Atuagagdliutit - 17.02.1966, Blaðsíða 23

igdlume
ningiunut
Hvad koster mest -
mælk eller sodavand
11»ft i! imnertid mémt/rul agfa rmd 14-Udlo akor-
"due ukhdUujmd lama nid fm nk akevd ntjdson
En særdeles nydelig reklame for
•ttselk er i disse dage hængt op i bu-
tikker og offentlige kontorer. Må vi
stille Dem et spørgsmål? Fik Deres
barn en flaske mælk med i skolen i
borges? — eller blev det i stedet blot
Penge til en sodavand? Den sidste løs-
ning er dårlig økonomi. Lad os lave
et lille regnestykke:
Af en dåse mælkepulver, der fås
Sratis, kan der blive 3V2 liter sund og
velsmagende mælk. Et menneske har
brug for hver dag at drikke mindst
l* liter mælk — dette behov kan så-
ledes dækkes gratis. Derimod koster
en flaske sodavand — alt efter typen
SIGØJNERSTEG
(ca. 4 pers.)
Ca. 1‘h kg lammekølle,
3 spsk. margarine,
3 spsk. tomatpuré,
1 laurbærblad,
di tskf. stødte nelliker,
1 spsk. eddike,
di dl. vand,
Salt og peber,
1 tskf. paprika.
Kødstykket gnides pied halvdelen af
J^argarinen. Lægges på risten over brade-
Panden og brunes ved ca. 225 grader (godt
varm ovn). Imens blandes resten af mar-
garinen med tomatpuré, det fint knuste
jaurbærblad, nelliker, eddike og vand, det
hele gives et opkog. Hæld det over den
Prunede steg og drys med salt, peber og
Paprika. Dæmp varmen lidt (til 175 grader),
Pg lad stegen stå i ovnen i ca. I1/* time.
~ryp flittigt med den væde, der samler
sig i bradepanden. Server skyen, som den
cr» til stegen sammen med løskogte ris.
LAMMESUPPE
£»å en kold dag er det dejligt med en
Portion varm suppe. Suppe kan jo til-
boredes på mange måder, her er én af
aerh, der er beregnet til 6 pers.:
1 løg (eller 2 spsk/. tørrede),
25 gr. margarine,
Idt kg lammebov eller ribben,
27* liter vand,
3 store gulerødder (eller 1 dl tørrede
grønsager eller 1 pakke frosne suppe-
urter),
5 kartofler,
°a. 3 spskf. tomatpuré,
salt og peber.
Løget pilles, skæres i skiver og svitses i
Jhhrgarinen, uden at det dog må blive
brunt. Derefter kommes lammekødet i gry-
og der tilsættes 27a liter vand og lidt
låg lægges på, og gryden bringes i
£°6 —• skal nu koge ca. 1 time til kødet er
j^hapt mørt. nu tilsættes de forskellige
arter, der er skåret i terninger, og suppen
Koger videre til alt er mørt.
Kodet tages derefter op af suppen, der
smages til med tomatpuré, salt og peber,
ved serveringen skæres kødet ud i pas-
|phde stykker eller skiver og serveres ved
siden af suppen med rug- eller fransk-
brød til.
— 80—90 øre, og det kun for Vt liter,
hvilket vil sige, at den koster meget
mere end mælk.
Dertil kommer, at mælken er fuld
af værdifulde næringsstoffer bl. a.
proteinstoffer, kalk, B og C vitaminer,
som barnet har brug for til vækst og
trivsel, mens sodavand kun indeholder
sukker, og det får børn i forvejen rige-
ligt af.
Derfor er det en meget kostbar „for-
nøjelse" at give børnene penge med
i skolen til sodavand. For på denne
måde kan det jo være meget vanske-
ligt for barnet at få de nødvendige
næringsstoffer.
Naturligvis er det uskadeligt at
drikke sodavand en gang imellem,
men en daglig sodavand i stedet for
den tilsvarende mængde mælk er
usundt og uøkonomisk. Det ødelægger
helbredet — og det er kostbart. Giv
derfor hellere Deres barn en flaske
mælk med i skole.
