Atuagagdliutit - 21.05.1964, Side 31

ilumut, Pelle tauvame umiarssuaK
KalipåinartariaKalerparput, autdlar-
niåsagavta.
Ja, Pelle, så skal vi bare have
skivet malet, så er vi klar til at
stikke til søs!
takuvat, mikissuarKat Kalipangneramlko, åliuna takusavdlugo naussugssanik pigssarsigama, sttvme tauva
pivfigssaKångitsungalunit. pujorfiata angnersså pisimångilåt, soku- ' tåssa ptitussukalugtuaKåt.
tauvale, uvanga imailiatdlangnerlnarmut inlsavara.
Jeg har fået fat i nogen frø, nu bliver det
Tænk, de små har malet det, det har jeg slet ikke .haft tid til spændende at se, hvad der titter frem!
at se. Nå, de mangler det meste af skorstenen, men det klarer jeg
da nemt selv!
soruname tungmerKerslnaugaluar- suna pivdlugo avdlanik Kardlig-
pugut, Pelle taimailiornigssardle tåriaKåsanerpunga, KardlitOKakasika
nuånernaviångilaK. ipeKångingaj agputdlunit.
Ja, selvfølgelig kunne vi bruge en Jeg forstår ikke, hvorfor jeg
stige, Pelle, men det er da ikke skal skifte bukser, .. de gamle er
spor sjovt! næsten ikke snavsede!
soruna Kardlika Kiortarsinardlu- takuvarse puigoraluariga, usimå-
git merssorKigpigit, ila påslngit- name erfalassoKartariaKarpugut.
dluinarpara.
Tænk, at jeg kunne glemme, at vi
Du klipper mine bukser i stykker naturligvis skal have et flag!
og syr dem sammen igen .. det
forstår jeg ikke et muk af!
sianigalugo, Skæg. Pildskaddep Gøjenivdlo o-
KarKUvånga umiarssuvngOK Kåva KalipardlauvoK.
Hov, pas endelig på, Skæg, dækket er lige ble-
vet malet, skulle jeg hilse og sige fra Pildskadden
og Gøjen!
KujanaKaoK naussulivigssarput Pingop ivssuler-
simangmago, åmame naussugssanik ikussuisima-
VOK.
Det er meget godt, at Pingo har fyldt altan-
kassen med jord, men der må da også nogen frø i!
sanassorå tåssa Kissuit atorfigssaerupavut.
måna autdlarniåsaugut, umiarssuaK inerdlui-
narérpoK.
Nej, tømrer, vi har ikke brug for flere bræd-
der .. nu skal vi ud at sejle, vi er helt færdige
med skivet!
Kainiarit, KlavsinguaK, atautsiminiåsaugut. OKalOKatigissutigisa- ilaunarujugssuaK atautsiméréruvta
varput KanoK ilivdluta umiarssuaK singisagigput. nerrisisaKaugut. KaKinarianguarit,
I Knalle.
Kom indenfor, kære Klavs, vi skal netop holde et møde. Vi skal
drøfte, hvorledes skivet kan sættes i vandet! Om mødet slutter med spisning ..
joh, det gør det. Hop bare om bord,
Knalle!
naussuliveKaravta ilualårtunik ikussuiv-
figissariaKarput, ukdko tupap nautsiagssai.
Har vi en altankasse, skal der noget i
den .. noget fornuftigt, detteher er to-
baksfrø!
GRUNDLAGT 1B41
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitslngit — agdlunaussi-
agssat — orssftt mångertOK
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
AMOM 4
-m
MAMARTAK'AOK'
3ma portugkat iluine méritanut
frimærkinik navssågssaicarpOK
pitsaunermit pitsaunek
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
Samuelip agdlagai
kap. 14 — versit 38—4G
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phil Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nielsen.
1. Samuelsbog
Kap. 14 — vers 38—46
tamarmigdlo nerssutausissårdlutik tikiuput, Saulivdlo issi-
gernane tamarmik tOKutarpait. taimalo pigdlinermut tOKO-
raineKarpoK, auk neKimit ujarKamut alteritut atorneKar-
tugssamut kugtineKartardlune, Jahvelo pigssarsisineKar-
dluardlune.
tauva Saule OKarpoK: „unuk måna filisterit malerssor-
dlugit autdlartisaugut ujajaivfigalugitdlo uvdlOK Kaulersi-
nago!“ inuitdlo akiput: „pitsaunerusorissagtut iliuinarit!“
palasivdle, pissugssanik sujunersuissartup piumassarå Nå-
lagaK tamatumlnga apererKårtariaKartOK.
tauva Saulip Gftte aperå: „autdlåsaunga filisteritdlo ma-
lerssordlugit? israelikutdlo tamatumunga akuerisinauvigit?“
akissutinutdle nalunaerKutaussugssat palasip uliguåta Kånl-
tut nikikumångitdlat. ardlåinåtalunit palasip aulariartikumå-
ngilå aulariartitsisinaunanilo.
Da kom hver enkelt med sit dyr, og han slagtede det for
øjnene af Saul. Det blev nu en virkelig offerslagtning, hvor
blodet kunne løbe fra kødet hen over en sten, der skulle
fungere som alter, og Jahve fik således, hvad der var hans.
Derefter sagde Saul: „Lad os nu allerede i nat rykke efter
filistrene og udplyndre dem, før dagen gryer!" Og folket
svarede: „Gør du, som du finder det klogest!" Men præsten,
som bar oraklet, ville, at man først skulle spørge Herren
om råd.
Så spurgte Saul Gud: „Skal jeg drage ned og forfølge fi-
listrene? Vil du give dem i Israels hånd?" Men orakellod-
derne ville ikke fungere. De blev liggende i efod’en, som
præstens kappe hed. Enten kunne eller ville præsten ikke
ryste nogen af dem ud.
31