Atuagagdliutit - 09.05.1963, Síða 16

igdlut ujarKanik Karmagdlit
Kissussunut taortausanerput?
konstruktør Hans Geislerip igdlo ujarKanik Karmalik titartar-
simassane sanatisinauvå Kissungmit sanåmit akikinerugpat
Atuagagdliutine nr. 25-me decem-
berip arfernåne 1962-ime sarkumer-
sume konstruktør Hans Geislerip o-
kauserissai agdlautigineKarput Kule-
KutaKartineKardlutik „igdlut ujarau-
ssut sananekåsåpat boligstøttemit?“.
ajoraluartumik Atuagagdliutit normo
tåuna ungasingitsunguåkut aitsåt pig-
ssarsiarisimavara. taimaingmat aki-
ssutekarnera kingusikujoKaoK.
ajoraluartumik agdlautigissas ar-
dlalingnik tupåtdlagtitsiniutaussunig-
dlo ilakarpoK atuartunik isumakaler-
sitsisinaussunik GTO sumik ardlånik
pissutekardlune iluardluångitsumig-
dlo tungavekardlune Kalåtdlit-nunå-
ne igdluliortitsinikut pitsaussumik i-
ngerdlatsinigssamut akornusersuini-
artoK.
Geisler matuma sujornagut lands-
rådimut, ministerimut, inatsissartut
kukunersiuissartuinut nålagauvfing-
mit atorfeKartitaussunut manalo avi-
sinut sågfigingnigsimavoK isumane
piviussungortiniardlugo. Geislerip fi-
ma nalunaviångilå ujarKanik Karma-
lingnik igdluliugssamårnera ardlale-
riardluta inugtånut OKatdlisigissarsi-
magigput, navsuiåutarsimagigputdlo
sok uvagut isumaKarnersugut igdlut
ujarKanik Karmagdlit Kissussunit a-
kisunerussumik sananeKartugssau-
ssut.
påsissara maligdlugo igdlut ujar-
Kanik Karmagdlit akikinerunerånik
OKalugtuamerminut Geislerip pissuti-
gisså tåssa 1959-ime mesterit nang-
minerssortut igdluliorniarunik KanoK
akigssarsiumanerånik nalunaerusior-
tisimagamigit akikinårerujugssuarsi-
massut. igdlo sanatigssamågå ujarKa-
nik Karmalik 45.000 kr-nik akeKar-
tugssatut nautsorssorneKarsimavoK.
isumaKarpunga 1959-ime igdlo taima-
tordluinaK ItoK Kissungmit sanåK sa-
naneKåsagpat «anoK akeKarnigsså på-
siniarsimagaluaruniuk påsisimåsaga-
luarå 40:000 kr. migssiliordlugit ake-
KartugssaK, tåssa igai ujaraussut Ki-
ssuinaussunit 5000 kr. migssiliordlu-
git akisunerungmata. OKautigerérpa-
rale isumaKartunga akiussugssatut
nautsorssutigineKartut tamarmik
mingnågaussut påsineKarumårtoK. er-
KaimassariaKarpoK igdlup ujaraussup
akia tåssauginartoK nautsorssutigi-
ssaK. igdlo ujarKanik Karmalik sanav-
dlugo oKåtårneKarsimångisåinarpoK,
taimaingmat takuneKarsimanane xa-
norpiaK akeKarnersoK.
konstruktør Geislerip igdlo ujarKa-
nik Karmalik sanågssatut piukutane
angnertåmik sut tamaisa nalunaer-
ssordlugit ttiartarsimångilå. taimaing-
mat Geisler sujunersorniarpara titar-
tagagssat pissariaKartut titartanrår-
Kuvdlugit åmalo agdlagtordlugit nav-
suiagagssat atortugssatdlo sunerinik
nalunaerssutit pissariaKartutaoK su-
liarerKårKuvdlugit. åipagssånik peKa-
tigigdluta mesterit KanoK akigssarsiv-
dlutik sanajumanersut påsiniaivigi-
sagivut sujunersutigåra titartagkat
tamarmiussut najorKutaralugit. sana-
jumavdlutik nalunaertut akigssarsia-
riumassait Kissungnik igdluliaussar-
tunit angerKataussunit mingnerusag-
pata igdlup sanatineKarnigsså akuer-
ssissutigerusugparput. åmalo misig-
ssuinerup inernera isumamik sarKu-
missup ilumorneranik ilumunginera-
nigdlunit erssersitsisagpat Atuagag-
dliutine sarKiimiuneKarumårpoK.
taimatut autdlarKåumut OKauseKat-
siarérama Geislerip OKauserissaine
taineKartut ilait akissåsavåka, sujug-
dlermik igdlup ujarKanik Karmagdlip
pitsaoKutai amigautailo erKartorKåri-
ardlugit tugdliane OKautigineKartut
erKungitsut ilait narKitåsavdlugit.