På skolen og sygehuset fås i øvrigt
en lille folder „Det gælder skolemad-
pakken", og heri omtales den rigtige
madpakke og tilberedning af skole-
mælk. Mødre, hvis børn ikke har mad-
pakke med, men spiser i hjemmet, kan
også få gode tips fra denne folder.
Kostkonsulenten.
En stegepandes
velegnethed
Hvad er en eloxeret stegepande —
og en proxileret, en silicone- og en
teflonbehandlet? Man står tvivlrådig
over for et udvalg af pander med disse
betegnelser, for hvad er det bedste.
Og skal panden være rund eller fir-
kantet, have låg eller ikke, og kan
man hælde af den, uden at sky og
sovs løber ned på gulvet?
Eloxeret og eloxering er varemærke-
beskyttet af Dansk Aluminium Indu-
stri A/S og dækker begrebet „anodi-
seret" aluminium, der ved en særlig
elektrisk metode har fået en ekstra
hård, modstandsdygtig overflade.
På pander med proxileret bund er
overfladen behandlet på en speciel
måde, så den er gjort ru. Herved op-
står lutter små pyramider, så over-
fladen bliver dobbelt så stor. Emalje-
laget, der er ganske tyndt, sidder dels
i dalene mellem pyramiderne og dels
op ad siderne. Det tynde emaljelag og
den store overflade bevirker en bedre
varmefordeling end andre emaljerede
pander.
Silicone er en plastart med særlig
varmebestandighed og med egenska-
ber, der modvirker tilbøjeligheden til
at klæbe sammen med andre stoffer,
d. v. s. at madvarer slipper let på pan-
der med silicone.
Tejlon er ligeledes en plastart og
har i endnu højere grad end silicone
de egenskaber, der gør, at madvarer
slipper panden let.
Statens Husholdningsråd, der har
undersøgt 17 stegepanders velegnet-
hed, siger, at runde pander er mere
bekvemme at stege på end firkantede,
bl. a. er varmefordelingen bedre.
Længden af skaftet skal helst være
ca. 25 cm med fingerstop og varme-
isoleret. Hvis afstanden mellem stege-
flade og låg er tilstrækkelig stor, kan
panden bruges som stegegryde. Alumi-
nium gav ved undersøgelsen den bed-
ste varmefordeling, navnlig hvis bun-
den var meget tyk. Om panderne var
overfladebehandlede med silicone eller
teflon betød intet for varmefordelin-
gen. Frosne fiskefileter, sild og
wienerschnitzel kan være tilbøjelige
til at hænge i panden under stegning.
Pander med silicone- og teflonbelæg-
ning havde her betydelige fortrin,
men derimod ikke ved bruning af løg-
skiver, der rutehede frem og tilbage
på den glatte overflade. På alumini-
umspander med silicone og teflon kan
der let steges uden fedtstof, men det,
der steges, får et kedeligt gråt ud-
seende.
Vil man være sikker på, at man kan
hælde sky fra panden, uden at det
løber ved siden af, skal panden være
godkendt af Dansk Varedeklarations-
Nævn. Kun tre af de afprøvede pander
kunne godkendes.
De afprøvede pander var i de fleste
tilfælde nemme at gøre rene med en
blød børste. Til pander med silicone-
og teflonbelægning må der ikke bruges
skurepulver, grydesvampe og lignende.
hedre helbred
Det er et kendt træk fra dødelig-
hedsstatistikken, at ugifte og navnlig
tidligere gifte har større dødelighed
end gifte. Det understreges af den
nyeste statistik, som Socialforsknings-
instituttet ifølge „Politiken" for nylig
har foretaget. Blandt de 50—59 årige
erklærede 69 pct. af de gifte sig helt
raske, mens procenten for ugifte var
62 og for forhen gifte kun 53. Det op-
lyses også, at 1 pct. af den voksne be-
folkning i København lever sammen
uden for ægteskab, mens det i pro-
vinsbyerne er en halv procent og på
landet kun 1 promille.
Statistikken viser en nær sammen-
hæng mellem ægtefællers uddannelse.
I relativt mange ægteskaber er begge
funktionærer eller ufaglærte arbej-
dere, og mange har fundet en ægte-
fælle på højskole. Forholdet er tem-
melig udpræget i relation til skole-
uddannelse, og det gælder især kvin-
dernes valg af ægtefælle.
