Atuagagdliutit - 09.05.1963, Qupperneq 27

SPORTEN
ved
KAJ MORNING
Forslag til et træningsprogram
Nedenstående program er tænkt til-
rettelagt for en gennemsnitselite-
idrætsmand, men samtidig skulle det
være så elastisk, at det kan tilpasses
idrætsfolk, der er i forskellig træning.
Hvis der i programmet f. eks. er an-
givet 20 starter a 15 meter, kan den
mindre veltrænede nøjes med 15 star-
ter, men over gennemsnittet trænede
spillere måske kan tage 25 starter.
I programmet er benyttet forskelli-
ge tekniske benævnelser, og det vil
sikkert være rigtigt til en begyndelse
at definere disse lidt nærmere.
10X25 m sprint betyder, at man 10
gange løber 25 m for fuld fart, og ind
imellem hvert løb lægges en pause, der
enten kan udfyldes med gang og let
løb eller med gymnastik. For fodbold-
spillere bør løbene ikke startes af et
fløjtesignal. I fodboldspil skal spiller-
ne nemlig reagere over for ting, de
ser, ikke over for hvad de hører. De
ser bolden og modstanderen, og spil-
lernes bevægelser afhænger af, hvad
disse to faktorer foretager sig. For at
få konditionstræningen til at ligne så
meget som muligt vil det derfor være
ugtigst at lade spillerne under løbe-
træningen starte på signal, som de op-
fatter gennem øjet, f. eks. en bevæ-
gelse af trænerens arm. Dette kan
evt. udvides ved at kræve, at spiller-
ne skal foretage ganske bestemte be-
vægelser, alt efter de tegn træneren
giver (f. eks. dreje til højre, når træ-
nerens højre arm slås ned). Under
sprint skal idrætsmanden altid søge at
drive hastigheden op til det højeste,
hvis denne form for træning skal have
nogen som helst betydning som hur-
fighedstræning.
4 X 200 m stigningsløb betyder, at
man fire gange løber 200 m på den
made, at der begyndes med et for-
holdsvis roligt tempo, men i løbet af
de første 180 m sættes tempoet jævnt
°P til absolut maksimal hastighed, som
holdes de sidste 20 m. Mellem hvert
løb lægges en pause, der udfyldes
med gang og let løb eller med gym-
nastik.
Halv fart betyder en fart, der ikke
stiller nævneværdige krav til idræts-
mandens ydeevne.
3/4 fart betyder en hastighed, der
Tanker om GIF
Det er velkendt, at GIF altid er i
Pengevanskeligheder. Derfor vil jeg
foreslå, at der hvert år eller hvert an-
det år bliver foretaget en pengeind-
samling langs hele kysten til fordel
for GIF. Når man beder de lokale
sportsforeninger om hjælp, kan man
ikke være i tvivl om at få assistance.
Penge, der kommer ind ved indsam-
'inger, har man rigeligt brug for f.
eks. til transportudgifter, til kost og
i°gi under et ophold i en anden by
onder turneringer m. m. Sportsfor-
eninger, der skal anskaffe sig sports-
redskaber, kan ligeledes få tilskud af
de indsamlede penge.
En af de største vanskeligheder,
foreningerne i Grønland kæmper med,
er penge. Hvis vanskelighederne skal
overvindes, må medlemmer og besty-
relsesmedlemmer gå i spand sammen.
Når man læser mødereferater fra
mødet i Godthåb, kan man se, at
mange medlemmer af sportsforenin-
gerne ikke betaler deres kontingent.
Der blev nævnt, at i en forening med
55 medlemmer, var det kun 15, der
havde betalt deres kontingent. For-
eningsmedlemmer, der ikke betaler
deres kontingent, er et minus for for-
eningsarbejdet. Skal man være med-
lem af en forening, må man aldrig
glemme at betale kontingent.
