Atuagagdliutit - 09.05.1963, Blaðsíða 17

ssarsivdlune igdluliat kvadratmeteri-
mut akeKarneragaunerat ingassåu-
ssaungåtsiatdlune; type 25 central-
varmimik kiagsagaussoK kvadratme-
terimut 900 kr-KartoK åssersutitut o-
KautigineKarsinaungmat. tåssa kalå-
leK nangminerissaminik igdloKalerni-
artoK taima akilissarpoK.
ilaKutarit atautsit igdluisa Dan-
markime aké åssigingisitåkujoKaut.
sulissunut (igdluliornerme) aningau-
ssartutit mana kvadratmeterimut 700
ama 900 kr. akornånitarput. igdlulior-
figssaK ama pisiarissariaKartarmat
Danmarkime igdlutåråine kvadrat-
meterimut 1000 åma 1200 kr. akorné-
ne akilissariaKartarpoK.
agdlautigissap autdlarKautåta tu-
ngåne taineKarpoK Kissuit atortugssat
Pitsåunginerit ilagigait, taimaingmat
Danmarkime aussarsiortarfingnik sa-
naortornerinarme atorneKartartut. i-
lumorpoK aussarsiortarfit amerdla-
nerpåt Kissungnit sanåjungmata, Ki-
ssuitdle atortugssanut pitséunginer-
nut ilaunerat pissutigalugo taimatut
atorneKartartut OKarneK ajornaKaoK.
ersserKivigsumik takuneK ajornångi-
Ibk atortugssanut pitsaunernut naut-
sorssuneitartut, tåssa Danmarkime ig-
dlut Kissungmit Karmasigssianitdlo
(ujancanit) sanåt taorsigagssarsissu-
taussarnerine piumassarineKartartut
assigingmata. igdlup Karmasigssianit
Kissungmitdlunit sananeKarnerine
taorsigagssarsiausimassut akilersorne-
re ukiut 60 ingerdlaneråne inersima-
ssugssåuput. tåssa nautsorssutigine-
KarpoK igdlut taineKartut ukiume a-
merdlaKatigingne atasinaussut. Ka-
latdlit-nunåta silå nunane ilaKuta-
ringnut atautsinut igdlugssanik sa-
naortornerme Kissuinangajaup atu-
gauvfianisut (sordlo Norgeme, Sveri-
geme, Finlandime, Ruslandime, Øst-
rigime, Svejtsime) pitsautigaoK — ag-
dlåt pitsauneruvdlune. taimaingmat
tupingnångilaK igdlut Kissungmit sa-
nåt agdlåt pisoKapilorujugssuit Ka-
låtdlit-nunåne takussagssaunerat.
tgdlo ujarnanik Karmalik
type 25-mit angnerulåginarpoK
agdlautigissap ilåne taineKarpoK
Geislerip igdluliagssatut piukusså u-
jarKanik Karmalik type 25-p mardlo-
Dautånik angissuseKartoK. Geislerip-
una tékuitsorsimagå type 25 Kulering-
nik mardlungnik initaKartoK, Smålo
titartagkamine igdlup anglssusianut
ilångusimavai igkat ujaraussut ivsso-
Kissut. igdlup ilumigut narKata angi-
ssusia nautsorssutigisagåine påsineK
ajornångilaK Geislerip titartagå type
25-mit 10 kvadratmeterinarnik ang-
nerussoK.
Geislerip OKautigå type 25 central-
varmeKaranilo uvfarfeKångitsoK. tai-
sså kingugdleK erKorpoK, type 25-tdle
amerdlaKaut kiagsautitalingmik ki-
ssarssutigdlit centralvarmigdlitdlo
Geislerip titartarsimassåtut.
Geislerip Danmarkime igdlo nang-
mineK sanasimassane erKartorpå taiv-
dlugo 140 kvadratmeterinik angissu-
seKartoK, atortuinutdlo 42.000 kr. ani-
ngaussartutigisimavdlugit. soruname
akikitsuararssuvoK. åmale oxauti-
gingmago 200.000 kr-nik akilerniar-
neKaraluarpatdlunit tuniumanago
angnerussumik nalilerneKarsinaussoK
ilimagissariaKarpoK. nautsorssutigi-
guvtigo igdluliorfik erKålo nuna 50.000
kr. migssiliordlugit akeKartoK, igdlo
150.000 kr-nik akeKartutut OKautigi-
ssariaKalisaoK, tåssa igdlup kvadrat-
meterimut nalingata 1000 kr. sivner-
simavai; igdlup nalilerneKartup åsser-
dluinåta uvdluvtine sananeKarnigssa-
mine KanoK akeKarnera najorKutara-
lugo igdlo nalilerneKartarpoK. tai-
maingmat igdlume KanoK naleKarne-
ranik Geislerip OKautigissai Dan-
markime igdlup sananeKarnerane
kvadratmeterimut 600 kr-Karneranik
oKarneranut nalendutisagaluaråine
nikingassortariaKarpoK.
