Atuagagdliutit - 21.05.1964, Qupperneq 12

M/S „Rigmor Nielsen" i Sukkertoppen i maj 1963
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress”
København
Kalåtdlit-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit — I Grønlands farten fra 1938
Alt hvad De behøver
til opvarmning
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
BURMEISTER&WAIN
København Danmark
SKAGEN • TELE 4I4 77 • ETABL.1879
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
I et interview i Berlingske Tidende
den 20. april erklærede OdaK Olsen, at
fødestedskriteriet er rigtigt og nødven-
digt. Han motiverede sin udtalelse
med, at fødestedskriteriet sikrer, at
den grønlandske befolkning er soli-
darisk, og at det sikrer et omkost-
ningsniveau, der tillader produktionen
at udvikle sig til gavn for Grønland
og for de grønlandske arbejdere.
Man undrer sig ikke så lidt over, at
OdaK Olsen har kunnet fremkomme
med et synspunkt, der strider imod ar-
bejdernes interesser i så stort et blad.
Er de grønlandske arbejderes økono-
mi i dag så velfunderet, at de kan
nøjes med en timeløn på 2,79 kr.? Er
GAS-formanden uvidende med, at der
er mange grønlandske arbejdere, som
kun har mulighed for beskæftigelse i
sommersæsonen? En normal grøn-
landsk familie er på otte medlemmer.
Hvem kan påstå, at otte mennesker
kan leve af 20 kr. om dagen i nutidens
Grønland? er OdaK Olsen nødt til at
nikke anerkendende til G-60 forman-
den, når Ebbe Groes mener, at det
kan lade sig gøre?
GAS har i dag ca. 1000 medlemmer.
Forskelsbehandling
Sprit-bilister er efterhånden en
kendsgerning også i Grønland. Sprit-
bilisterne mister kørekortet for et
tidsrum. I flere tilfælde får de også
en bøde. Men det er kedeligt, at der
gøres forskel på sprit-bilister.
Her i byen er det ikke et særsyn,
at folk kører med stor fart i beruset
tilstand til forsamlingshuset for at
danse. Disse folk er de udsendte. Men
det tager myndighederne ikke så nøje.
Kommunalbestyrelsen og kommune-
fogeden her i Angmagssalik ser igen-
nem fingre med de udsendte sprit-
bilister.
Simon Jørgensen,
Angmagssalik.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
Kildeskat i Grønland
Th. Nielsen, Godthåb, mener, af indførelsen af kildeskat i Grønland, vil
åbne muligheder for tilfredsstillende lønninger i landsdelen.
Kun en trediedel af medlemmerne er i
stand til at sikre deres familie til-
fredsstillende økonomiske kår. Det
drejer sig om medlemmer, som har op-
nået en større timeløn, takket være
mange års fast arbejde.
Hvor kan det være, at private me-
stre giver deres folk større timeløn
end GAS-tarifferne?
Hvem har fået den smukke tanke,
at produktionen i Grønland skal være
bestemmende for lønningerne? Hvor-
for koster en middelstor torsk 8 kr. i
Danmark, når den kun koster 2—3
kr. i Grønland? Hvorfor giver Fiske-
industrien sine arbejdere større time-
løn end den timeløn, der er fastsat i
GAS-overenskomsten? Hvorfor giver
Fiskeindustrien større fiskepriser end
KGH? Er dette et alternativ til den
rentable produktion?
Skal de kloge i G-60 fortsat true
os med, at en rentabel produktion
skal være den eneste udvej til, at bor-
gere i det danske rige får samme løn?
Når en ufaglært grønlandsk arbejder
oppebærer en timeløn på 2,79 kr. får
hans kollega i Danmark en timeløn
på 6,34 kr. Man begrunder det med,
at arbejderen i Danmark betaler skat
og er afskåret fra at fange fisk i sin
fritid. Mener de kloge folk, at en
pligttro grønlandsk arbejder har mu-
lighed for at supplere indtægten ved
fiskeri. Ingen kan benægte, at leveom-
kostningerne i dagens Grønland er be-
tydeligt større end i Danmark.
Det undrer mig, at Lars Svendsens
forslag om indførelse af kildeskat i
Grønland, ikke er blevet støttet af
flere.
Jeg har selv prøvet kildeskat i Sve-
rige. Afdøde folketingsmand Frederik
Lynge har sagt, at det er den mest
rigtige form for skat. Lad os derfor
støtte tanken om indførelse af kilde-
skat i Grønland. Det er på tide, at vi
grønlændere afliver påstanden om, at
vi ikke betaler skat.
Th. Nielsen,
Godthåb.
Fra
LÆSERNE
i landsrådet
★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
■ir Kalåtdlit-nunane ingnåtdlaglssiorfingne lngerdlatau-
ssut ilisarnautltut nalunaeKutanarput B & W, tåunalo
KularnavérutauvOK Burmeister & Waln’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassalsa tamåko lsumangnait-
sdnlgssalt akikltsQnlgssaltdlo Kularissarlaerutltlsimagal.
Hvad bruges børnetilskuddet til?
I et indlæg i Holsteinsborg lokalavis „PaortoK" spørger H. Th. om vin-
Planerne om indførelse af børnetil-
skud havde man i Angmagssalik fulgt
med stor interesse. Længe havde man
talt om, hvad pengene ville blive an-
vendt til. Man var spændt på, om til-
skuddet ville blive misbrugt til spi-
ritus. Meningen var jo den, at pen-
gene skulle bruges til fordel for bør-
nene selv.
