Atuagagdliutit - 21.05.1964, Síða 23

JEiy År?//- TÆ&"
I i JES OSSÅ j m
MED KEIE .'
V / v
g \ / K - v. Vf-
Ml \N \\ ,;Si\ /)
__lk.4 ^ On M/A
Såfremt det var tilfældet, ville endnu
flere indse, hvilken uhyre lettelse ét
sprog er i internationalt hjælpe- og
samarbejde.
Men Esperanto er ikke kun et prak-
tisk redskab til at fuldbyrde en prak-
tisk funktion — det indbefatter også
i høj grad den æstetiske side af et
sprog. Es-pe-ran-to — prøv at smage
på det — lyder det ikke smukt? Og
det gør ikke kun sprogets navn — hele
sproget er en følsom sprogkunstners
udstryksredskab. — Esperanto estas
facila kaj praktika lingvo .. for så
vidt noget menneskeskabt i det hele
taget kan falde i alles smag, vil de
fleste vel efter det første forbehold
anerkende dets velklang.
Der er heller ikke noget i vejen
med sprogets udtrykspræcision, hvad
de mere end 11.000 bind oversat og
originalforfattet Esperantolitteratur
vidner om. Det har endog vist sig, at
Tirsdag den 7. april 1964 er en dag,
som vil blive nedskrevet i Grønlands
historie, fordi det er den dag, grøn-
lænderne — hvis det bare havde væ-
ret 10—20 år senere — ville have la-
vet revolution, men som dog nøjedes
med en fredelig demonstration både
i København og i Grønland.
Men uden at komme nærmere ind
På, hvad der skete den dag, vil jeg gå
lige til sagen.
Det, landsrådet gjorde i 1963 i deres
samling og igen gjorde i deres ekstra-
ordinære samling i år, er garante-
ret også noget, der vil blive nedskrevet
i historien. Og dette er ikke noget al
være stolt af for disse landsrådsmed-
lemmer, der var med i møderne — lige
bortset fra fru Elisabeth Johansen,
som dog gjorde noget for at rette den
fejl, som hun mener, landsrådet har
begået, men ak og ve, hun blev tysset
ned. For landsrådet har vedtaget føde-
stedskriteriet enstemmigt, og så kan
der ikke pilles mere ved det. Her i
Julianehåb er det desværre ikke al-
tid, at man kan høre Grønlands ra-
dio, men man har dog fået fat i så
meget, at man må ryste på hovedet
ved at høre, hvad landsrådet gjorde
under deres sidste møde, det tør vel
antydes, at landsrådet virkelig har
svigtet vælgerne og har skuffet dem
usigelig meget, og endelig kan man
sige, at de er rendt fra deres ansvar.
Og det „bare fordi" de ikke kunne
komme med et bedre og velovervejet
forslag. Eller er det fordi Ebbe Groes
under dette møde sagde: „Man skal
vel ikke diskutere det emne hele af-
tenen".
Både i radioen og i forsamlingshu-
set har vi hørt, at landsrådet ikke
kunne finde på et bedre alternativ
end det, de har måttet godkende. Det
er man vel også meget skuffet over
men jeg kan komme med et forslag.
Hvorfor nedsætter landsrådet ikke et
udvalg til at undersøge spørgsmålet
mere indgående, således at vælgerne
Esperanto i visse tilfælde er mere
nuanceret end nationalsprogene. Det
skal her nævnes, at der blandt over-
sættelserne findes biblen og værker
af verdens ypperste digtere og for-
fattere. Man finder sågar værker fra
sprog, som sjældent eller aldrig bli-
ver oversat til de såkaldte hovedsprog.
☆ ☆ ☆
I denne forbindelse træder også
Grønland ind i billedet — for skønt
landet er en afsides beliggende ver-
densdel med siine egne problemer og
vilkår, er det dog i stadig højere
grad nødt til at være lydhør overfor
impulserne udefra. Dagens problemer
burde ikke kunne overdøve følelsen
af samhørighed med den øvrige ver-
den, som har et vist krav på en med-
leven i, hvad der sker her. Det er
yderst beklageligt, at den store ver-
bliver mere orienteret om sagen. Ud-
valget skal rejse over hele Grønland
og holde masser af møder med væl-
gerne. Det vil være underligt, om man
ikke skulle finde en anden løsning,
som ikke behøver at forårsage demon-
strationer bagefter.
