Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 9
Alaska har over 20 aktive vulkaner. Alaska ingnermik anitsissarfunik 20 Her er en af dem, bjerget Shihaldin. sivnerdlugit KaxarpoK. tåssa tamåko ilåt Shilhaldin. dens beliggenhed ved Beringshavet har gjort den til handelscentrum for landets nordlige del. Seward-halvøen, hvor Norne ligger, er Alaskas mine- rigeste område med store forekom- ster af jern, tin, kobber, nikkel, bly, antimon og andre metaller. JAGER GULD MED HELIKOPTER Det kan her nævnes, at mangen en anden misforståelse angår guldet i Alaska. Det berømte guldgraver- sted Klondyke, der for adskillige står som indbegrebet af selve Alaska, lig- ger nemlig i Canada! Fra tid til an- den gøres vel nye guldfund i Alaska, men jagten på det kostbare metal foregår li dag under mindre roman- tiske former end på Jack Londons tid, idet guldvaskningen med sold slet ikke kan betale sig og er snart en saga blot. Er en rig åre fundet, ind- finder et stort selskab sig som regel omgående, køber stedet, anlægger en millionfabrik og udvinder guldet ra- tionelt; sidste nyt i guldjagten er en systematisk undersøgelse af det ufremkommelige terræn ved hjælp af helikoptere. Landets nordligste bebyggelse er Point Barrow, der er et vigtigt pels- center, men al slags fragt, fra husdyr til svært maskineri, må fragtes hertil med flyvemaskine. Alaska kommer os i øvrigt langt mere ved, end de fleste danskere har forestillet sig. Luftfartsaftalen mellem Skandinavlien og USA blev som be- kendt ændret således, at SAS på nordpolruten til Tokio ikke længere behøver at nøjes med en teknisk mel- lemlanding i Alaskas største by, An- chorage, men nu også kan afsætte og optage passagerer, og Alaska er der- med rykket frem som en af Skan- dinaviens nye trafiknaboer, kun 15 flyvetimer herfra. Der er også et betydeligt skandina- visk islæt d Alaska, og skandinaverne gør slig gældende indenfor alle grene af de vigtigste næringsveje efter det sædvanlige mønster, idet nordmæn- dene drager til søs som fiskere, dan- skerne arbejder sig frem inden for levnedsmiddelindustrien eller som håndværkere, og svenskerne og fin- nerne bliver skovhuggere. Denne op- deling gælder selvfølgelig kun i store træk; danske er også guldmine- og barindehavere, flyvere, ingeniører og entreprenører, murere og slagtere, og mange er også grundejere. „SEWARDS ISSKAB“ Det er kun et lille hundrede år si- den, Alaska blev amerikansk, da om- rådet blev købt fra Rusland. Det var dengang, Alaska var kendt som „Russisk Amerika", og da russiske ko- lonisatorer drog syd på langs den R. & H. MEYER Kalipaustssarfik salissarfigdlo Indlevering 1 Grønland -OLES VAREHUS", GODTHÅB amerikanske Stillehavskyst og næ- sten mødtes med spanierne, der var ipå vej mod nord fra Mexico. Initiativtageren til købet var den amerikanske indenrigsminister Se- wand, hvis skeptiske modstandere ironisk kaldte landet for „Sewands isskab". Købesummen var kun 7,2 millioner dollars, men det skulle hur- tigt vise sig at være en god investe- ring; en menneskealder senere, efter de store guldfund, var der sendt rent guld til den dobbelte værdi fra Ala- ska til USA. Allerede fem uger efter købet i 1867 holdt en række amerikanske bor- igere i Alaskas tidligere russiske ho- vedstad Sitka et møde, hvor man ud- arbejdede vedtægterne for landets nye styre, men det første lovforslag >om Alaskas ophøjelse til stat blev ikke forelagt før i 1916; et resultat i så henseende nåedes imidlertid først i 1958, da Alaska blev den 49. stat 1 USA. Embedsimændene vælges ved