Atuagagdliutit - 21.05.1964, Side 13

mmmmvMm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københa vns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kufatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 nauitigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-- . ___ _____J
Ansvarsbevidst forbrug?
ilumut taimaisimagunarpoK
J. F. G-60 faderen, pastor Erling
Høegh, rettede et skarpt angreb mod
de formastelige, salonliberale og ung-
dommelige personer, der har udnyt-
tet ytringsfriheden til at kritisere og
mistænkeliggøre det store arbejde,
som G-60 har gjort til Grønlands
gavn. Det er hjælp til selvhjælp, og
ikke statsstøtte til forbrug, vi ønsker
i Grønland. Al anden tale er ansvars-
løs, udtaler Erling Høegh stolt.
Målet med G-60s arbejde er klart.
Ved hårdt arbejde og fælles ofre skal
Grønland gøres økonomisk uafhængigt
fra Danmark i det omfang, forholdene
i landet tillader det. Erhvervsophjælp-
ningen har første prioritet. Det er ikke
statsstøtte til øget forbrug, Grønland
ønsker.
Når bestræbelserne for at skabe et
lykkeligt Grønland er formuleret så
klart, undrer man sig over, hvorfor
vore ansvarsbevidste repræsentanter
ikke for længst har fundet ud af, at
befolkningen heroppe efterhånden har
oparbejdet forbrugsvaner, der absolut
J F. G-60-ip pilersitsissua palase Er-
ling Høegh såkortumik såssussivoK i-
nungnik eiussunartunik ilorrisimåru-
maneK sujunertaralugo, naKisimane-
Kångitsumik sarKumisinaunermik i-
luaKuteKarniarsimassunik, nunavta i-
luaKutigssånik G-60-ip suliarssua i-
ssornartorsiordlugo KularineKalersini-
ardlugulo. tåssauna ingminut ikiuler-
nigssamut ikiorneKarnigssaK, unåu-
ngitsordle nålagauvfiup tapissuteicar-
nigsså niorKutigssanik atuinigssamut,
Kalåtdlit-nunåne kigsautigigigput, Er-
ling Høegh tugdlusimårdlune OKarpoK.
G-60-ip suliåta sujunertarisså er-
sserKeicaoK. ilungersordlune sulinikut
atautsimutdlo pigdliuteKarnikut ani-
ngaussarsiornerup tungåtigut nunar-
Put nangminileriartortugssauvoK, må-
ne pissutsit pisinautitsinerat nåper-
tordlugo. inutigssarsiornerup pior-
saivfigineKarnera tamanit sagdliuti-
neKåsaoK, niorKutigssaniingme atui-
nigssamut nålagauvfiup tapissuteKar-
nigsså nunavta kigsautigingilå.
nunarput pivdluarfiuvdlune inuv-
fiulersinaorKuvdlugo norKainiarneK
taima erssencarigtigingmat tupiingnå-
ngitsungilaK suna pivdlugo sivnissuv-
ta akissugssåussutsimik misigisima-
ssut påserérsimångtkåt, måne inuit
niiornutigssanik atuinerat norKåissuti-
gissaussunut nalericukungnaivigsi-
mangmat.
Et hold fødselshjælperskerelever fra
hele Grønland bestod fornylig def 4.
supplerende uddannelse ved
Landshospitalet i Godthåb.
ikke harmonerer med bestræbelserne
i Grønland.
Siden grønlænderne fik adgang til
at udøve fri næringsvirksomhed er
der etableret kiosker i så godt som
alle byer, hvis varer for en stor del
består af slik. I dag er vareudvalget
af f. eks. kager, slik og andre søde
sager stort i Grønland. Slikkeriet har
efterhånden taget ovehånd. Der er
ikke det barn, som ikke anvender sine
ugepenge til slik. Forældrene er mag-
tesløse overfor slikkeriet. Slik er ble-
vet tidens løsen i det Grønland, hvis
ansvarsbevidste ledere tordner om
fælles ofre og afsavn for at skabe be-
tingelser for en sund økonomi i lands-
delen.
