Atuagagdliutit - 25.03.1964, Qupperneq 16

En menneskeven
3. del
(Af Georg Kuzfosz)
lidenskabeligt at gå ind for det. Han
skrev den første lærebog på fransk. I
året 1898 grundlagde han en avis,
„L’Espérantiste", og grundlagde det
franske selskab for udbredelsen af
Esperanto. Hans avis var kun delvis
affattet på Esperanto, men indeholdt
mange artikler på begge sprog, såle-
des at læseren kunne lære af de jævn-
sidesstående tekster. Med sin avis og
sin forening skabte Beaufront sig en
stærk personlig stilling, således at han
i nogle år blev anset for esperantobe-
vægelsens førsteminister. Det lykke-
Men lad os nu se lidt nærmere på
det så omdiskuterede sprog. Vi tager
et fransk „Esperanto-Ungdomskursus"
i hånden og slår op på en af de første
lektioner, hvor vi finder hosstående
tegninger med de dertilhørende ord.
Det volder os ingen vanskeligheder at
læse dem, men vi må vide, at s med
en lille hat over (s) udtales som en-
gelsk „sh“ eller tysk „sch“. Den sprog-
kyndige vil så kunne genkende „ka-
roto“ fra fransk, italiensk og engelsk
(men også på tysk kender man ordet!).
I kokino (høne) genkender vi også
fransk og engelsk (også dansk dia-
lekt!), og „ovo“ røber slægtskab med
fransk og italiensk. Det samme gæl-
der „pano“ og „viando“, mens „porko“
forekommer i engelsk og italiensk, og
„safo“ er af tysk oprindelse. Når vi
kender tallene fra 1 til 10, (unu, du, tri,
kvar, kvin, ses, sep, ok, nau, dek) kan
vi faktisk tælle så langt vi vil, idet
tallenes egen logik hjælper os dermed
f. x.: 10=dek, 20=du-dek, 30 = tri-dek
o. s. v. indtil 100 = cent. 200 = du-cent
o. s. v. indtil 1000 = mil. Altså 1964 =
mil-naucent-sesdekkvar.
16 HOVEDREGLER OG 500 GLOSER
Vi har nu hørt noget om ordforrå-
det og vil gerne prøve på at forstå
nogle sætninger. Lad os endnu en-
gang slå op i førnævnte Esperanto-
kursus for Ungdommen og finder hos-
stående billeder med tilhørende sæt-
ninger:
En læser med lidt sprogkendskab og
sproglig fantasi vil nemt kunne finde
ud af sætningernes mening, men lad
os nu bare oversætte dem alligevel:
Den tykke herre taler.
Politibetjenten står.
Johanna og hunden løber.
Karlos sæk(sækken af Karlo) er tung.
Passet er i herrens hånd.
Karl og Johanna marcherer.
Pigen er glad.
Fuglen synger, men hunden tørster.
I Johannas hånd er en smuk tulipan.
Karl musicerer (spiller).
Hvad kan vi så lære, når vi analy-
serer sætningerne grammatikalsk? Vi
vil se, at alle navneord ender på „o“,
karoto
kokino
unu du tri
La sako de Karlo estas peza.
La pasporto estas la mano de la
sinjoro.
La dika sinjora parolas.
La policisto staras.
Johanino kaj la hundo kuras.
En la mano de Johanino estas bela
tulipo.
Karlo muzikas.
Karlo kaj Johanino marsas.
La knabino estas goja.
La birdo kantas sed hundo soifas,
fleste mennesker, som jo endnu aldrig
havde hørt derom, nyhedens interesse.
At der her pludselig var dukket et
sprog op, på hvilket medlemmer fra
vidt forskellige nationer kunne have
mundtligt og skriftligt samkvem, var
opsigtvækkende.
I Genf opdagede to klassekammera-
ter på derværende gymnasium, at de
uafhængig af hinanden var begyndt
at lære Esperanto. Det var Hector
Hodler, søn af den berømte kunstmaler
Ferdinand Hodler og Edmond Privat,
senere professor ved universitetet i
Neuenburg. Efter 3 uger var de i stand
til at føre en flydende samtale på Es-
peranto, og de besluttede at danne en
klub og grundlægge en avis. Sidst-
nævnte kaldte de „Juna Esperantisto",
og de to redaktører sad i fire år på
den samme skolebænk. Privat fortalte
senere, hvordan de i utallige kedelige
matematiktimer under bordet klæbede
PICCOLONE MOBIL er den allernyeste
LL-transistor - fiks, handy.
Vældig kraftig og effektiv. - Masser af
værdifulde finesser, 4 bølgeområder.
Halvmat aluminium kombineret med 4
elegante farver.
PICCOLINE MOBIL — LL-
transistor — radiut xaumar-
tartut orssugssåinik orsser-
tarissat nutåliaunerssaråt —
suliarivdluagaK nalerxutdlu-
artordlo.
nipitOKaoK nålaorutikumina-
Kalunilo. — atortoKaKaoK si-
samanigdlo bølgelængdexar-
dlune. aluminio isorujugtox
sisamanik kussanartunik xa-
lipautilik.