Har kvinder f. eks. akademisk
uddannelse, vælger 80 pct. sig en
mand med samme uddannelse, men
kun 10 pct. af de mandlige akade-
mikere er gift med akademisk ud-
dannede kvinder.
Dette forhold kan næppe skyldes, at
der er færre kvinder end mænd med
høj skoleuddannelse. Men en forkla-
ring er måske, siger instituttet, at
relativt mange kvinder med høj ud-
dannelse forbliver ugifte, bl. a. fordi
de har større mulighed end andre
kvinder for at klare sig selv økono-
misk.
sujatsiviup
piukunaute Kamera
sujatsivit suliarineKarnermikut å-
ssigingisitårtut nalornissornartarput
sordlit pitsaunerussut påsiniåsagåine,
sujatsivik angmalortusava imalunit
kiparigsusava, matoKåsava matoxéså-
ngilalunit, kuissinerdlo ajornångila
miserax natermut kugtingikaluardlu-
go.
arxit eloxeret åma eloxering Dansk
Aluminium Industri A/S-ip niorxu-
tigssamut igdlersutitut nalunaerxut-
siussarai isumaKardlutigdlo alumi-
nium mångersagaK, tåssa elektricitet-
imik ingmikut suliaralugo mångertu-
mik akiusinauvdluartumik xåxalersi-
massok.
sujatsivit ilait manilakulårtumik na-
tigdiit ingmikut suliåuput. tamatuma-
ne iterssartaussårarpagssuit narxa
mardloriåumik angnertunerulersisi-
mavåt. emaljertå såtuarånguax iter-
ssartanipoK sanerainitdlunilo. emaljep
såtungup sujatsiviuvdlo narxa ta ang-
nertusineKarnerata kissarneK pitsau-
nerussumik siaruarsinaulersipåt su-
jatsivingnit emaljetigkanit avdlani-
ngarnit.
Silicone xagdliutauvox ingmikut i-
tumik kissartuartitsisinaussoK nipu-
navérsaissuvdlunilo.
Teflon KagdliutauvortaoK silicone-
mit sule pitsaunerussumik nipunavér-
simatitsissartOK.
nålagauvfiup igdlume suliagssanut
sujunersuissartue sujatsivit 17-it åssi-
gingitsut piukunåssusexarnerinik mi-
sigssuisimassut oxarput sujatsivit
angmalortut kiparigsuningarnit iluar-
nerussut, ilåtigut kissarnerup siaruar-
simanera pitsaunerussardlune. ipua
25 cm migssiliordlugo takissusexarta-
riaxarpox inussanut inigssaKardlune
kissangnavérsimassugssauvdlunilo.
sujatsiviup narxata matuatalo unga-
sissusiat angnertugpat sujatsivik iga-
tut sujatsissutitut atorneKarsinauvoK.
misigssuinerme malungnarsivoK alu-
minium kissarnermut siaruardluar-
narnerussoK, pingårtumik sujatsiviup
narxa ivssugångat. kissarnerup siaru-
artarnigssånut siliconemik teflonimig-
dlunit KagdliuteKamera siiniutexå-
ngitdlat. aulisagkat nerpé xerititat,
angmagssagssuit nerssussuårxavdlo
nexai såtut sujånexardlutik niperxa-
jåsinaussarput. sujatsivit siliconemik
teflonimigdlo Kågdlit tamatumane
piukunautexarnerpåuput, kisiåne u-
vanitsut kajortinerine pinatik, tåssa-
me xåvane xuasartume igdlikaxåtår-
tuartarmata. sujatsivingne silicone-
mik teflonimigdlo xålingne orssutexå-
ngikaluamik sujatsinex ajornångilax,
kisiåne sujatat xassertumik avångu-
nartumik issikoxalersarput.
sujatsivit misilingneKarsimassut a-
merdlanertigut børstenik nerumigtu-
nik saligkuminartuput. sujatsivit sili-
conemik teflonimigdlo xagdligkat sio-
rårxanik, igamut saligutinik taimai-
ngajagtunigdlunit salingnexartug-
ssåung'itdlat.
miserax natermut kugtinago kuissi-
sinaunigssax Kularutigiumångikåine
sujatsivik Dansk Varedeklarations-
Nævn-imit akuerinexarsimassusaox.
