Atuagagdliutit - 09.05.1963, Síða 18

Kirkens magt og individets frihed
„Vogter Eder, at I ikke øve Eders
retfærdighed for menneskene for at
beskues af dem--------
Derfor, når du giver almisse, må du
ikke lade blæse i basun foran dig---
Og når I bede, skulle I ikke være
som hyklere; thi de stå gerne i syna-
gogerne og på gadehjørnerne og bede,
for at de kunne vise sig for menne-
skene; —
Men du, når du beder, da gå ind i
dit kammer, og luk din dør, og bed til
din Fader, som er i løndom, og din
Fader, som ser i løndom, skal betale
dig.-------“
Sådan sagde han, der holdt „bjerg-
prædiken", bl. a.
Og reaktionen: „Skarerne vare slag-
ne af forundring over hans lære; thi
han lærte dem som én, der havde
myndighed, og ikke som deres skrift-
kloge."
Ja, Jesus var, er og bliver en dyna-
misk personlighed — også for dem, der
har et „alter" for „Den ukendte Gud"
— på grund af sit eget væsen.
Og når man gennemgår „bjergpræ-
diken" — ja, i det hele taget evange-
lierne — kan man ikke undgå at læg-
ge mærke til hans bestemte holdning
over for massernes mekaniske reli-
giøse forestillinger, som mange gange
skyldtes deres ledere — farisæere og
skriftkloge. For masserne blev mid-
lerne — ikke målet — hovedsagen; og
massesuggestionen vedligeholdtes og
næredes af „theologerne" og „de af-
sondrede" — skriftkloge og farisæer-
ne. Men for Jesus var målet hovedsa-
gen — ikke midlet. Derfor bekæmpede
han massesuggestionen og dens ud-
øvere med hårde midler — så hårde,
at han, hvis han levede i vore dage,
har været stillet for de grønlandske
kredsretter adskillige gange (injurier,
selvtægt).
Kirkens historie er et interessant
drama. Med sværd og bål har man
praktiseret næstekærlighedens bud
bl. a. — med præstestandens velsig-
nelse. Mange erhvervsgrupper får
gerne præg af arbejdet i tidernes løb
— også præstestanden. „Tjener" —
erhvervene med folket som den anden
pol er ofte udsatte for farlige er-
hvervssygdomme. Hvad er forklarin-
gen for hovedpersonerne i historien
om „Den barmhjertige Samaritan"?
Eller: Hvad skyldes ofte videnska-
belige, politiske, kulturelle, åndelige
— og ikke mindst — religiøse retnin-
ger? Konventionelle eller dynamiske
personligheder?
Også forkynder „ypperstepræsten
for Grønland", at folkekirken ikke
gerne ser afvigende meninger end de
gængse („uskik"). En farlig udvikling
efter min mening.
Folkekirken — også i Grønland —
må være bred, tolerant — på grund
af sin egen natur.
Forholdet til Gud er personligt —
i ordets rette betydning — og har
ikke noget med nogen jordisk instans
at gøre. „Løndom" og forholdet til Gud
hører uadskilleligt sammen.
- Og hvad familiefest i forbindelse
med dåben angår, kommer det ikke
præsten ved. Har man ikke lov til at
være „lystig", fordi barnet efter om-
stændigheder, som alene skyldes for-
Nødvendigt at få direkte telefon-
forbindelse eller fjernskriver
mellem Kreml og Det hvide Hus
Kreml og Det hvide Hus får for-
mentlig direkte telefonforbindelse el-
ler fjernskriver, og det kan i givet
fald betyde, at verden reddes fra en
atomkrigs ødelæggelser.
En altudslettende atomfejde kan
blive sluppet løs over verden på grund
af en ellers ubetydelig regnefejl i en
databehandlingsmaskine. Det er en af
de dystre muligheder i en tid, hvor
mekanikken står skildvagt, mønstrer
himemelhvælvet med radarøjne og
bedømmer indviklede situationer med
elektroniske hjerneceller.
