Atuagagdliutit - 21.05.1964, Síða 10

Sådan vil Grønland
huske Eske Brun.
Billedet er taget
ved Danmarks be-
frielse den 5. maj
1945.
☆ ☆ ☆
taimafut nunavta
Eske Brun ericaimå-
savå. una åssili-
ssauvoK Danmarkip
aniguisifaunerane
majip 5-iåne 1945.
Eske Brun fylder 60 år
Den mand, der uden tvivl har be-
tydet mest for udviklingen i Grønland
i de sidste 25 år, departementschef
Eske Brun, fylder 60 år den 25. maj.
Som ganske ung cand. jur. kom han
til Grønland, hvor han fik landsfoged-
embedet i Nordgrønland. Da Danmark
blev besat, faldt det i hans lod at lede
administrationen i Grønland. Efter ny-
ordningen var han selvskreven til di-
rektør og senere departementchefpo-
sten i Grønlandsministeriet.
Ikke mindst under krigen var Eske
Brun en kendt skikkelse i Grønland.
Hvor han kom, vidste hvert eneste
barn, hvem den kæmpestore mand var.
De kendte hans venlige ansigt og hans
rungende latter. I disse år vandt Eske
arnap
kavåjausså
40-42-44-mik angfssusilik
atortugssai: THULEGARN
nuerssautit nr. 4’/s ama 5
imalunit amlnerulårtut silingnerulSrtut-
dlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
kussanarKUgålne åssilissagssame nuer-
ssagagssak taissak atortariaKarpoK.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 8-t cm nallgåt
kussanarKUgålne sukangåssusigsså ma-
lerKigsårtariaKarpoK.
angissusia
nuerssagagssaK atugagssaK
tunugsså:
nuerssautinik nr. 4‘å-inik .............................
autdlartitseriardlutit 5 cm-imik portussusilingmik ko-
ruårtumik (silémut 1 ilungmut 1) nuerssaigit, nuerssau-
titdlo nr. 5-inut taorseriardlugit manigsuinarmik na-
ngigdlugo. 34 cm-imik takissuseKalerpat —takissuseriti-
kumassardlunit tikigpago — igdlugtut unigssånut ........
inårsigit kingulinilo Kåvanit nuerssalernere tamaisa ilå-
ngartilerdlugo: silåmut 2, 2-t Kilariardlugit atautsikut,
su.iumuinaK nangiguk 4-ngornerånut, tåukulo 2-t ataut-
sikut, 2-tdlo silåmut nuerssardlugit. Kilariarnerit ....
■igdlugtut 1-mik ilångåsåput sivnerilo nåtitartumut nug-
dlugit.
sågsså såmerdleK:
nuerssautinik 4‘A-inik .................................
autdlartitseriardlutit tunuatut K&ruårtumik sinilioruk
nuerssautitdlo 5-inut taorseriardlugit manigsuinarmik
nangigdlugo, såvata sinainitut Kilariarnerit 3-t Kåva-
nit maminganitdlo kisisa silåmuinaK nuerssardlugit.
talilerfigssai tunuatut ilångartisåput. Kilariarnerit ....
nuilagssånut Kilariarnerit 10-t inåriardlugit tauva Ki-
lariarnerit avdlat .....................................
nåtitartumut noriardlugit 1-imik ilångartikit nungune-
re tikitdlugit.
sågsså talerpigdleK:
såmerdlertut kigdlormortinardlugo åtaserfilerdlugulo
tapertaleringnik 7-inik nuerssåsaoK. åtaserfik sujug-
dleK sinåta Kerxane: 3-t nuerssariardlugit 3-t inåkit,
6-itdlo nuerssarKeriardlugit 3-t inårdlugit, inågkat na-
låne nuerssautip tugdliane nutånik autdlartitsencigdlu-
tit. åtaserfigssai 8 cm migssiliordlugo akugtussusekå-
såput, kisiåne ajornånginerusaoK åtasersoncåriardlugo
tåuko ugtortautigalugit. åtaserfik kingugdleK nuilåta
ilångartilernerane nuerssautinik 2-nik sujorKutdlugo
sanåsaoK.
taligssai:
nuerssautinik 4'/i-inik ................................
autdlartitseriardlutit Koruårtumik 7 cm-imik portussu-
silingmik sinilioruk nuerssautitdlo nr. 5-inut taorse-
riardlugit manigsuinarmik nangigdlugo, nuerssåume
sujugdlerme Kilariarnernik 8-nik ilariardlugit, kingu-
linilo nuerssautit 6-igssåne igdlugtut 1-imik ilassardlu-
git ....................................................
tauvalp nuerssautit 4-gssåne ...........................
