Atuagagdliutit - 21.05.1964, Qupperneq 2

Fiskeribiologerne
peger på nye veje
På Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christiansborg
fremkom en række nye og interessante oplysninger om såvel laks som
rejer.
Ved Den kongelige grønlandske
Handels fiskerimøde på Christians-
borg havde deltagerne, efter at di-
rektør'Hans C. Christiansen havde af-
lagt sin beretning, lejlighed til at høre
tre korte foredrag af fiskeribiologerne
dr. phil. Paul M. Hansen, dr. phil.
Erik Smidt og cand. mag. S. A. Hor-
sted. Dr. Paul Hansen indledte med en
fyldig omtale af undersøgelserne, der
var foretaget i 1963, omfattende havet
fra Diskobugten til Nanortalik di-
strikt. Undersøgelsesskibet „Dana“
havde været involveret i dette arbejde
i ca. 2 måneder, og man havde haft en
mand om bord på en færøsk kutter,
sådan at man havde fået hele kysten
dækket. Dr. Paul Hansen oplyste, at
man meget snart var færdig med be-
handlingen af materialet.
Af særlig interesse for de grønland-
ske fiskere var bl. a. de oplysninger
dr. Paul Hansen fremkom med om
rødfisken. Han sagde, at Grønland
er det eneste sted i verden, hvor man
har fundet en lokalitet, der er sådan
beliggende, at det lader sig gøre at
mærke rødfisk, det er ved K’orKut.
Her kan man i bundgarn få rødfisk op
sammen med torsk, uden at rødfisken
har taget skade, sådan som den gør dei
ved normal fiskning. Rødfisken van-
drer ud af fjorden, dette har 7—8 gen-
fangster af mærkede fisk vist hav-
biologerne, en af disse mærkede rød-
fisk er genfanget helt ovre på øst-
kysten, netop på arealer hvor rødfi-
sken koncentrerer sig i yngletiden.
Rødfisken føder som bekendt levende
unger.
Dr. Paul Hansen fortalte, at man
havde mærket sild i Julianehåb di-
strikt, og at mærkningerne af torsk
androg omkring 5000, et arbejde, der
gøres, dels for at undersøge fiskenes
vandreveje, dels for at undersøge
fiskeriets indflydelse. Han udtalte sin
glæde over, at de grønlandske fiskere
var blevet særdeles flinke til at ar-
bejde sammen med fiskeribiologerne.
TO CODE ÅRGANGE
Under omtalen af de undersøgel-
ser, der er foretaget vedrørende tor-
skeynglen oplyste dr. Paul Hansen, at
man efter hans mening til sin tid vil
kunne basere et godt fiskeri på 1960
og 1961 årgangene, som lover godt
for fiskeriet i 1965 og 1966. Han
gjorde opmærksom på, at det nu om
dage var ret sjældent at konstatere,
at torsk opnåede en alder på 10 til 15
år, formentlig på grund af det mere
intensive fiskeri. Tidligere var det
ikke ualmindeligt, at der fangedes
fisk af disse aldersklasser.
I disse års fiskeri er det årgangene
1956 og 57, der har spillet den største
rolle, men det store fiskeri på banker-
ne vil ikke kunne undgå at influere
på disse årgange.
Dr. Paul Hansen kom også ind på
laksefiskeriet og mente, at man måtte
kunne vente sig meget af denne fisk,
som han i hvert fald ventede ville
kunne betyde noget væsentligt for fi-
skeriets rentabilitet. Han omtalte en
række mærkningsforsøg og sagde, at
man ved Grønland havde fanget 25
mærkede laks, heraf var de to sven-
ske og otte engelske, laks der har van-
dret i tusindvis af sømil. Disse gen-
fangster har vakt opmærksomhed i
fiskeribiologiske kredse over hele ver-
den. Dr. Paul Hansen omtalte lak-
sens hurtige vækst og oplyste, at lak-
sene under opholdet i grønlandske
elve i det væsentlige lever af mygge-
larver.
— Vi vil meget gerne, sagde dr.
Paul Hansen, fra Grønland have skæl-
prøver af de fangede laks, for lak-
sens skæl er det eneste, der kan give
os de oplysninger, der er nødvendige.
Af skællet kan vi læse, hvor mange
år den har levet i fersk vand, hvor
mange år den har levet i saltvand, og
hvor mange gange den har gydt.