ujarKat akcnarput
soruname atortugssat igdluliorfig-
ssamitut atorneKarnigssåt encaerKa-
jånartuvoK, agssortorneKarsinaugunå-
ngilardlo Kalåtdlit-nunåne ujarag-
pagssuaKartoK. taimåikaluartOK ujar-
Kat atorneKångineranut pissutauvoK
ujarKat igdluliornigssame atugagssa-
tut piukunartut ilimagissamit akisu-
nerujugssuarmik pineKarsinaunerat.
atausinarmik ujarKanik igdluliorner-
me atugagssanik pigssarsivfiusinau-
ssoKarpoK, amerdlanerpånile ujarKat
Karmagssat Kaertiterinikut pigssar-
siariniartariaKartåsåput, tåssa uja-
ragsiorfingnit. KaertiterineK akilerne-
Kartartugssaungmat åmalo ujarKat
angatdlåneKarnerat, ingmikortiterne-
Karnerat iluarsåuneKarneratdlo, ig-
dlut igaisa silatåinut atugagssångor-
dlugit, akeKartugssaungmata ujarKat
akikitsuinaunaviångitdlat.
Geislerip igdluliagssatut erKarsau-
tigissamine igdlup Karmai 30 centi-
meterinik ivssussuseKåsassut entar-
sautigå ilumikut 7,5 centimeterinik
træbetonimik OKorsarsimåsavdlutik.
taimatut OKorsauteKarneK imaKa nå-
magsinauvoK, GTOvdle boligstøttemit
taorsigagssarsivdlune igdluliarissar-
tagaine typehusime igkanit silardler-
nit Kissussunit ajomarungåtsiarpoK.
igdlutdle ujarKanik Karmagdlit Ki-
ssungnitdlo sanåt uvsissutsimikut å-
ssigigput erKortumik suliarineKarsi-
magunik.
aserfatdlagtailineKarnerat erKar-
sautigisagéine ilumorpoK igkat Ki-
ssungnit sanåt ujarKanik Karmaling-
nit angnertunerussumik aserfatdlag-
tailineKartariaKartut. igkatdle Kissu-
ssut Kalipautit akisungitsut atordlu-
git ukiut pingajugssait tamaisa Kali-
pagtariaKartarput; suliardlo tamåna
igdlumik pigingnigtup nangmineK a-
jornartorsiutiginago suliarisinauvå.
igdlup ujaragtai 25 tonsiuput
GTO-mit nautsorssorneKarsimavoK
igkat Kissussut ujaraussutdlo akisa å-
IÆKKERTØRST1G ?
LEMA1H
FRISKER OG UESKER
.........r ..........rr
mm tcvw ‘
• ^
| timemmm
~..... .......
IEMA5B UM'm
ssigingissutåt, nautsorssfltigigåinilo
igdlo igdluliortartunit Kalåtdlit-nu-
nåne nangminerme najugalingnit sa-
naneKåsassoK igdlo ujarKanik Karma-
lik Kissflssumit 5000 kr-nik akisune-
russugssatut nautsorssutigineKarpoK.
uvangétaoK isumaKarpunga tamåna
påsilertorneK ajornångitsoK erKarsau-
tigigåine Karmat igdlup Kissussup i-
gainut silardlernut Kissussunut taor-
tauginarnigssåt. avdlat tamarmik,
kivfiutit, iluata Kagdlersornigsså il.
il. Geislerip igdluliagssamisut piuku-
ssånisut igdlumilo nalinginarmisut å-
ssigingmik suliarineKartugssåuput.
ikingnerpåt erKarsautigissarpåt
Geislerip igdluliagssatut piukusså
KarmaKartugssaussoK ujarKanik 25
tons migssiliordlugit OKimåissusiling-
nik. påsineK ajornångivigpoK ujarKat
katerssornerine Karmarnerinilo suli-
ssut angnertujåKissumik akigssarsia-
Kartugssaussut. soruname sipårutau-
sinauvoK pigingnigtup nangminérdlu-
ne suliait tamåt, ujarKanik katerssui-
neK Karmainerdlo, suliarisinaugalu-
arpago. igdlutdle ujarKanik ivssunig-
dlo Karmagdlit sananeKartarnerine
misiligtagkavut taima pitséungitsi-
gingmata isumaKångilanga suliaK pi-
viussungortineKarsinaussoK. igdlut u-
jarKanik ivssunigdlo Karmagdlit sa-
naneKåsatitdlugit inuit ujarKanik iv-
ssunigdlo nåmagtunik katerssingisåi-
narput.
