Atuagagdliutit - 02.09.1965, Blaðsíða 3

Kreditstramningen
(Fortsat fra forsiden)
RAPPORT om retssystemet i
GRØNLAND UNDER UDARBEJDELSE
Inden for retsvæsenets område kan
der nævnes, at en ny landsdommer er
udnævnt, idet Henning Brøndsted har
afløst tidligere landsdommer C. F. Si-
m°ny. Der er udsendt et nyt tidsskrift
f°r Grønlands retsvæsen, der med sine
oplysende artikler om retslige proble-
mer og orientering om retsafgørelser
giver nyttig vejledning for kredsret-
terne og politiet og andre, der har in-
teresse i retsvæsenets forhold. Som
bekendt iværksatte man sidste år en
undersøgelse af retssystemet i Grøn-
land. En rapport herom er under ud-
arbejdelse og vil blive nærmere drøf-
tet i det grønlandske lovudvalg og
ministeriet.
Lov af 4. juni 1964 om ændring af
l°v om rettens pleje i Grønland er
trådt i kraft den 1. januar 1965. Det
betyder, at politiet i Grønland efter
forslag fra G-60 er blevet udskilt fra
Ministeriet for Grønland til justitsmi-
nisteriets ressort. Herefter er justits-
ministeren politiets øverste foresatte
°9 udøver sine beføjelser gennem rigs-
politichefen og politimesteren i Grøn-
land.
Som anklagemyndighed er politime-
steren nu direkte underordnet rigs-
advokaten. Landshøvdingen er ikke
mere politimesterens overordnede i
denne henseende.
UDBYGNING AF
SOCIALFORSORGEN
Inden for det sociale område er der
nu på forskellig måde taget initiativ
til at udbygge socialforsorgen, så den
svarer til den økonomiske udvikling i
samfundet både hvad angår de direkte
ydelser og institutionsforsorgen.
Gennem landsrådets vedtagelse på
den ekstraordinære samling i foråret
al en 25% forhøjelse af de direkte
sociale ydelser er realværdien af ydel-
serne bragt på højde med den almin-
delige indkomstudvikling, der har fun-
det sted i Grønland.
Med henblik på den mere langsig-
tede løsning af problemerne om social-
forsorgen vil de fortsatte overvejelser
finde sted i det af landsrådet nedsatte
udvalg, og jeg håber, udvalget vil
Vsere i stand til i løbet af indeværende
samling at fremlægge forslag om de
sociale forhold i Grønland.
G-60 betænkningen anbefaler, at der
opstilles en detailleret 10-års plan for
tnvestering i sociale institutioner og
for udgifter til socialforsorgen i øv-
Lærlinge-
Uddannelsen...
(Fortsat fra forsiden)
lærlinge for tiden, og ca. 20 af dem
kan få kontrakt.
KUN få FAG AFSLUTTES HEROPPE
— Kan man nu lære alle fag her-
oppe?
•— Nej, det kan man ikke. Vi må
buske på, at det, der nu er sat i gang,
kun er et forsøg for nogle fag. Det
værste spørgsmål er lærlingene selv.
Hores kundskaber svarer ikke til sam-
me afgange i Danmark. Mange af de
grønlandske lærlinge må gå på efter-
kursus og supplerende uddannelse f.
eks. på efterskoler. Men når 8. og 9.
klasse-beviser er begyndt at dukke op,
bliver chancerne bedre. Selv om der
er mange ting, der gør lærlingeuddan-
nelsen vanskelig, tror vi, at det er mu-
iigt at komme i gang. Jeg tror også,
at en del af uddannelsen kan gå. I den
kommende tid må vi se, om systemet
må ændres. Det hele er afhængig af
skolernes og fagskolernes kapacitet.
Nu skal vi se, om de godkendte lære-
pladser kan uddanne lærlingene, men
har viljen til at klare problemerne er
der, tror jeg, at det kan gå.
— Hvilke fag kan færdiggøres her-
oppe?
— Tømrere, rørsmede, maskinarbej-
dere og bagere kan uddannes med af-
sluttende svendeprøve heroppe. Auto-
mekanikere og skibsbyggere kan på-
begynde deres uddannelser heroppe og
afslutte den i Danmark. Kontor- og
handelsmedhjælperuddannelsen fort-
sætter som hidtil med et indlednings-
kursus i Grønland, uddannelsen af-
sluttes med V2 års kursus i Danmark.
