Atuagagdliutit - 21.05.1964, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-af
sisamangorneK 21. maj 1964
Nr. 11
Almindelig tilfredshed hos
aulisariutitårtut 20 namagig-
20 nye kutter ejere
20 fiskekuttere, to rejsefartøjer og store mængder stykgods til Holsteins-
borg med det største skib, der hidtil har anløbet en grønlandsk havn —
Det håndværksmæssige arbejde er i år bedre end de fo foregående års
sendinger af grønlandsk-ejede fiskekuttere, mener de nye ejere efter
deres foreløbige gennemgang af bådene. Tekst og foto: H. Janussen
Der var ekstra travlhed i Holsteinsborg, da vi ankom til byen forrige mandag.
Et kæmpestort skib, efter sigende det største, der hidtil har anløbet en grøn-
landsk havn, var ankommet til byen dagen før med 20 fiskekuttere til de grøn-
landske fiskere og to rejsefartøjer til en samlet værdi af knap fem mili. kr.
i lasten og på dækket samt store mængder stykgods. Skibet, „Høegh Elan“ på
knap 15,000 bruttoregistertons blev udlosset i løbet af godt tre dage og sejlede
torsdag formiddag videre til USA.
OVNEN PLACERET FORKERT
De fleste ejere af de nye kuttere
var ankommet til Holsteinsborg, inden
det store, norske skib nåede frem.
Med spænding fulgte fiskerne losnin-
gen af deres kuttere. Med skibets
tunge lossegrej blev kutterne løftet —
de fleste af dem nede fra lasten — og
bragt ned i deres rette element. Selv
42 fods kuttere så ud som legetøjs-
skibe, sammenlignet med det special-
skip, der har bragt dem over Atlanten.
Når de nye både var bugseret og for-
tøjet, kom ejerne, der var i byen, om
bord. Efter forrige års uheldige erfa-
ringer krævedes der af dem, at de
skulle bo om bord, lige så snart de
kunne komme til det.
Bådene blev efterset på alle leder
og kanter af de nye ejere. Ransagnin-
gen begynder som regel allerede om
bord på det chartrede skib, inden kut-
terne kommer på vandet. Alle fiskere,
der var i Holsteinsborg under vort be-
søg, var stort set tilfredse med det
håndværksmæssige arbejde. Kutterne
skulle være bedre bygget, end de to
forgående års sendinger.
Desværre nåede vi ikke at høre re-
sultaterne efter at bådene var blevet
synet, da riggerne først begyndte at
rigge bådene til om torsdagen. Den
alvorligste klage er olieovnens place-
ring om bord på 42 fods kutterne.
Den er placeret oven på et skab tæt
op mod ankerkæde-rummet i det lille
forlukaf. Ovnen er placeret så højt,
at der ikke er store sandsynligheder
for, at den kan opvarme mandskabs-
lukafet. For det første vil ovnen op-
varme den øverste del af forlukafet,
og for det andet vil det knibe med at
få varmen ind i mandskabslukafet
igennem den smalle døråbning ind til
rummet, hvor fire mand skal sove.
(Fortsættes side 3)
Hendes kgl. Højhed prinsesse Benedikte
Den fornemste gæsf, Grønland får
i år, bliver den yndigste prinsesse,
man kan tænke sig. Prinsesse
Benedikte rejser herop den 7.
august og vil opholde sig i
Grønland i ca. 14 dage.
ukioK måna nunavttnut tikerartugssat
akimanerssåt fåssa kungip pania
ineKunavfårik. prinsesse Benedikte
nunavttnut autdlasaoK augustip
7-iéne nunavttnlsavdlunilo 14
migssiliordlugit.