folke- afstemning, og stemmeret h-ar alle landets amerikanske statsborgere over 19 år. Statens lovgivende forsamling omfatter et -senat på 20 senatorer, som sidder i en fireårig periode, samt 40 medlemmer af repræsentanternes hus, der er valgt for to år, og Alaska sen- der to senatorer og et medlem af re- præsentanternes hus til kongressen i Washington. LO. PICCOLONE MOBIL er den allernyeste LL-transistor - fiks, handy. Vældig kraftig og effektiv. - Masser af værdifulde finesser, 4 bølgeområder. Halvmat aluminium kombineret med 4 elegante farver. PICCOLINE MOBIL — LL- transistor — radiut Kåumar- tartut orssugssåinik orsser- tarissat nutåliaunerssaråt — suliarivdluagan nalerKutdlu- artordlo. nipitOKaoK nålaorutikumina- xalunilo. — atortoKaKaoK si- samanigdlo bølgelængdexar- dlune. aluminio isorujugtOK sisamanik kussanartunik Ka- lipautilik. PICCOLONE MOBIL tåssau- vok Kangale utanrisimassat! takuniarniariuk misiligdlugo- lo. PICCOLONE MOBIL inusugtut pigiumanerpaussåt. PICCOLONE MOBIL UNGDOMMENS FORETRUKNE RADIO Jr Anlægsarbejder i 1963 og planerne fremover Anlægsarbejderne inden for fiskeriprodukfionen langs kysfen tilstræber overalt at give mulighed for oget kapacitet. Ved Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christians- borg kom direktør Hans C. Christian- sen sædvanen tro også i sin beretning ind på den gennemførte anlægsvirk- somhed inden for den grønlandske produktion i 1963 og planerne for an- lægsvirksomheden i 1964 og de nær- mest følgende år. Direktøren heftede sig først og frem- mest ved filetfabrikken i Godthåb, som var blevet sat i drift i august og nævnte, at Fiskeindustrianlægget i Godthåb derudover omfatter en fiske- melsfabrik med en kapacitet på 150 tons råvarer pr. døgn. Denne fiske- melsfabrik er under opførelse og ven- tes driftklar ca. den 15. maj. — Industrianlægget i Godthåb er, sagde direktøren, det næstsidste af de fiskeindustrianlæg, som skal opføres i henhold til den lov, vi kalder in- dustriloven. Tidligere er opført indu- strianlæg i Christianshåb og Jakobs- havn og 1965 påbegyndes opførelsen af det sidste af industrilovens anlæg, nemlig en filet- og fiskemelsfabrik i Frederikshåb. Ifølge de foreliggende planer vil dette anlæg blive på det nærmeste af samme størrelse, som an- lægget i Godthåb. HOLSTEINSBORC Under omtalen af Holsteinsborg-an- lægget nævnte direktøren, at man i efteråret 1963 havde påbegyndt den planlagte ændring af fiskesalteriet til en filetfabrik med fryseri. Dette ar- bejde ventes afsluttet i maj, og her- med skulle man i Holsteinsborg have en moderne filetfabrik med en kapa- citet på 40.000 Ibs. færdige filetpro- dukter pr. døgn. Anlægsarbejderne i Holsteinsborg omfatter desuden et dampanlæg og mm Jemstærk brun og sort box herresko med skindfoer og AKIÆY såler. Fra 40—47 Alle nr. 42,85 90 dages garanti Danmarks bedste sko til prisen Provinsordrer pr. elterkrav med returret. SMALLEGADE 12—14 - KBH. F. angutinut skilt box-it Kernertut kajortutdlo nlngusårujugssuit amernik ilupaKutigdlit såkutdtdlo kamigpaisa alugissartagåinik alugdlit. Danmarkime skut pitsaunerssait akimingnut nalerKutut lokaler til en fiskemelsfabrik med ka- pacitet på ca. 50 tons råvarer pr. døgn, hvilket nogenlunde svarer til det fi- letaffald, der vil kunne ventes fra fi- letfabrikken. Produktionsmaskineriet til fiskemelsfabrikken er planlagt in- stalleret i 1965. SUKKERTOPPEN I Sukkertoppen blev der i 1963 fore- taget udvidelse af fiskemelsfabrikken, idet det gamle fiskemelsanlæg er ble- vet ombygget og ændret sådan, at dets kapacitet