Atuagagdliutit - 02.09.1965, Qupperneq 26

De græske husmodres problem:
For høje priser — for lav løn
Alvorlige økonomiske problemer venter på at blive løst af Græken-
lands nye regering.
Af Reuter-korrespondenten SAM MODIANO
Athen (RB-special).
Uanset hvordan og hvornår den politiske krise i Grækenland bliver
løst, må den nye regering give sig i kast med en række alvorlige økono-
miske problemer, der har hobet sig op, og som først og fremmest mærkes
i form af en kraftig stigning i leveomkostningerne.
Det er husmødrene, det går ud over,
for det er dem, der skal købe ind, og
da lønningerne ikke tilnærmelsesvis
er fulgt med prisstigningerne, har de
svært ved at holde budgettet. Det er
da også fra husmødrene, man hører
de stærkeste klager over prisernes
uhæmmede flugt mod skyerne.
FØDEVARER 15—20% DYRERE
PÅ 1 ÅR
En arbejders dagløn (otte timers ar-
bejde) varierer fra 100 til 150 drach-
mer (22—33 kr.), mens funktionærer
og lignende har en gennemsnitlig må-
nedsløn på højst 3—4000 drachmer
(660—880 kr.).
Ifølge det statistiske bureaus tal for
marts i år var detailpriserne som hel-
hed steget med gennemsnitlig 17,5
pct. i forhold til samme tidspunkt i
1964. Stigningerne varierede fra egn
til egn og fra varegruppe til vare-
gruppe. I Athen-området var priserne
steget 25,3 pct., og hvad fødevarer an-
går var prisstigningerne for hele lan-
det gennemsnitlig 14,7 pct., men helt
op til 22 pct. i Athen.
Det er noget, der kan mærkes på
et husholdningsbudget, og når man
snakker med en husmoder om de øje-
blikkelige problemer i Grækenland,
er det ikke så meget regeringskrise
som leveomkostningerne, hun er op-
taget af. Mad skal købes hver dag, så
det er en daglig bekymring for hende,
hvordan hun skal få pengene til at
række længere. Det er en ringe trøst,
at politikerne er klar over miseren,
når der ikke gøres noget effektivt
for at afhjælpe den.
Fra oppositionens side har man ved
flere lejligheder draget det skæve for-
hold mellem løn og priser frem i par-
lamentet. En forhenværende minister
nævnede for nylig som et eksempel
på de voldsomme prisstigninger på
dagliglivets fornødenheder, at prisen
på kød er steget med 30 pct. fra 1963
til 1965. Der spises meget kød i Græ-
kenland, og i de senere åx er især
frosset kød blevet efterspurgt. Denne
vare kostede i 1963 21 drachmer (4,60
kr.) pr. kilo, men er nu steget til 35
drachmer (7,70 kr.), oplyste eksmini-
steren.
Også i pressen er der gjort meget
ud af spørgsmålet. Et kommunistisk
orienteret blad gav for nylig en de-
taljeret oversigt over prisudviklingen
og konstaterede, at ost koster 25 pct.
mere i dag end for to år siden, og at
fisk, til trods for at Grækenland by-
der på rige fangstmuligheder „lige
uden for døren", er steget endnu vold-
sommere, fra 40 til 80 pct. alt efter
kvalitet.
Den samme tendens spores for an-
dre levnedsmidler. Et kilo hjemme-
avlede tomater kostede for et år si-
den fire drachmer (90 øre) men nu
er prisen fordoblet trods en høst af
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
Profit fremfor ideologi
Polen følger i andre østlandes fodspor og giver indusfrilederne større
frihed fil at disponere på egen hånd.
Af VINCENT BUIST
Warszawa (RB-special).
Polen vil i de kommende måneder følge i andre østlandes fodspor ved så
småt at opgive den strengt planlagte økonomi, der ikke tager hensyn til virk-
somhedernes rentabilitet eller kundernes ønsker, men udelukkende tilrette-
lægges efter at skulle opfylde de af regeringen fastsatte produktionsmål.
Enkel, robusf konstrukfion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let af betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- exd. fragt. Reservedele fil kr. 500,- inkluderet I prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn
og sne.
normalt omfang. Disse prisforhøjelser
mærkes ikke mindst på landet, hvor
hovedbestanddelen af føden er toma-
ter, ost, olivenolie og oliven. Kød og
fisk er for landboerne en luksus, som
der kim er råd til en eller måske to
gange om ugen.
Også for andre varegrupper end
fødevarer er der sket prisstigninger,
som uundgåeligt påvirker et alminde-
ligt budget betydeligt. For eksempel
er priserne på tøj gennemsnitlig ste-
get 15 pct. det sidste år.