Den første udbetaling fandt sted på
en torsdag, dagen før lønningsdagen.
Udbetalingen bevirkede, at salget af
madvarer hos KGH steg. Det samme
var tilfældet i KGH’s manufakturaf-
deling. Det var særligt børnetøj, som
blev købt den dag.
I butikkens afdeling for skotøj sæl-
ges også spiritus. Salget af spiritus
var stort den dag i forhold til, hvad
der blev købt af gummistøvler. Det
var især de yngre familier, som den
dag købte spiritus. Lederen i spiritus-
afdelingen sagde, at der var mange
halvberusede kunder. Dagen efter på
en fredag, hvor der ellers plejer at
være stor søgning i spiritusafdelingen,
var der næsten ingen kunder.
Jeg er privat købmand, og jeg kan
fortælle, at vi den dag solgte en hel
del børnetøj. Der blev især købt regn-
frakker. Det var tøvejr i disse dage
med regn. Nogle kunder købte også
legetøj og smykker til piger. En en-
kelt dreng købte et par ski for sine
penge.
Det var lidt om, hvad børnetilskud-
det blev brugt til i Angmagssalik.
Simon Jørgensen.
Aldersrente og
folkepension
I A/G nr. 7 meddeltes det, at man
har forhøjet folkepensionen i Dan-
mark. Ifølge artiklen får et ægtepar
nu 619 kr. om måneden i folkepension,
mens de enlige får 410 kr. om måne-
den.
Aldersrente og invaliderente i Grøn-
land er kun en trediedel af, hvad
man får i folkepension i Danmark.
Hvorfor skal der gøres så stor for-
skel? Når forskelsbehandlingen er så
stor, fristes man til spørge, hvorfor
politikerne og myndighederne i Dan-
mark ikke prøver på at rette skævhe-
derne i Grønland. Hvornår opnår vore
gamle ligebehandling med andre bor-
gere i det danske rige? Det er måske
fødestedskriteriet, der her gør sig gæl-
dende? Skal de gamle i Grønland næg-
tes adgang til nogenlunde tilfredsstil-
lende økonomiske kår, fordi de er
født i Grønland?
Er det politikerne og myndighederne
i Danmark, som er ligeglade med
landsrådets bestræbelser for at for-
bedre de sociale forhold i Grønland?
De gamle i Grønland må ikke blive
ramt af fødestedskriteriet. Politikerne
i Grønland og i Danmark må nu prøve
på at skabe tilfredsstillende kår hos
de gamle heroppe. Produktionen i
Grønland behøver ikke at være be-
stemmende for, hvor meget der ydes
til de gamle. Danmark må kende sine
forpligtelser over for Grønlands gam-
le. Rentenydere må have adgang til
de samme økonomiske goder, uanset,
hvor de er født.
1 Johs. Lund,
Christianshåb.
termøder i landsrådet er den rette løsning.
Som vi alle ved, har landsrådet igen
i år haft vintermøder. Man kan vist
heller ikke undvære vintermøderne i
de kommende år, når presserende og
vigtige møder er påkrævet, ligesom
landsrådsformanden havde nævnt det
på det sidste møde, at landsrådet må
og skal regne med, at vintermøderne
bliver realiseret.
Men i år har vi erfaret, at vejrfor-
holdene kan hindre også de presse-
rende og vigtige møder. Derfor sy-
nes jeg, at man for fremtiden må regne
med vejrforholdene og dermed hvor-
meget det skal koste, hvis vintermø-
derne bliver realiseret. Vi vælgere må
have krav på at vide, hvor meget vin-
termødet i år har kostet, skønt vi ikke
må glemme, at møderne var påkrævet
og vigtige for vort samfund, ja nogle
vælgere kan begynde at tænke — og
der er endog nogle, der siger — at
indkaldelsen til vintermødet var om-
sonst.
Ja, lad os betænke, at Upernaviks
landsrådsmedlem kører med hunde-
slæde, hvor han skal regne med at
bruge mindst 12 dage for at nå til
bestemmelsesstedet. Holsteinsborg-
medlemmet kan nå Sdr. Strømfjord på
trekvart time pr. fly. Ikke desto min-
dre havde de to medlemmer startet
næsten samme dag. Man må altid
regne med vejrforhold på denne års-
tid og hvorvidt slædeføret kan være
godt. Derfor synes jeg, at Upernavik-
medlemmet skulle have startet en
uge tidligere, hvis man skal regne med
vejrforholdene og andre vanskelighe-
der.
Når vigtige problemer, som betyder
meget for vort samfund, skal drøftes i
landsrådet, synes jeg, at man altid skal
sørge for, at alle medlemmer skal
være til stede fra mødets åbning, jå
et medlems standpunkt kan nemlig
fremkalde et helt andet billede i de-
batten. Når flere medlemmer ikke
når til åbningen af mødet, må man
regne med, at det kan betyde meget.
Lad mig til sidst nævne det vigtig-
ste: Menneskeliv. Man må også tænke
på, at menneskeliv ikke bliver udsat
for fare. Fra nogle medlemmer kan vi
-forstå, at det har været tilfældet i år.
Autoudlejning uden fører
Velholdte vogne af sidste modeller udlejes til moderate priser tor
kortere eller længere tid til ture i ind- og udland.
Vognene bringes og hentes overalt i Danmark. Altid bedste service.
Skriv eller ring og forhør om priser med mere.
E. MULLER
Vandtårnsvej 19, Birkerød, telt. (01) 81 01 17.

DIESEL MOTORER
12