Hor visse fag, der forekommer her-
°PPe, har vi ingen uddannelsesmulig-
heder. Men de nedsatte faglige lær-
lingeudvalg kan sætte uddannelser i
Sang, man endnu mangler, når der
dukker uddannelsesmuligheder op.
Hovedsagen er, at vi har forsøgt at
overvinde vanskelighederne. Den kom-
mende tid må vise, om vi kan tage
lærlingetilgangen, og denne tilgang
bestemmer den kommende fagskoles
nødvendighed.
Janus.
rigt, derunder hvorledes finansieringen
fremover skal fordeles mellem staten
og de lokale organer i Grønland. Til
den ende er der i Ministeriet for
Grønland nedsat en arbejdsgruppe,
som skal analysere hele problemom-
rådet og stille forslag til en samlet
plan derunder om finansiering af un-
derholdsydelserne og det sociale be-
handlingsapparat.
Som et led i hele dette undersøgel-
ses- og planlægningsarbejde er børne-
forsorgsproblemerne, som jo ikke er
de mindst påtrængende, taget op til
særskilt behandling. Jeg kan således
nævne, at repræsentanter for børne-
og ungdomsforsorgen i Danmark som
sagkyndige inden for dette område i
sommer aflægger besøg i samtlige
byer i Vestgrønland og i Angmagssa-
lik for på stedet at danne sig et ind-
tryk af børnene og de unges forhold.
Sideløbende hermed har man her
ved embedet taget spørgsmålet om be-
hovet for sociale institutioner op, idet
man med med udgangspunkt i G-60
betænkningens forslag til socialt in-
stitutionsbyggeri har foretaget bereg-
ninger over behovet for de forskellige
arter af sociale institutioner såsom
vuggestuer, børnehaver m. v. Ved for-
handling med kommunalbestyrelserne
søger man at finde frem til det sam-
lede behov inden for perioden indtil
1975, idet man tillige tilsigter at op-
stille en oversigt over, i hvilken ræk-
kefølge det vil være ønskeligt og mu-
ligt, at institutionerne opføres. Det så-
ledes fremkomne materiale vil i løbet
af efteråret blive stillet til rådighed
for den i ministeriet nedsatte arbejds-
gruppe og vil naturligvis også blive
gjort bekendt for landsrådsmedlem-
merne.
Inden for mødrehjælpsområdet har
det forsøgsmæssige arbejde, der skulle
give nødvendige erfaringer med hen-
blik på en fastere etablering af et
mødrehjælpsarbejde, været videreført.
Medarbejdere fra landshøvdingeembe-
det har i sommer aflagt besøg i de
fleste byer i Vestgrønland og har drøf-
tet mødrehjælpsspørgsmål og adop-
tionsspørgsmål med de lokale myndig-
heder.
FARETRUENDE SYFILISTILFÆLDE
Om sundhedsvæsenet skal jeg frem-
hæve de faretruende syfilistilfælde,
der opstod i februar måned 1965. Der
blev fundet i alt 19 tilfælde af syfilis
fra Frederikshåb til Nanortalik.
Der måtte for en tid iværksættes
karantæneforanstaltninger for Frede-
rikshåb, Nanortalik og NarssaK kom-
muner.
Fra København udsendtes 2 special-
lægehold, og i samarbejde mellem spe-
ciallægerne og lægerne i Grønland har
man intensiveret bekæmpelsen af
kønssygdomme inden for rammerne af
de i fjor af landsrådet vedtagne ret-
ningslinier.
Den 1. juni i år overtog Grønlands-
fly’s nyanskaffede helikoptere beflyv-
ningen i Grønland, hvorved den 1. eta-
pe af den interne flyvnings historie
afsluttedes.
Jeg finder i denne forbindelse an-
ledning til at give udtryk for en tak
til det mandskab fra det canadiske
selskab, Eastern Provincial Airways,
der i perioden fra 1960 til 1965 udførte
det ofte farefulde arbejde at beflyve
Grønland ved hjælp af Catalinaer og
Ottere.
Det var med den største sorg, man
erfarede, at selskabets dygtige chef-
pilot, Paul Bjerg, ganske kort tid efter
at have forladt Grønland, omkom ved
en flyveulykke i Canada. Paul Bjerg
vil blive husket i Grønland ikke
mindst med taknemmelighed af de
mange patienter, han har hjulpet.