Danmarkime igdluliat ilait
ama Kissungnit sananeKartarput
Geislerip OKautigå Danmarkime ig-
dlup sananeKarnerane sulissunut a- v
ningaussartutit kvadratmeterimut 600
kr. migssiliorai. åssersåtigalugo tai-
neKarpoK boligstøttemit taorsigagssar-
sivdlune igdluliaK kvadratmeterimut
1500 kr. migssiliordlugit akeKartoK.
niarKumordlune nautsorssuilåråine
takuneK ajornångilaK Kalåtdlit-nunå-
ne akiussut Danmarkime akiussunit
pingasoriautit migssiliordlugit angne-
russut. Atuagagdliutine normume tå-
ssane agdlautigissame pingårnerme
agdlagsimassut atuaråine atuartaria-
KarpoK Geislerip titarsimasså „bolig-
støttemit igdluliaussartumit mardlo-
riåumik angnerussoK, tåussumale ag-
fåinånik akeKartugssaussoK". ilatdlag-
tårilårnikut boligstøttemit igdluliaK
ujarKanik Karmalingmit sisamariaut
sivnerdlugo akeKalersinauvoK. tamå-
na kisitsisinik soKutigissaKarane atui-
nermik taissariaKarpoK! Danmarkime
igdluliap kvadratmeterimut 600 kr-
nik akeKarneragaunera agsut akiki-
någauvoK, boligstøttemitdlo taorsigag-
Dette er den 4. og sidste artikel i serien
om boligindretning.
Vi håber, at denne serie har medvirket
til at skabe en endnu større interesse for
hjemmets indretning og har givet Dem
nogle gode tips.
Da det var vor tanke, at artiklerne
skulle have blivende værdi, har vi, som
nævnt i den 1. artikels indledning, ud-
formet dem som gemmesider, og da em-
net altid vil have interesse, har De sik-
kert allerede klippet de øvrige artikler
ud.
En redaktion vil naturligvis altid sy-
nes om sine egne ideer, om emnets art
og måden, det udføres på, men det er jo
noget ensidigt, og vi er derfor meget in-
teresseret i at høre Deres mening om
denne artikelserie. Vi vil derfor bede.
Dem om at fremkomme med Deres ros
eller kritik, der er lige velkommen, over
for det lokale forbrugerudvalg, der vil
viderebringe Deres udtalelser på forbru-
gerudvalgsmøderne eller på møderne i
fællesudvalget, hvorfra vi modtager un-
derretninger.
igdlut angerdlarsimavfit
KåumarsausersorneKarnere
uvdluinarne inunivtine pivfigssap ila-
rujugssua Kutdlit Kingornerinivfigissa-
ravtigo erKortumik KåumarKusersornig-
ssaK pingårtorujugssuvoK.
igdlut KåumarKusersorneKartugsså-
ngorpata erKarsautigissariaKarpoK Kut-
dlit ilusé Kalipautaitdlo init peKutåinut
pisatåinutdlunit avdlanut nalericutusang-
mata, pingårnerssauvordle KutdleK ator-
neKarfigssaminut nalencutdlumartfissa-
riaKarmat. ajungitsunik Kåumarsaute-
Kamerup igdlume inåneK inuvdluarnar-
nerulersitarpå, tåssa sanarfinigssamut a-
tuamigssamutdlunit ajungitsunik Kut-
dleKartariaKarpoK, igdlumilo ningiussoK
suliagssaminut tamanut ajungitsunik na-
lerKutdluartunigdlo KutdleKartariaKar-
poK. taimåitumik Kutdlit pinersautaunig-
ssåt kisiat erKarsautigissariaKångilaK ig-
dlume KåumarKusersortugssångoråine.
erKortumik KåumarKusersornigssame
pissariaKartut ukuput:
1. KaumaneK erKortumingånit aggisaoK.
2. KaumaneK ingianåsångilaK.
3. Kaumanerup init Kalipautait avdlå-
ngortinagit sarKumersisinåusavai.
KaumaneK encortumit aggersinaorKuv-
dlugo Kutdlit pissariaKarfine inigssine-
Kåsåput. Kutdlilerfigssuit Kutdlerdlunit
Kilåme ikuneKarsimassut, Kutdlitdlo Kau-
massortait Kumut sangmissut atorneKar-
tariaKångitdlat Kaumanikipatdlårdlutik
sulivfigisavdlugit nalerKutingingmata. i-
nit åssigingitsut KåumarKusersorneKar-
nigssåt erKartorneKartitdlugo tamåkivig-
dlutik inigssineKarfigssait taineKarsimå-
put, agdlautigissaussumilo sujugdlerme
Kupernerne 4-me, 5-me 6-milo titartag-
kane tåuko x-mik nalunaeKutsersome-
Karsimåput.
