Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 19

aranti for fiskekuttere
Et års
og deres udstyr —
ønskes indført af KNAPP, da der er for mange reparationer om bord på
nogle af de nye langline-kuffere. — Muligheden for grønlandsk med-
ejerskab af Nordafar skal undersøges.
— Vi skal undersøge, om. der ikke kan gives et års garanti på fiskekuttere og
deres udstyr, der leveres til Grønland. Der er allerede foretaget så mange
reparationer om bord på „Jakob Heilmann“ og „David Olsen", at ejerne for-
længst havde været ruinerede, hvis de havde været private. Hvis der i fremtiden
også skal foretages så mange reparationer om bord på så dyre fartøjer, kommer
de aldrig i privat eje, siger formanden for KNAPP, fisker Niels Heilmann,
Sukkertoppen.
ET ÅRS GARANTI
Under det nyligt afsluttede hoved-
bestyrelsesmøde i Godthåb har
KNAPP bl. a. diskuteret de mange og
hyppige reparationer, der er blevet
foretaget ombord på de nye langline-
kuttere. Hovedbestyrelsen har fået op-
lyst, at en af de store motorfabrikker
1 Danmark giver et års garanti på
motorer, der bliver solgt i Danmark
°S i de nærmeste lande. KNAPP me-
ner> at en isådan garanti-ordning også
bør indføres heroppe.
— Vi synes ikke, at der er grund
U1 at klage over de danskbyggede
fartøjer. De er sødygtige og meget
solidt byggede, men da priserne stiger
°g stiger, må vi begynde at tænke på,
hvordan man kan billiggøre dem. Vi
forstår udmærket, hvorfor fiskekut-
tere til Grønland skal være dyrere
end de danske. Vi vil også på det
kraftigste advare imod de norske
fiskekuttere med laminerede spanter
og imprægneret „blødt" træ som yder-
beklædning. Disse kuttere har store
chancer for at havarere i isfyldte far-
vande. Vi kan dog ikke lade være med
at undre os over, at ældre nordsø-
kuttere kan være mere solide end kut-
tere, der er specielt bygget til de
grønlandske farvande.
KNAPP’s prisudvalg skal nu for-
handle om fiskepriser med KGH i
Danmark. En del punkter, vi har drøf-
tet under hovedbestyrelsesmødet her
i Godthåb, skal drøftes videre i Dan-
mark, og hvis vi kan få økonomisk
støtte, skal vi besøge danske og nor-
ske værfter. Vi vil gerne have et klart
svar på de meget diskuterede pro-
blemer, der er forbundet med dansk-
kontra norsk-byggede fiskekuttere.
KNAPP FRARÅDER KØB AF
MINDRE FISKEKUTTERE
— Hovedbestyrelsen diskuterede
længe erhvervsstøttens standsning af
leverancer af mindre fiskekuttere til
Midtgrønland. Vi er enige med er-
hvervsstøtten i afgørelsen om, at man
ikke længere må give lån til køb af
rejekuttere i åbentvands-området.
Grunden hertil er de store langline-
kuttere. De har allerede vist deres
berettigelse. Vi forventer, at unge
fiskere oplæres i langlinefiskeri om
bord på de store kuttere, og at deres
uddannelse som skippere bliver mere
Permanent i fremtiden. Vi ønsker, at
disse unge fiskere bliver foretrukket,
uar det skal afgøres, hvem der får
erhvervstøttelån — fordi erhvervs-
støtten har begrænsede midler.
— Vi ønsker også at fastsætte en
minimumsalder for låntagere fra er-
hvervsstøtten. I Grønland og i Dan-
mark kan de helt unge få lån til
køb af en båd ved dispensation. Vi
håber at kunne begrænse dispensa-
tionerne heroppe. Fiskere med større
evner skal gerne have muligheder for
at nå længst muligt frem på kortets
mulig tid, og da der er begrænsede
midler, må de ikke bremses af de
mindre dygtige.
skal grønlænderne være
MEDEJERE af NORDAFAR!
