Atuagagdliutit - 09.05.1963, Page 20

SØULYKKER
i grønlandske farvande
Det hårde klima og den barske grønlandske kyst har gennem årene kræ-
vet mange forlis — ikke mindst i „gamle dage", da kendskabet til kysten
var lille, og sikkerhedsforanstaltningerne mangelfulde
På mindeankeret, som af Marine-
foreningen i Godthåb er anbragt på
den gamle marinestations flagbastion,
er opsat en plade til minde om alle
dem, der i årenes løb er døde under
forlis ved den grønlandske kyst.
Disse forlis har været mange og
tragiske i tidernes løb, og vi bringer
her nogle eksempler på forhold, under
hvilke nogle af dem er foregået.
I 1723 sendte Bergenskompagniet et
skib herop for gennem et af de to
stræder, som man fejlagtigt troede
gennemskår Grønlands sydkyst, at nå
frem til Østerbygden. Man mente, at
Østerbygden lå på østkysten, men fo-
retagendet mislykkedes, idet skibet
forliste med mand og mus, vist nok
ved Kap Farvel, og i det strenge isår
1726 afbrødes den hidtil regelmæssige
besejling, efter at det ene af de op-
sendte skibe var forlist totalt, medens
det andet først så sent nåede frem til
Godthåb, at Hans Egede og hans folk
var truet af proviantmangel.
IKKE ALTID GIK DET GODT
Tolv år senere, da koloniskibet be-
fandt sig en milsvej nord for Grønne
Ejlande, „tørnede det så højt på en
klippe, at det var nær ved at kæn-
tre", roret gik af løkkerne, og spejlet
begyndte at skilles, fordi det „arbej-
dede så hårdt på grunden". Ved at
kaste over bord af ballasten fik man
det løs, det tørnede atter, men kom
straks af igen. Det lykkedes at repa-
rere skaden, så rejsen kunne fortsæt-
tes, men så godt gik det ikke altid. I
1782 forliste Godhavns dæksfartøj to-
talt på samme sted, og tre år senere
forliste Ritenbenks store spækbåd med
fuld ladning på hjemrejse fra SareaK
hvorved 5 mennesker omkom.
LEVEDE HØJT PÅ ROVET
I 1790 stødte skibet „Gjertrud Ca-
thrine", bestemt til Claushavn og
Umanak på et isfjeld omtrent 3'/2 mil
fra Claushavn, blev læk og synkefær-
dig, hvorfor besætningen forlod det,
men uden tvivl for tidligt, thi det drev
om i nogen tid og strandede endelig
på Grønne Ejlande.
Her blev det plyndret og efter si-
gende til dels opbrændt af en flok
„utaknemmelige og uskønsomme“
grønlændere, som flygtede til en fi-
skeplads mellem Egedesminde og Hol-
steinsborg, hvor de levede højt på ro-
RINSO-mit pitsaunerussonangilaK
NY RINSO nautsorssuciglngitsugagssåungilak . . . ningiut suna pitsaunerunersok nalungilåt!
NY RINSO kakorsautauvok nutåliak errortagssanik kinitsinigssartaok isumagalugo akussak
ingassagssuarmik kåpernek ajortok - atissat kakortivigdlutik kakortlsåput ipekångersungnilS-
nguardlutigdluko suliaralugit tugdIOsimårnakalucik. NY RINSO nuånårutigssac ilagåt - kakor-
saucauvok pitsagssuak !
Her er NY RINSO med i billedet... moderne husmodre
ved nok, hvad de gør! NY RINSO er det moderne sæbeva-
skepulver med indbygget blødgøringsmiddel og lavt, læk-
kert sæbeskum - De får tøj så lysende hvidt, så duftende
rent, at det gør Dem stolt og glad. NY RINSO lyser op i
hverdagen, for NY RINSO vasker rent, hvidt og varsomt!
vaskemaskinanut FERM inut tåukunfnga sanassup piuku-
torujugssuvå NY RINSO
z
o:
S
O
z
O
vet. De skal en aften have taget så
lystigt for sig af brændevinen, „at en
kælling deraf for evig hensov på ste-
det, hvorunder en grønlænder fra
Holsteinsborg, som syntes, det gik for
vidt, slog spundset af brændevinsan-
keret og lod det levnede løbe i stran-
den“.