taligssaK 42 cm-imik — takissuseritikumassardldnit ti-
kigpago — tunuatut talilerfigssånut ilångartilisaoK Ki-
lariarnerit 12-ingornerat tikitdlugo. tauva igdlugtut
1-imik merssorfigssånut ilångariardlugit sivnere nåti-
tartumut ndgdlugit.
katiternigsså:
naKeriardlugo sanerai talilo ikuteriardlugit nuilåta si-
nåne Kilariarnernik ....................................
tiguseriardlutit nåtitartumitut ilångutdlugit 5 cm-imik
portussusilingmik Koruårtumik nuilalioriardlugo Kasu-
ngassumik Kflruårtumik inåruk. såvata sinå KerKati-
gut ilungmut peKeriardlugo timitånut Kuvdluguk, åta-
serfilo sinilioriardlugit åtasersordlugo merssornere na-
Kikit.
40 42 44
900 1000 1100 g
72 78 84
G 6 6
14 16 18
48 50 52-inik
21 24 24
7 9 9-t
38 38 42-nik
64 64 68
70 74 78
3 5 4-nik
Brun sig mange venner i Grønland
med sit smil og sit ligefremme væsen.
Men alvoren kan også præge ham,
når det gælder. Han er en mand med
en fast vilje, kendt for sin bestemthed
og urokkelige vilje til at gennemføre
det, han synes er bedst for grønlæn-
derne. Det er netop den egenskab i
forbindelse med hans djærve væsen,
der har gjort ham afholdt blandt
grønlænderne.
Der kan skrives spalte op og ned
om Eske Bruns indsats for Grønland i
den sidste menneskealder, men ma-
gister Chr. Vibe kommer sandheden
nær, når han skriver:
„Højt over alle, der i krigsårene har
ydet en indsats for Grønland, står
Eske Brun, der med uforfærdet mod
og dygtighed har båret et tungt an-
svar og gjort et stort arbejde til Grøn-
lands gavn og Danmarks ære. Grøn-
land er gået rigere og fornyet ud af
adskillelsens malstrøm. Af alle i 1940
tænkelige muligheder, blev resultatet
den næsten mest utænkelige, og dette
skyldtes udelukkende en eneste mand:
Landsfoged Eske Brun.
Var der vaklen, tvivl og ængstelse
i den første tid, afløstes dette snart af
en tryghed og tillid, fordi vi lidt efter
lidt følte os overbeviste om, at Grøn-
lands administration lå i hænderne på
en mand, hvis mod og evner beher-
skede enhver situation, der måtte op-
stå."
Eske Brun er af den opfattelse, at
Grønlands kulturelle og sociale stan-
dard ikke alene kan hvile på de øko-
nomiske muligheder, landet alene
frembyder og mener, at Grønland i
den henseende kun kan opretholde sin
standard som en del af det danske
samfund. Det er også Eske Bruns over-
bevisning, at danske i Grønland har
forståelse af, at de ikke er spor bedre
end grønlænderne, og at det ikke vil
blive tolereret, hvis nogen anden prø-
ver på at praktisere en anden ide.
Nu trækker Eske Brun sig tilbage
fra sit embede efter mange års ar-
bejde for Grønland, men hans indsats
vil til alle tider omfattes med taknem-
lighed af det grønlandske folk.
Fra Grønland sendes der mange
venlige tanker til Eske Brun på hans
60-års-dag. Gid han må nyde sit
otium. Det har han sandelig fortjent.
Jørgen Fleischer.
Naresip ikeraså
oanadamiut danskitdlo nålagkersui-
;ssue IsiMnaJcatågissuteiKarput nunavta
avangnarpiåta KeKertavdlo Canada-
mut atassup Ellesmere Islandip ike-
rat taineKartalisassoK Nares Stræde
(Nares Strait).
imaK tamåna sujornagut atautsimut
taiguteKartineKarsimångilaK, ingmi-
kortunigdle tatdlimanik ateicartine-
Karsimavdlune, arKitdlo tåuko avdlå-
ngortineKåsångitdlat.
tuluk såkutut nålagåt George
Strong Nares issigtunik misigssuiner-
me angnertumik sulisimavoK. 1875-i-
mit 76-imut, imat mana ingminut at-
siuneKartut misigssorsimavai.
Collier
Kraftige hvalpe med god ka-
rakter og anerkendt engelsk-
svensk afstamning sælges. Pris
— med stamtavle — kr. 250.
Fru D. Amfred,
Kennel Kallekær,
Lerte, pr. Sommersted,
Danmark.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
'*■ fa RECOlip
BFSgl
Dobbelt
sovset!
sukulugssaK pitsaoKatekångitsoK
Kiv-Jlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune. 1
BRØDR. BRAUN
Danrnarkime eukulugssaliorfit angnensåt .