Niels Heilmann
er stadig for lille. Fiskerne fra den
sydligste del af Grønland kunne også
få nytte af Nordafar i storis-tiden,
hvor de ikke kan fiske. I nærheden
af Færingehavn er der en af de bed-
— Vi vil hellere blive boende i
Kangåtsian kommune, selv om leve-
foden er lavere her end i det øvrige
Grønland. Befolkningen kan godt
klare sig med jagt og fiskeri. Befolk-
ningen i kommunen har ikke noget
imod at blive flyttet sammen i nyere
huse på de tre udsteder i kommunen,
KangåtsiaK, NiaKornårssuk og Agto.
Således udtalte to repræsentanter
fra KangåtsiaK kommune under en tre
timers forhandling med Grønlands-
rådet om kommunens fremtid. Grøn-
landsrådet skal nu forhandle videre
om sagen i forbindelse med den store
investeringsplan for Grønland. På nu-
værende tidspunkt foreligger der intet
om, hvilke planer Grønlandsrådet har
med hensyn til KangåtsiaK kommunes
fremtid.
Samtidig med drøftelserne i- Grøn-
landsrådet arrangerede Inuit-partiet i
Godthåb en diskussionsaften om Ka-
ngåtsiaK kommune med deltagelse af
folk, der har nøje kendskab til kom-
munens erhvervsmuligheder. Det blev
fremhævet, at kommunen i grunden
er rig. Dens nuværende fattigdom
skyldes, at befolkningen ikke har mu-
lighed for at udnytte rigdommene,
fordi kommunen ikke er blevet udbyg-
get på linje med den erhvervsmæssige
udbygning andre steder.
RIG, MEN FORSØMT
Tidligere udstedsbestyrer i Kangåt-
siaK og landsrådsmedlem fra kommu-
nen, Nikolaj Rosing, udtalte:
ste fiskepladser heroppe, og stedet
bliver aldrig generet af is.
— I de senere år har KNAPP bl. a.
beskæftiget sig med problemer, der
også vedrører ikke-medlemmer. F. eks.
har vi anbefalet grønlandske fiskere,
der har været og er ombord på fær-
øske fiskeskibe. Vi har fået oplyst, at
de grønlandske fiskere betaler 50 kr.
til den færøske fiskeriforening. Nu
vil vi undersøge, om KNAPP ikke kan
få lov til at få en del af de 50 kr. Vi
er ikke imod, at færøske fiskeskibe
får grønlandsk besætning, men på den
anden side vil vi gerne fremhæve, at
det allerede nu kniber for de grøn-
landskejede kuttere at hverve mand-
skab, og denne mangel vil blive mere
og mere følelig, efterhånden som bå-
dene bliver større og større.
— Desværre har KNAPP ikke fået
100 pct.s tilslutning fra de grønland-
ske fiskere og fangere. Under opholdet
i Danmark skal vi prøve at finde ud
af, hvad man gør for at delagtiggøre
alle, der lever af fiskeri og fangst i
foreningsarbejdet. Selv ikke-medlem-
mer kritiserer f. eks. resultater, der er
opnået af prisudvalget. Efter vor op-
fattelse har de ikke ret til at blande
sig i vort arbejde. Vor økonomiske
formåen er ringe, fordi vi har for få
medlemmer, og da en del af vort ar-
bejde er af oplysende art, havde vi
håbet at få tilskud f. eks. fra lands-
kassen, men hidtil har vi ikke fået
noget.
FANGERNE VIL STIFTE EGEN
FORENING
— Et udkast til de grønlandske fis-
keres hyre skulle have været trykt
(dpulikeret) allerede sidste år. Men ma-
nuskriptet bortkom desværre. Et nyt
udkast skal nu duplikeres. Vi synes,
at det er vigtigt at få udkastet mang-
— Jeg har boet i kommunen i 26 år,
og jeg tvivler ikke på, at en erhvervs-
mæssig udbygning af kommunen vil
give bonus. Fiskeri på bankerne kan
drives i fire måneder, og der er store
rejefelter i kommunen, hvor rejefangst
kan foregå året rundt. Der er udsteder
i kommunen, hvorfra man kan drive
fiskeri og sælfangst såvel fra isen som
på havet i vintermånederne. Verdens
største rejefelter begynder to timers
sejlads fra KangåtsiaK, og disse rige
felter har man kendt allerede i 1800-
tallet, men hidtil er de ikke blevet ud-
nyttet.