FOR LILLE PRODUKTION
For husmoderen havde der ikke væ-
ret grund til besværinger, hvis lønnen
havde holdt trit med prisstigningerne,
men det har ikke været tilfældet over
for prisstigninger på 15—25 pct. eller
mere. I løbet af to år er gennemsnits-
lønnen i hele landet kun steget 12 pct.,
og i mange tilfælde er det lavest løn-
nede, der har fået den ringeste stig-
ning.
Regeringen har ikke været uvirk-
som i dette spørgsmål, men det er ikke
lykkedes at bremse prisudviklingen
og nogle af de foranstaltninger, der
er truffet, har kostet staten mange
penge. I et forsøg på at skabe kon-
kurrence for derigennem at tvinge de
hjemlige leverandører til at holde igen
med prisstigninger, blev tolden for
importeret ost og mælk ophævet, hvad
der så på et enkelt år skal have givet
staten et indtægtstab på over 400.000
kroner — uden at det tilsigtede resul-
tat kan siges at være nået.
Økonomiske eksperter hævder,
at den egentlige årsag til de sti-
gende priser er, at den hjemlige
produktion er for lille. Den er ikke
vokset i takt med befolknings-til-
væksten, men er — i heldigste fald
— forblevet uændret. For visse
varegrupper er der tale om ned-
gang.
De officielle statistikker synes at
underbygge denne påstand. Mælkepro-
duktionen var i 1946 447.000 tons, og
den var næsten uændret — 450.000
tons — i 1963. Det samme er tilfældet
med to andre vigtige fødemidler, smør
og ost. Smørproduktionen var i 1964
10.000 tons højere end året før, og
oste-produktionen steg i samme tids-
rum med 6.000 tons, hvilket efter eks-
perternes mening ikke er tilstrække-
ligt til at dække den øgede efter-
spørgsel.
I regeringskontorerne i Warszawa
er man nu ved at forberede den prak-
tiske gennemførelse af den beslutning,
det kommunistiske partis centralko-
mité for nylig traf om at lade profit-
begrebet få overtaget over ideologiske
hensyn. Den hidtidige centrale plan-
lægning bibeholdes i hovedtrækkene,
men fra nytår får en række store
virksomheder mere at skulle have
sagt end hidtil, når regeringen udar-
bejder sin f em-års-plan og de årlige
produktions-planer.
Hovedmålet med det nye system er,
fremhæves det i centralkomiteens rap-
port, at forbedre virksomhedernes
drift og at skabe en snævrere forbin-
delse mellem produktionen og forbru-
gernes behov. Profit, kvalitet og bedre
teknik skal være nøgleordene i frem-
tidens industrielle planlægning. Virk-
somheder, der er i stand til at skære
omkostningerne ned, vil få lov til at
anvende en del af besparelserne til
investeringer eller til gavn for arbej-
derne, f. eks. ved øget boligbyggeri
eller kontante præmier.
BESKEDEN BEGYNDELSE
Ændringerne i det økonomiske sy-
stem finder ikke sted uden tvivl-
rådighed og debat inden for partiet
og blandt de ledende økonomiske
eksperter. Der er langt fra enighed
om det betimelige eller fornuftige i
at lave om på systemet. Der er tyde-
ligvis i nogle kredse en stærk mod-
stand mod at gå bort fra den centra-
liserede planøkonomi og rive sig løs
fra rodfæstede principper, og polak-
kerne har da også i det kommunisti-
ske partis teoretiske tidskrift „Nowe
Drogi", fået at vide, at de ikke skal
vente revolutionerende ændringer.
„Reformerne vil naturligvis ikke bry-
de med det princip, at afgørelsen om
den økonomiske udvikling, fordelin-
gen af nationalindtægten, investe-
ringsfondenes anvendelse, fastsættel-
sen af de samlede produktions-opga-
ver, løn, bonus o. s. v. træffes cen-
tralt", skrev bladet for nylig.