sujatsivit misilingneKartut pingasui-
nait taimåitutut akuerineKarsimåput.
sordlen akisuneruva
- imuk sodavandilumt?
imungmut pilerisårut kussanardlui-
nartoK uvdlune måkunane niuvertar-
fingne pissortaKarfitdlo agdlagfine ni-
vingarneKarsimavoK — aperilårdlav-
tigitdle? mérxat uvdlåx atuariartuler-
mat imungmik puiaussamik nagsarti-
piuk? — imalunit sodavandisiutigsså-
nik aningaussanik tuninarpiuk?
kingugdleK tainexartox atuipilung-
neruvoK.
nautsorssusiulåriarta:
imungnit xivdlertussanit panertunit
akeKångitsumik pinexarsinaussunit i-
muk mamartoK perxingnartordlo 3‘/a
liter pig'ssarsiarinexarsinauvoK. inup
uvdlut tamaisa Vs literimik imugtor-
tarnigssax pissariaxartipå — pissa-
riaxartitardlo tåuna akeKångitsumik
matunexarsinåungilax. tauvale soda-
vande puiaussax — åssigingilarnine
nåpertordlugit — 80—90 øremik ake-
xarput, tåssalo literip kuartlnå, tåssa
imåipox imungmit akisunerujugssu-
vox.
imugdlume inussutigssanik pitsauv-
dluin artunik akoxarpox, ilåtigut pro-
teinit, kalk, B åma C vitaminitdlo,
mérxap agdliartornerminut ineriar-
tornerminutdlo pissariaxagai, soda-
aiparmgneK
perKingnamerussoK
toxussut nalunaerssornexartarfiånit
ilisimanexarpox inuit åipaxångitsut
imalunit åma sujornatigut åipaxarsi-
magaluartut åipalingnit toxugajung-
nerussartut. avise „Politiken" nåper-
tordlugo Socialforskningsinstitutip ki-
sitsisinit xanigtukut suliarititainit ta-
måna ersserxigsarnexarsimavortaox.
50—59-inik ukiugdlit akornåne åipag-
dlit 60 procents perxigdluinarnerarsi-
måput, åipaxångitsutdlo procentiat
62-iuvdlune sujornatigutdlo åipaxar-
simagaluartut 53 procentlnauvdlune.
nalunaerutiginexarportaox Køben-
havnime inuit inersimassut 1 procent
åiparingnerup avatåne inussut, igdlo-
xarfingnile avdlane V2 procentiuvdlu-
ne nunåinarmilo taimågdlåt 1 promil-
le.
kisitsisingordlugit nalunaerssugkat
åiparit iliniagaKarsimanermikut atå-
ssutexarnerat takutisimavå. åiparit
amerdlakulugtut tamarmiuvdlutik a-
torfiliuput imalunit sulissartuvdlutik
suliamik iliniagaxarsimångitsut, a-
merdlasutdlo højskoliminermingne åi-
pagssamingnik navssårtarsimåput. a-
tuarfingme iliniartitausimanermut na-
lerxiutdlugit pingårtumik arnap uvig-
ssaminik xinersissamera malungnau-
texarsimavox. sordlo arnat iliniarner-
tutut iliniagaxarsimagunik 80 procen-
tisa angut taimatutaox iliniarsimassox
xinertarpåt, angutitdle iliniarnertuju-
simassut 10 procentinait arnamik ili-
niarnertuj usimassumik åipaxarput.
tamatumane pissutaugunångilax ar-
nat iliniagaxardluarsimassut anguti-
nit ikingnerunerat. institutile oxar-
pox navsuiautausinaugunartox tå-
ssaussox, arnat iliniagaxardluarsima-
ssut amerdlangåtsiartorujugssuit åi-
paningnex ajormata, ilåtigut aningau-
ssatigut arnanit avdlanit atugarigsår-
nerunertik pissutigalugo.
vanditdle sukuinait imaralugit, tamå-
kulo mérxat avdlatigut angnertoxissu-
mik pissarpait.
taimåitumik akigssaiarnerujugssu-
vox mérxat atuartut sodavandisiu-
tigssitardlugit. tåssame taimaisivdlune
inussutigssat pissariaxartut pigssar-
siarinigssåt mérxap ajornakusorti-
sangmago.