Jeg tager hatten af for Elisabeth
Johansen. Det var en skam, hun blev
tysset ned.
den, inklusive det lille Danmark, har
så lidt kendskab til Grønland, dets
folk og nuværende udviklingsstade.
For Knud Rasmussens Grønland, som
verden har et viist kendskab til, er jo
nu kim en saga blot.
Som sproglærer ved Godthåb real-
skole får jeg ofte på tysk eller engelsk
henvendelse fra Vesteuropa, USA, ja,
endog en sjælden gang fra Australien,
med anmodning om at sætte en kor-
respondance i gang mellem afsende-
ren og en grønlænder. Men det mest
ejendommelige og tankevækkende er,
at jeg samtidig fra hele verden —
både Øst og Vest — får henvendelse
om det samme på Esperanto. Noget
kune tyde på, at moderne litteratur
om og fra Grønland hurtigt ville nå
ud til verden pr. Esperanto.
Alle grønlændere, der overhovedet
er interesseret i en bedre fremtid for
deres børn og landet i sin helhed, er
nok klar over, at dette mål bedst og
hurtigst kan nås ved hjælp af dansk
som „andet modersmål". Dette er en
uomtvistelig nødvendighed — og fra
skolens side har bestræbelserne i
denne retning allerede givet forbav-
sende resultater, som stadig vil for-
bedres i fremtiden. Men — skønt de
grønlandske børn på ingen måde er
ringere begavet end nogen andre, be-
tyder dog den tilbundsgående indlæ-
ring af dansk, der er så væsensfor-
skellig fra grønlandsk, at det for
langt de flestes vedkommende ud-
tømmer deres naturlige sprogbega-
velse. Ikke desto mindre forlanger
man af disse børn og unge menne-
sker, at de yderligere skal kunne til-
egne sig 2 hver på sin måde (for
grønlændere!) vanskelige sprog —
tysk og engelsk — via dansk, som de
dog endnu kun behersker tilnærmel-
sesvis. Man kræver altså i denne
henseende ikke så lidt mere af en
grønlandsk elev end af hans danske
klassekammerat.
Hvis man også i denne henseende
tog hensyn til de „særlige grønland-
ske forhold" og udskiftede tysk med
Esperanto, ville man kunne opnå føl-
gende fordele:
1. I sammenligning med tysk giver
Esperanto eleven et langt større
indblik i det europæiske sprog-
fællesskab og en bedre forståelse
for den internationale tanke, der
vinder stadig større udbredelse.
2. Sproget kan på grund af sin lo-
giske opbygning meget lettere,
på kortere tid og grundigere læ-
res end tysk og vil derfor ikke
afskrække eleven og give ham
„komplekser", hvad tysk ofte
gør.
3. På grund af sit stærke latinske
grundelement vil Esperanto kun-
ne danne en glimrende basis for
latin, som er nødvendig for nogle
former af et fortsat studium efter
realeksamen.
4. Ved siden af engelsk, som fore-
løbig endnu anses for det vigtig-
ste verdenssprog (dog kun på
den vestlige halvkugle!) vil det
være et fremragende redskab til
at kunne komme i kontakt med
hele verden (også den østlige) og
til at få kendskab til det ypper-
ligste af verdenslitteraturen, hvad
ikke engang tysk formår i samme
grad.
Den nu afsluttede artikelrække om
„en menneskeven" har haft til hensigt
at give den grønlandske læser et ind-
blik i et genialt menneskes levned og
kamp for at give menneskeheden sir
internationale sprog, Esperanto, hvis
formål ikke kun er at opfylde en
praktisk funktion, men også at danne
et bindeled imellem folkeslagene ved
at nedrive sprogmurene. Hvis det
skulle være lykkedes at gøre læseren
opmærksom på et større sprogpro-
blem end det, vi til daglig er om-
givet af og den mulige løsning deraf,
ville det kun være glædeligt. Beho-
vet for et neutralt internationalt
sprog må for et tænkende menneske
være så indlysende, at eventuelle
personlige følelser og sympatier for
nogen af de nationale sprog ikke
burde afholde det fra at gøre en aktiv
indsats for sprogets anerkendelse
hele verden over.