INGEN BEKYMRING FOR OVER-
FISKNING AF „VORES" LAKS
Grønlands udbytte af fiskeriet i 1964
blev glædeligvis større end det så ud
til, da landsrådet samledes til sit ordi-
nære møde sidste år.
Resultatet af torskefiskeriet i inde-
værende år giver anledning til forsig-
tig optimisme. Til KGH er der således
pr. 1. august indhandlet 6.163 tons
torsk eller godt 30 % mere end på
samme tidspunkt sidste år; i forhold
til 1963 er der dog fortsat tale om en
tilbagegang på knap 15%.
Til trods for de lysere udsigter for
torskefiskeriet i år, er der ikke grund-
lag for at antage, at kystfiskeriet i en
overskuelig fremtid vil nå op i nær-
heden af størrelsen i 1962. Den frem-
tidige vækst i torskefiskeriet afhæn-
ger af indsatsen på fiskebankerne
uden for landets kyster. Der kan i
denne forbindelse være grund til at
fremhæve, at Grønlands andel af det
samlede fiskeri i Davisstrædet og ved
Grønlands vestkyst har været fal-
dende fra godt 12 % i 1959 til knap
7 % i 1963.
I forbindelse med torskefiskeriet
kan der være grund til at nævne, at
spørgsmålet om fredningen af Store
Hellefiskebanke nu er bragt frem for
Den internationale Kommission for
Fiskeriet i det nordvestlige Atlanter-
hav, ICNAF. Selvom der vil gå nogle
år, inden der kan forventes et resultat
af de forhandlinger og undersøgelser,
der skal foretages i spørgsmålet, må
der dog udtrykkes tilfredshed med, at
sagen nu er taget op på internationalt
plan.
Den voldsomme stigning i laksefi-
skeriet fra godt 200 tons i 1963 til
næsten 1.400 tons i 1964 har givet an-
ledning til, at der i det britiske over-
hus er udtrykt bekymring for, at det
forøgede laksefisken ved Grønland
kan medføre en katastrofal nedgang i
laksebestanden i England, Skotland og
andre lande, og at der derfor burde
virkes for en begrænsning af lakse-
fiskeriet i Grønland.
Ministeriet for Grønland har efter
at have forelagt spørgsmålet for Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser udtalt, at
man efter de foreliggende oplysninger
om fangsternes størrelse og om skæl-
laksens biologiske forhold ikke mener,
at laksefiskeriet ved Grønland øver
nævneværdig indflydelse på fiskeriet
i de britiske farvande.
I tilknytning hertil kan jeg oplyse,
at fiskeribiologerne er af den opfat-
telse, at der ikke er grund til at nære
bekymring for overfiskning af lakse-
stimerne ved Grønland.
STIGENDE SPIRITUSFORBRUG KAN
ÆNDRE DE GÆLDENDE REGLER
Betydelige vanskeligheder synes at
vise sig for fiskerierhvervet i disse år,
fordi det er vanskeligt at skabe ba-
lance imellem fiskernes produktion og
den arbejdskraft, som tilbyder sig til
fiskens videre behandling i fabrikker
og salterier. Der tales om, at den grøn-
landske arbejdskraft ikke udviser til-
strækkelig stabilitet, og at der mang-
ler forståelse for, at alle må slide i det,
når fiskeriet er rigt, så man i samfun-
dets interesse kan udnytte fiskefore-
komsterne fuldt ud og opnå den bedst
mulige rentabilitet i de kostbare fa-
briksanlæg.
Jeg tror dog på den anden side, at
landsrådsmedlemmerne kan være enig
med mig i den opfattelse, at man
næppe kommer langt med kritik og
dadel. Vort samfund og vore arbejds-
pladser er på mange områder ufuld-
komne, og der kan peges på adskil-
lige områder, hvor reformer på na-
turlig måde vil kunne fremme ar-
bejdsindsatsen og stabiliteten. Lands-
rådet må i denne og i de kommende
samlinger holde sig disse problemer
for øje og søge at løse sine opgaver
på en for arbejdskraftspørgsmålet po-
sitiv måde.
I denne forbindelse er der et
punkt, som ikke kan forblive uom-
talt. Der foreligger tal, som tyder
på et stærkt stigende spiritusfor-
brug her i landet. Hvis en nærmere
undersøgelse bekræfter dette, må
det være landsrådets uafviselige
opgave at tage under overvejelse,
om det vil være betimeligt at ændre
de gældende regler om forbrug af
spiritus.