Ventede et par timer på
fly om bord på åben båd
Et medlem af landsrådets forretningsudvalg,
der skulle til Thule, fik ti minutter til af pakke kufferten, da hans
afrejsedato blev rykket een dag frem
Da den interne flyvning blev ind-
ført for nogle år siden, skete der en
meget stor forandring med hepsyn
til rejsemulighederne i Grønland. Del-
er stor rejseaktivitet i disse år til og
fra Grønland samt mellem de grøn-
landske byer. Til trods for den store
forbedring med hensyn til hurtig og
behagelig rejse med fly, kommer man
stadig ud for visse ting, der bør ret-
tes — set med en passagers øjne.
Lad os tage et konkret eksempel.
Fredag den 15. maj skulle en cata-
lina fra Godthåb til Holsteinsborg for
at bringe nogle passagerer henholds-
vis til Søndre Strømfjord, Sukkertop-
pen og Godthåb. Afrejsetidspunktet
kunne man først få aftenen i forve-
jen ved 19-tiden. Passagererne blev
(Fortsættes side 3)
„Høegh Elan", der bragte 20 kuttere, to
rejsefartøjer og store mængder stykgods,
fortøjet i Holsteinsborg havn. Een af de
hyc fiskekuttere er ved at komme i sit
rette element.
„Høegh Elan" aulisariutinik 20-nik, sulivfe-
Karfingne angatdlatinik mardlungnik ator-
tugssarpagssuarnigdlo (niorKUtigssanigdlo)
usivdlune tikitoK Sisimiut umiarssualiviå-
ne kisarsimassoK. aulisariutit ilåt niune-
Kalersok takunekarsinauvok.
taitdliungitsut
agdl., åssil.:
Hans Janussen
ine mikivatdlårtoK
42 fodsinik peualersut ilagåt auli-
sartoK Ulrik Rosing, Manitsormio. au-
lisariutigssanik sananerme titartagkat
najorKutarineKartartut tåussuma nå-
magingilai. OKalugtuarpoic angajune,
inatsissartunut ilaussortaK Nikolaj
Rosing, ilagalugo landshøvdinge dnu-
tigssarsiutinigdlo taorsigagssarsiniar-
tarfingme pissortaK Ove Holm oicalo-
Katigisimagaluardlugit; ilungersuane-
rigaluanile iluaKutåunginerarpai. Ul-
rik Rosing Atuagagdliutinut OKarpoK
aulisariutit KGH-p titartagautai ma-
ligdlugit sananeKartartut sujue ki-
ngumut ordlingavatdlårtut. tamatu-
ma kingunerå angatdlatip inuisa >inå-
ta ilagssaraluata ånaineitartarnera. i-
nikitdliortitauneK nåmagmgilå sordlo
Diskobugtime rejerniaKataussut u-
kiup agfå inime tåssane taimågdlåt
angerdlarsimavfeKartarmata. nalungi-
lå aulisariut 20 tonsit sivnerdlugit a-
ngissusilik aulisartumit soraerumér-
simassumit aitsåt ingerdlåneitarsmau-
ssok, 42 fodsiitdlo åmordluinårtunik
sujoKåsagunik 20 bruttoregistertonsit
sivnerdlugit angissuseitalersugssåu-
put. Manitsume aulisartut misiligtag-
katilc najorKutaralugit pileriginerusi-
mavåt aulisariutit måna sananeirar-
tartunit nåinerugaluartut angnerussu-
nigdle angatdlatip inuinut initagdlit.
Manitsume aulisartut pileriginerussait
tåssausimåput „H. Heilmann“itut
„Niels“itutdlo 19,99 bruttotonsildgtut
sanåt.
(nup. 3-me nangisaoK)
aulisariutit nutat ilait amutsiviup avati-
nguanut pitugtorneKarput, sivnerilo nu-
ngup erfalassulerfiup avatånut.
aulisariutit 20, sulivfenarfit angatdlatait mardluk atortugssar-
pagssuitdlo umiarssuarmik Kalåtdlit-nunane umiarssualiving-
mut tikitut angnerssånit Sisimiunut pissunenartut — aulisariu-
tit kalåtdlit pigssait ukioK måna tikiuneKartut ukiune sujug-
dlerne mardlungne tikissuneKartunit sanavdluagaunerussut pi-
gingnigtut misigssuex-Karnermik kingorna onautigåt
Sisimiut, rnajip Kerirane.