PICCOLONE MOBIL tåssau-
vok Kangale utarxisimassat!
takuniarniariuk misiligdlugo-
lo.
PICCOLONE
MOBIL
pano viando
SPROGET SAMMENSAT MEST MED«alle tillægsord på „a“ og alle udsagns-
ROMANSKE OG LATINSKE SPROG^ford i nutid på „as“. Det må være nok
Enhver med kendskab til musik
og noder vil uden videre kunne gen-
kende nævnte talord fra „musikspro-
get“, hvorved de i sig selv er inter-
nationalt kendte. For mange vil det
være let at se, hvordan Esperantos
ordforråd er sammensat: det stammer
for størstepartens vedkommende fra
de romanske eller nylatinske sprog.
Zamenhof søgte så vidt muligt at finde
ord, der var ens i flere sprog. Der
findes langt flere udtryk af interna-
tional karakter, end man til daglig
tænker på; dertil hører især næsten
alle udtryk fra teknik og kultur f. x.:
teatro, koncerto literaturo, romano, te-
til at begynde med. Ved hjælp af
sprogets 16 hovedregler og 500 vel-
valgte gloser kan man uden besvær
udtrykke sig på Esperanto. I hvilket
som helst andet sprog ville man med
så lille et gloseforråd ikke nå ret langt,
men på Esperanto kan disse 500 ord
forøges til flere tusinde, idet man selv
kan danne nye ord efter behov. Za-
menhof gav os som hjælp dertil et an-
tal for- og efterstavelser, hvad vi jo
også kender fra dansk — men mens
disse på dansk forekommer ret vil-
kårligt, udnyttes de på Esperanto i
fuld omfang. Nogle af førnævnte 16
regler vil straks kunne hjælpe os med
af „kontenta" (tilfreds) at danne af-
ledninger som kontenteco, kontentigi,
malkontenta (tilfredshed, tilfredstille,
utilfreds). Ligeledes danner vi af „di-
ka“ (tyk) dikeco, dikigi, maldikigi, di-
kulo (tykkelse, gøre tykkere, fortynde,
en tyk person). Som yderligere eksem-
pler kan tjene „ejo“ (et sted) pregejo,
lernej o, kinejo (kirke, skole, biograf).
Stavelsen „isto“ betegner en profes-
sion og „ino“ et kvindeligt væsen, alt-
så: bakej o=bageri, bakisto=bager,
bakistino = bagerkone.
BEVÆGELSEN BREDTE SIG HURTIGT
Lig en blomst, der kun langsomt ud-
folder sig, kan det internationale
sprogs udvikling i de første år sam-
menlignes med. Men pludselig kom
der fart i foretagendet. Æren deri til-
kommer først og fremmest fransk-
manden Marquis Louis de Beaufront.
Han havde allerede lært Esperanto
umiddelbart efter dets offentliggørel-
se, men han begyndte først 10 år efter
Sfort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør.
asslllssutinut aforfugssåinutdlo
• agdlagtitsivigssax
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0.
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
lefono, radio, auto, tramo sputniko
o. s. v. I tilfælde, hvor der ikke fand-
tes ord, der var fælles for flere sprog,
benyttede Zamenhof sig også af tysk
og engelsk. Således er birdo (fugl), sil-
ko( silke), kisi (at kysse) af engelsk
oprindelse, jaro (år), tago (dag), og
knabo (dreng) stammer fra tysk. Bort-
set fra at sproget er helt fonetisk, så-
ledes at der ingen forskel er mellem
stavning og udtale, har Zamenhof sør-
get for en fuldstændig regelmæssig
akcentuering af de enkelte ord, uanset
hvilket sprog de stammer fra. Hoved-
reglen er, at betoningen altid ligger
på næstsidste stavelse af et ord (bort-
set fra egennavne o. 1.). Derved må
man vænne sig til at sig „radio" istedet
for radio, som vi er vant til.
Skal De bo
)å hotel i
(øbenhavn
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris tor lang-
fidsophold indtil 15 maj 1964.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - Ml 4550
des for ham at vinde mange tilhæn-
gere for Esperanto, og netop i Fran-
krig lykkedes det for ham at interes-
sere nogle meget betydende mænd fra
videnskabens verden for det interna-
tionale sprog, hvis logiske opbygning
især tiltalte fransk tankegang.
Da Frankrig på daværende tids-
punkt stadig gjaldt som vugge og ud-
gangspunkt for al åndelig fremskridt,
vakte interessen af så mange betyden-
de franskmænd også genklang i andre
lande, at bevægelsen nu hurtigt bredte
sig. I disse år havde Esperanto for de
inusugtut pigiumanerpaussåt.
PICCOLONE
MOBIL
UNGDOMMENS
FORETRUKNE RADIO

16