Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 5
tienterne ikke bliver helbredt, og at tuberkelbacillerne bliver modstands- dygtige over for medicinen. hellere i dybden end i bredden — Hvordan fik De tuberkulose som speciale? — Jeg har altid haft mere lyst til at gå i dybden end i bredden. Som ung var jeg ansat ved Øresundshospitalet, hvor daværende reservelæge Johs. Holm, der nu er en kendt skikkelse inden for den internationale tuberku- losebekæmpelse, arbejdede med tu- berkulosen og begyndte med studen- terundersøgelserne i København. Han fik mig gjort interesseret i dette ar- bejde, så jeg fortsatte og har siden været glad for, at jeg valgte dette spe- ciale. Jeg var senere ved Centraltuberku- losestationen i København under overlæge Winge, som jeg satte stor Pris på, og kom så til Boserup og Avnstrup sanatorier. Flytningen fra Boserup til det nyopførte Avnstrup foregik få dage efter den 9. april 1940. Vi måtte i hast flytte, for at tyskerne ikke skulle få øje på de nye, dejlige bygninger og så beslaglægge dem som kaserne. Vi måtte derfor i den første tid arbejde side om side med hånd- værkerne, der ikke var færdige. SAVEDE SIN EGEN GREN OVER — OG VIL FORSØGE IGEN Den næste gang, jeg flyttede, var også på en historisk dato, den 29. au- gust 1943, så det blev en rejse med besværligheder. Jeg måtte bl. a. på en kaserne have en slags pas for at komme fra Roskilde til København. Jeg var derefter på Lyngby Tuberku- iosehospital et års tid, til jeg blev overlæge og direktør for Vejlefjord Sanatorium. Her havde jeg en dejlig tid. Der var en egen atmosfære på grund af de mange udlændinge, der kom dertil. Og det var også her, jeg første gang rigtigt stiftede bekendt- skab med grønlænderne. Nedgangen i tuberkulosepatienter gjorde, at vi først udvidede med en operativ virksomhed, og til sidst måt- te vi lukke på grund af den alminde- lige nedgang i tuberkulosehyppighe- den. Heldigvis. Det var i 1957. Jeg kom derefter til Holbæk, hvor jeg var kst. overlæge, mens overlæge Gad var her på Dronning Ingrids Ho- spital, og da han rejste hjem, søgte jeg stillingen her og fik den i august 1958. Da havde jeg savet den gren over, jeg sad på derhjemme, og nu må jeg se, om jeg kan gøre det samme heroppe. BLIVER I GRØNLAND —- De tænker altså ikke på at rejse hjem? —■ Både min familie og jeg befin- der os godt heroppe, og jeg har en overordentlig interessant opgave, så hvis kræfterne ikke svigter, regner leg med at blive heroppe en årrække ondnu. — De specielle grønlandske forhold hører man om tidligt og sent. Hvor- dan med det inden for Deres område? —• Takket være „Misigssut" kan vi undersøge 90 procent af Vestkystens befolkning om året. To gange har ski- bet været i Thule, mens isen hindrer os i at lade skibet komme på Østky- sten. Stort set spiller de store afstan- de ingen rolle. Ganske vist er vi hin- dret i at komme til visse egne en stor del af året, men det har også den for- del, at patienterne her ved, at de ikke han komme hjem, hvilket giver arbej- det en ro, som vi måske ellers ikke havde. Med „Misigssut" tager vi hvert år KRAFT kvalitetsost - God smag i skiver og pakker. • • • • imukssuak sanavdluagak kraft - kitita- ne pårtugkanilo mamartok. 