Atuagagdliutit - 21.05.1964, Qupperneq 24

TEKNIK og VIDENSKA:
teknik ilisimatusarnerdlo
50 års Panama-kanal:
USA overvejer ny kanal
sprængt med atombomber
Politiske og økonomiske problemer omkring den allerede
forældede kanal.
Af Svend Fugl
Det er 441 år siden, Karl den Femte af Spanien gav tilladelse til, at der
blev bygget en kanal fra Atlanterhavet til Stillehavet tværs over den smalle
mellemamerikanske landtange, men det er — i august i år — ikke mere end
50 år siden Panama-kanalen blev taget i brug. Skønt den altså er et barn af
dette århundrede, er den allerede for gammel.
Det er måske da den egentlige
grund til, at forholdet mellem USA,
der ejer kanalen og landet omkring
den „i al evighed", og Panama, der
skylder kanalen sin politiske, om ikke
økonomiske eksistens, gennem det
sidste år har været lidet venskabe-
ligt. Kanalen er blevet for gammel,
og USA har forlængst søgt udveje
for at afløse eller aflaste den.
DOLLARREVOLUTIONEN
USA købte i 1902 koncessionen til
bygning af en sådan kanal af det
selskab, der blev tilbage, da Ferdi-
nand de Lesseps kanalselskab falle-
rede. Købesummen var 40 mili. dol-
lars. Foruden koncessionen fulgte ka-
naljernbanen og de sørgelige rester
af de Lesseps kanalarbejder med i
handelen.
Derimod, var spørgsmålet om for-
pagtning af landområdet til kanalen
ikke afklaret. Det, der i dag er Pa-
nama og Panama-kanalzonen, var
dengang en provins af Colombia, og
det colombianske senat sagde nej til
USA’s anmodning om forpagtning af
den strimmel jord, kanalen skulle fø-
res igennem.
MED
EuropabAnd
BÅNDSPREDT 49 M KB
I dette 25 gange båndsspredte 49 m KB bånd, som kaldes Europabåndet,
findes en række kraftige europæiske stationer, som for eksempel Radio
Luxemburg, Rias, Deutsche Welle, Stuttgart, BBC m. fl., hvorfra der i
næsten alle døgnets timer sendes underholdningsprogrammer.
Europabåndet byder således på en forøgelse af de aflytningsmuligheder
transistormodtagere hidtil har budt på.
uvane 49 m KB båndime — åmåtaoK taineicartartume Europabåndet —
autdlakåtitsissarfit såkortorujugssuit Europa-mitut nålaorneicarsmåuput,
sordlo Luxemburg, Rias, Deutsche Welle, Stuttgart, BBC il. il — tåu-
kunånga uvdloK unuardlo kaujatdlangajagdlugo autdlakåtitsiuartarput
alikusersutinik.
taimåitumik Europabånd pigigåine transistorit sujugdliarssuit nålaorsi-
nåungisarpagssue nålaorneKarsinaulisåput.
FM, MB og LB bølger. Tilslut-
ning far autoantenne, lysnetdel
og ekstrahøjttaler. Elegant i
form. Robust og driftssikker.
Billig i batteribestykning.
FM-imik, MB-mik, LB-migdlo
bølgelængdelik. bilip antennia-
nut, lysnetimut højtalerimutdlo
avdlamut atåssuserneKarsinau-
ssok. iluserigsoK. KajangnaitsoK
avdlångujaitsordlo. Kånmartar-
tup orssugssatortoK akakitsunik.
Transita Special
Transita Automatic
Overtrukket trækabinet — der-
for bedre gengivelse.
Kr. 535,-
Kissungmik avdlamik pugkamik
pulik, taimåitumik nipigeKaoK.
Kr. 535,-
FM med indtrækker, MB og LB
bølger. Duplexskala. Beslag for
automatisk tilslutning som rig-
tig autoradio. En perfekt rejse-
og hjemmeradio med alle tilslut-
ningsmuligheder.
Udgangseffekt 1,3 Watt
Kr. 695,-
Autobeslag kr. 145,-
FM, MB åma LB nålaorneKarsi-
nåuput. Duplexskala. bilinut ra-
dioliuteriåinaK, angalavdlune
angerdlarsimavdlunilunit nå-
laorutigssarKigsoK åssigingitsu-
nik atortulersorneKarsinauvdlu-
ne.
Kr. 695,-
bilimut radioliunerane saniati-
gut Kr. 145,-
De anførte priser er de i Danmark gældende bruttopriser.