sujugdlermik atausingormat Sisimiunut pigavta sisimiormiut ingagdlutik
ulapålersimåput. sapåtiungmat-una umiarssuarujugssuaK oKautigineKartut ma-
ligdlugit nunavtine igdloKarfingnut pissut måna tikitdlugo angnerssåt tikisi-
massoK usigalugit aulisariutit 20 sulivfeKarfingnilo angatdlatigssat mardluk
katitdlutik fem miil. kr-ngajangnik naligdlit, ilait lastimitut ilaitdlo umiar-
ssup Kanitut kisalo niorKUtigssarpagssuit atortugssarpagssuitdlo. umiarssuait
„Høegh Elan“ 15.000 bruttotonsit angungajagdlugit usitussusilik uvdlut pinga-
sut sivnilårdlugit usingiarpoK sisamångornermilo uvdlOKericata sujorna USA-
Hiut ingerdlarKigdlune.
kiagsaut inigssinerdliugaK
norskit umiarssuarujugssuat Sisi-
miunut pitinagule aulisariutinik pi-
Singrrigtut amerdlanerssait igdloKar-
fingmut perérsimåput. aulisartut a-
Hgatdlatitåmik usingiarnere pisanga-
Kalutik maligtarait. umiarssup usingi-
arnerme atortue mikigissagssåungit-
sut atordlugiit aulisariutit kivingne-
Kartarput — ilait amerdlanerit lasti-
Hiit — imånutdlo ningineKartardlutik.
aulisariutit isigkanik 42-nik takissu-
sigdlit agdlåt Atlantikukut ikaussiissi-
Hiik saniåne pinguånguatut issikoicar-
tarput. aulisariutit kalingneKardlutik
PitungneKarångata pigingnigtut Sisi-
miunitut ikissarput. ukiune sujug-
dlerne misiligtagkat iluardluangitsut
pissutigalugit piumassarineKarpoK pi-
gingnigtut sapingisamik piårtumik a-
hgatdlatitåmingne naj ugaKalisassut.
angatdlatitårtut suna tamåt suku-
merdlugo misigssuissarput, misigssui-
heK amerdlanertigut autdlartitardlu-
He aulisariutit sule umiarssuarmit
uiuneKartinagit. Sisimiunlnivta nalå-
He angatdlatitårtut igdloKarfin.gmitut
tamarmik angatdlatitåmik sananeKar-
uerinik nersualåriput — sut tamaisa
atautsimut issigalugit. OKautigineicar-
Pok aulisariutit ukiut sujugdlit mar-
dluk nunalisinenartartunit sanavdlu-
agaunerussut.
aulisariutit iluamik misigssornenar-
nerisa kingorna inugtaussut KanoK i-
sumanarnerat ajoraluartumik tusångi-
larput, nåparusersuissut avdlanigdlo
lnigssititerissut sisamångomerme ait-
sot sulilernerat pissutigaluqo. issori-
neKarnerpauvoK 42 fodsinik angissu-
silingne kiagsautip oliatortup inigssi-
neKamera. angatdlatip sujuane inug-
taussut inåta silatå’tungåne kitingit i-
ndnut talingangajagdlune skaviup Ka-
nut kiagsaut inigssineKarsimavoK. tai-
ma portutigissumingmat KulamarpoK
inugtaussut inånik kiagsaisinaunigsså,
sujugdlermik inip pårdliup kulå’tungå
kiagtinerutitåsangmago, åipagssånig-
dlo kiak inugtaisa inånut iserniar-
tugssat — inungnut sisamanut sinig-
figssamut — inéricap inivdlo taluane
matukut amitsukut isertartugssåu-
saoK. sinigfingne atdlerne inercardlu-
ne issigtitdlugo Kiakulårnartdngitsor-
naviångilaK.
En del af de nye kuttere blev fortøjet i
inderhavnen, resten ud for næsset med
flagbatteriet.