Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Qupperneq 2
Fiskeribiologerne peger på nye veje På Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christiansborg fremkom en række nye og interessante oplysninger om såvel laks som rejer. Ved Den kongelige grønlandske Handels fiskerimøde på Christians- borg havde deltagerne, efter at di- rektør'Hans C. Christiansen havde af- lagt sin beretning, lejlighed til at høre tre korte foredrag af fiskeribiologerne dr. phil. Paul M. Hansen, dr. phil. Erik Smidt og cand. mag. S. A. Hor- sted. Dr. Paul Hansen indledte med en fyldig omtale af undersøgelserne, der var foretaget i 1963, omfattende havet fra Diskobugten til Nanortalik di- strikt. Undersøgelsesskibet „Dana“ havde været involveret i dette arbejde i ca. 2 måneder, og man havde haft en mand om bord på en færøsk kutter, sådan at man havde fået hele kysten dækket. Dr. Paul Hansen oplyste, at man meget snart var færdig med be- handlingen af materialet. Af særlig interesse for de grønland- ske fiskere var bl. a. de oplysninger dr. Paul Hansen fremkom med om rødfisken. Han sagde, at Grønland er det eneste sted i verden, hvor man har fundet en lokalitet, der er sådan beliggende, at det lader sig gøre at mærke rødfisk, det er ved K’orKut. Her kan man i bundgarn få rødfisk op sammen med torsk, uden at rødfisken har taget skade, sådan som den gør dei ved normal fiskning. Rødfisken van- drer ud af fjorden, dette har 7—8 gen- fangster af mærkede fisk vist hav- biologerne, en af disse mærkede rød- fisk er genfanget helt ovre på øst- kysten, netop på arealer hvor rødfi- sken koncentrerer sig i yngletiden. Rødfisken føder som bekendt levende unger. Dr. Paul Hansen fortalte, at man havde mærket sild i Julianehåb di- strikt, og at mærkningerne af torsk androg omkring 5000, et arbejde, der gøres, dels for at undersøge fiskenes vandreveje, dels for at undersøge fiskeriets indflydelse. Han udtalte sin glæde over, at de grønlandske fiskere var blevet særdeles flinke til at ar- bejde sammen med fiskeribiologerne. TO CODE ÅRGANGE Under omtalen af de undersøgel- ser, der er foretaget vedrørende tor- skeynglen oplyste dr. Paul Hansen, at man efter hans mening til sin tid vil kunne basere et godt fiskeri på 1960 og 1961 årgangene, som lover godt for fiskeriet i 1965 og 1966. Han gjorde opmærksom på, at det nu om dage var ret sjældent at konstatere, at torsk opnåede en alder på 10 til 15 år, formentlig på grund af det mere intensive fiskeri. Tidligere var det ikke ualmindeligt, at der fangedes fisk af disse aldersklasser. I disse års fiskeri er det årgangene 1956 og 57, der har spillet den største rolle, men det store fiskeri på banker- ne vil ikke kunne undgå at influere på disse årgange. Dr. Paul Hansen kom også ind på laksefiskeriet og mente, at man måtte kunne vente sig meget af denne fisk, som han i hvert fald ventede ville kunne betyde noget væsentligt for fi- skeriets rentabilitet. Han omtalte en række mærkningsforsøg og sagde, at man ved Grønland havde fanget 25 mærkede laks, heraf var de to sven- ske og otte engelske, laks der har van- dret i tusindvis af sømil. Disse gen- fangster har vakt opmærksomhed i fiskeribiologiske kredse over hele ver- den. Dr. Paul Hansen omtalte lak- sens hurtige vækst og oplyste, at lak- sene under opholdet i grønlandske elve i det væsentlige lever af mygge- larver. — Vi vil meget gerne, sagde dr. Paul Hansen, fra Grønland have skæl- prøver af de fangede laks, for lak- sens skæl er det eneste, der kan give os de oplysninger, der er nødvendige. Af