Problemet blev hurtigt ordnet —
på god latinamerikansk vis — med
en revolution i Colombia. I den al-
mindeligte forvirring rev provinsen
Panama sig løs Æra moderlandet, oig
den blev republikken Panama. Kun
få idage efter den nye republiks pro-
kåamering underskrev USA med dens
regiering en kontakt om leje af en
16 ikm bred strimmel land til kanalen
— fra det herrens år 1903 og „i al
evighed". I fire år derefter gennem-
førte den amerikanske hør den ud-
ryddelse af malaria og gul feber, der
var en forudsætning for, at byggear-
bejderne overhovedet kunne komme i
gang. I yderligere syv år blev der byg-
get, og den 3. august 1914, netop som
den første verdenskrig var begyndt,
gik det første skib gennem kanalen.
OVERBELASTNING
Koncessionen kostede dengang
10 miil. dollars og en årlig afgift
på en kvart million. I dag er af-
giften på knap 2 miil. dollars af
et statsbudget for Panama, der ba-
lancerer med godt 60 mili. dollars,
og tages af et kanalbudget, der er
på 100 mili.
Strategisk var Panama-kanalen i
sine første 25—30 år af sin tilværelse
af større betydning end den var det
økonomisk for USA. De sidste 15—20
år har dens økonomiske betydning,
navnlig for den amerikanske skibs-
fart, været stadig stigende, dens stra-
tegiske betydning er så godt som fal-
det bort. I 10-året fra 1953 til 1963
steg antallet af skibe, der sejlede
gennem kanalen fra 7.500 til 11.000,
tonnagen fra 36 mili. til 62 mili. tons.
Begge dele er i virkeligheden udtryk
for en overudnyttelse af kapaciteten
og har ikke kunnet afvikles uden
vanskeligheder.
ATOMBOMBESPRÆNGT
KANAL
Allerede før den landein verdenskrig
var USA begyndt at 'interessere sig
for muligheden for enten en udvidelse
af den eksisterende kanal eller byg-
ning af en helt ny kanal.
Undersøgelserne giik i stå under
krigen, men blev taget op efter den
nu under de helt inye forudsætninger,
som atombomben havde givet. Teore-
tisk regnede man meget tidligt med
at kunne udnytte atombomben til så
enorme jordarbejder, som et 'kanal-
ibyggeri er. I ipraksiis var vanskelighe-
derne naturligvis enorme, men de
første -underjordiske atomforsøg i Ne-
vada-ørkenen gav god grund til at
fortsætte overvejelserne. 'Hele det tek-
niske apparatur blev afprøvet, og
amerikanske .ingeniører udarbejdede
et .forsøgsprojekt, der slkulle være en
igeneralprøve på en atomsprængt ka-
nal.
Det var den såkaldte Chariot-plan,
der gik ud på ved hjælp af en under-
jordisk seriesprængning af atombom-
ber at bygge en mindre havn på
inordkysten af Alaska. Det er en af
grundene til, at Moskva-taiktatan om
atombombeprøvestop ikke omfatter
underjordiske atomforsøg.
FIRE GANGE SÅ BILLIGT
Man regner i dag med, at en mo-
dernisering og udvidelse af den eksi-
ikke giver tekniske vanskeligheder.
Sassardi-projektet er formentlig den
letteste af mulighederne, fordi det
bjerg, der skal sprænges bort, er
smalt og kan fjernes med en forholds-
vis beskeden seriesprængning, der ef-
ter de amerikanske teknikeres me-
ning 'kun Skal være på i alt 16,2 me-
gatons.
COLOMBIA — EN POLITISK
MULIGHED
Meget tyder på, at USA har for-
ladt tanken om en ny kanal i Panama
— eller dailtfaid er ved at lægge det
diplomatiske grundlag for bygningen
af en ny kanal et andet sted, for-
mentlig i Colombia. Amerikanske in-
geniører er netop kommaet til Colom-
bia for at foretage opmålinger til en
sådan kanal.
Her kan være tale om .to mulig-
heder, begge indenfor rækkevidde i
traditionel byggeteknik — og begge,
fordi området er tyndt befolket, mu-
liggør udnyttelse af atomteknikken.
De to muligheder ligger i egnen om-
kring Atrato-floden. I begge tilfælde
regner man med kanalisering af flo-
der, og i begge tilfælde er det højland,
der skal sprænges bort for at få en
sluseløs kanal, kun fra 190 til 290
•«OO.K<W ' '
Kanalgravning ved hjælp af atombomber atomimik Kaertartuliat atordlugit ikerasa-
ser sådan ud, efter amerikansk opfattelse. liornek taimatut ingerdlåneitåsassok arne-
Tegningen er hentet fra „Time".
sterende Panama-kanal til de krav,
skibsfarten i dag stiller, vil koste ca.