Nikolaj Rosing anbefalede udbyg-
ning af udstedet KangåtsiaK, som efter
hans mening er det sted, der hvad
angår havneforhold og vandforhold,
er det bedst egnede til formålet.
Pensioneret overkateket Anda Poul-
sen undrede sig over, hvorfor man
ikke forlængst havde startet en er-
hvervsmæssig udbygning af den rige
kommune. Anda Poulsen, der i en år-
række har virket i kommunen, udtalte,
at Egedesminde kommune før i tiden
levede af KangåtsiaK kommune, lige-
som Godthåb kommune i sin tid levede
af Fiskenæsset. KangåtsiaK kommune
ligger helt ude ved kysten. Kommunen
er meget rig på fisk og sæler, men
man har ikke fundet det værd at ud-
bygge den.
Den interessante aften udmundede
i, at Inuit-partiet fremkom med en
udtalelse i Radioavisen, hvor partiet
kraftigt opfordrer til en erhvervsmæs-
sig udbygning af denne rige kommune.
Kangåtsiaics fremtid
skal drøftes videre
På nuværende tidspunkt foreligger der intet om, hvilke planer Grøn-
landsrådet har om Kangåtsiaks fremtid. Inuit-partiet opfordrer kraftigt til
en erhvervsmæssig udbygning af kommunen.
— Een af de ting, vi skal disku-
tere videre i Danmark, er, om grøn-
landske fiskere kan få adgang til
at sælge deres fangster til Nor-
dafar. I forbindelse med forhand-
lingerne om en eventuel fortsæt-
telse af Nordafars drift som fiskeri-
station, vil KNAPP forhøre sig hos
KGH om staten ikke kan blive
medejer af Nordafar. Vi agter at
foreslå, at aktier, der erhverves af
staten, senere skal kunne købes af
grønlændere.
— Det er først og fremmest til tre
industrianlæg, de grønlandske fiskere
leverer deres fangster. I højsæsonen
kniber det engang imellem for de
nævnte tre farbrikker at aftage alle
fiskernes fangster. Nordafar har Grøn-
lands bedste kajanlæg og servicein-
slallationer for fiskerne. Der er alt
for lidt kajplads i alle grønlandske
byer. Som eksempel kan nævnes, at
der er bygget en forlængelse af fis-
kerikajen i Sukkertoppen, men kajen
‘nuit silatut tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtfir-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdiimasertisimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloKatiguk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalåldlll-nunane 1882-imIt sltdlimasfssartoK
foldiggjort, for at kutterejerne og
deres mandskab kan få klare retnings-
linjer om fordelingen af de indtjente
penge. Hovedbestyrelsen er også me-
get ked af, at en pjece om de danske
fiskeres hyre ikke er blevet trykt
endnu. Den skulle have været over-
sat og trykt for længst.
— KNAPP’s dårlige økonomi er bl.
a. skyld i, at en del sager som skulle
have været løst for længst, ikke er
ført ud i livet. Pengemangelen har nu
også skabt vanskeligheder i forenin-
gens opbygning. Efter rekonstruktio-
nen af KNAPP skulle vi have fem
kredse. Vi er kede af, at den femte
kreds, Upernivik og UmanaK, ikke er
blevet besøgt af hovedbestyrelsesmed-
lemmerne. Af den grund er den femte
kreds ikke startet endnu. De nord-
grønlandske fangere føler sig forbi-
gået og har nu planer om at starte
deres egen forening. Disse planer skal
vi drøfte sammen med Nik. Karlsen.
Vi er ikke enige med de nordgrøn-
landske fangere i deres bestræbelser
for at starte en særskilt forening, fordi
en del af deres medlemmer indhandler
store kvanta hellefisk. Den nye forening
kan således ikke undgå at beskæftige
sig med de samme problemer som vi
forsøger at løse. Hvis vi får råd til det,
skal KNAPP’s formand berejse Nord-
grønland til sommer sammen med ho-
bestyrelsesmedlemmet fra Nordgrøn-
land.
— Såfremt vi ikke får alt for store,
økonomiske vanskeligheder, vil vi for-
søge at arrangere en udstilling af nye
fiskeredskaber, måske kun i de mid-
terste byer.