skællet kan vi læse, hvor mange år den har levet i fersk vand, hvor mange år den har levet i saltvand, og hvor mange gange den har gydt. Endelig oplyste dr. Paul Hansen, at han meget gerne ville henlede op- mærksomheden på, at den lakseyngel, der blev sat ud i Julianehåb og Godt- håb distrikter for godt en halv snes år siden nu må forventes at ville gå op i elvene igen. Fiskeribiologerne ville derfor meget gerne have besked om genfangster, for derved at kunne konstatere forsøgenes resultat. Dr. Erik Smidt talte om naturgrund- laget for bundgarnsfiskeri og gav her- under en række oplysninger om de hydrografiske undersøgelser, der er blevet foretaget og om undersøgelserne af algeforekomster i havet. Cand. mag. S. A. Horsted talte først im de internationale havundersøgel- ser omkring Grønland i 1963 og der- efter om de undersøgelser, der er blevet foretaget af rejebestanden i Diskobugten. REJER I DAVISSTRÆDET Han fremkom herunder med en række interessante oplysninger og slog blandt andet til lyd for en under- søgelse af mulighederne for rejefiskeri i Davisstrædet. Her havde man nemlig med „Sujumut" i 1963 foretaget nogle indledende undersøgelser, man havde fanget op til 170 kg rejer i timen, og det var rejer af en sådan størrelse, at ca. 100 stk. udgjorde et kg. Han lagde megen vægt på de fortsatte un- dersøgelser af rejebestanden i Disko- bugten motiveret med, at der trods rigdom på rejer dog er en grænse for, hvad felterne kan holde til. Efter som fabrikskapacitet, befolkningskoncen- tration, byggeri m. m. netop afhænger Udnævnelser pr. 1. april 1964: Til handelschefer: Handelsfuldmægtig Otto Lassen, Godthåb. Handelsfuldmægtig Arne Hansen, Julianehåb. Til handelsfuldmægtig: Handelsoverassistent Jørgen Frederiksen, Sukkertoppen. Til handelsoverassistentcr: Handelsassistent S. Egebjerg, København. Handelsassistent N. Duysen, Godthåb. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet atorfinigtineKartut 1. april 1964 handelsfuldmægtig Otto Lassen, NOk, handelsfuldmægtig Arne Hansen, K’akor- tok, handelschefingortinekarput. handelsoverassistent Jørgen Frederiksen, ManitsoK, handelsoverassistent M. Skotte- Nielsen, Nuk, handelsfuldmægtigingortine- Karput. handelsassistent S. Egebjerg, København, handelsassistent N. Duysen, NOk, handels- overassistentingortineKarput. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspektoratet Pr. 1. juni 1964 vil Jakobshavn politi- distrikt blive endeligt udskilt fra Egedes- minde politidistrikt, således at overbetjen- ten i Jakobshavn ikke længere er under- lagt overbetjenten i Egedesminde. Jørgen Hertling kst. juriip autdlarkautånit Ilulfssat politékar- fiat Ausiait politéKarfiånit ingmikortine- kåsaoK, Ilulissane politiuneK Ausiangne politiunermut atajungnåisavdlune. Jørgen Hertling, kst. Landsrådsvedtægt om fredning af strømænder § l. Strømænder, deres æg og reder er fredet hele året i Grønland. § 2. For overtrædelse af reglen i § 1 kan idømmes bøde, hvorhos det ulovlige ud- bytte vil være at konfiskere. af rejebestanden i Diskobugten må så- danne undersøgelser fortsættes. Gen- fangster af mærkede rejer havde blandt andet vist, at de nu benyttede rejefelter og ganske særligt ved Grøn- ne Ejlande blev beskattet ret stærkt. Det var hans opfattelse, at det ville være muligt at udvide rejefiskeriet netop til Davisstrædet og med fordel. Direktør Hans C. Christiansens be- retning og de tre fiskeribiologers fo- redrag efterfulgtes af en lang og in- teressant drøftelse hvori bl. a. deltog fiskeskipper Lodberg Jensen, Esbjerg, fiskeskipper