Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 16

Atuagagdliutit - 25.03.1964, Síða 16
En menneskeven 3. del (Af Georg Kuzfosz) lidenskabeligt at gå ind for det. Han skrev den første lærebog på fransk. I året 1898 grundlagde han en avis, „L’Espérantiste", og grundlagde det franske selskab for udbredelsen af Esperanto. Hans avis var kun delvis affattet på Esperanto, men indeholdt mange artikler på begge sprog, såle- des at læseren kunne lære af de jævn- sidesstående tekster. Med sin avis og sin forening skabte Beaufront sig en stærk personlig stilling, således at han i nogle år blev anset for esperantobe- vægelsens førsteminister. Det lykke- Men lad os nu se lidt nærmere på det så omdiskuterede sprog. Vi tager et fransk „Esperanto-Ungdomskursus" i hånden og slår op på en af de første lektioner, hvor vi finder hosstående tegninger med de dertilhørende ord. Det volder os ingen vanskeligheder at læse dem, men vi må vide, at s med en lille hat over (s) udtales som en- gelsk „sh“ eller tysk „sch“. Den sprog- kyndige vil så kunne genkende „ka- roto“ fra fransk, italiensk og engelsk (men også på tysk kender man ordet!). I kokino (høne) genkender vi også fransk og engelsk (også dansk dia- lekt!), og „ovo“ røber slægtskab med fransk og italiensk. Det samme gæl- der „pano“ og „viando“, mens „porko“ forekommer i engelsk og italiensk, og „safo“ er af tysk oprindelse. Når vi kender tallene fra 1 til 10, (unu, du, tri, kvar, kvin, ses, sep, ok, nau, dek) kan vi faktisk tælle så langt vi vil, idet tallenes egen logik hjælper os dermed f. x.: 10=dek, 20=du-dek, 30 = tri-dek o. s. v. indtil 100 = cent. 200 = du-cent o. s. v. indtil 1000 = mil. Altså 1964 = mil-naucent-sesdekkvar. 16 HOVEDREGLER OG 500 GLOSER Vi har nu hørt noget om ordforrå- det og vil gerne prøve på at forstå nogle sætninger. Lad os endnu en- gang slå op i førnævnte Esperanto- kursus for Ungdommen og finder hos- stående billeder med tilhørende sæt- ninger: En læser med lidt sprogkendskab og sproglig fantasi vil nemt kunne finde ud af sætningernes mening, men lad os nu bare oversætte dem alligevel: Den tykke herre taler. Politibetjenten står. Johanna og hunden løber. Karlos sæk(sækken af Karlo) er tung. Passet er i herrens hånd. Karl og Johanna marcherer. Pigen er glad. Fuglen synger, men hunden tørster. I Johannas hånd er en smuk tulipan. Karl musicerer (spiller). Hvad kan vi så lære, når vi analy- serer sætningerne grammatikalsk? Vi vil se, at alle navneord ender på „o“, karoto kokino unu du tri La sako de Karlo estas peza. La pasporto estas la mano de la sinjoro. La dika sinjora parolas. La policisto staras. Johanino kaj la hundo kuras. En la mano de Johanino estas bela tulipo. Karlo muzikas. Karlo kaj Johanino marsas. La knabino estas goja. La birdo kantas sed hundo soifas, fleste mennesker, som jo endnu aldrig havde hørt derom, nyhedens interesse. At der her pludselig var dukket et sprog op, på hvilket medlemmer fra vidt forskellige nationer kunne have mundtligt og skriftligt samkvem, var opsigtvækkende. I Genf opdagede to klassekammera- ter på derværende gymnasium, at de uafhængig af hinanden var begyndt at lære Esperanto. Det var Hector Hodler, søn af den berømte kunstmaler Ferdinand Hodler og Edmond Privat, senere professor ved universitetet i Neuenburg. Efter 3 uger var de i stand til at føre en flydende samtale på Es- peranto, og de besluttede at danne en klub og grundlægge en avis. Sidst- nævnte kaldte de „Juna Esperantisto", og de to redaktører sad i fire år på den samme skolebænk. Privat fortalte senere, hvordan de i utallige kedelige matematiktimer under bordet klæbede PICCOLONE MOBIL er den allernyeste LL-transistor - fiks, handy. Vældig kraftig og effektiv. - Masser af værdifulde finesser, 4 bølgeområder. Halvmat aluminium kombineret med 4 elegante farver. PICCOLINE MOBIL — LL- transistor — radiut xaumar- tartut orssugssåinik orsser- tarissat nutåliaunerssaråt — suliarivdluagaK nalerxutdlu- artordlo. nipitOKaoK nålaorutikumina- Kalunilo. — atortoKaKaoK si- samanigdlo bølgelængdexar- dlune. aluminio isorujugtox sisamanik kussanartunik xa- lipautilik. PICCOLONE