25—26.000 billeder, som samles og un- dersøges her. MULIGVIS MANGEL PÅ TUBERKU- LOSELÆ.GER OM NOGLE ÅR Navnlig navne — ukupungoK Samuel Simonsen, Nanortalik, 65- inik ukioKalerpoK aprilip 26-åne. tåu- na Agdluitsume palaseKarfingme u- kiut 38 kivfausimavoK. ☆ — Er De alene om det arbejde? — Jeg ser alle billederne igennem plus alle de billeder af tuberkulose- patienter, der bliver taget her på ho- spitalet. Jeg er den eneste tuberkulo- selæge på hospitalet. Reservelægerne har vi fælles med den medicinske af- deling. I øvrigt er der ingen yngre læ- ger, der længere uddanner sig som tuberkuloselæger. De specialiserer sig f. eks. i alle former for lungesygdom- me og ønsker derfor ikke at være ved en separat tuberkuloseafdeling læn- gere tid. Det kan måske derfor komme til at knibe med at få tuberkuloselæ- ger til Dronning Ingrids Hospital om nogle år. Som sagt vil der nok gå et par generationer, inden man kan regne med at få tuberkulosen ned på samme niveau som i Dan- mark. TÅLMODIGE PATIENTER — Hvordan er grønlænderne som patienter? — De er flinke og fornøjelige — og især tålmodige patienter, som har en rørende tillid til læger og sygeplejer- sker. Det eneste, man måske kan sige, er, at de undertiden handler lidt for impulsivt, når de får lyst til et eller andet. — Et fødselsdagsønske? — Jeg ønsker mig principielt ikke noget nyt her på afdelingen. Vi er fuldt på højde med et dansk hospital. Det er derimod vigtigt, at man vedligeholder denne standard og ikke for tidligt inddrager for mange sengepladser. Vi kan ikke undvære noget af det arbejde, der er i gang. Endvidere vil jeg håbe, at de sociale forhold vil bedres, og at man ikke her bruger sparekni- ven for meget, da en høj social standard er en af de bedste må- der, hvorpå man kan komme syg- dommen til livs. •—ma. Pensioneret bestillingsmand Niels Møller, K’utdligssat, fyldte 60 år den 24. april. atorfilik penrigungnaernine pivdlu- go soraerningorsimassoK Niels Møller, K’utdligssat, aprilip 24-åne 60-inik u- kioKalerpoK. ☆ Jørgen Mørch, K’utdligssat, fylder 70 år den 27. april. Jørgen Mørch, K’utdligssat, aprilip 27-åne 70-inik ukioKalisaoK. ☆ Enkefru Karoline Markussen, K’ut- dligssat, fylder 70 år den 29. april. uvigdlarneK Karoline Markussen, K’utdligssat, aprilip 29-åne 70-inik u- kioKalisaoK. ☆ Fisker Apollus Noahsen, Fiskenæs- set, fyldte 60 år den 14. april. Han har været medlem og formand i det gamle kommuneråd og medlem af syssel- rådet. Apollus Noahsen har været en meget benyttet kendtmand i Syd- grønland. aulisartoK Apollus Noahsen, K’e- Kertarssuatsiait, 60-inik ukioKalerpoK aprilip 14-iåne. kommuneråditoncame sysselrådimilo ilaussortausimavoK kommunerådsformandiusimavdlunilo. Apollus Noahsen Kujatåne ilisimane- KardluarpoK ilisimassortauvdlune a- ngalassarnermigut. ☆ Pastor Carl Johannes Lind, Godthåb og skoleleder Rasmus Bjørgmose, K’or- noK, har bestået en prøve i grøn- landsk. ipalase Carl Johannes Lind, Nuk, a- ma skoleleder Rasmus Bjørgmose, Eneste forhandler af disse sko i Danmark SKO for mandfolk! Den helt rigtige „Manne-sko“ med de 4 fordele Kraftige tanfarvede box skind. Fineste pasform. Skindforede. Helstøbte Greyhound såler med 3 mdr.s garanti Enhedspris Q A OC str. 40—46 Ot-.OJ pr. efterkrav m. returret Danmarkime måkarma ■ niorioitigineKarnerpaussoK K’ornoK, kalåtdlisut misiligtinerming- ne angussiput. ☆ Samuel Simonsen, Nanortalik, fyldte 65 år den 26. april. Han har i 38 år været karl i Lichtenau præste- gård. Kendtmand og vagtmand Lasarus Nielsen og hans hustru TinåraK, Suk- kertoppen, fejrede 40 års bryllupsdag den 22. april. ilisimassortaK Lasarus Nielsen nu- lialo TinåraK, ManitsoK, ukiut 40- ngordlugit kativfigsiorput aprilip 22- åne. GRØNLAND Under Ismassens glitrende, knugende tag, og bræernes mægtige brud, dækket af sneens hvirvlende lag, mit Grønland, du hviler ud. Vel stunder vinterens lange nat, nu stivner havets bølger, og stjernevrimlen blinker mat, når nordlysglimt den dølger. O, Grønland, du evigt mit hjerte bandt. Hvor fager lien står. I tåget morgen med ravneskrig hør brændingens drøn mod kyst, ud stævner flåden af fjord og