Eske Brun 60-ilisaoic
angut ukiune 25-ne nunavtine ine-
riartornerme suniuteKarnerpausima-
gunartoK, departementschef Eske
Brun, 60-inik ukioKalisaoK majip 25-
åne.
inusugtunguvdlune Eske Brun nu-
navtinut pivoK, Avangnåne nålagå-
ngordlune. Danmark tiguagaungmat
suliagssamisut artornaKissutut tigu-
simavå nunavta sujulerssorneKarnera
ingerdlatisavdlugo. nutåmik årtrigssu-
ssineK pilermat nalautsornerungitsu-
mik torKarneKarsimavoK direktøritut
kingornalo nunavtinut ministereKar-
fingme departementschefitut atorfing-
mut.
■mingnerungitsumik sorssungnerup
nalåne Eske Brun nunavtine ilisima-
neKardlualersimavoK. sumutdlunit ti-
kikaluarångat méricat tamarmik nalu-
ssångilåt angussuaK tåuna kinaussoK.
kinå inugsiarnersoK ilårungnavigsu-
migdlo igdlartarnerssua nahingilåt. u-
kiune tåukunane Eske Brun nunav-
tine ikinguterpagssuaKalersimavoK
igtorssitsångitsumik pissuseKarnermi-
gut.
åmale ilumorsårsinauvoK pissaria-
Karångat. angutauvoK aulajaitsumik
piumåssusilik aulaj angersimåssutsimi-
gut ukagagssåungitsumigdlo pissuse-
Karnermigut ilisimaneKartoK, kalåt-
dlinut ajunginerpausorissane aulaja-
ngiutisavdlugo. pissusiata tamatuma
nuimaniartungineratalo kalåtdlit a-
kornåne nuånarineKartilersimavå.
Kupernerpagssuit atorneKarsinauga-
luarput Eske Brunip nunavtine suliå
agdlauserisagéine, magister Chr. Vi-
bevdle ilumortoK uniorpatdlångilå ag-
dlagkame:
„sorssungnerup ukiuine Kalåtdlit-
nunåne suliniarsimassut tamaisa ku-
langerdlugit Eske Brun sujumugag-
ssauvoK, tatituvdlune pikorigdlunilo
akissugssauvfingmik OK?imaitsumik
nangmagaKarsimassoK angisumigdlo
sulisimassoK Kalåtdlit-nunåta iluaKU-
tigssånik Danmarkivdlo atarKinautig-
ssånik. avigsårtitaunerup sarfatut Ka-
lalianeranit Kalåtdlit-nunåt pugtat-
dlarsinausimavoK nutangorsimavdlu-
ne pisunerulersimavdlunilo. 1940-me
sujumut takordlorneKartarsimassunit
tamanit ilimanånginerpåtut ernarsau-
tigineKarsinaussumik agdlåt avigsår-
titaunerup ukiue kinguneKarsimåput.
tainatumunga pissutaussoK atausi-
nauvoK, tåssalo Eske Brun.
autdlarKåumut Kularsimagaluardlu-
ta nålauserdlugsimagaluardlutalo er-
ninaK torKigsisimavugut tatigtordlu-
talo, Kulariungnaeriartorsimagavtigo
Kalåtdlit-nunåta nålagkersugaunera
angumit tigumineKartoK, sapissuse-
Kartumit, KanoK ilissukutdlunit u-
ngåinartugssåungitsumit."
Eske Brun isumanarpoK nunavta
kulturikut inugtutdlo atugkatigut
Kagfagkiartornigssånut nunap nang-
mineK aningaussatigut såriarfigssa-
Kartitsinera namångitsoK, tåukunati-
gutdle nunarput Kagfasigsumik dnger-
dlasinaussoK Danrnarkime inoKati-
gingnut atagune aitsåt. Eske Brunip
åma aulajangiusimavå danskit nu-
navtinltut påsiumåråt kalåtdlinit pit-
saunerungitdluinaramik OKarpordlo
tamatumuna avdlatut erKarsartut a-
kuerssårneKarsinåungitsut.
måna Eske Brun tunualerpox ukior-
pagssuit nunarput sulissusimavdlugo,
sulisimanerale KaKugumutdlunit nu-
navta inuinit Kujaniarnermik erKai-
neKartartugssauvoK.
nunavtiningånit Eske Brun puigor-
simaneKåséngeKaoK 60-inik ukioKa-
lernermine. KanortoK soraerningor-
nigssane erKigsisimårfiginiariliuk, u-
kiume sulivfine asulinartisimangeKai.