En på grund af sin dygtighed in-
ternational anerkendt dansk espe-
rantist, Poul Thorsen, har æren for
en oversættelse af NUNÅRPUT til
Esperanto, hvorved også Grønland
har ydet et beskedent bidrag til Es-
perantolitteraturen. Her er den:
Pralando kun krono el brilla glaci’
sur kapo kun nége blankai hario!
Patrlino, fidele vi donis vin al ni
kaj heredigis svarmojn de la maroj.
Ni kreskis infane sur nemilda ter’
humile en ombro de montaroj.
Popolo kalatdlit nin nomis kun fier’
legendoj jam de antau mil da jaroj.
Vi nutris nin rice, sed nun la sopir’
al mondo kun nova vtivo strebas.
Tra longa izolo ellevis sin dezir’
kaj nun al malproksimaj celoj
svebas.
Plenkreskaj popoloj, al vi nia man’!
Sopiras ni sekvi vian spuron.
Kaj libroj farigu la frata akompan’
por trovi vojon en la nov-kulturon.
Nun for la hezito kaj neoportun’ —
kalatdlit, levigu por la novo!
Dibera popolo ni kresku ekde nun
kun firma fido al la propra povo!
Georg Kustosz.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1 København V.
ha' sukces - brug
BRYLCREEM
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gør
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
ØRT
Hår nyt UV
Jaatbåden K E L L O umia,siaK
jagenen w autdlainiut
» amp « leivægis]jade »CAMPER«
Grønland er jægernes paradis og
„Camper" er den ideelle jagtbåd til
den barske grønlandske natur! Bå-
dens store sødygtighed og stabilitet
gør, at jægeren kan stå op i båden
— og dens ringe vægt gør den nem
at slæbe på land eller trække over
isen.
„Camper" er ligesom de øvrige
Kello-både fremstillet af korrosi-
onsfri, saltvandsbestandig alumini-
umsplade — og er naturligvis syn-
kefri.
Kello-bådene er næsten uopslide-
lige, de kræver ingen vedligehol-
delse og er altid sejlklare.
De er godt jagende i en Kello
„Camper".
Kalåtdlit-nunåt tåssauvoK autdlai-
niarumatut paradisiat, „Camper“ilo
aitsåt tåssa angatdlat Kalåtdlit-nu-
nånut nalerKutoK! umiatsiaK imar-
siutdlarKingårmat orrajångårmat-
dlo autdlainiaK angatdlåmine ni-
korfasinauvoK — OKingårmatdlo a-
jornaeKissumik nunamut amusi-
nauvå sikukutdlunit uniarsinauv-
dlugo.
„Camper" umiatsiait Kello-t avdlat
åssigalugit aluminiumit nungujar-
torneK ajortumit taratsumutdlo a-
kiutumit sanauvoK — sorngunalu-
me kivinen ajortuvdlune.
umiatsiait Kello-t nungutdlartug-
ssåungingajagput, aserfatdlatsaili-
ssarianångitdlat tåssalo sukutdlunit
autdlaruteriåinauvdlutik.
Kello „Camper“imik angatdlatena-
ruvit angatdlatigigsasanautit.
Åbne både Længde: Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret i Grønland:
umiatsiait Kalenångitsut takiss.: siliss.: Okimåiss.: Kal.nun. akia:
Kello I 3,14 m 1,33 m 54 kg 1.425 kr.
Kello II 3,90 m 1,35 m 84 kg 1.825 kr.
Camper 3,75 m 1,55 m 98 kg 2.100 kr.
Nigeria 4,05 m 1,50 m 102 kg 2 400 kr.
Skærgård 4,55 m 1,77 m 171 kg 3.700 kr.
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn,
umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånik oncigtarfigdlit, aitumut ipiterutigdlit
ingerdlatitsissumutdlo (akugtumutdlo) igartarfilingmik igsiavigdlit.
Camper m. dæk 3,75 m, 1,55 m 113 kg 3.200 kr.
Nigeria m. dæk 4,05 m 1,50 m 127 kg 3.500 kr.
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pinenarsinauput
KØBENHAVN GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
Landsrådsudvalg om
fødestedskriteriet ?
John Lynge foreslår i Julianehåb lokalavis, af landsrådet nedsætter ef
udvalg, som skal orientere befolkningen om fødesledskriteriet
23