Emil Egede, Igaliko.
ligger ret nær ved maksimalhastig-
hed, men det skal alligevel være så-
dan, at man hele tiden er i stand til
yderligere at øge farten en lille smu-
le. Denne betegnelse må altså ikke
forlede nogen til at tro, at der ikke
skal bestilles noget. s/4 fart betyder en
stor indsats af idrætsmanden.
Jogging er et udpræget langsomt
løb, hvor der lægges vægt på at op-
træne benenes og føddernes muskler.
Løbet er hoppende, og når foden sæt-
tes i jorden, fjedres der kraftigt i fod-,
knæ- og hofteled. Skridtene er ret
korte. Under jogging kan der også
lægges vægt på hofte-, knæ- og fod-
leddets kraftige udstrækning. For at
optræne selve fodens muskler kan det
anbefales at jogge på bare fødder. —
Men her er der specielt for fodbold-
spillerne et forhold, der skal tages i
betragtning. Det er på fodboldbaner
meget almindeligt at finde afrevne
knopper, der næsten altid ligger med
sømmene opad. Derfor bør jogging på
bare fødder kun foregå på steder, der
ikke benyttes til fodbold.
Opvarmning består af let løb og
gang samt gymnastik. Under de 10—15
minutter, opvarmningen varer, skal
kravene til idrætsmanden blive større
og større, og der sluttes af med et
let sprint. Under opvarmningen må
idrætsmanden under ingen omstæn-
digheder komme op på større hastig-
heder end 3/t fart.
Vedrørende løbetræningen kan det
i øvrigt bemærkes, at man i videst
mulig udstrækning, specielt i begyn-
delsen, lader idrætsfolkene løbe på så
blødt et underlag som muligt. Dog
skal sprinttræningen (stigningsløb,
sprint og løb i 3/i fart) foregå på et
underlag, der giver et ordentlig af-
sæt. Hvis man glider i afsættet under
sprint, risikerer man meget let fiber-
sprængninger. Hvis sportsfolkene un-
der træningen begynder at mærke
større ømhed i muskler eller skinne-
ben, er det klogt at gøre træningen
lettere og lade dem jogge på blødere
underlag.
Ikke så sjældent bliver man stillet
over for den påstand, at idrætsmænd
ikke kan tåle at løbe på hårdt under-
lag. Når der kan opstå en ubehagelig
ømhed under disse forhold, skyldes det
som regel, at benene ikke langsomt er
blevet vænnet til at undgå den slags
ubehageligheder.
Under løbetræningen kan man med
fordel benytte sig af fjeldene, idet
man lader løberne sprinte op ad fjel-
det og gå roligt ned derfra. Dog bør
denne form for sprinttræning stort set
kun benyttes i begyndelsen af træ-
ningsperioden, da den ikke giver ud-
præget hurtighed, men snarere er en
styrketræning for benenes muskler og
en udmærket træning for kredsløbet.
Senere lægges træningen på så jævnt
terræn som muligt, det må dog gerne
skråne lidt, så løberne kommer til at
løbe ned ad bakke.
(Fortsættes i næste nr.).
sungiusarnerme najorKutagssaK
najorKutagssaK kinguline erKartor-
neKartugssaK årKigssuneKarsimavoK
timerssortartut timerssumingnik sang-
missaKardluartartut erKarsautigine-
ruvdlugit, taimåitordle åma sananiar-
neKarsimavdlune timerssortartut ki-
kugaluitdlunit erKarsautigalugit, téssa
sungiusagagssåt åssiglngitsut avdlå-
ngorartineKarsinaungmata. sordlo å-
ssersutigalugo najorKutagssame ag-
dlagsimagpat 15 meterikutårtunik 20-
riardlune arpalerssoKåtårneKåsassoK
tauva timerssutinut sungiusardluarsi-
ménginerussut 15-eriåinarsinåuput,
sungiusardluarsimanerussutdle ImaKa
25-riardlutik arpagdlutik autdlarsa-
riaKåtårsmauvdlutik.
najorKutagssiame tamatumane tai-
gutit ilait nalornissornaratarsinaung-
mata imaKa ajunginerusaoK taigutit
tamåko navsuiardluarKåråine.