Jørgen Fleischer
narrujuminerup nipå
nalautsortumik landsrådimut Kiner-
sivit sujugdliåne ilaussortap Nanor-
tagdlup katerssortarfigtåvane kussa-
naKissume atautsimititsinerane,
landsrådip sujorna 1963 atautsimlne-
rane OKaluserissat ernartorai, ilausi-
mavunga. sordlo måko erKartorpaå:
igdluliortitsinermut tungassut ajor-
nartorsiutailo, inussutigssarsiorner-
mut tungassut il. il. tamåko erKartu-
gai pivdlugit OKauseKautaginiéngilå-
ka. landsrådile kigsautdluåinåsavara
suliagssat tamåko ajungitsumik ilua-
nårdlune inungnutdlo iluanutigssamik
nåmagsissartuinarKuvdlugit.
landsrådimut ilaussortap encartor-
påtaoK nakorsaunerup pericingnig-
ssaK pivdlugo nalunaerutai, ilångut-
dlugulo ukiune kingugdliunerussune
gonorernerup sualugtikiartornera. a-
joraluaKalunilo alianarpoK nakorsau-
nerup nalunaerutai tungavigalugit
siaruarsimanera mikingeKingmat,
nauk nakorsat ilungersordlutik mig-
dlisarneKarnigssånut suliniaraluartit-
dlugit. landsrådimut ilaussortap nag-
gatåtigut nalunaerutigå nakorsaune-
rup orKerstitå: „tunitdlagtinavérsåru-
trngoK put atortarniarsigik, niuver-
tarfingne ndorKutåuput."
påsisinauvara nakorsaunerup tu-
nitdlagtinavérsårutinik atuissarnig-
ssamik inatsinermine neriutiginiarå,
tamatumuna gonorrép migdliartomig-
sså neriutigalugo. kisiåne nakorsau-
nerup puiorpå tamåkuninga atuinøK
iinunerme ineriartornermut aulajåi-
ssuseKarnikutdlo pissagtikiartornig-
ssamut avKutåungingmat, tamatuma-
le akerdlianik angutip arnavdlo ato-
Katigingnere åiparingnerup saniatigut
inup piumåssusianut aulajåissuseKar-
nigssamutdlo nukigdlåriartutaussar-
mata, inunipalåmutdlo nåkariartutau-
Si-SJl:..
ssardlutiw. ajungitsup ajortuvdlo ing-
mikortineKarnigssainik påsisinau-
jungnaeriartutaussardlutik, inugdlo i-
nunermit tamatumånga aniguisinau-
jungnaeriartortitardlugo. nauk ataut-
siminerme såkortumik inuvdluarKU-
ssineK tamåna akerdlilissutigisimaga-
luardlugo, akerdliunera agdlagkatigut
sarKumersiniarpara, narrutsangnar-
tutikavko nunavta landsrådia avKU-
tigalugo inuit, pingårtumik inusug-
tut, taima kristumiutut dnuiagtutdlo
issigalugo inunermut pissusigssåu-
ngitsigissumut unersuneKarsinaung-
mata.
uvanga Kularivdluinarpara tunit-
dlagtinavérsautit atorneKarnere gon-
norrép migdliartortineKarnigssånut
iluaicutausinåusassut, akerdliandgdle
sualugtikiartutauginésassut. taméku-
ningame atuineK inusugtut pissusig-
ssamisoriartornigssanut ilerKorigsu-
nigssanutdlo aserorterissungmat, ima-
lo isumeriartutaussardlune angutip
arnavdlo åiparingnerup saniatigup i-
noKatigingnerup inunerup dlagssarigå,
taimaitumigdlo kångunåssusia påsi-
simajungnaeriartortardlugo.
nakorsaunerup nalungitdluinaru-
narpå tunitdlagtineKarnavérsautit
nårtulernigssamut tunitdlagtineKar-
nigssamutdlunit ligdlersiltauvigsinåu-
ngingmata. nakorsauneruvdlo puior-
på tamåkuninga atuinermut inatsineK
inunerup inatsisainut akerdliungmat.
inunerup inatsisai tåssa Gutip inat-
sisai.
ilagigtut perKigsutut inuiagtutdlo
aulajåissuseKardluartutut sujunig-
ssarput Karmarniåsaguvtigo, Gutip i-
natsisai atarKissariaKarpavut inuit
navssåvinik nukigdlårsausersorniar-
nagit.
Jens A. L. Chemnitz
arlsbciii
FORFRISKENDE - STIMULERENDE TILSAT KININ

CARLSBERG
GRAPE
FRUIT
TONIC
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
10