*
erKartorneKarérsut saniatigut ag-
dlautigissaK ardlalingnik entungitsu-
nik ilaKarpoK pingåruteKarpatdlangit-
sunigdle. taimaingmat tåuko mauna
erKartorneKåsångitdlat. Hans Geisler
GTO-me atorfeKartoK naggatågut o-
KarpoK issornartorsiuinerinaK namå-
ngitsoK Smale iluamérsunik sujuner-
suteKarniartariaKartOK. neridtigåra
igdlo oKåtårutigssatut erKarsautigisså
suliarineKarKuvdlugo sujunersuteKar-
nivkut Geislerip isumaKatigssarsior-
dlune tusarneKarnigssaminik kigsau-
teKarnera ilalersimåsagiga.
Grønlands tekniske Organisation
den 10. april 1963.
Gunnar P. Rosendahl
ilagit pissaunerat inuitdlo
atausiåkåt kivfåungissusiat
„misigssoritse iluartuliase inungnut
nivtarKunagit, -tåukununga takorKU-
nermut — -------
taimåitumik pitsut tunissarångagkit
suj unigkut Kardlortar«ussisångilatit —
Kinussarångavitdlo ilumortussårni-
artutut isångilatit; tåuko Kinujumat-
dlåraut nålagiartarfingne igdlutdlo a-
kornisa katinerine KøKardlutik inung-
nut malugerKuvdlutik------------
ivdlitdle Kinussarångavit, iningu-
angnut iserit matualo matuvdlugo, a-
tåtatdlo issertortumitoK Kinuviguk.
tauva atåtavit issertortumut issigissup
akilisavåtit.--------“
„KåKame OKaluseK“mik uvavtinut
pigissaKalersitsissoK OKalussinerme i-
lane taima OKarpoK.
tusartutdlo isumåt: „ajoKersutai i-
nuit ånilårutigait, nålagtariaKartutut
ajoKersormatik, agdlagkanik ilisima-
ssortamigsut pinane.“H
uvagutaordlume dlisimavarput Jé-
suse taimanikut, måssåkut sujunig-
ssamilo Kulåne OKautigineKartutut i-
ssigineKångitsorsinåungitsoK avata-
ngissiminut sarKumiutarnine pissuti-
galugo. — amåtaoK „Gutip nalussap
pia“nik sérKumiartarfeKartunit,
„KåKame OKaluseK" — ivangkiliut-
dlume — atuardluaråine malugingit-
sorneK ajornaKaoK inuit Kagdlmåkut
ugperissarssorniarnerånut KanoK au-
lajangersimatigissumik periauseKar-
tartoK; nalungilarputdlo inuit taimaer-
Kajåssarnerat ardlaligpagssuartigut
ugperissap tungåtigut sujulerssuissui-
nit — farisiarinit agdlagkanigdlo ili-
simassunit — pissuteKartartoK. inung-
nume sujunertaK erssingitsoK pinane
atortorissat ilerKutdlo takuneKarsi-
naussut pingåriningorsimåput; taima-
lo pissussårneK pissussårtitsinerssuar-
dlo ilaginåinarneKåinaratik ugperi-
ssap tungåtigut sujugtuniartunit ila-
lerneKåinartalersimåput. Jésusimile
sujunertaK takuneKarsinåungitsoK pi-
ngårnerssauvoK. ilerKulersutit Kagdli-
narsiortut pinatik. tamånalume pissu-
tigalugo KagdlinarsiornerssuaK tai-
mailiortitsissutdlo såkortungårtumik
periuseKarfigissarpai — ima såkortu-
tigissumik uvdluvtine inugaluarune
nunavtine er.Kartussivingnut savssar-
titaussartugssaugaluardlune (ajuat-
dlagtitsissutut unerdlutigissaunerit,
inangminerssussiniarneK).