Jeg er blevet bebrejdet, at jeg i for-
året underkendte en af kommunalbe-
styrelsen i Sukkertoppen truffet be-
slutning om spiritusforbud i en længe-
re periode. Jeg vil gerne her fastslå,
at jeg gjorde min pligt i henhold til
de gældende vedtægter. Skal der gri-
bes ind i den principielle spiritusfri-
hed, som indførtes i 1954, er det lands-
rådets opgave.
LOVFORSLAGET OM AFSÆTNINGS-
RÅDET SKABTE IKKE DEBAT
Under denne samling skal vi færdig-
behandle de allerede forelagte forslag
om en revision af erhvervsloven og
forslaget til en lov om Grønlands Af-
sætningsråd. Medlemmerne har haft
lejlighed til at drøfte forslagene i de-
res kredse, og der har været redegjort
for forslagene i A/G. Forslagene har
tilsyneladende ikke givet anledning til
en større offentlig debat i den grøn-
landske presse, hvilket for så vidt er
beklageligt, som de må anses for at
være af den allerstørste betydning for
samfundets trivsel. Man kan måske
deraf slutte, at hovedprincipperne i
forslagene har overvejende tilslutning
hos vælgerne.
Fåreholderne har i år holdt 50-års
jubilæum. Der har været al mulig
grund til at feste for dette erhverv.
Næppe mange af pionererne havde
forestillet sig, at man i løbet af 50 år
ville være nået så vidt, at der nu år-
ligt af fåreholderne kan leveres om-
kring 20.000 lam til slagtning.
BLANDEDE FØLELSER OVERFOR
ERHVERVSSTØTTENS POLITIK
Erhvervsstøtteordningen har i året
1964 været administreret som hidtil,
og der blev udgivet lån til et antal
fiskekuttere af sædvanlig type- og
størrelsesorden samt lån til etablering
af virksomheder inden for håndværk
og industri og handel.
Den samlede lånesum androg i 1964
ca. 12,2 millioner kr., hvortil kom
statstilskud på ca. 1,1 million kr.
Fremover vil Erhvervsstøtteudvalget
ændre sin lånepolitik.
Jeg er klar over, at udvalgets be-
slutninger ikke har vakt begejstring
overalt hos fiskerne og hos de lokale
myndigheder.
Jeg finder dog anledning til at på-
pege, at Erhvervsstøtteudvalget her er
i en vanskelig situation. Fra sagkyn-
dig side påpeges i meget kategorisk
form, at fortsat byggeri af mindre
kuttere til åbentvandsområderne vil
kunne medføre svigtende rentabilitet.
Det er selvfølgelig Erhvervsstøtteud-
valgets opgave at støtte de forskellige
erhverv i Grønland på bedst mulig
måde og i videst muligt omfang følge
lokale myndigheders samt befolknin-
gens ønsker. Men erhvervsstøtte er
også en statslånebank som er forplig-
tet til at føre en økonomisk forsvarlig
udlånspolitik. Såfremt udvalget ved
forsatte udlån til mindre fartøjer i
åbentvandsområdet medvirker til svig-
tende rentabilitet med deraf følgende
undladelse af betaling af renter og af-
drag — ja, så er Erhvervsstøtteud-
valget ansvarlig herfor og vil blive
alvorligt kritiseret.
CA. 430 BOLIGER BYGGES I ÅR
Boligstøttebyggeriet er fortsat i no-
genlunde samme takt som hidtil. I
1963 blev der incl. tilskudshuse påbe-
gyndt i alt 328 boliger, hvoraf 91 i
etagehuse, og i 1964 påbegyndtes op-
førelse af 393 boliger, incl. tilskuds-
huse, hvoraf 84 i etagehuse. I 1965
forventes, hvis de fornødne bevillinger
opnås, påbegyndt opførelse af ca. 430
boliger, hvoraf 207 i etagehuse.
Som det vil ses bliver der i 1965 en
kraftig stigning i etagehusbyggeriet,
og hvis de af G-60 vedtagne retnings-
linier føres ud i livet, vil denne udvik-
ling fortsætte i de kommende år. Det
er almindelig kendt, at årsagen hertil
er den omstændighed, at tilfredstillen-
de kloakering og etablering af vej- og
vandforsyning af de sagkyndige anses
for at være uforholdsmæssig kostbar
i forbindelse med opførelse af enkelt-
huse.