Endelig oplyste dr. Paul Hansen, at
han meget gerne ville henlede op-
mærksomheden på, at den lakseyngel,
der blev sat ud i Julianehåb og Godt-
håb distrikter for godt en halv snes
år siden nu må forventes at ville gå
op i elvene igen. Fiskeribiologerne
ville derfor meget gerne have besked
om genfangster, for derved at kunne
konstatere forsøgenes resultat.
Dr. Erik Smidt talte om naturgrund-
laget for bundgarnsfiskeri og gav her-
under en række oplysninger om de
hydrografiske undersøgelser, der er
blevet foretaget og om undersøgelserne
af algeforekomster i havet.
Cand. mag. S. A. Horsted talte først
im de internationale havundersøgel-
ser omkring Grønland i 1963 og der-
efter om de undersøgelser, der er
blevet foretaget af rejebestanden i
Diskobugten.
REJER I DAVISSTRÆDET
Han fremkom herunder med en
række interessante oplysninger og
slog blandt andet til lyd for en under-
søgelse af mulighederne for rejefiskeri
i Davisstrædet. Her havde man nemlig
med „Sujumut" i 1963 foretaget nogle
indledende undersøgelser, man havde
fanget op til 170 kg rejer i timen, og
det var rejer af en sådan størrelse,
at ca. 100 stk. udgjorde et kg. Han
lagde megen vægt på de fortsatte un-
dersøgelser af rejebestanden i Disko-
bugten motiveret med, at der trods
rigdom på rejer dog er en grænse for,
hvad felterne kan holde til. Efter som
fabrikskapacitet, befolkningskoncen-
tration, byggeri m. m. netop afhænger
Udnævnelser pr. 1. april 1964:
Til handelschefer:
Handelsfuldmægtig Otto Lassen, Godthåb.
Handelsfuldmægtig Arne Hansen,
Julianehåb.
Til handelsfuldmægtig:
Handelsoverassistent Jørgen Frederiksen,
Sukkertoppen.
Til handelsoverassistentcr:
Handelsassistent S. Egebjerg, København.
Handelsassistent N. Duysen, Godthåb.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE
HANDEL
Handelsinspektoratet
atorfinigtineKartut 1. april 1964
handelsfuldmægtig Otto Lassen, NOk,
handelsfuldmægtig Arne Hansen, K’akor-
tok, handelschefingortinekarput.
handelsoverassistent Jørgen Frederiksen,
ManitsoK, handelsoverassistent M. Skotte-
Nielsen, Nuk, handelsfuldmægtigingortine-
Karput.
handelsassistent S. Egebjerg, København,
handelsassistent N. Duysen, NOk, handels-
overassistentingortineKarput.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE
HANDEL
Handelsinspektoratet
Pr. 1. juni 1964 vil Jakobshavn politi-
distrikt blive endeligt udskilt fra Egedes-
minde politidistrikt, således at overbetjen-
ten i Jakobshavn ikke længere er under-
lagt overbetjenten i Egedesminde.
Jørgen Hertling
kst.
juriip autdlarkautånit Ilulfssat politékar-
fiat Ausiait politéKarfiånit ingmikortine-
kåsaoK, Ilulissane politiuneK Ausiangne
politiunermut atajungnåisavdlune.
Jørgen Hertling,
kst.
Landsrådsvedtægt
om fredning af strømænder
§ l.
Strømænder, deres æg og reder er fredet
hele året i Grønland.
§ 2.
For overtrædelse af reglen i § 1 kan
idømmes bøde, hvorhos det ulovlige ud-
bytte vil være at konfiskere.
af rejebestanden i Diskobugten må så-
danne undersøgelser fortsættes. Gen-
fangster af mærkede rejer havde
blandt andet vist, at de nu benyttede
rejefelter og ganske særligt ved Grøn-
ne Ejlande blev beskattet ret stærkt.
Det var hans opfattelse, at det ville
være muligt at udvide rejefiskeriet
netop til Davisstrædet og med fordel.
