Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 12
M/S „Rigmor Nielsen" i Sukkertoppen i maj 1963 Dampskibs-Aktieselskabet „Progress” København Kalåtdlit-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit — I Grønlands farten fra 1938 Alt hvad De behøver til opvarmning DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214 BURMEISTER&WAIN København Danmark SKAGEN • TELE 4I4 77 • ETABL.1879 KUL KOKS CINDERS OLIE OLIEFYR TANKE I et interview i Berlingske Tidende den 20. april erklærede OdaK Olsen, at fødestedskriteriet er rigtigt og nødven- digt. Han motiverede sin udtalelse med, at fødestedskriteriet sikrer, at den grønlandske befolkning er soli- darisk, og at det sikrer et omkost- ningsniveau, der tillader produktionen at udvikle sig til gavn for Grønland og for de grønlandske arbejdere. Man undrer sig ikke så lidt over, at OdaK Olsen har kunnet fremkomme med et synspunkt, der strider imod ar- bejdernes interesser i så stort et blad. Er de grønlandske arbejderes økono- mi i dag så velfunderet, at de kan nøjes med en timeløn på 2,79 kr.? Er GAS-formanden uvidende med, at der er mange grønlandske arbejdere, som kun har mulighed for beskæftigelse i sommersæsonen? En normal grøn- landsk familie er på otte medlemmer. Hvem kan påstå, at otte mennesker kan leve af 20 kr. om dagen i nutidens Grønland? er OdaK Olsen nødt til at nikke anerkendende til G-60 forman- den, når Ebbe Groes mener, at det kan lade sig gøre? GAS har i dag ca. 1000 medlemmer. Forskelsbehandling Sprit-bilister er efterhånden en kendsgerning også i Grønland. Sprit- bilisterne mister kørekortet for et tidsrum. I flere tilfælde får de også en bøde. Men det er kedeligt, at der gøres forskel på sprit-bilister. Her i byen er det ikke et særsyn, at folk kører med stor fart i beruset tilstand til forsamlingshuset for at danse. Disse folk er de udsendte. Men det tager myndighederne ikke så nøje. Kommunalbestyrelsen og kommune- fogeden her i Angmagssalik ser igen- nem fingre med de udsendte sprit- bilister. Simon Jørgensen, Angmagssalik. tåssåuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut kalorssuit a- torneKarnerssait. Den kongelige grønlandske Handelime piårnerpåmik pisia- rineKarsinåuput. Kildeskat i Grønland Th. Nielsen, Godthåb, mener, af indførelsen af kildeskat i Grønland, vil åbne muligheder for tilfredsstillende lønninger i landsdelen. Kun en trediedel af medlemmerne er i stand til at sikre deres familie til- fredsstillende økonomiske kår. Det drejer sig om medlemmer, som har op- nået en større timeløn, takket være mange års fast arbejde. Hvor kan det være, at private me- stre giver deres folk større timeløn end GAS-tarifferne? Hvem har fået den smukke tanke, at produktionen i Grønland skal være bestemmende for lønningerne? Hvor- for koster en middelstor torsk 8 kr. i Danmark, når den kun koster 2—3 kr. i Grønland? Hvorfor giver Fiske- industrien sine arbejdere større time- løn end den timeløn, der er fastsat i GAS-overenskomsten? Hvorfor giver Fiskeindustrien større fiskepriser end KGH? Er dette et alternativ til den rentable produktion? Skal de kloge i G-60 fortsat true os med, at en rentabel produktion skal være den eneste udvej til, at bor- gere i det danske rige får samme løn? Når en ufaglært grønlandsk arbejder oppebærer en timeløn på 2,79 kr. får hans kollega i Danmark en timeløn på 6,34 kr. Man begrunder det med, at arbejderen i Danmark betaler skat og er afskåret fra at fange fisk i sin fritid. Mener de kloge folk, at en pligttro grønlandsk arbejder har mu- lighed for at supplere indtægten ved fiskeri. Ingen kan benægte, at leveom- kostningerne i dagens Grønland er be- tydeligt større end i Danmark. Det undrer mig, at Lars Svendsens forslag om indførelse af kildeskat i Grønland, ikke er blevet støttet af flere. Jeg har selv prøvet kildeskat i Sve- rige. Afdøde folketingsmand Frederik Lynge har sagt, at det er den mest rigtige form for skat. Lad os derfor støtte tanken om indførelse af kilde- skat i Grønland. Det er på tide, at vi grønlændere afliver påstanden om, at vi ikke betaler skat. Th. Nielsen, Godthåb. Fra LÆSERNE i landsrådet ★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra- ler står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed. ■ir Kalåtdlit-nunane ingnåtdlaglssiorfingne lngerdlatau- ssut ilisarnautltut nalunaeKutanarput B & W, tåunalo KularnavérutauvOK Burmeister & Waln’ip silarssuarme tamarme misiligtagarisimassalsa tamåko lsumangnait- sdnlgssalt akikltsQnlgssaltdlo Kularissarlaerutltlsimagal. Hvad bruges børnetilskuddet til? I et indlæg i Holsteinsborg lokalavis „PaortoK" spørger H. Th. om vin- Planerne om indførelse af børnetil- skud havde man i Angmagssalik fulgt med stor interesse. Længe havde man talt om, hvad pengene ville blive an- vendt til. Man var spændt på, om til- skuddet