Kutdliup ingianarneranut pissutauvoK
ikumassortå erKortumik alångisineKarsi-
mångingmat (KaumassortalerneKarsimå-
ngingmat), taimåitutdlo sujunertarissaK
akerdlilerdlugo sunissarput, tåssa issit
xasutitdlugit. taimåitumik Kutdlit ingia-
sugtitsineK ajortut imalunit isortut pi-
siarissariaKarput. lysstofrør kigdliling-
mik atorneKartariaKarput tujorminartu-
mik KingorneKarmata Kalipautitdlo av-
dlångortitarmatigit. taimåineratdle pi-
ngitsorneKarsinauvoK KaKåssartumik su-
ngårtumigdlunit Kingornigdlit Kineråine.
Kutdlit (pærit) isortut KinertariaKarput.
isortunerisa kingunerissarpåt KaumaneK
åssigingnerussumik siaruameKartarmat
tarratdlo kigdlerårigpatdlårnatik.
I
inérKane
tåukunane Kulåne taineKaritsiartutut
iliorneKåsaoK, tåssa sinigfiup Kulåne Kut-
dléraK pitsaussoK atorneKåsaoK, nerri-
Kamre
Her gælder samme krav som nævnt
ovenfor, nemlig en god lampet over sen-
gestedet, og en god arbejdslampe ved
igavfingme
igavfik tåssauvoK igdlume ningiåssup
sulivfia, tåssanilo pitsaussunik suliner-
mutdlo nalericutunik Kåumaricusersuine-
KåsaoK. igavfingme nerivfilineKarsimag-
pat nerriviup Kulåne nivingassumik Kut-
dleKåsaoK. kisalo erruivfiup nerriviu-
ssavdlo Kulåne pitsaussumik erssendg-
sumigdlo ingianartungitsumik ikussine-
KåsaoK. igavfiup Kulåne igkame Kutdler-
mik ikussineKésaoK igat KaumaneKar-
dluarsinaussungordlugit.
Køkken
Køkkenet er jo husmoderens arbejds-
plads og her skal være en god og hen-
sigtsmæssig belysning. Er køkkenet med
spiseplads, må der over denne anbringes
en hængelampe. Desuden må der an-
bringes et armatur over køkkenvask og
køkkenbord, der giver et godt, klart lys,
uden at blænde. Ved komfuret må an-
bringes et armatur på væggen lige over
komfuret, så man har et godt lys ned i
gryderne m. m.
Har man køkkenskabe ophængt over
køkkenbordet i sit køkken, er det en god
ide at anbringe belysningen på bagvæg-
gen helt oppe under overskabet. Hvis
lampen er anbragt i forkanten på ska-
bets underside, vil den nemt blive slået
itu, medmindre skabets forramme går
ned under skabsbunden og danner en
beskyttende fals for armaturet.
viuvdlo Kutdlerisavå arbejdslampe pit-
saussoK, KutdleK tåuna inerssup erxar-
torneKarnerane taineKarpoK.
arbejdsbordet, som er nævnt i afsnittet
om belysninger i opholdsstuen.
igavfingme nerriviussap Kulåne skåve-
Karpat isumatusårnerusaoK KutdleK skå-
viup atåne igkamut agtutitdlugo ikune-
Karpat, Kutdlerme skåviup atåne såvat
tikivigdlugo inigssmeKarsimagpat kag-
dluardlugo aserorKaj ånarpatdlåsaKaoK.
lysstofrørit atorneKarpata KaKortumik
nerumigtumik Kaumanigdlit Kinertaria-
Karput, tåukutaoK avssiaKutaKartitaria-
Karput tårtornarsinaungmata.
Hvis man foretrækker lysstofrør som
lyskilde i køkkenet, bør man vælge de
varmhvide, der har et blidere skær, og
disse bør afskærmes, da de ellers blæn-
der.
uvfarfik
tåssane Igkat KaKortumik KaumaKissunigdlunit Kalipaute-
KartineKarajugtut, taimåitumik uvfarfik KåumarKutigssarsiu-
tisavdlugo ajornartungilaK. takugssaunerpåjuput angmalortut
igkamitut tarrarssutip Kulåne, såkortumigdlo Kutdligdlit.
åmale ajungitdluinarpoK lampetinik igdlugingnik tarrarssfltip
saneraine ikussisavdlune. tak. åssiliaK.
Badeværelset
Her er væggene jo som regel hvide eller meget lyse, og
derfor er dette rum temmelig let at vælge lyskilder til. Det
bedste og almindeligste er en kugleformet væglampet med
en stærk pære i over spejlet, men det er også en udmærket
løsning med en lampet på hver side af spejlet. Se illustra-
tionen.
26
31