arpalerssortaKdtårneK 10X25 m
isumaKarpoK Kuleriardlune 25 meterit
pisinaussaK tamåt arpaKåtårneKåsa-
ssok, arpalerssoKåtårnerit akornisigut
unikåtdlagtardlune, unikåtdlangner-
milo tamatumane pisumardlunilunit
arritsumik arparussårneKarsinauvoK
imalunit eKaersårdlune. arssartut tai-
matut sungiusartitdlugit arpangnig-
ssat autdlartinigssåt siggartåumik pi-
neKartåsångitdlat. arssartartume Ka-
noK ilioriatårnigssamingnut issitik a-
torniartariaKarpait siutitik pinagit.
arssaK akerdlerissatigdlo nåkutigi-
ssugssauvait tåukulo KanoK iliornere
najorKutaralugit periuseKarniartug-
ssauvdlutik. Kasujaitdlisardlune sungi-
usarnerme arssarneK erKarsautigine-
russariaKarpoK, tåssalo arpalerssoKå-
tårnerit sungiusartut takusinaussånik
nalunaeKutaKartitariaKarput, sordlo
åssersutigalugo sunigusartitsissup tat-
dliminik usserarneratigut. tamåna i-
maKa ilårtorneKarsinauvoK sungiusar-
tut sungiusaissimik ussersornera na-
jorKutaralugo aulajangersimavdlui-
nartunik iliuseKartitugssångordlugit
(sordlo talerpingmut sanguneKåsassoK
sungiusaissoK tatdliminik talerpig-
dlermik usseriarpat, såmingmutdlo
sangusavdlutik sungiusaissoK såming-
minik usserpat). arpalerssornerme su-
ngiusartup isumagissariaKarpå pisi-
naunine tamåt sukasumik arpåsaga-
me, aitsåme taimailioråine tamåna su-
kagtisarnertut malungniusinaungmat.
4X200 m sukagtikiartuårtumik ar-
pangneK isumaKarpoK sisamariardlu-
ne 200 meterit arpangneKåsassut aut-
dlarKårnerme sukavatdlångitsumik,
meterinile sujugdlerne 180-ine arpang-
neK sukagtitikiartuårneKåsaoK nag-
gatågut pisinaussaK tamåt OKilasårni-
alerdlune tamaviåvigdlunilo 20 mete-
rit kingugdlit naggatårutigineKåsav-
dlutik. arpangnerit akornisigut unikåt-
dlangneKartåsaoK pisuinardlune ar-
Kangerme sportit unangminerat
nauk kingusigkaluamik sportit tu-
ngånit ilångussilårniarpugut. neriug-
Pugutdlo ilånguneKarumårtut måne
Kangerme aprilip 7-iåne Kangerme
sportit „TusilartoK" K’ornumilo
sportit „iK’ornoK" Kangerme unang-
minerat ilånguparput inernerilo imåi-
put.
eKitarnerme angussat imåiput.
nr- 1. Jonathan Falksen, K’ornoK.
nr. 2. Kristian Nielsen, K’ornoK.
nr- 3. Hariothe Falksen, K'ornoK.
pånerme angussat imåiput.
nr- 1. Salomon Mathæussen II, Tusi-
lartoK.
nr- 2. Therkel Mikiassen, K’ornoK.
nr- 3. Kristian Nielsen, K’ornoK.
kisalo arssarneK ima ingerdlavoK.
arsséunigssaK uvdlormik sujorKutdlu-
go arssauvfik agsut maugarnarsivoK
taimåitordle arssåuneK agsut pisanga-
narsimavdlune. tåssalo arssåunerup
agfåne K’ornoK atauserårput kanger-
miut sussårtut. tauvalo autdlarterKig-
kamik aitsåt kangermiut eKilersutut
ilerput.
tauvalo sujugkaK avatdleK såmer-
dleK kussanaKissumik isertitsivoK,
tauvalo K’ornoK sule isertitsenungit-
sok kangermiut mardlorånugput tå-
ssalo ajugauvdlutik 3-—1.
ilånguneKarnigssånut Kujarérdluta.
inuvdluarit.