USSR og USA indser nu som alle
andre, at situationen er uholdbar, og
derfor har russerne nu som det første
positive resultat af 13 måneders for-
handlinger i Geneve accepteret et
ældrene, har nået så langt, og symbo-
let for tilværelsens mening nu er gi-
vet? Og hvem har pligter og ansvaret
for barnets udvikling? Præsten eller
forældrene?
Til slut: Jeg forstår provstens stil-
ling i den nuværende situation; men
hvorfor skal målet forsvinde, fordi
vejen er så vanskelig?
MAb.
(for at bruge den gængse underskrift).
amerikansk forslag om telefon eller
telex mellem Moskva og Washington.
Uformelle drøftelser om virkeliggørel-
sen af projektet er formentlig allerede
i gang, og lykkes det at nå fuld enig-
hed, får man en „lynafleder", der sæt-
ter Kennedy og Krustjov og deres ef-
terfølgere i stand til at hindre krig
ved uheld, fejlberegninger og svigten-
de forbindelser. Derefter kan de kom-
me i direkte kontakt med hinanden på
få øjeblikke. I dag varer det i bedste
fald et par timer, og det er alt for
lang tid i en verden, hvor interkonti-
nentale raketter kan nå frem på mi-
nutter.
Den direkte ledning, der har fået
tilnavnet „den lyserøde telefon", kan
senere udbygges. Om et par år bliver
verdensfreden måske reddet ved ha-
stige samtaler over en fjernsynsdra-
bant. Et topmøde, hvor statsmændene
sidder ansigt til ansigt og alligevel er
tusinder af mile fra hinanden. Teknisk
set skulle det snart være muligt at
etablere sådanne forbindelser mellem
stormagternes ledere, så de kan tale
direkte med hinanden over et relæ-
system af kunstige måner uden frygt
for, at ubudne gæster lytter og kikker
med.
Jørgen Kærgaard.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo

»DOBBELT-KABINEN«
MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT
— den ideelle kombination
af vare- og mandskabsvogn.
Den er uopslidelig, økono-
misk og rationel. Den kører
længere på literen, har færre
reparationer og større brugf-
vognspris.
Se VW! — prøv VW!
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
A. P. MØLLER
THE BLUE TANKERS - MAERSK TANKERS
Lynsamtale kan redde verden fra atomkrig
inerssuarme
inime tåssane nerissarfigtaxarpat xut-
dlex xilåmit nivingassoK icutdlartautilik
nalerKUtdluinarpoK. Kutdlex taimåitox
åmut pitsaussumik KingorneKartarpox.
åssilissanilo mardlugsunguit pitsaussut
takutineKarput. tåuko xaumassortait
sagfiugagssaugajugput ipertaiaruminar-
tut, xaumaneruvdlo angnersså nerriving-
mut xingorsimatitarpåt, imalunit matu-
simassflgunik tamåkerdlugo. pingårtoru-
jugssuvox nerissarfiup Kutdliata åmut
xingorsimanigsså, erxardlerime amer-
dlaxaut nerissarfiup nerrivianik suki-
saersårnerme atuissartut, tåssalo xau-
manermik såkortfimik pissariaxartitsi-
ssut.
Kutdlex taimåitoK (tamatigutdle Kut-
dlartautexartariaxångitsox) inivtaox ilå-
ne ilorrisimårtarfingme atomexarsinau-
vok, ilorrisimårtarfiup pexutigigajugpai
igsiavigssuax (sofa), nerrivik igsiavitdlo
atausex mardlugdlunit pitsaussut. tåssa-
nisaox atornexarsinauvox Kutdlex mar-
rax igalåminerdlunit påpiaramik ånorå-
minermigdlunit Kaumassortalernexarsi-
massox. xutdlex taimåitox nerrivingme
napatitax alianaersautiviuvox, taimåitu-
mik xaumassortagssåtut xinernexartug-
ssax xaumanermik nerumigtumik ku-
ssanartumigdlo takutitsfsaox.
xutdlex nerrivingme napassugssiax i-
malunit xutdlex sulinerme xåumarxu-
tigssatut nautsorssussax (arbejdslampe)
agdlagfingmisaox Kutdlerisavdlugit na-
Opholdsstuen
Hvis man har sipsekrog i denne stue,
er en hængelampe eventuelt med hejs en
glimrende løsning. En sådan lampe giver
et godt nedadlysende skær, og på illu-
strationerne vises et par gode typer. Det
er i regelen metalskærme, der er lette at
renholde, og de kaster det meste af lyset
ned på bordet, eller, hvis de er lukkede,
alt lyset. Det er af betydning, at lampen
over spisekrogen er nedadlysende, da fa-
milien jo i mange tilfælde benytter spise-
bordet til at udføre hobby-arbejder og
lignende ved, og altså her har brug for
en god lyskilde.