— Til slut vil jeg gerne nævne, at
KNAPP’s blad, der standsede efter
kun at være udkommet to gange, på
grund af forskellige vanskeligheder,
nu snart skal udkomme igen, denne-
gang med Erik Lyberth som redaktør,
siger Niels Heilmann.
Ny lægestation i NarssaK
Enighed i Grønlandsrådet om, at opførelsen af ny lægestation i NarssaK
bør fremskyndes.
Lægestationen i NarssaK var også
genstand for en indgående drøftelse i
Grønlandsrådet. Der blev fra flere
medlemmers side udtalt stærk bekla-
gelse over, at en ny lægestation først
er sat på programmet i slutningen af
femårs-perioden, omkring 1970.
Der findes i øjeblikket en lægesta-
tion i to boligstøttehuse, men forhol-
dene her er utilfredsstillende. Man
har bl. a. et undersøgelsesrum, som
er så lille, at døren ikke kan åbnes,
mens lægen foretager en undersøgelse.
Lægestationen skal dække 1800 per-
soners behov, og det opfyldes ikke
under de nuværende forhold.
I rådet var der enighed om, at
opførelsen af en ny lægestation til
4,5 mili. kr. bør fremskyndes, så det
er sandsynligt, at NarssaK allerede om
et par år har en ny station.
I øvrigt skal Grønlandsrådet til Syd-
grønland sidst på sommeren og vil få
lejlighed til at bese forholdene.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kfirérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautstvitdlo matugssait.
EMIL DEDERDINO
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
r
GREN AA.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsfnaoK
— til alle formål
1
pineKarsInauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Dlesel, ingnåtdlaglssamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarsinaussut.
sikunik ajomartorsiuteKar-
sfnauneK pissutlgalugo mo-
torit åssiglngitsut tamar-
mik pisiaritineKarsinåuput
slsangmik mångertomluit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok hliatiingitsoK
i ku ssu kumi nart ok
sivisOmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
FØRER AF POLITIKUTTER
„Sillingen som fører af politi- og redningskutteren „Malik“, 78 t., der
er hjemmehørende i Sukkertoppen, er ledig fra 15. maj 1966. Ansøgere
til den ledige stilling må have certifikat som sætteskipper af 1. grad og
have en passende lang sejltid også som fører af større kutter. Ved be-
sættelsen af stillingen vil der blive lagt vægt på godt sømandsskab, ab-
solut ædruelighed, pålidelighed og ordenssans.
Stillingen vil blive aflønnet efter regulativ af 27/10—65 om løn og
andre ansættelsesvilkår for bådførere, der beskæftiges i statens tjeneste
i Grønland og hører hjemme dér.
Ansøgning bilagt dokumentation for bestået sætteskippereksamen af
1. grad samt oplysning om sejltid og anbefalinger fra tidligere stillinger
bedes indsendt til politimesteren i Grønland, Godthåb, senest den 15. maj
1966.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND."
polifit pujorfulérarssuéne nålagagssarsiorneK
„ånåussiniutautigalune politit kutteriat „Malik" 78 t. ManitsumitoK 15.
maj 1966 autdlarnerfigalugo nålagagssarsiorpoK. nålagångorniartut sætte-
skipperitut 1. graditut agdlagartaKartariaKarput kutterivdlo angisup nå-
lagåtut nalerKutumik sivisussusilingmik umiartorsimassariaKardlutik.
atorfiup inugtagssarsinigssåne pingårtineKartugssåuput umiartordluarsi-
nauneK, imingernavérsårdlumarneK, tatiginåssuseK pendgsårtunerdlo.
atorfik akigssauserneKartugssauvoK akigssarsiat angatdlatitdlo nåla-
gaisa Kalåtdlit-nunåne najugaKartut nålagauvfiup atorfeKartitaisa ator-
finigtitaussarnerånut maligtarissagssat 27/10-65 maligdlugit.
sætteskipperitut 1. graditut soraerumérsimanermut ugpernarsaut ila-
gititdlugo KinuteKarneK amalo umiartorsimanermik sujornatigutdlo ator-
feKarsimaneK pivdlugo navsuiautit nagsiutenomeKarput Kalåtdlit-nunå-
ne politimesterimut, Nuk, kingusingnerpåmik 15. marts 1966.
Kalåtdlit-nunåne politimestere."
19