ilagit OKalugtuarissaunerat inger-
dlausiuvoK ajasornartoK. pånat ikuat-
dlaineritdlo atorneKartarsimåputaoK
tugdlimut asangningnigssaK pivdlugo
inatsisip nåmagsiniarneKarnerane —
palasit pivdluarKussissuliutdlugit. su-
migdlunit suliaKartut uvdluinarne su-
liamingnit suneriartorneKångitsorneK
ajorput — soruname ama palasit. su-
livfit „kivfåinaK“nik taiguteKartitau-
ssartut ardlaligssuartigut navianaute-
Kalingitsortångitdlat. „samåriamio nå-
kingnigtOK“me inugtarititaussut tu-
nuanitoK sunauvame tauva?
imalunit: ilisimatussutsikut, politi-
kikut, kulturip tungåtigut, anersakut
— mingnerungitsumigdlo — ugperi-
ssap tungåtigut anguneKartartut ki-
kunik pissuteKarpat? inuit nålaKatsi-
martut nangminérdlutigdlunit erKar-
sarsinåussutsimingnik tatigissaKartut?
taimåikaluartordle „Kalåtdlit-nunå-
ne palasiunerussup" sarKumiupå ila-
git iluåne isumat sungiusimassanit
ingmikoruteKartut inigssaKartineKé-
ngitsut („KuianaitsoK") isumaga na-
jorKutaralugo erxarsariauseK navia-
mauteKångitsungitsoK.
ilagit (folkekirke) — amåtaoK Ka-
låtdlit-nunåne — isumanut tungave-
KartineKartunut inigssaKartitsissaria-
Karput igdluinåsiulerneKarKunago.
Gutip tungånut pissuseK inup a-
tautsip kisime pigå nuname pissutsi-
mut sugaluartumutdlunit agtumåssu-
teKångitsoK. „issertortoK“ Gutivdlo tu-
ngånut pissuseK avigsårtitagssaunatik
ataKatigigput.
ilaKutaritdlo kuisitornertik pivdlugo
nagdliutorsiornerat palasip sussagssa-
ringilå. „tipaitsusånginerpugut" mé-
raK angajorKåt kisimik peKatigingne-
ratigut pingorsimassoK penngdlune
silarssuarme inunerup isumaKartine-
Kåsagune nalunaerKutånik tunineKar-
simangmat? kikutdlume mérKap ine-
riartornigssånut akissugssauvdlutigdlo
pilersuissugsséupat? palase angajor-
Kåtdlunit?
naggasiut: provstip uvdluvtine tai-
matut sansumiunera påsisinauvdluar-
para. sunale pivdlugo sujunertaK iti-
nerpåK tarrisineKåsava avKutiginia-
gaK ajornarpatdlårmat?
MAb.
(atsiortartut issuåinardlugit)
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISO O
8.KRISTIANIAGADE, KOBENHAVN
TØRGÆR
TIIi BAGNING
sinigtarfingme
sinigtarfiup KåumarKusersorneKarnig-
sså init avdlat KéumarKusersorneKarnig-
ssånit avdlauvoK. tåssane KåumarKuser-
sugagssatut pissariaKarnerussut tåssåu-
put sinigfit Kulait nerrivérardlo tarrar-
ssutilik kussagsartarfik (toiletbord), sinig-
fit KåumaricuserneKarnigssåine pitsau-
nerpåjuvoK sinigfit Kulåine KutdlérKanik
(lampettinik) åmut ingianångitsunik ki-
ngornilingnik ikussineK. taimatut atorne-
Kartugssat sagfiugagssat nalerucunerpåu-
put ipertaiaruminartugamik pujoralang-
nigdlo katerssuissartunatik, kisalo sinig-
filiortitdlune aserugagssåungitdlat.
toiletbordime lampettinik mardlungnik
KaumaneKardluartunik ikussissariaKar-
poK. tåssane pingårdluinarpoK Kaumane-
rup nalerKutumik KutsissuseKartineKar-
nigsså, tåssa niarKup nalåne (igsiatitdlu-
ne), taima Kutdlernik ikussinerme tar-
rat pingitsorneKarsinåuput.
skåvik atissausivik (garderobeskab
amussariardlo Kilåmit KåumarKuserne-
Kåsåput atautsimik tamarmik Kåumar-
Kutigisinaussånik.