vig, mit Grønland, du spænder bryst. Os bryder forårets milde magt, en vinters lange band, nu slider solen og strålende pragt sin lænke ved himmelens rand. O, Grønland du evigt mit hjerte bandt. Mer fager nu lien står. Se elvene springer fra søernes gral, på midnatssols lokkende bud, naturens dragt over fjeld og dal, mit Grønland, du breder ud. Dog skønne vår, kun alt for kort, du her som trækfugl hviler, og ungdom danser mod tinderne bort mens sommeren flygtigt smiler. O, Grønland du evigt mit hjerte bandt. Nu fager vel lien står. Nu drages laksen mod elvens skød, og renen er fredløs på flugt, sig skjuler solens svækkede glød mit Grønland, er styrken brugt? Nej, landet yder sin karrige høst og tusindfold havet os skænker, i vinden sukker nu efterårs røst under regnskyers tunge lænker. O, Grønland du evigt mit hjerte bandt. Og fager end lien står. Paisano. Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pineKarsinåuput KØBENHAVN |||j| GRØNLAND Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K. »SKÆRGÅRD« KELLO »SKÆRGÅRD« PRIS kr. 3.630.- Længde: 4,50 m (14’ 9”) Bredde: 1,75 m Vægt: 171 kg „Skærgård" — den store KELLO- båd er for den, som kræver mere end blot en almindelig jolle til at sejle rundt i. Den er stærk, robust og særdeles velegnet som fisker- båd. Bådens fremragende stabilitet og sødygtighed gør, at man roligt kan stå op i båden og koncentrere sig om arbejdet. Når man skal ud med båden, kan man ikke altid ta- ge hensyn til vejret, og det er der- for vigtigt, at båden er hurtig, sø- dygtig og fremfor alt sikker. Alt dette finder man i „Skærgård", som på grund af sin ringe vægt og enestående robusthed over for stød og slag er ideel til grønlandske for- hold, herunder også til sejlads i is- fyldt farvand. „Skærgård" er fremstillet af 2 mm korrosionsfri, saltvandsbestandig aluminiumsplade, der er argon- svejset efter samme principper som de amerikanske jordsatellitter. Li- gesom alle de øvrige KELLO-både er „Skærgård" synkefri, og den kræver ingen form for vedligehol- delse — båden er altid sejlklar! Det er sikrere at sejle i KELLO — og det er samtidig hurtigere, lette- re og behageligere. Tilfredse kun- der over hele Grønland er vor bedste anbefaling. takissusia: 4,50 m (14’ 9”) silissusia: 1,75 m OKimåissusia: 171 kg „Skærgård" — KELLO umiatsiaK angisorssuaK umiatsiåråinåungit- sumik angalajumassumut piuku- nartuvoK. KajangnaitsuvoK, sui- kauvdlune aulisariutitutdlo piuku- nardluinardlune. umiatsiaup aula- jåinera imarsiutikuminarneralo pi- ssutauvdlutik umiatsiame nikor- favdlune sulineK ajornångitdlui- narpoK. umiatsiaK angatdlatigisa- titdlugo sila nautsorssorKårtuåinar- neK ajornaKaoK, taimåitumigdlo pingårtuvoK umiatsiaK sukasusa- ssok, imarsiutikuminartusassoK pi- ngårtumigdlo isumangnaitsusassoK. tamåko tamarmik „Skærgård“-imi- put, tåssame tåuna OKissutse Ka- j angnaitdluinarninilo pissutigalugit apornernut kagdlunernutdlo, Ka- låtdlit-nunåne pissutsinut piuku- nardluartungmat, taimåtaordlo i- mane sikulingne angalanermut. „Skærgård" sanauvoK 2 mm alu- miniumik mångertornerneK ajor- tumik, imavdlo tarajuanik aseror- neKarsinåungitsumik, svejsigau- vordlo amerikamiut Kåumatau- ssiaisa suliarineKartarnerat najor- Kutaralugo. KELLO-umiatsiait av- dlat åssigalugit „Skærgård" kivi- neK ajorpoK, Smålo aserfatdlagtai- lissariaKångilaK — umiatsiaK aut- dlarutinariaujuarpoK! KELLO atordlugo angalavdlune isumangnåineruvoK — asulo suka- neruvdlune, oKineruvdlune ilorri- simårneruvdlunilo. Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo pisissartuvut nuå- nårutigingnigtut nersorneKautivta pitsaunerpårtarait. 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.