MOBIL tåssau- vok Kangale utarxisimassat! takuniarniariuk misiligdlugo- lo. PICCOLONE MOBIL pano viando SPROGET SAMMENSAT MEST MED«alle tillægsord på „a“ og alle udsagns- ROMANSKE OG LATINSKE SPROG^ford i nutid på „as“. Det må være nok Enhver med kendskab til musik og noder vil uden videre kunne gen- kende nævnte talord fra „musikspro- get“, hvorved de i sig selv er inter- nationalt kendte. For mange vil det være let at se, hvordan Esperantos ordforråd er sammensat: det stammer for størstepartens vedkommende fra de romanske eller nylatinske sprog. Zamenhof søgte så vidt muligt at finde ord, der var ens i flere sprog. Der findes langt flere udtryk af interna- tional karakter, end man til daglig tænker på; dertil hører især næsten alle udtryk fra teknik og kultur f. x.: teatro, koncerto literaturo, romano, te- til at begynde med. Ved hjælp af sprogets 16 hovedregler og 500 vel- valgte gloser kan man uden besvær udtrykke sig på Esperanto. I hvilket som helst andet sprog ville man med så lille et gloseforråd ikke nå ret langt, men på Esperanto kan disse 500 ord forøges til flere tusinde, idet man selv kan danne nye ord efter behov. Za- menhof gav os som hjælp dertil et an- tal for- og efterstavelser, hvad vi jo også kender fra dansk — men mens disse på dansk forekommer ret vil- kårligt, udnyttes de på Esperanto i fuld omfang. Nogle af førnævnte 16 regler vil straks kunne hjælpe os med af „kontenta" (tilfreds) at danne af- ledninger som kontenteco, kontentigi, malkontenta (tilfredshed, tilfredstille, utilfreds). Ligeledes danner vi af „di- ka“ (tyk) dikeco, dikigi, maldikigi, di- kulo (tykkelse, gøre tykkere, fortynde, en tyk person). Som yderligere eksem- pler kan tjene „ejo“ (et sted) pregejo, lernej o, kinejo (kirke, skole, biograf). Stavelsen „isto“ betegner en profes- sion og „ino“ et kvindeligt væsen, alt- så: bakej o=bageri, bakisto=bager, bakistino = bagerkone. BEVÆGELSEN BREDTE SIG HURTIGT Lig en blomst, der kun langsomt ud- folder sig, kan det internationale sprogs udvikling i de første år sam- menlignes med. Men pludselig kom der fart i foretagendet. Æren deri til- kommer først og fremmest fransk- manden Marquis Louis de Beaufront. Han havde allerede lært Esperanto umiddelbart efter dets offentliggørel- se, men han begyndte først 10 år efter Sfort udvalg FOTO - KINO Skriv efter brochurer om kamera og tilbehør. asslllssutinut aforfugssåinutdlo • agdlagtitsivigssax HILDING FOTO Østerbrogade 25 — København 0. Tlgr.-adrs.: Hilding Foto lefono, radio, auto, tramo sputniko o. s. v. I tilfælde, hvor der ikke fand- tes ord, der var fælles for flere sprog, benyttede Zamenhof sig også af tysk og engelsk. Således er birdo (fugl), sil- ko( silke), kisi (at kysse) af engelsk oprindelse, jaro (år), tago (dag), og knabo (dreng) stammer fra tysk. Bort- set fra at sproget er helt fonetisk, så- ledes at der ingen forskel er mellem stavning og udtale, har Zamenhof sør- get for en fuldstændig regelmæssig akcentuering af de enkelte ord, uanset hvilket sprog de stammer fra. Hoved- reglen er, at betoningen altid ligger på næstsidste stavelse af et ord (bort- set fra egennavne o. 1.). Derved må man vænne sig til at sig „radio" istedet for radio, som vi er vant til. Skal De bo )å hotel i (øbenhavn Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det moderne hotel i den gamle ramme, billige vinterpriser, særpris tor lang- fidsophold indtil 15 maj 1964. HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - Ml 4550 des for ham at vinde mange tilhæn- gere for Esperanto, og netop i Fran- krig lykkedes det for ham at interes- sere nogle meget betydende mænd fra videnskabens verden for det interna- tionale sprog, hvis logiske opbygning især tiltalte fransk tankegang. Da Frankrig på daværende tids- punkt stadig gjaldt som vugge og ud- gangspunkt for al åndelig fremskridt, vakte interessen af så mange betyden- de franskmænd også genklang i andre lande, at bevægelsen nu hurtigt bredte sig. I disse år havde Esperanto for de inusugtut pigiumanerpaussåt. PICCOLONE MOBIL UNGDOMMENS FORETRUKNE RADIO 16

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.