Det er vel overflødigt at nævne, at
ønsket om en større acceleration i bo-
ligstøttebyggeriet er meget stærkt i
Grønland — jeg tror også Grønlands-
rådet har fået et levende indtryk af
dette under sin rejse i Grønland i
dette forår.
I forbindelse med denne omtale
af den offentlige anlægsvirksomhed
vil jeg gerne sige, at det som be-
kendt i Danmark har været nød-
vendigt at indføre ganske drastiske
kreditbegrænsende foranstaltnin-
ger. Man søger dermed at dæmpe
den økonomiske virksomhed og at
hæmme inflationen. Sådanne øko-
nomiske foranstaltninger vil også
få indflydelse på den offentlige an-
lægsvirksomhed, hvad enten det er
statens eller kommunernes anlægs-
virksomhed, det drejer sig om. Jeg
synes, at det er rigtigt, at jeg her
forbereder landsrådet og dermed
den grønlandske offentlighed på, at
økonomiske foranstaltninger i Dan-
mark ikke kan undgå at få en vis
indflydelse på bevillingerne til
Grønland. Vi må altså se i øjnene,
at vi måske i den nærmeste frem-
tid ikke kan nå så vidt i opfyldel-
sen af vore ønsker om offentlig an-
lægsvirksomhed, som vi indtil for-
nylig havde forhåbninger om.
Vi er til dels selv skyld i
manglende arbejdskraft
På medlemmernes vegne talte pastor Richard Petersen. Han sagde bl. a.:
Produktionsudvidelsen på fabrikkerne
hæmmes beklageligvis af mangel på ar-
bejdskraft. Mangelen på arbejdskraft med-
fører, at vore frierhververe har svært ved
at udnytte de foreliggende muligheder
fuldt ud. Som een af grundene til denne ar-
bejdskraftmangel må vi påpege mangelen
af vuggestuer og børnehaver. Havde disse
børneinstitutioner været opført samtidig
med fabrikkerne, havde vi kunnet undgå
nogle af de mange problemer, som vi slås
med i dag. Det kan ikke være forkert at
vise sin utilfredshed her overfor de bevil-
gende myndigheder. Men da manglende
arbejdskraft til dels også skyldes nogle
menneskers manglende lyst til at arbejde
og disses ustabilitet i arbejdet, vil det være
på sin plads at påpege det beklagelige heri
overfor befolkningen.
Landsrådet finder det vigtigt, 1 disse
aivorsfulde år, at fremsætte sit ønske
overfor befolkningen om at være mere
pligtopfyldende og ansvarsbevidst. X disse
år, hvor vi stræber efter og ønsker at
overtage flere og flere ansvarsfulde ar-
bejder og stillinger, må vi også vise, at vi
er modne til de ønskede arbejder og stil-
linger.
Det er meget beklageligt at få at vide,
hvor store restancerne er her. Dette fore-
kommer også andre steder, men bør
ændres, hvis vort arbejde skal give bedre
resultater.
Hvis sparebestræbelserne skulle ramme
Grønland, vil man kunne forstå det, men
regeringen må bare forstå, at landsrådet
ikke kan godtage, hvis sparebestræbelserne
kommer til at ramme på denne måde, at
områder, der i dag er bagefter, kommer
til at sakke endnu mere bagud.
Under bestræbelserne på landsrådets og
kommunalbestyrelsernes overtagelse af fle-
re og flere områder med selvstændiggørelse
for øje, støder man imod manglende kon-
torpersonale i de administrative institutio-
ner og som følge deraf en altfor stor til-
bøjelighed til at udsætte vigtige sager.
Dette er blevet Irritations-moment, som
snarest bør rettes.
I mange år har landsrådet arbejdet mod
en forbedring af sociale kår i Grønland.
I disse år følte man, at der ikke var for-
ståelse for problemerne fra regeringens
side, men nu i år er det kommet til at se
lysere ud til glæde for os allesammen. Vi
vil dog fortsætte med at arbejde for hur-
tigere forbedring for aldersrentenydernes
og invaliderentenydernes kår.
Landsrådet som efterhånden har svære
og krævende opgaver at tage stilling til og
som prøver på at gøre sit bedste i arbejdet
for befolkningen, kritiseres ofte af disse.
Ofte føler landsrådet manglende forståelse
og støtte udefra. Men vi forventer stadig
forståelse og samarbejde fra folkets side.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
f og madlavning I — Sig navnet: OM A margarine! ^
OMA margarine kuliiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoid OKautigiuk ateic:
O M A margarine!
3