Direktør Hans C. Christiansens be-
retning og de tre fiskeribiologers fo-
redrag efterfulgtes af en lang og in-
teressant drøftelse hvori bl. a. deltog
fiskeskipper Lodberg Jensen, Esbjerg,
fiskeskipper Henry Sørensen, fiske-
skipper Knud Schrøder, Esbjerg, di-
rektør Claus Sørensen, Esbjerg, fiske-
70 år
Pastor erimeritus Jens Olsen, Ja-
kobshavn, fyldte 70 år den 13. maj.
Jens Olsen begyndte som elev ved
seminariet i Godthåb i 1909. Han blev
præsteviet i Holmens Kirke i 1920 og
blev præst i Jakobshavn. Desuden
har han virket som præst i Uperna-
vik, Thule, Holsteinsborg og Godhavn.
Mest kendt er han dog for sin
gerning i Thule, hvor han blev stor-
fanger ved siden af sit missionsar-
bejde blandt Thules fangerbefolk-
ning. I 1934 døbte han den sidste hed-
ning i Grønland, NukagpianguaK fra
Siorapaluk.
Jens Olsen er kendt som en fore-
gangsmand og en meget dygtig præ-
dikant. Han var med i Grønlands-
kommisionen i 1939. I 1955 blev han
pensioneret på grund af sygdom og
har siden 1956 været bosat i Jakobs-
havn. Under kongebesøget i 1952 fik
han tildelt ridderkorset.
§ 3.
Bøder og konfiskationsudbyttet tilfalder
statskassen.
§ 4.
Denne vedtægt træder i kraft den 1.
april 1964.
Således vedtaget af Grønlands landsråd,
den 10. september 1963.
N. O. Christensen.
tornaviarssuit erKigsisimatitaimigsså-
nik landsrådip ilerKorerKUSså.
§ i.
tornaviarssuit, tåukua måne uvdluilo
Kalåtdlit-nunåne ukioK kaujatdlagdlugo
erKigsisimatitåuput.
§ 2.
§ 1-me maligtarissagssamik uniorKutitsi-
nerit akilisitslssutausfnåuput, uniorKUtit-
sivdlunilo pigssarsiat arsåringnissutåusav-
dlutik.
§ 3.
akilisitsissutit arsåringnissutitdlo nåla-
gauvfiup pissagssarlsavai.
§ 4.
ilerKorerKussaK måna atortulisaoK 1.
april 1964.
taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta lands-
rådianit isumatiglssutigineKarpoK, den 10.
september 1963.
N. O. Christensen.
Foranstående landsrådsvedtægt om fred-
ning af strømænder stadfæstes herved.
Ministeriet for Grønland,
den 10. marts 1964.
M. Gam
/H. Brøndsted.
Nedlæggelse af posfindleveringssfed
Den 31. maj 1964 nedlægges postindleve-
ringsstedet 1 Ujarasugssuk i K’utdllgssat
postdistrikt.
Adresserede forsendelser, der ønskes af-
stemplet ved postind'everingsstedet inden
dets nedlæggelse, kan med anmodning
herom sendes til poststationen i K’utdllg-
ssat. Forsendelserne må være poststa-
tionen i hænde senest den 24. maj 1964t
De til afstempling bestemte forsendelser
må være frankeret med grønlandske fri-
mærker.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE
HANDEL
Handelsinspehtoratet.
eksportør Poul Nielsen, Skagen, fiske-
skipper Adolf Jørgensen, Skagen,
fiskeeksportør Sigurd Espersen, Hirts-
hals og fisker Mikael Heilmann. Mi-
kael Heilmann gjorde opmærksom på,
at de grønlandske fiskere omfattede
biologernes arbejde med meget stor
interesse. Han beklagede, at fiskeriet
var gået tilbage, men sagde, at man i
Grønland var klar over, at nye far-
tøjer og store indusriforetagender ville
betyde øgede muligheder.
— Vi har, sagde han, i Grønland
hele tiden haft lyst til havgående fi-
skeri, men det har vi ikke haft mu-
lighed for. Nu gennemføres der imid-
lertid forsøg hermed, som vi inter-
esserer os stærkt for. Ikke alle for-
søg har været lige heldige, men de
har dog ført til en udvikling af vort
fiskeri til glæde for den grønlandske
befolkning. De bebudede forsøg med
nye fiskemetoder glæder os meget,
fordi det er af så stor vigtighed, at
man finder frem til redskaber som
ikke er for kostbare, men som alligevel
giver godt udbytte.