16 milliarder kroner. En helt ny kanal
over den såkaldte Darien-tange mel-
lem Sassardi og Morti i Panama lige
nord for grænsen til Colombia vil ko-
ste 3,6 milliarder — hvis man bygger
den ved hjælp af atombomber. I
begge tilfælde regner de amerikanske
ingeniører med sluseløse kanaler —
altså i begge tilfælde med at skulle
sprænge hele bjerge væk.
En udvidelse af den gamle kanal
kan kun ske ved traditionelle bygge-
metoder. Atomsprængninger er på
grund af befaLknin.gstæthaden d ka-
inalzianen udelukket. Det samme gæl-
der den anden korte rute, der er mu-
lig, 50—-100 km øst for den nuværende
kanal mellem Mandlimga d San Bias-
bugten over Chøpofloden til Panama-
bugten. iKun 80 km herfra ligger Pa-
naimas hovedstad. Heller ikke her kan
altså en atomsprængning finde sted.
Hvis en ny kanal skal bygges i
selve Panama og ved hjælp af atom-
bomber, menes en kanal 170 km øst
for den nuværende at have en
chance — i tre varianter opkaldt ef-
ter tre dale, der kan bruges, Sassardi,
Aglasenica og Caledonia. Alle .tre gi-
ver en rute på 85 km, men de første
26 km fra Stillehavet er lavland, der
rikamiunit takordlorneKarsimavoK. titar-
tagaK atuagagssiamit „Time“mit pissuvoK.
meter højt. Sejlruten vil her blive ca.
150 <km.
FEMTIDSPERSPEKTIVER
Fra et amerikansk og politisk syns-
punkt vil bygningen af en kanal uden-
for Panama give afgørende fordele —
først og fremmest fordi muligheden
.for pression overfor et af kanalsel-
skaberne mindskes betydeligt. Byg-
ningen af en kanal i Colombia, som
er et af de stabile områder i Latin-
amerika, har yderligere den fordel,
at det ikke er sandsynligt, at colom-
bianerne vil tale hen over hovedet
på USA med panamaerne. Det skulle
der være historiske grunde nok til at
lade være med.
Foreløbig har Panama lagt op
til et opgør om hele kanalproble-
met. De 2 miil. dollars i kanal-
afgifter er jo kun en detalje, for
indirekte løber der omkring 75
miil. dollars over panamanske
tegnebøger i form af lønninger,
kontrakter, indkøb etc. Opgøret
betyder, at man kan vente at høre
meget nyt om en ny Panama-ka-
nal i den kommende tid. Præsi-
dent Johnson startede for nogen
tid .siden med at sende 10 ingeniø-
rer til Colombia, men fra dem og
itil en ny kanal er der formentlig
mange, mange år.
akilersmauvdluarpoic!
iluarsagagssautitit nalunaerKUtårKiortumut nagsiutlsavdluglt lngminut akilersi-
nauvdluarpoK. pilertornerujugssuarmlk aklkinerujugssuarmigdlo pislnauvatit.
iluarsagkat tamarmik suliarivdluagaussarput aserulertorpatdlasagpata akekånglt-
sumik iluarsarKingnekarsinauvdIutik.
nalunaerkutårarsivfigissarniarsinga, pitsauvdluartunik peitarpugut, avdlanit pit-
sauneruvdlutigdlo akiklnerussunik — asulume tåmarnlgssåinut, tigdligtinigssåinut
ajokuteKalernigssålnutdlo sitdlfmasigauvdlutlk — tamåna aulajangiuniaruk!
arnat nalunaeruutårait, ervngup pitarnek sapigal, kagdlukaluardlugit aserornek
ajortut, akekarput ........................ kr. 95 — 128 — 170
angutit nalunaerkutårait, ervngup pitarnek sapigal, kagdlukaluardlugit aserornek
ajortut, akekarput ........................ kr. 88 — 105 — 125 — 170
angutit nalunaerkutåråt 170-ilik uvdlorsiutekarpok aitdlernerdlo ajordlune. tai-
måitumik Kalåtdlit-nunanut nalerkutekaok.
nalunaerkutårkat pissarnertut Kularnavérkusigkat:
amat pé kr. 39 — 69 — 77. angutit pé kr. 39 — 69 — 77.
annonce kioriardlugo piumassat nalunaerkutslnåsavat.
lluaringikålne nalunaerkutårkat tamarmik utertinekarsinåuput.
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
angut nalunaerkutåraerniak — issarussat akikitsut akisutdio piginekarputaok
Mand og mand imellem
WmimxmmmmæM
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
24