Kan vi fortsat tillade os forbrugs-
vaner som i en velfærdsstat, når Grøn-
land den dag i dag betegnes som et
U-land? Hvis vi virkelig er indstillet
på at give ofre, kan vi så ikke lære
af Finland, og stærkt begrænse for-
bruget af slik og lignende varer ind-
til landets økonomi er på ret køl?
kalåtdlit nangminerssordlune niu-
vernigssamut angmauneicarmatale ig-
dloKarfingne tamardluinangajangne
kioskit pilersimåput, angnertussumik
mamakuj ungnik niorKuteicartut. uv-
dlumikut nunavtine mamakujuit, kå-
git, åssigissaitdlo pisiagssat åssigingit-
sut amerdlaKaut. mamakujugtortor-
neK ingassagdluinalersimavoK. tåssa-
Kauna méraKarpa aningaussamik ta-
kuvdlunilo mamartukujugsmgitsor-
tartumik? Kitorngat mamakujungissu-
siat angajorKåt artulersimavåt. ma-
makujugtorneK nunavtine Kulangisi-
malersimavordlusoK, måssa sujuler-
ssortivut akissugssaunermik misigisii-
massut nipagsimårniartut nunarput
aningaussarsiornikut ilorrånut inger-
dlåsagpat niorKutigssanik atuinikut
tunuarsimåginarata åma atautsimut
pigdliuteKartariaKartugut.
nunane pisungordluarsimassunitut
niorKutigssanik atuinarsmaunerpugut,
uvfa nunarput uvdlumikumut agdlåt
OKautigissaråt kinguarsimassussoK?
pigdliuteKarnigssaK ilumut kajumigii-
guvtigo, tauva Finland sorssungner-
ssup kingornagut mamartukuj ungnik
aj atsisimassoK iliniarf igisinåunginer-
parput, mamakujuit åssigissaitdlo kig-
dlileratdlaKalugit, aningaussatigut i-
luamérsumik ingerdlalernigssap tu-
ngånut?
jumugssat nunavttnit tamarmtngåner-
sut xanigtukut angusstput nangitsiv-
dlufik ukiox atausex Landshospitalime
Nungme ilmiarnermingne.
nalungilarput Eske Brun tunuar-
niartoK. Atuagagdliutine normorume
kingugdlerme ersserKigdluartumik u-
paruameKarpoK Eske Brunip politi-
kikut Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsine-
ra inimitdliorfigisavdlugo såkortuvat-
dlårtoK nåmagsissarpagssue pivdlu-
git. isumaK ernuvigdlugo tamatigut
pissoKarneK ajoraluartoK åmalo Eske
Brun ukiorpagssuarne nunavtine su-
lisimanine najoncutaralugo aulaja-
ngigagssatigut periauseKartaraluartoK,
uvdlumikut OKarneK ajornaKaoK po-
litikia uvdluvtinut nalerKutingitsoK.
uvdlune kingugdlerne radioavisikut
tusartagkat maligdlugit påsineK ajor-
nångilaK G-60-ip politikikut ingerdlat-
sinera kalåtdlit nangminerssordlutik
inutigssarsiortut ernarsautigalugit
KanoK Eske Brunip issainut isumå-
nutdlo ånernarunartigissoK. pingårtu-
mik aningaussarsiornikut aitsåt aut-
dlarnersalerugtortune nunautit igdlu-
liorfigssat il. il. akilerårusersorneKa-
lisagpata tamåna politikikut akerdli-
lersuinerujugssuarmik nagsataxar-
tugssauvoK. uvdlumikut savautigdlit
erxarsautigigåine aperissariaKarpoK
nunalerinikut pigssarsiamingnik Ka-
noK angnertutigissumik nunanut av-
dlanut tunissaKartarnersut amalo
merseringivigdlugo akilerårutit nu-
nautimingnit akilerKuneKartut akiler-
sinaunerait?
Atuagagdliutine oxariartauseK una
takujuåinalerparput: pruvfitiorKuser-
neK. sok kalåtdlit G-60-imut ilaussor-
taussut Ebbe Groseip pruvfitiorKU-
serneranut ångaiginåsåpat, tåussuma
tamåko piumassariisimåsagpagit? aki-
umåsåput akilerårutit taineKartut mi-
kingåramik taissariaKångitsutdlunit.