Dette sætter grænser for reformer-
nes omfang, og det er usandsynligt,
at Polen i øjeblikket vil følge Sovjet-
unionens, Østtysklands og Czekoslo-
vakiets eksempel og lade hundredvis
af virksomheders produktion og drift
bestemme af kundernes ønsker og be-
hov. Men i Polen er der økonomer,
der som professor Liberman i Sovjet-
unionen, professor Ata Sik i Czekoslo-
vakiet og mange andre kommunistiske
national-økonomer tror på profit-mo-
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnul uvgQtlgsslor-
navérsSrnlarlt —
ABISip pOjutai kisisa
atortåkit.
pdrtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersåtitaK arput
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit oicdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
tivets fordele og anvendelighed inden
for en socialistisk planøkonomi. De
affærdiger ideologiske betænkelighe-
der ved at reformere systemet, f. eks.
med disse ord, som en af Polens le-
dende økonomer, professor Edward
Lipinski, skrev fornylig: „Centralise-
ring i planlægning og ledelse er ikke
nogen trossætning eller nogen hellig
lov i den socialistiske lære".
SKYDER I BLINDE
Selv om omfanget af reformerne
endnu ikke kendes i detaljer, har man
af den offentlige debat om de økono-
miske problemer fået tilstrækkeligt at
vide til at kunne danne sig et indtryk
af, hvad man i det kommunistiske
parti mener om den hidtil anvendte
stramme, centraliserede planøkonomi,
og hvad man venter at kunne opnå
gennem reformer. Efter mange økono-
miske kriser er man blevet klar over,
at den centrale planlægning ikke fun-
gerer tilfredsstillende, og man kan
i denne forbindelse citere, hvad en
økonomisk skribent har sagt om den:
„Det er som at skyde i blinde efter
et bevægeligt mål".
De økonomiske planer i Polen ■—
såvel som i andre østlande — har
måttet laves om måske 2—3 gange
inden for hver femårsperiode for
at få dem til at passe med skiftende
indre forhold og vilkårene på det
udenlandske marked, som man je
ikke er herrer over. Under den ny
planlægning vil der blive sørget
for større smidighed, så at man
uden at skulle ændre hovedlinierne
kan tilpasse produktionen efter de
øjeblikkelige forhold.
SEJR FOR TILHÆNGERNE
ÅF DECENTRALISERING
I det referat, der er offentliggjort
af centralkomiteens beslutninger om
et nyt planlægnings-system, hedder
det blot, at ministerierne gradvis skal
overdrage de administrative funktio-
ner til grupper af virksomheder og i
særdeleshed skal ophøre med at træffe
direkte beslutninger vedrørende virk-
somhederne.
Selv om der ikke gives mere detal-
jerede oplysninger, er det indlysende,
at der på længere sigt er tale om en
fundamental ændring af planlæg-
nings-teknikken, og at de store indu-
stri-foretagender vil få lov til at ud-
arbejde deres egne planer inden for
rammerne af regeringens mere bredt
formulerede målsætning. Først når de
nærmere bestemmelser om reformer-
ne offentliggøres om et par uger, får
man nøjere kendskab til, hvor langt
det polske parti vil gå bort fra den
stramme planlægning, men foreløbig
må man notere en sejr for tilhængerne
af decentraliseringen.
REiSEGRAMMOFONER
brugfe - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdlétagkat
atornikut — OKalugtartuvdlo
nOfai 10
83,00 kr. + na/is liine rata akla llångut-
dlugo tlgunerane akingagssångordlugit
nagsitineKåsåDut
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
- aputeicardluar-
tartume angatdlat
nalerKutoK
Kajangnaitsumik sanåK mardlungnut inigssalik, fufsuviginarfumik fofakf-
imik moforilik, issigkaluafdlarångafdlumt autdlartikuminartoK, ingerdla-
nera aKuneralo pissarlfsoK, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasi-
naussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera iléngunago, kingorårfigssai 500 kr. naligdlif
akianuf ilénguneKarsimåpuf.
aforneKartarpoK sordlo såkutunif, anåussiniarfarfunif nakorsanif avdlanif-
dlo Norgeme, Sverigeime, Canadame Øsfrigimilo, tåssa nunane Kåicar-
tune apuieKardluartariune tamane.
KUP HER
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
Automobilforretningen Ici A/S
SEND MIG UFORBINDENDE BRO-
CHURE PA SKI-DOO
z:
O
S
p
X
ADRESSE:
NAVN:
afd. MASKINER
Glostrup - Hf. (01) 96 19 00
STILLING:
STRYGEFRI
NYLON-KITLER
Moderne facon i farverne:
kornblå — rød — nougat
Str. 38—44
kitilit nylonit
manigsarfan’aKangifsut
ilusé modernit ima Kalipautigdlit:
tungujortut — augpalugtut — kajortut’tårtut
angissusé 38—44
atauseK kr. 36,85
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunånut tamarmut nagsiuneKarsi-
nåuput
Skriv til
unga agdlagit:
Magasinet
POSTBOX 2 . GODTHÅB
en virkelig
stimulans
mN escafe
26