Samme år forliste Handelens store
nye kystskib „Nepisene" ved i en syd-
veststorm at drive på land i havnen
ved IgdlutsiaK. Mandskabet reddedes,
men af skibet bjergedes kun takkela-
gen og noget inventar; de sidste re-
ster af vraget brugtes til brændsel un-
der krigen 1807—14 mellem England
og Danmark, da forbindelsen mellem
Danmark og Grønland var afbrudt.
BEBOERNE FLYTTEDE AF SKRÆK
Den 23. november 1791 drog køb-
mand Nørregaard med 5 andre dan-
ske fra Kronprinsens Ejlande ud på
årets sidste togt til Sydostbugten, men
kom ikke tilbage, og først i februar
1792 fik man rede på deres skæbne.
De havde været ved Godthåb og på
Grønne Ejlande for at handle, men
havde fået en sydostenstorm på sig
og var forlist.
Nørregaards lig fandtes på den
lille ø SatunguaK nord for Grønne
Ejlande af en grønlænder, som
søgte efter drivtræ. Købmanden
havde bygget en slags hytte af tørv
over sit ansigt, lagt et stykke fan-
geline sammenrullet under sit ho-
ved og rejst en åre til mærke. Hans
hænder var helt fortærede, og an-
sigtet næsten ukendeligt, fordi rav-
ne og ræve havde ædt deraf.
Af de øvrige var der ingen andre
— ifølge et kirkebogsnotat — fundne
end Ole Beenløese, som man imidler-
tid måtte lade blive liggende, fordi
forrådnelsen forbød at føre ham der-
fra. Båden var drevet ind til Hunde
Ejlande uden agterstævn.
Traditionen beretter, at der i nogen
tid havde lydt „noget som klokke-
ringning" fra øen, og at det senere vi-
ste sig, at de forliste havde slået på
en gryde for at tilkalde hjælp, men
at beboerne på Grønne Ejlande af
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
skræk var flyttet bort; et faktum er
det, at en eftersøgende bådekspedition
traf bopladsen forladt.
SMAUSEDE I HVEDEMEL OG SIRUP
I 1794 forliste kystskibet „Doro-
thea" i Sortesandsbugten ved God-
havn, og i 1804 brændte et engelsk
skib ved MarraK, året efter forliste
„Henrik Gerner" under bugsering ved
Godhavn, og i 1811 strandede samme-
steds den engelske hvalfangerfregat
„Kønigsberg".
Det fortælles, at efter den sidst-
nævnte stranding levede beboerne
højt på de fundne herligheder,
brændte tælle og svinefedt i lam-
perne, medens de på stranden un-
der det engelske flag „smausede"
i en suppe af hvedemel og sirup,
som dog skal have bekommet dem
mindre vel.
I 1824 forliste hvalfangerskibet „Isa-
bella" nord for Disko fjord, i januar
1840 måtte to postmænd fra Kronprin-
sens Ejlande til Godhavn med kajak-
ken på hovedet vandre omkring på
drivende is i 4 døgn, hvorunder den
ene døde, medens den anden efter
utrolige strabadser og yderst forkom-
men nåede frem til logen, og i efter-
året 1843 forliste inspektør Møller ved
Blåfjeld vest for Fortunebay. Han og
mandskabet reddede med nød og næp-
pe livet og måtte under livsfare gå til
Godhavn ad den stejle og ufarbare
kyst, hvorved Møller, der i forvejen
var svagelig, satte sit helbred til.
Året efter forliste dæksbåden
„Hvidfisken" på øen Tugssak; folkene
reddede sig i jollen, men måtte til-
bringe natten på en øde ø i storm og
snefog.
En utallig mængde hvalfangerskibe
er i tidens løb forlist på de mange
blinde skær i omegnen af Rifkol, som
heraf har sit hollandske navn. I 1846
forliste Handelens brig „Prinds Chri-
stian Frederik“ i vestisen og drev ind
til Rifkol. Skibets besætning reddede
sig i to både ind til Simiutalik og der-
fra videre til Holsteinsborg, medens
beboerne i egnen omkring Rifkol
samlede sig her og levede højt på det
strandede skibs proviantbeholdning.
HUNGERSNØDEN I 1856—57
Under den store hungersnød, der i
vinteren 1856—57 hjemsøgte Sydgrøn-
land og bortrev henimod halvandet
hundrede mennesker, ramtes Napa-
ssok, hvor flertallet af beboerne døde,
hårdest. Ved efterretningerne om den
her indtrådte nødstilstand sendtes fra
Sukkertoppen sidst i januar en stor-
båd med spæk og tørfisk til NapassoK.