Kangerme sportit.
palerårdlunilunit, imaKalunit eKaer-
sårussårdlune.
agfåinarmik sukåssuseKarneK ima
påsissariaKarpoK timerssortartoK ilu-
ngersuarpiarane arpåsassoK.
3/4-imik sukåssuseKarneK isumaKar-
poK tamaviårsinauneK inutsiåinardlu-
go arpangneKåsassoK, sukåssuseKar-
niartariaKardlunilo arpangneK sule
sukagtinerusinaujuardlugo. tåssalo i-
måipoK sukåssuseK tåuna susupaginia-
gagssåungilaK.
joggning sukalissårane arpangneru-
vok, tamatumane nisut isigkatdlo nu-
kisa sungiusarnigssait eraarsautigine-
Karneruvdlutik. Kigssertårdlune ar-
pangneruvoK, isigkap nuna agtorålo
isigkap, sérKup Kitivdlo navguait nu-
kiorteriartariaKarput såkortumik. tai-
matut arpangnerme avdlornikitdlisår-
neKåsaoK. isigkap nuké sungiusardlu-
arnerujumagåine joggningimik ar-
pangnerme kamigdlångagåine ajungi-
nerusaoK, pingårtumigdle arssartartut
tamatumane ingmikut sianiginiagag-
ssaKanput, tåssa arssauvfingme ar-
ssåussutit knopikuinik kikiagtaling-
nik kåpusimassoKartåinarmat taima-
tut sungiusarneK arssauvfiuneK ajor-
tume ingerdlåniartariaKarpoK.
autdlartisameK (opvarmning) i-
ngerdlåneKartarpoK arpalerårdlune,
pisuinaK eKaersårdlunilo. autdlarti-
sarnerme 10—15 minutine sivisussu-
seKartugssane timerssortartumut piu-
massarineKartut angnerujartuinarti-
neKåséput, sukalissårdlunilo arpatsi-
arnermik naggaserneKåsavdlutik.
autdlartisarnerdlunile KanoK iliuse-
Karnerme timerssortartup arpåsagune
sukåssuseK aU Kumut Kångingisåinå-
savå.
arpaKåtårdlune sungiusarnermut
tungatitdlugo OKautigineKåsaoK pi-
ngårtumik autdlarKåumut timerssor-
tartut sapingisamik méngerpatdlå-
ngitsume arpagtitariaKartåsangmata.
taimåitordle sukasumik arpaKåtår-
nerme arpagfik KuaerKinartunavér-
sårtineKåsaoK, tåssame arparugtuler-
dlune KuaerKissorneK nukilisitsiner-
mik kinguneKaratarsinaungmat. ti-
merssortartut sungiusarnermingne
nukimingnik kanåmingnigdlunit åne-
rissaKalisagaluarunik sungiusarnertik
OKinerusssungortitariaKarpåt mau-
vårnerussumilo joggningimik arpaler-
sariaKardlutik.
OKartoKartåinarpoK timerssortartut
mångertukut arpangneK ajoKutigissa-
råt. tamånale amerdlanertigut pissu-
teKartarpoK nisut tåssångåinarpat-
dlårtumik ilungersortineKarpatdlårtu-
lersimassut.
arpangnermik sungiusarnerme Kå-
Kat sungiusarfigineKartarsinåuput, tå-
ssa Kumukajåkut tamaviat arpariar-
dlune torKigsivdlune atertainardlune.
taimatutdle sungiusarneK sungiusar-
nerup autdlarterKårnerane atorneKar-
tariaKarpoK, tåssa sukagtisarnigssa-
mut namångingmat, nisutdle .nukinut
sungiusautauneruvdlune. tamatuma
kingornatigut manigsukut arpaKåtår-
tariaKarpoK, soKutåungilaK åmukajå-
långuaraluarune.