Henry Sørensen, fiske- skipper Knud Schrøder, Esbjerg, di- rektør Claus Sørensen, Esbjerg, fiske- 70 år Pastor erimeritus Jens Olsen, Ja- kobshavn, fyldte 70 år den 13. maj. Jens Olsen begyndte som elev ved seminariet i Godthåb i 1909. Han blev præsteviet i Holmens Kirke i 1920 og blev præst i Jakobshavn. Desuden har han virket som præst i Uperna- vik, Thule, Holsteinsborg og Godhavn. Mest kendt er han dog for sin gerning i Thule, hvor han blev stor- fanger ved siden af sit missionsar- bejde blandt Thules fangerbefolk- ning. I 1934 døbte han den sidste hed- ning i Grønland, NukagpianguaK fra Siorapaluk. Jens Olsen er kendt som en fore- gangsmand og en meget dygtig præ- dikant. Han var med i Grønlands- kommisionen i 1939. I 1955 blev han pensioneret på grund af sygdom og har siden 1956 været bosat i Jakobs- havn. Under kongebesøget i 1952 fik han tildelt ridderkorset. § 3. Bøder og konfiskationsudbyttet tilfalder statskassen. § 4. Denne vedtægt træder i kraft den 1. april 1964. Således vedtaget af Grønlands landsråd, den 10. september 1963. N. O. Christensen. tornaviarssuit erKigsisimatitaimigsså- nik landsrådip ilerKorerKUSså. § i. tornaviarssuit, tåukua måne uvdluilo Kalåtdlit-nunåne ukioK kaujatdlagdlugo erKigsisimatitåuput. § 2. § 1-me maligtarissagssamik uniorKutitsi- nerit akilisitslssutausfnåuput, uniorKUtit- sivdlunilo pigssarsiat arsåringnissutåusav- dlutik. § 3. akilisitsissutit arsåringnissutitdlo nåla- gauvfiup pissagssarlsavai. § 4. ilerKorerKussaK måna atortulisaoK 1. april 1964. taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta lands- rådianit isumatiglssutigineKarpoK, den 10. september 1963. N. O. Christensen. Foranstående landsrådsvedtægt om fred- ning af strømænder stadfæstes herved. Ministeriet for Grønland, den 10. marts 1964. M. Gam /H. Brøndsted. Nedlæggelse af posfindleveringssfed Den 31. maj 1964 nedlægges postindleve- ringsstedet 1 Ujarasugssuk i K’utdllgssat postdistrikt. Adresserede forsendelser, der ønskes af- stemplet ved postind'everingsstedet inden dets nedlæggelse, kan med anmodning herom sendes til poststationen i K’utdllg- ssat. Forsendelserne må være poststa- tionen i hænde senest den 24. maj 1964t De til afstempling bestemte forsendelser må være frankeret med grønlandske fri- mærker. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Handelsinspehtoratet. eksportør Poul Nielsen, Skagen, fiske- skipper Adolf Jørgensen, Skagen, fiskeeksportør Sigurd Espersen, Hirts- hals og fisker Mikael Heilmann. Mi- kael Heilmann gjorde opmærksom på, at de grønlandske fiskere omfattede biologernes arbejde med meget stor interesse. Han beklagede, at fiskeriet var gået tilbage, men sagde, at man i Grønland var klar over, at nye far- tøjer og store indusriforetagender ville betyde øgede muligheder. — Vi har, sagde han, i Grønland hele tiden haft lyst til havgående fi- skeri, men det har vi ikke haft mu- lighed for. Nu gennemføres der imid- lertid forsøg hermed, som vi inter- esserer os stærkt for. Ikke alle for- søg har været lige heldige, men de har dog ført til en udvikling af vort fiskeri til glæde for den grønlandske befolkning. De bebudede forsøg med nye fiskemetoder glæder os meget, fordi det er af så stor vigtighed, at man finder frem til redskaber som ikke er for kostbare, men som alligevel giver godt udbytte. Om laksefiskeriet sagde Mikael Heilmann, at det var noget nyt, og at han mente, at små fiskere med mindre både her ville have mulighed for at indtjene til køb af større både. Han glædede sig over planerne om