soruname xaxutigut sodavanditor-
tarnex navianartungilax, kisiåne i-
mungmut taorsiutdlugo uvdlut tamai-
sa sodavanditortarnex akisuvdlimilo
perxingnångilaK.
taimåitumik mérxat imungmik pui-
aussamik atuarfingmut nagsartikugko
iluanårnerusautit.
atuarfingme nåparsimavingnilo pi-
nexarsinauvortaox „nerissagssat atu-
arfingmut nagsatagssat", tåssane ne-
rissagssat nagsatagssat erxortut susa-
nersut erxartornexarsimåput imuvdlo
erxortumik suliarinexarnigsså. anånat
xitornait nerissagssanik atuarfingmut
nagsataxaratik ingmingne nerissartut
tåuna iliniagagssarsivfigisinauvdluar-
påt.
kostkonsulenten.
aerissaossiaa mf
aajoæmtagssi at
Sigøjnersteg
(inuit 4 migssait)
l'/i kg migss. savårxap Kugtorå
alugssautit 3 margarine
aiugssautit 3 tomatpure
laurbærblad atauses
nelliket aserkorigsut alugssautérxap
kuartia
alugssaut atausek sérnartok
Vs dl. imek
taratsut kasilitsutdlo
alugssautérak atausek paprika
nese margarinep aglånik taninekåsaok.
sikagsaivingmut ilinekåsaok sujatsiviup
kanut kajortinekåsavdlunilo 225 grader,
migssåne kiåssuserdlugo (kissarssut kiag-
dluasaoK). taimåinerane margarinep sivne-
ra tomaipuremik akunekåsaoK, ama laur-
bærbladimik asei’Korigsumik, nellikenik,
sérnartumik imermigdlo. tamarmigdlo na-
iatmeKåsåput. tauvalo tåukuninga sujatak
kajortitaK kuinekåsaok nåkalagterivligalu-
guio taratsunik, kasilitsunik paprikamig-
dlo. kissarnera migdlilåruk (175 gradinut)
sujatardlo kissarssumitiguk lVt time mig-
ssiiiordlugo. imermik sujatsivingme kater-
ssutumik kuerakåtaruk. Kajua ilagititdlugo
savssaiguk kakorterkassut utat ilaliutdlu-
git.
savårKanit suppeliaK
issisiorsimavdlune kissartumik suppetor-
dlune ajungitakaok. suppe åssigingitsor-
pagssuarnik suliarinekarsmauvok, auna i-
låt inungnut 6-inut nautsorssussax:
25 gr. margarine
lVi kg savarxap talia imalunit najunga-
ssut
2Vi liter imek
gulerodit angisut 3 (imalunit 1 dl grøn-
sagit panertut imalunit suppeurter xe-
rititat portat atautsit)
kartoflit 5
alugssaut 3 migss. tomatpure
taratsut kasilitsutdlo
uvanitsok Kalipaiarnekåsaok såtunguanik
avgordlugo margarinemutdlo sujatdlugo
kajortingikaluardlugit. tauvalo savårkap
nexå igamut ikinekåsaok imermigdlo 2'/i
literimik akuvdlugo taratsilårdlugulo, iga
matunekåsaok igardlo kalatilerdlugo — xa-
låsavdlunilo 1 time migssiliordlugo nexe a-
kilisilårdlugo. måna urtit åssigingitsut aku-
liunekåsåput kiparigsuarkanik avgugkat
suppelo Kalatinekåinasaok nexe akilitser-
dlugo.
tauvalo nexe niunexåsaoK tomatpuremik
akuvdlugo misilingnekardlune, taimåtaoic
taratsunik xasilitsunigdlo. savssåunexarne-
rane nexe nalerxutumik ivssussusilerdlugo
satukatårdlugulunit avgornekésaok suppe-
mutdlo sanigdliutdlugo savssåunekåsavdlu-
ne igfiamik igfiak-kakortumigdlunit taper-
dlugo.
KOK ELLER ØKONOMA
søges. Må være vant til cafeteriamadlavning og interesseret i restaurant-
køkkenet for afløsning af køkkenchefen. Ansættelse 1. april eventuelt før.
Hotel Godthåb.
23