åp, kilerneK mikissungugaluardlune
aserusinaussarpoK, uvdlumikutdlo po-
litikikut åncigssussinerit encarsautigi-
Nar es Stræde
Der er mellem den canadiske og
den danske regering truffet aftale
om, at farvandet mellem Nordgrøn-
land og den canadiske ø Ellesmere
Island skal bære navnet Nares Stræde
(Nares Strait).
Dette farvand har ikke før haft no-
gen fællesbetegnelse, men de fem en-
kelte dele, hvoraf det består, har haft
hver sit navn, som forbliver uæn-
drede.
Den engelske søofficer George Strong
Nares har gjort en stor indsats i ark-
tiske undersøgelsesrejser. Fra 1875—
76 undersøgte han hele det farvand,
der nu er opkaldt efter ham.
simångisåinaraluamik kinguneKarsi-
nåuput.
G-60-ivngoK sulinine namagsinga-
jalerpå, suliaisalo ilungersuanarner-
ssarigunarpait akigssauteKarnermut
tungassut. ukioK måna majip autdlar-
Kautåne tugdlusimårunaKaut ukialug-
ssuit nåmagsiniarsimassartik akig-
ssarsiatigut KagfaineK angugamiko,
tamånale KagfaineK KanoK maligte-
Karpa? umiarssuartigut sinerssorner-
me akit handelip mikigissagssåungit-
sumik Kagfagpai, umiarssuarme neri-
neK siningnerdlo ingmikut akeKaler-
mata. GTO-p akigititane Kagfarujug-
ssuarpaii. KåumarKutit åssigissåinut-
dlo tungassut aké KagfagtineKåsassut
suj unersutigineKarpoK.
Vi ved, at Eske Brun snart trækker
sig tilbage. Grønlandsposten skriver
i den anledning, at Eske Bruns resul-
tater er for store til, at man kan
lade hånt om hans politik. Eske Bruns
afgørelser er præget af, at han har
arbejdet her i landet i mange år. Hans
politik giver ikke udtryk for alles øn-
sker i Grønland, men af den grund
kan man ikke sige, at Eske Bruns
synspunkter ikke harmonerer med be-
hovene i dagens Grønland.
Det er ikke underligt, hvis Eske
Brun ikke er enig med G-60s politik.
Fornylig hørte vi i radioavisen, at et
flertal i Grønlandsudvalget, herunder
alle de grønlandske medlemmer, be-
sluttede at gå ind for jordrentesy-
stemet. Denne beslutning vil uden
tvivl vække politisk røre. Man kan
spørge, om fåreholderne efterhånden
har oparbejdet en eksport af deres
produkter, der er stor nok til at dæk-
ke udgifterne til jordrente.
I Grønlandsposten hører vi nu tit om
ordet: Falske profeter. Hvorfor skal
medlemmerne af G-60 være nødsa-
get til at sige ja og amen til beslutnin-
ger, der er præget af falsk profeti?
Er det Ebbe Groes, der kommer med
den slags forslag?
Medlemmerne af G-60 vil sikkert
sige, at jordrenten bliver så lille, at
der ikke bliver grund til at hæfte sig
ved den. Men man må huske på, at
en sådan ordning kan få uoverskue-
lige følger.
Det forlyder, at G-60 snart er færdig
med sit arbejde. Lønordningen er nok
det vanskeligste problem, som G-60
har haft med at gøre. Medlemmerne
af udvalget var nok stolte, da løn-
stigningen blev en realitet den første
taimåitumik pissutigssaKarunångi-
laK G-60-imut ilaussortaK tugdlusi-
masavdlune. OKartariaKarporme Kag-
faineK aningaussartutitdlo atautsimut
issigisagåine uvdlumikut aningaussap
nalinga sule sunginerulersoK, pingår-
tumik nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortut såkugigsårtorssungitsut
erKarsautigisagåine. taimåitumik o-
KartariaKarpoK Ebbe Groesip politikia
Eske Brunimut ånernartorujugssusa-
gunartoic taimåisimagpatdlo uvdlu-
mikut ångaiginardluta inusimanivta
erssiutigiumågai kinguligssavtalo er-
Kartussissuj umårnerat ånilångavdluta
uligdlutalo utanciumårparput.