Om laksefiskeriet sagde Mikael
Heilmann, at det var noget nyt, og
at han mente, at små fiskere med
mindre både her ville have mulighed
for at indtjene til køb af større både.
Han glædede sig over planerne om
bankefiskeriet og sluttede med at rette
en tak på grønlandske fiskeres vegne
til Den kongelige grønlandske Han-
del for initiativ og indsats for det
grønlandske fiskeri.
sic.
7 0-ilissoK
palase soraerneK Jens Olsen, Ilu-
lissat, 70-inik ukioKalerpoK majip
13-iåne. Jens Olsen Nungme iliniar-
figssuarme iliniartungorpoK 1909-me.
palasingortineKarpoK Holmens kir-
kerne 1920-me Ilulissanutdlo palasi-
ngordlune. åmåtaordle palasitut suli-
simavoK Upernavingme, Thuleme,
Sisimiune K’eKertarssuarmilo.
ilisimaneKarnerssauvordle Thulime
sulinermine, Thulime piniartut akor-
nåne ajoKersuiartortitatut sulinerme
saniatigut piniarKigsorssuéngordlune.
1934-me nunavtine kuisimångitsut
kingugdlersåt kuivå, NukagpiånguaK
giorapalungmio.
Jens Olsen ilisimaneKarpoK mali-
gagssiuissutut OKalussitdlarKigdlui-
nartututdlo. nunarput pivdlugo ataut-
simititane 1939-me peKatauvoK. 1955-
ime soraerningorpoK nåparsimandne
pissutigalugo, 1956-ivdlo kingorna
Ilulissane najugaKarsimavdlune. 1952-
ime kungikut tikerårneråne ridder-
korsimik sarKarmiulemeKarpoK.
DAGEIMS
OPSLAG
Knud og Peter
Da Knud Rasmussen og Peter
Freuclien engang i slutningen af
tyverne opholdt sig på m/s Disko,
som lå i Godhavn, fik de besøg
af den dansktalende grønlænder
Karl Thygesen, som i samtalens
løb fortalte, at han den kommen-
de sommer ville komme til Dan-
mark på besøg.
— Ja, så må du komme ud til mig
i Hundested, sagde Knud Rasmus-
sen, så skal du få tre dage, du al-
drig vil glemme.
— Ja, føjede Peter Freuclien til,
kom så bagefter ned til mig på
Enehøje, så skal du få tre dage,
som du aldrig kan huske.
Det står i
Over 1000 festlige anekdoter er
samlet i Alverdens Anekdoter I-II.
Bed Nuks boghandel, DOBI eller
KGH skaffe bogen, hvis den ikke
findes på lager. God fornøjelse!
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITIKENS FORLAG

KOMPLET KVALITETSUDSTYR
TIL ALLE BÅNDAMATØRER!
DEN
ORIGINALE
GRATIS MEDFØLGER:
★ 12 timers SUPERTON Iydb4nd
★ LUXOR mikrofon
★ 30 min. stereobfind
UXOR STEREO BÅNDOPTAGER
KOSTER STADIG 1395
AKAI
stereohovedtele-
foner giver Dem
den helt rigtige
musikgengivelse.
2X8 ohm impedons. Pris 138.50 kr.
AKAI
TAPE SPLEJSER
De får smukkere og
stærkere splejsninger i
professionel kva-
litet, når De be-
nytter AKAI tape
splejser. 37.50
Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A
Import: F. H. C. Electronics
Ikke alene et nyt lydbånd,
men også et bedre lydbånd.
Passer til alle båndoptagere
og findes i alle typer.
on
Musik og underholdning
i lange baner
Nu findes der ca. 500 forskel-
lige musikoptogelser på bånd
til priser fra 36.50 kr., også
til Deres båndoptager.
Komplet kvalifefsudsfyr til alle båndamatører!
båndoptagerinik nuånarissalingnut afortugssat tamaisa pitsauner-
siugåinait pigåvut!
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer.
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-nit 280 hk-nut motorit 2-nik, 3-nik
imalunit 4-nik cylinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre PLADS
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
suliarinerat oKine-
russoK
sipåmamerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulér-
Kamut nutåmut.
Prisliste og brochure
på motordepotet,
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssutitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlgr.adr.: BYGHANS
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
2