bankefiskeriet og sluttede med at rette en tak på grønlandske fiskeres vegne til Den kongelige grønlandske Han- del for initiativ og indsats for det grønlandske fiskeri. sic. 7 0-ilissoK palase soraerneK Jens Olsen, Ilu- lissat, 70-inik ukioKalerpoK majip 13-iåne. Jens Olsen Nungme iliniar- figssuarme iliniartungorpoK 1909-me. palasingortineKarpoK Holmens kir- kerne 1920-me Ilulissanutdlo palasi- ngordlune. åmåtaordle palasitut suli- simavoK Upernavingme, Thuleme, Sisimiune K’eKertarssuarmilo. ilisimaneKarnerssauvordle Thulime sulinermine, Thulime piniartut akor- nåne ajoKersuiartortitatut sulinerme saniatigut piniarKigsorssuéngordlune. 1934-me nunavtine kuisimångitsut kingugdlersåt kuivå, NukagpiånguaK giorapalungmio. Jens Olsen ilisimaneKarpoK mali- gagssiuissutut OKalussitdlarKigdlui- nartututdlo. nunarput pivdlugo ataut- simititane 1939-me peKatauvoK. 1955- ime soraerningorpoK nåparsimandne pissutigalugo, 1956-ivdlo kingorna Ilulissane najugaKarsimavdlune. 1952- ime kungikut tikerårneråne ridder- korsimik sarKarmiulemeKarpoK. DAGEIMS OPSLAG Knud og Peter Da Knud Rasmussen og Peter Freuclien engang i slutningen af tyverne opholdt sig på m/s Disko, som lå i Godhavn, fik de besøg af den dansktalende grønlænder Karl Thygesen, som i samtalens løb fortalte, at han den kommen- de sommer ville komme til Dan- mark på besøg. — Ja, så må du komme ud til mig i Hundested, sagde Knud Rasmus- sen, så skal du få tre dage, du al- drig vil glemme. — Ja, føjede Peter Freuclien til, kom så bagefter ned til mig på Enehøje, så skal du få tre dage, som du aldrig kan huske. Det står i Over 1000 festlige anekdoter er samlet i Alverdens Anekdoter I-II. Bed Nuks boghandel, DOBI eller KGH skaffe bogen, hvis den ikke findes på lager. God fornøjelse! Man kan ikke have alt i hovedet, men man skal vide, hvor man slår det op. POLITIKENS FORLAG KOMPLET KVALITETSUDSTYR TIL ALLE BÅNDAMATØRER! DEN ORIGINALE GRATIS MEDFØLGER: ★ 12 timers SUPERTON Iydb4nd ★ LUXOR mikrofon ★ 30 min. stereobfind UXOR STEREO BÅNDOPTAGER KOSTER STADIG 1395 AKAI stereohovedtele- foner giver Dem den helt rigtige musikgengivelse. 2X8 ohm impedons. Pris 138.50 kr. AKAI TAPE SPLEJSER De får smukkere og stærkere splejsninger i professionel kva- litet, når De be- nytter AKAI tape splejser. 37.50 Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A Import: F. H. C. Electronics Ikke alene et nyt lydbånd, men også et bedre lydbånd. Passer til alle båndoptagere og findes i alle typer. on Musik og underholdning i lange baner Nu findes der ca. 500 forskel- lige musikoptogelser på bånd til priser fra 36.50 kr., også til Deres båndoptager. Komplet kvalifefsudsfyr til alle båndamatører! båndoptagerinik nuånarissalingnut afortugssat tamaisa pitsauner- siugåinait pigåvut! DAN-NORMO semi DIESEL type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer. type T åma Z tuniniarneKartarput 80-nit 280 hk-nut motorit 2-nik, 3-nik imalunit 4-nik cylinderigdlit. Større KRAFT på mindre PLADS nukik angnerussoK inigssame mingneru- ssume lettere BETJENING bedre ØKONOMI suliarinerat oKine- russoK sipåmamerussoK Vælg DAN-NORMO til den nye båd. Kineruk DAN- NORMO pujortulér- Kamut nutåmut. Prisliste og brochure på motordepotet, akit agdlagsimavfiat nalunaerssutitdlo motorinik uningatit- sivingme. Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor. P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Godthåbsvej 104 — København F. Tlgr.adr.: BYGHANS OFFICIELLE MEDDELELSER NALUN AE RUTIT 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.