En sådan lampe (der dog ikke behøver
at være med hejs) kan også benyttes til
at give lys til opholdsgruppen, der jo
som regel består af sofa, bord og een eller
to magelige stole. Her kan også benyttes
en bordlampe af keramik eller glas med
papir- eller stofskærm. En sådan bord-
lampe er jo en decideret hyggebelysning.
så ved valg af skærm må man tage hen-
syn til, at denne giver et blødt og kønt
lys.
En bordlampe eller arbejdslampe er
også løsningen på belysningen til skrive-
eller arbejdsbord. Lampen skal her pla-
lerxutuput. xutdlex tåssane inigssinexå-
saox igsiassup såmia’tungånit xJngome-
xartitdlugo. titartainerme åssigissåinig-
dlunit suliaxarnerme arbejdslampe na-
lerxunerssauvox, tåuna igdluartinexarsi-
nåusaox åmutdlo xingornexardlune, å-
ssilissat takukit.
atuarfingnåjussune læselampe pitsau-
nerssauvox, tåunalo atomexarnigssami-
nut iluarsinexarsinåusaox. atornexarsi-
nåusaox. atornexarsinauvortaox Kutdlex
napassox (standerlampe), tåunale læse-
lampisutdle Kåumarxutaunermine tor-
xautigalune xlngornexarnex ajorpox. å-
måtaox ilåpgunexarsinauvox Kutdlex ig-
kame nivingassox igdlersinexarsfnaussox
(svinglampe).
Kutdlit tåuko tainexartut tamarmik
xutdlilerfingmikut xamitautexartug-
ssåuput, tauva nikmane xamfnexarsi-
nåusåput Ikinexarsinåusavdlutigdlo.
pissuserissariaxarpox inime Kutdlit ar-
dlagdlit atautsikut ikumatinexartamere,
tåssa læselampe kisiat ikumatinago iniv-
dlo sivnera tårtutinago. ikumatitariaxar-
put xutdlex atausex mardlugdlunit sa-
niatigut, tauva inip ilå atorneKartox så-
kortumik kigdlerårigsumigdlo xaumane-
xåsångilax ilålo tårdlune.
silatusårneruvox amerdlasånik Kut-
dlernut ikussivigssaKåsavdlune (stikkon-
taktinik), pingårtumik inerssuarme, tå-
ssanime xutdlit amerdlanerpåt atorfig-
ssaxartinexarput.
ceres til venstre for siddepladsen. Hvis
der arbejdes med tegninger eller lignen-
de, er en arbejdslampe den bedste løs-
ning, og denne skal være indstillelig og
nedadlysende, se illustrationen.
Ved læsepladserne er læselampen den
bedste løsning, og denne bør være ind-
stillelig. Man kan også bruge en stander-
lampe, men den giver ikke så direkte lys
som læselampen. Endvidere kan nævnes
svinglampen, som ganske vist er mindre
fleksibel, fordi den skal fastgøres til en
væg.
For alle de nævnte lamper gælder, at
der helst skal være afbryder på fatnin-
gen, så man ikke skal rejse sig for at
tænde og slukke.
løvrigt gælder den regel, at man helst
skal have flere lyskilder i stuen tændt
samtidig, således at man ikke kun har
læselampen tændt, og resten af stuen
henligger i mørke. Man bør tænde én
eller to extra lamper, således at der ska- t
bes en jævn overgang mellem den be-
nyttede lyskilde og resten af rummet.
Det er en god ting med mange stikkon-
takter, især i opholdsstuen, hvor man jo
har brug for flest lyskilder.
28
29