Tobias Josefsen,
Nuk.
maj i år, efter adskillige års vanske-
ligt arbejde. Men samtidig med løn-
stigningen skete der også prisstignin-
ger på en række områder. KGHs pri-
ser i kysttrafikken steg betydeligt.
Det samme var tilfældet med GTOs
priser og el-priserne.
Af den grund har et G-60 medlem
sikkert ikke grund til at føle sig stolt
over lønstigningerne. Når man ser løn-
stigninger og prisstigninger som hel-
hed, må man sige, at pengenes værdi
er forringet derved. Dette gælder ikke
mindst for de frie erhververe.
Det er derfor ikke så underligt, at
Eske Brun ikke kan godtage Ebbe
Groes’ politik. Vi må med angst og
skælven vente på resultaterne af den
politik, som vi har accepteret uden
tøven. Vore efterkommeres dom over
os bliver sikkert ikke flatterende.
Tobias Josefsen,
Godthåb.
nerissagssat mamartut
Græd ikke,
si’er
Frederik
„Hvorfor gå og være sur, når
sol, frisk luft, motion og Kru-
schen Salt kan fås for næsten
ingen penge... og det er jo det,
der skal til, hvis man skal være
en rigtig A-mand eller A-
kvinde!"
Tag en dosis Kruschen Salt på
fastende hjerte — næsten inden
De får øjne. Så er grunden lagt
til en ny dag med humør, ener-
gi og livslyst.
Kianak, Frederik OKarpoK
„sok nikatdlungavdlutalo a-
vangususaugut, seKineK, silåi-
narik, timigigsarneK åma Kru-
schen Salt akeKångingajavigsu-
mik pineKarslnautitdlugit...
tåssa pissariaKagkat iluamik
angutauniaråine imalunit ilua-
mik arnauniaråine!“
issisimanak Kruschen Salti-
mininguit iniåkit — uipiarnag-
dlunit. tauva uvdlormut nutå-
mut tungavigssaK ilineKarpoK
nuånårnermik, aulaniatåmermik
inumarissutsimigdlo ilalik.
Forreste række fra venstre, sårdlit såmerdlernxt: Charlotte Massanti, Ang-
magssalik, Marie Hegelund, Frederikshåb, Sara Wille, Upernavik, Dorthe Ma-
thiassen, Julianehåb, Kitora Efraimsen, Godthåb, Johanne Titussen, Nanortalik.
Bageste række fra venstre, tunordlit såmerdlernit: Jensigne Jeremiassen, Ege-
desminde, Amalie Mølgård, Jakobshavn, Sofie Larsen, Sukkertoppen, Dorthe
Simionsen, UmånaK, Manna Mikiassen, Godthåb, Arnårau Lennert, Holsteins-
t>org, Augustine Markussen, K’utdligssat.
Kujassut
ouauseK una tusartuåinarsimavara: ila ivdlit iluanårajug-
kavit, imalunit: tåunauna iluagtitsigajugtoK! uvangale ouaru-
maneruvunga: uvangauna inunguit ajungitsuliorfigineKarner-
paussut ilagigånga. tamånalo sule åma måna 80-inik ukiona-
lernivne misigingårsimavara. pivdluarKussuterpagssuit tele-
gramit 135, agdlagåinait tunissuterpagssuitdlo tigusimavåka
inungnit åssigingitsorpagssuarnit sineriavta ilungånit Dan-
markimitdlo. — taima uvavnik emaimangnigsimassuse ta-
mavse ingmikut Kutsaviginidsagaluaruvse uvavnut suliaru-
jugssuångusaoK. nåmagisiuk tamavse mauna oKarfiginiaravse:
Kujanau, KujanarujugssuaK.
KARL CHEMNITZ (Kale).
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
tuberkulose aklornlardlugo suliniariut tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
tåssaunerpa akissugssauneic?
Ebbe Groes5 politik
13