(nr.-me tugdlerme nangisaoK)
Esbjerg sule
sujulerssortauvoK
— ajoraluaKaoK AaB ajorssarmat,
arssarnerup inernera naligiginarsima-
ssariaKaraluarpoK.
Esbjergip arssåutarfiane issiging-
nårtut 11.400-ussut ilait Kavsimitauva
taimatut oKarpat, tåssa esbjergimio-
Katitik unangminermingne pakatsi-
ssutigeriaramikik Aab-miut agsut a-
jugauvdlaKusimagaluaramikik, Es-
bjergile nåpertuivdluarpiångitsumik
ajugauvoK 3—1, nalerKunerusimåsa-
galuardlune unangmineK 2—2-mik i-
nerneKartugpat.
esbjergimiut autdlarterKåramik ar-
ssardluaraluaKaut tuniorautdluaKalu-
tik, åmalo Carl Berthelsen Carl Emil
Christiansenilo torratdlaivigdlutik
autdlarussissaKåtårdlutik. ajuvfigdle
patdligdlugulo issigingnårtumingnut
takorKusårtulersarput arssardlo iser-
tisinåungivigdlugo.
nikinigssap tungånut AaB akiut-
dluångingmat Esbjerg iluamérneruga-
luarune sisamarårdluarsinaugaluar-
Pok, ajunigssaugaluitdle ikatigineKåi-
nartarmata 2—0-råginarpoK.
Ole Sørensen arssautdluangåra-
me sordlume singnagtuinaK
iKBnp B1903-mut unangminerane
KB-p arssartue KujassariaKarput Ole
Sørensen kamajassungingmat, kama-
jassugaluarunime kamangnermit
KaertorKajaraluaKaoK. tåssame Ole
Sørensenip tåunaKame sujugkaKatine
isordlit Poul Frandsen åma Eivind
Clausen torratdlaivigdlune saaitsivi-
gissaKåtålerpai, taimagdle tuniorar-
dluarneKaraluaKalutik arssaK tiguv-
dlugulo maungåinarssuaK isingmigta-
råt.
KB arssautdluaralUaKissoK B1903 a-
juterKårtuvoK, naggatågutdle KB a-
jugauvdlune 2—1, tåssale sujugkåt i-
sordlit pissuvdlutik KB ajorssanga-
jagdluinarpoK.
SPIL MED
ADIDAS
FODBOLDSTØVLER
ADIDAS fås i flere modeller, alle i
fineste forarbejdning. Skumgummi-
forede og med gummi- eller nylon-
sål og skruepropper. Den eminente
pasform vil begejstre enhver fod-
boldspiller.
kamigpalt arsséussutlt ADIDAS aftiklt
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30—32, København K.
Sportsforening
»NanoK 1950« pokalilo
1962-ime ukiut mardluk atassugssa-
.mik (imåipoK mardloriardlune unang-
missutaussugssamik) „NanoK“ poka-
leKartitsivoK holdet sisamat unang-
missutigissånik. Kårusungme sulissar-
tut mardlungnik holdeKarput første-
holdit andenholditdlo tauvalo auma-
rutigssarsiorfiup sulivfeKarfé avdlat
„Plads“imiut kisalo K.G.H. 1962-ime
unangminerme pokale Kårusup før-
steholdinik tiguneKarpoK. tauvalo 11.
april 1962 unangmissutigerKingneKar-
poK. makitsinerme Kårusup første-
holde pladselo unangmerKårtuput
pladsimiut ajugauvdlutik 7—6. ki-
ngornagut Kårusup andenholdé K.G.-
H.-lo tåukunane Kårusup anden-
holdé ajugauvdlutik 4—3. taimailiv-
dlune 15. april (porskip åipåne) Kåru-
sup andenholdé pladsilo pokalinang-
niutdlutik unangmiput arssarnerup
autdlartinerane nal. 13,00 agsarneK
nagtimårtukasiugaluaK agssumukårtut
pladsimiut atauserårput muminigssa-
'mik tungånut. Kårusuvdlo andenholdé
orKumut sussårdlutik muminerup ki-
ngorna pladsimiut mardloråncigput
3—0.