Soveværelset
X soveværelset er kravene til belysnin-
gen noget anderledes end i boligens øv-
rige rum. Her drejer det sig især om
rigtig belysning over sengene og ved toi-
letbordet. Den bedste løsning af belys-
ning over sengene er, at der over hver
seng anbringes en lampet, der kaster
lyset nedad uden at blænde. Her vil en
metallampet være en udmærket løsning,
da den er let at renholde og ikke er no-
gen støvsamler og ikke kan gå i stykker,
når man reder seng.
Ved toiletbordet klares belysningen
ved anbringelsen af 2 lampetter, der gi-
ver et godt, klart lys. Her er det meget
vigtigt, at belysningen er anbragt i den
rette højde, nemlig hovedhøjde (her er
tale om siddende stilling), da man ved
en sådan placering af lampetterne und-
går skyggevirkninger.
Garderobeskabet og en kommode kan
få lys fra nedadlysende loftbelysning, der
kan give lys til begge dele.
Hjemmets belysning
Rigtig belysning er af afgørende betyd-
ning for vor daglige tilværelse, da vi jo
tilbringer en stor del af vor tid i lam-
pernes skær.
Når man står over for at vælge belys-
ninger til sin bolig, må man tænke på,
om lampernes form og farve passer til
boligens øvrige bohave, men fremfor alt
er det vigtigt at vælge den rigtige lampe
til det rigtige formål. God belysning kan
gøre vore hjem til en hyggelig ramme
om et hjemmeliv, hvor man har den rig-
tige belysning til læsning og hobbyarbej-
der, og hvor husmoderen har et godt og
rigtigt lys til alle sine gøremål. Derfor
kan det ikke nytte udelukkende at tænke
på den dekorative virkning, når man står
over for at vælge belysning til sit hjem.
Nogle af de krav, der må stilles til rig-
tig belysning, er:
1. Lyset skal komme fra den rigtige ret-
ning.
2. Lyset må ikke blænde.
3. Lyset skal gengive rummenes farver
på en naturlig måde.
For at lyset kan komme fra den rigtige
retning må mah placere lamperne, hvor
der er behov for dem. Ideen med at an-
bringe en lysekrone eller lampe midt i
loftet, og måske tilmed med opadgående
lampetter, er dårlig, da dette giver et
meget ringe lys, der ikke egner sig til f.
eks. at arbejde ved. Ved gennemgangen
af de enkelte rums belysninger er den
hensigtsmæssige placering nævnt for
hver enkelt lyskilde, og på tegningerne
side 4, 5 og 6 i den første artikel er den-
ne markeret med et x.
Når en lampe blænder, er det, fordi
lyset ikke er afskærmet rigtigt, og man
opnår faktisk det modsatte af den til-
sigtede virkning, nemlig at lyset irrite-
rer øjnene. Man bør derfor købe lamper,
der er blændfri eller lamper med matte-
ret kuppel. Lysstofrør skal man kun be-
nytte i begrænset omfang, da de har
evne til at give et koldt skær og for-
andre alle farver i rummet. Dette kan
dog afbødes noget ved, at man vælger de
varmhvide eller gyldne lysrør.
Ved indkøb af elektriske pærer bør
man vælge matte pærer. Matteringen be-
virker, at lyset fordeles jævnt og giver
bløde skyggevirkninger.
init åssigingitsut
Kaumarsausersorneicarnere
torssussaK
tåssane KutdleKartariaKarpoK tujormi-
naitsumik såkortumigdlo. pulårtut igdlu-
mik takungnerKåjutigissarpåt, takungner-
Kåjutaussordlo ikingutingnerpalugtumik
takutitsissariaKarpoK. KutdlérKat tarrar-
ssutip kigdlingane igdlugigsitdlugit iku-
neKarsimassut alianaitdlisautaussarput.
isumaxaréinile tåuko KåumarKutigisav-
dlugit nåmångitsut Kilåme KutdlilineKar-
sinauvoK.
Rummenes belysning
Entreen
I dette rum er der brug for både en
hyggelig og rigelig belysning. Det er gæ-
sternes første indtryk af hjemmet, og
dette første indtryk bør være venligt.
Et par kønne lampetter anbragt på si-
derne af spejlet virker meget hyggeligt.
Hvis man ikke synes, dette er tilstrække-
lig belysning, kan man endvidere an-
bringe en loftsbelysning.
30
17