ville blive misbrugt til spi- ritus. Meningen var jo den, at pen- gene skulle bruges til fordel for bør- nene selv. Den første udbetaling fandt sted på en torsdag, dagen før lønningsdagen. Udbetalingen bevirkede, at salget af madvarer hos KGH steg. Det samme var tilfældet i KGH’s manufakturaf- deling. Det var særligt børnetøj, som blev købt den dag. I butikkens afdeling for skotøj sæl- ges også spiritus. Salget af spiritus var stort den dag i forhold til, hvad der blev købt af gummistøvler. Det var især de yngre familier, som den dag købte spiritus. Lederen i spiritus- afdelingen sagde, at der var mange halvberusede kunder. Dagen efter på en fredag, hvor der ellers plejer at være stor søgning i spiritusafdelingen, var der næsten ingen kunder. Jeg er privat købmand, og jeg kan fortælle, at vi den dag solgte en hel del børnetøj. Der blev især købt regn- frakker. Det var tøvejr i disse dage med regn. Nogle kunder købte også legetøj og smykker til piger. En en- kelt dreng købte et par ski for sine penge. Det var lidt om, hvad børnetilskud- det blev brugt til i Angmagssalik. Simon Jørgensen. Aldersrente og folkepension I A/G nr. 7 meddeltes det, at man har forhøjet folkepensionen i Dan- mark. Ifølge artiklen får et ægtepar nu 619 kr. om måneden i folkepension, mens de enlige får 410 kr. om måne- den. Aldersrente og invaliderente i Grøn- land er kun en trediedel af, hvad man får i folkepension i Danmark. Hvorfor skal der gøres så stor for- skel? Når forskelsbehandlingen er så stor, fristes man til spørge, hvorfor politikerne og myndighederne i Dan- mark ikke prøver på at rette skævhe- derne i Grønland. Hvornår opnår vore gamle ligebehandling med andre bor- gere i det danske rige? Det er måske fødestedskriteriet, der her gør sig gæl- dende? Skal de gamle i Grønland næg- tes adgang til nogenlunde tilfredsstil- lende økonomiske kår, fordi de er født i Grønland? Er det politikerne og myndighederne i Danmark, som er ligeglade med landsrådets bestræbelser for at for- bedre de sociale forhold i Grønland? De gamle i Grønland må ikke blive ramt af fødestedskriteriet. Politikerne i Grønland og i Danmark må nu prøve på at skabe tilfredsstillende kår hos de gamle heroppe. Produktionen i Grønland behøver ikke at være be- stemmende for, hvor meget der ydes til de gamle. Danmark må kende sine forpligtelser over for Grønlands gam- le. Rentenydere må have adgang til de samme økonomiske goder, uanset, hvor de er født. 1 Johs. Lund, Christianshåb. termøder i landsrådet er den rette løsning. Som vi alle ved, har landsrådet igen i år haft vintermøder. Man kan vist heller ikke undvære vintermøderne i de kommende år, når presserende og vigtige møder er påkrævet, ligesom landsrådsformanden havde nævnt det på det sidste møde, at landsrådet må og skal regne med, at vintermøderne bliver realiseret. Men i år har vi erfaret, at vejrfor- holdene kan hindre også de presse- rende og vigtige møder. Derfor sy- nes jeg, at man for fremtiden må regne med vejrforholdene og dermed hvor- meget det skal koste, hvis vintermø- derne bliver realiseret. Vi vælgere må have krav på at vide, hvor meget vin- termødet i år har kostet, skønt vi ikke må glemme, at møderne var påkrævet og vigtige for vort samfund, ja nogle vælgere kan begynde at tænke — og der er endog nogle, der siger — at indkaldelsen til vintermødet var om- sonst. Ja, lad os betænke, at Upernaviks landsrådsmedlem kører med hunde- slæde, hvor han skal regne med at bruge mindst 12 dage for at nå til bestemmelsesstedet. Holsteinsborg- medlemmet kan nå Sdr. Strømfjord på trekvart time pr. fly. Ikke desto min- dre havde de to medlemmer startet næsten samme dag. Man må altid regne med vejrforhold på denne års- tid og hvorvidt slædeføret kan være godt. Derfor synes jeg, at Upernavik- medlemmet skulle have startet en uge tidligere, hvis man skal regne med vejrforholdene og andre vanskelighe- der. Når vigtige problemer, som betyder meget for vort samfund, skal drøftes i landsrådet, synes jeg, at man altid skal sørge for, at alle medlemmer skal være til stede fra mødets åbning, jå et medlems standpunkt kan nemlig fremkalde et helt andet billede i de- batten. Når flere medlemmer ikke når til åbningen af mødet, må man regne med, at det kan betyde meget. Lad mig til sidst nævne det vigtig- ste: Menneskeliv. Man må også tænke på, at menneskeliv ikke bliver udsat for fare. Fra nogle medlemmer kan vi -forstå, at det har været tilfældet i år. Autoudlejning uden fører Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser tor kortere eller længere tid til ture i ind- og udland. Vognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service. Skriv eller ring og forhør om priser med mere. E. MULLER Vandtårnsvej 19, Birkerød, telt. (01) 81 01 17. DIESEL MOTORER 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.