi-
neK ajorpoK, Smålo aserfatdlagtai-
lissariaKångilaK — umiatsiaK aut-
dlarutinariaujuarpoK!
KELLO atordlugo angalavdlune
isumangnåineruvoK — asulo suka-
neruvdlune, oKineruvdlune ilorri-
simårneruvdlunilo. Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo pisissartuvut nuå-
nårutigingnigtut nersorneKautivta
pitsaunerpårtarait.
5