Den nåede imidlertid ikke ind på
grund af de her lejrede ismasser, og
et sammentræf af uheldige omstæn-
digheder, deriblandt at sælfangsten
totalt mislykkedes, og at forbindelsen
med de nærmest liggende udsteder var
afbrudt, øgede sulten og nøden.
I den første uge af marts forsøgte
udliggeren sammen med 9 grønlænde-
re i en konebåd at nå kolonien, men
båden forliste, og hele besætningen,
der havde gravet sig ned i en snehule
på en ø, fandt her sultedøden.
GLEMTE DEN SYGE
I oktober 1857 forliste Godhavns
jagt „Ane Møller" i storm og sne-
tykning ved øen SaverneK. Den grøn-
landske besætning sprang i land fra
vraget og reddedes alle på nær én
mand, som søen trak med tilbage,
men man glemte den danske bødker
Peter Jensen, som lå i kahytten med
et brækket ben og var taget med for
at bringes til lægen. Han hjalp sig
imidlertid selv i land ved at klatre
ud ad bovsprydet, som ragede ind over
øen, hvorefter han lod sig dumpe ned
på klipperne. De skibbrudne måtte til-
bringe en hel uge på øen, hvor de led
meget af sult og kulde, inden vejret
bedrede sig så meget, at de med den
fra jagten reddede jolle kunne redde
sig ind til kolonien.
KLATREDE OP AD LODRET
FJELDVÆG
I 1892 forliste Ritenbenks storbåd
totalt i nærheden af TartunaK, og he-
le besætningen og nogle passagerer
omkom på nær to mænd, der sprang
i land på en lille afsats ved foden af
den stejle, ca. 60 m høje kyst, og et
lille barn, som moderen kastede over
til dem.
Her ville de dog have været pris-
givet sultedøden, hvis ikke den ene af
dem, Severin Kristoffersen, på en for
stedkendte ganske uforståelig måde
var klatret op ad den lodrette, på et
sted udhængende fjeldvæg, hvorved
det lykkedes ham at få tilkaldt hjælp,
så den anden mand og barnet kunne
hejses op over fjeldet.
Foruden de her nævnte har der
som tidligere omtalt i tidernes løb
fundet adskillige søulykker sted,
som har kostet menneskeliv, og
også i vort århundrede er som be-
kendt mange skibe i farvandene
omkring Grønland bukket under
som følge af hårde storme og dri-
vende is.
I. O.
Beskyl Dem —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut
igdlersorniarlt —
ABIS-ip pfljutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK ouaruvit
pingasunik korsungnik
nanortalingnik
piniaraluartutit.
Sejl med
SOLO
2-TAKT, 1-CYL.
MOTORER
Type S-21 3 HK
v/1100 °/m
Type S-31 5 HK
v/ 1000 °/m
4-TAKT, 1-CYL.
MOTORER
H-22 4 HK
v/ 1500 °/m
H-42 6 HK
v/ 1200 °/m
H-62 8 HK
v/ 1000 °/m
4-TAKT, 2-CYL.
MOTORER
H-52 10 HK
v/ 1600 °/m
H-82 15 HK
v/1400 °/m
H-122 19 HK
v/1100 °/m
1-cyl., 2-cyl. og 4-cyl.
marinemotorer
Start på BENZIN
Kør på TRAKTOLIN
HUSK! ikke på lys-petroleum
BENZINamik autdlartautilik
TRAKTOLINimik ingerdlatilik
erKaimajuk! petroleum KaumassoK afoKinago
Kendte for lang levetid og stor trækkraft
sivisQmik piusinaunermikut nukigtussufsi-
mikufdlo ilisimancKardluartut
fa En rigtig bådmotor
fa pujortulerKap motoria ernortoK
fa Let start, let betjening
fa autdlartikuminartoK, påssukuminartoK
fa Termostat-kølesystem
fa Kerissugssåungitsumik nigdlusautilik
fa Effektiv tryksmøring med cirkulationspumpe
fa isumaminik kåunartumik oliatertoK
Koefoed-Meyer’s Eft. A/s
AMALIEGADE 6 . KØBENHAVN K.
20