er hævet til ca. 70 tons rå- varer pr. døgn, altså på det nærmeste en fordobling. Desuden er der instal- leret et nyt fiskemelsanlæg af fa- brikat Alfa-Laval med en kapacitet på 50 tons råvarer pr. døgn. Dette anlæg er en ny type fiskemelsanlæg, som skulle betyde store driftsmæssige for- dele fremfor andre anlægstyper, bl. a. fordi anlægget ikke kræver nogen dampkedel. Alfa-Laval-anlægget er ikke købt, men opstillet i samarbejde med leverandøren med det hovedfor- mål at få denne nye anlægstype gen- nemprøvet under grønlandske forhold. Forsøgene med anlægget er ikke af- sluttet endnu, og det er således for tidligt at sige noget om resultaterne. I tilknytning til fiskemelsfabrikken er der opstillet to bingetanke til råvarer med tilsammen 600 tons kapacitet. Filetfabrikken i Sukkertoppen har i 1963 fået udvidet fryseriet med to fryselagerbarakker hver på 50 kubik- meter og en indfrysningsbarak med en kapacitet til indfrysning på knap halv- anden tons fisk pr. døgn. Fryselagerets udvidelse vil blive fortsat i 1964, idet man vil opstille endnu 6 fryselagerba- rakker på ca. 50 kubikmeter hver. Filetfabrikkens gamle fryselager vil i slutningen af 1964 få sin kapacitet fordoblet, og fabrikken vil efter pla- nerne få en ny kontaktfryser. Øvrige planlagte anlægsarbejder i Sukker- toppen 1964/65 omfatter udvidelse af fiskerikajen. DISKOBUGTEN Direktøren nævnte, at der i 1963 var blevet foretaget en række mindre an- lægsarbejder på rejeanlæggene i Dis- kobugtområdet og sagde, at planerne fremover omfatter en udvidelse af in- dustrianlægget i Jakobshavn, som ven- tes påbegyndt i 1965. Her er det pla- nen at bygge to nye etager på selve fabriksbygningen. Sluttelig kom direktøren ind på in- dustrianlægget i Narssax og sagde, at der også her ville blive udført en del anlægsarbejder. Det gamle og stort set udslidte inventar i rejeafdelingen skal udskiftes med mere moderne inventar- svarende til det, der bruges på fabrik- kerne i Diskobugtområdet. På filetaf- delingen vil der blive foretaget en kapacitetsudvidelse til ca. 40.000 Ibs. færdig filetproduktion pr. døgn. Lammeslagteriet står over for en ny- skabelse, idet der vil blive oprettet en afdeling til udskæring af lammekød. Den skal være driftklar til den fore- stående slagtesæson og dermed vil man være i stand til at levere ud- skåret, trosset lammekød pakket i cry-o-vac poser til detailsalg. sic. AKTIESELSKABET BEAUVAIS Kgl. Hofleverandør BEAUVAIS FORLOREN SKILDPADDE smager herligt, er billig og nem at tilberede — den kan hele familien lide! BEAUVAIS FORLOREN SKILDPADDE saunilussiat mamaicaut, akikeicalutik pissaréKalutigdlo — ilaicutarit tamavingmik mamarissaKait! Cecil er altid ensartet rullet! Cecil’it åsslgtårdluartu- mi k Irnus s au s s ar put! — derfor er der bedre træk i Cecil! — taimditumik Cecil’it mttdluaruminartussar- put! — og så kan man smage den gode tobak i Cecil! —asulo tåssa Cecil’it tu- pasungnerrårig- , dlutik En lille pause før arbejdet går videre .. en hyggelig sludder .. ild på cigaretten — selv- følgelig en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker. Det er derfor, den lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle vegne hører man: .. så er der tid til en Cecil! Kasuersåtsiardlune .. sangmeruj ordlune . eigarlte ikltdlugo .. soruname Cecil: imuv dluagauvoK tupatarigsuvdlune. talmaingma nuna Cecil tangnex lluarineKaleralugtulnar tox, tamanilo tusarssaussarpok .. Cecilitor figssan nagdliupoK. ...så er der tid til en Cecil 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.