taimailivdlune holdinit tåukunånga
nutaunerpånik arssartartulik pladse
pokalimik pigingnigtuvingorpoK isu-
mamingnigdl uniuinerssaugunarput
pokalimik tigumingnigtugaluartut Kå-
rusup førsteholdé K.G.H.-lo, tåuku-
me sungiusartarnerme ajorssakula-
ssunginerugamik åmalo „Nanup“ u-
nangmissartuvinut arssartartoKarne-
rugamik.
nalunångitsumik timerssoKatigig-
fiup „NanoK—1950“-p ilaussortaminik
taima årKigssussisimanera arssarne-
rup tungåtigut agsut umarigsautau-
SSOK.
ajoraluartumigdlo ukioK måna u-
kiunerane sungiusartarneK Kanganit
sivikinerungmat ukioK sikungitsor-
nerata arssarfiussartoK magdlertar-
neranik ukiorigsilernera anguvdlugo
Karssusimassarmago iluliålugpagssua-
Kalersitardlugo.
neriusaugut K’utdligssat aningau-
ssarpagssuit atornagit kussanartumik
arssartarfiliorfigineKarsinaussoK ta-
mavta pissortaussutdlo suleKatiging-
nivtigut kussanartumik arssartarfig-
tårtikumårdlugo. Levi Petersen
SKI
Vort store specialkatalog over vin-
tersport tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 28 forskel-
lige slags ski, 7 slags stave, 8 bin-
dinger, 8 slags skistøvler og masser af
beklædning og udstyr.
F. eks. skal nævnes:
Østrigske ski „Standard" med
stålkant ...................... 116,—
Quick med stålkant ............ 149,—
Norske turski „Madshus med
hiekorysål .................... 118,—
Norske turski „Bonna" med
stålkanter .................... 178,—
Langrendski „Karhu“ ........... 88,—
Langrendski „Six-Je“ .......... 138,—
Kabelbinding, norsk ............ 28,50
Østrigsk kabelbinding, „Tyrolia"
luksus .......................... 42,—
Plastikovertrukne stave ........ 19,50
Stålstave, med læderhåndtag .. 58,50
sisorautit
ukiukut timerssornermut atortut
pivdlugit ingmikut katalogerput ang-
nertdK akeKångitsumik nagsiuneKar-
tarpoK.
katalogip ilåtigut imarai sisorautit
åssiglngitsut 28, ajåupissat åssiglngit-
sut 7, bindingit 8, skistøvlet åssigi-
ngitsut 8 atissarparujugssuit pisatser-
sutigssarpagssuitdlo.
sordlo taineicarsinåuput:
østrigimiut sisorautait „Stan-
dard" sisangmik sinigdlit ake-
Kartut .......................... 116,—
„Quick" sisangmik sinarssugdlit 149,—
norgemiut sisorautait angatdlatit
„Madshus" orpit KåKortariagdlit
Kissugtånik alågdlit ............ 118,—
norgemiut sisorautait angatdla-
tit „Bonna" sisangnik sinarssug-
dlit ............................ 178,—
langrendiutit „Karhu" ........... 88,—
langrendiutit „Six-Je“ .......... 138,—
norgemiut kabelbindingé ......... 28,50
østrigimiut kabelbindingé „Ty-
rolia" luksus .................... 42,—
ajåupissat plastikimik xagdlig-
kat ............................. 19,50
ajåupissat sisait amernik tigii-
mivigdlit ....................... 58,50
cj&zcAe
SPORT
NØRRf.PI
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
På alle ordrer til Grønland må
inden varerne afsendes */• af
beløbet være forudbetalt. Ind-
send dette sammen med ordren.
Kalåtdlit-nunånit pinlagkat ta-
marmik nagsiuneKartinagit a-
kigssåta agfå sujumut akilc-
rérsimassariaKarpoK. piniag-
kangnut ilångutdlugo akigssåta
agfå nagsiuguk.
27